Fri Kultur uge 50: Ansatte hos Viaplay førte skjult kampagne for Kevin Magnussen
Kære læser
Da koranloven blev vedtaget i sidste uge, var det, som om landets provokunstnere og andre højtråbende stemmer med hang til provokation fluks tog deres nissehuer på og gik i værkstedet.
Hvordan får vi nu udstillet lovbestemmelsens dumheder, tænkte de måske.
Rasmus Paludan har valgt at stifte en teatertrup. Han forklarer i programmet Valgt i Danmark på 24syv, at truppen hedder “Official Message From Prime Minister of Denmark” og er sat i verden for at kritisere de antidemokratiske kræfter i landet.
Som Paludan siger, har politikerne “lavet en lov, hvor det fremgår, at man kun må håne koranen, hvis det indgår som en del af et større, kunstnerisk værk. Så tilpasser vi os den nye virkelighed ved at spille teater”.
Han forventer, at teaterkompagniet får premiere til foråret foran Tyrkiets ambassade.
En anden hurtig nyhed, inden vi går i gang, er, at Radio4 – det er en landsdækkende radio med hovedsæde i Aarhus til omkring 100 millioner skattekroner om året – har fået ny chefredaktør og direktør, efter at Anne-Marie Dohm slap roret og skiftede det ud med det ror, der var på Fregatten Jylland, der som bekendt ligger og hygger sig i Ebeltoft.
Den nye sidsteboss på Radio4 hedder Nikolai Thyssen. Han var indtil for et lille år siden chef ude i DR.
“Jeg kan love, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sætte dagsorden, for at oplyse, underholde og udfordre og for at lave en radiokanal, som man skal gøre sig umage for at ignorere,” siger Nikolai Thyssen i en pressemeddelelse.
Det lyder, som om han allerede har lokaliseret nogle af de punkter, hvor der er plads til forbedring.
Og med det; velkommen til.
Ansatte hos Viaplay førte skjult kampagne for Kevin Magnussen
Sideløbende med Viaplays dækning af Formel 1 stod redaktionen i flere år også for at lave Formel 1‑køreren Kevin Magnussens opslag på sociale medier.
“Vi var interesserede i, at Kevin Magnussen fik en stærkere profil på sociale medier,” forklarer Viaplay-chef.
“En stærkt problematisk situation,” vurderer ekspert.
“Det her skaber tvivl om, hvem journalister egentlig arbejder for. Hvad der er kommercielle interesser, og hvad der er journalistik.”
Hele historien
Hvis man inden for de senere år er stødt på et opslag på racerkøreren Kevin Magnussens profiler på sociale medier, er opslaget med stor sandsynlighed lavet af en medarbejder på Viaplay, der har de danske rettigheder til at vise Formel 1.
I årene fra 2017 til 2020 var det nemlig en fast del af jobbet som medarbejder på Viaplay, at man fik til opgave at lave opslag for Kevin Magnussen på Facebook, Instagram eller Twitter (i dag X).
Det bekræfter Benjamin Munk, der er sportschef på Viaplay.
“Det er korrekt, at vi fra 2017 til 2020 hjalp Kevin Magnussen med opslag på hans sociale medier,” skriver Munk og forklarer, at det var i deres naturlige interesse at yde SoMe-assistance for Magnussen.
“Vi er et kommercielt mediehus, og som sådan var vi interesseret i, at Kevin Magnussen fik en stærkere profil på sociale medier, hvor han på det tidspunkt stort set ikke var til stede.”
Opgaven gik på tur.
“Opgaven blev håndteret af to af vores kollegaer på redaktionen på skift. Vi har ikke haft noget problem med, at de har arbejdet med Formel 1 for os sideløbende. Men de har ikke lavet journalistik med og omkring Magnussen for redaktionen, når de havde opgaven med de sociale medier,” lyder det fra Viaplay-sportschef Benjamin Munk.
Ifølge Frihedsbrevets oplysninger kunne opslagene være alt fra konkurrencer på Facebook til billedopslag på Instagram med en medfølgende tekst, og medarbejderne kunne for eksempel have SoMe-tjansen en dag om ugen, hvorefter de gik tilbage til deres sædvanlige job på redaktionen.
Benjamin Munk har ikke ønsket at stille op til interview med Frihedsbrevet.
Et sort område inden for journalistikken
Det vil Peter Bro dog gerne. Han er professor og leder af Center for Journalistik ved SDU, og han mener, at problemet er til at få øje på.
“Det er en stærkt problematisk situation, at man for det første gør det her og for det andet ikke er åben om det,” siger han.
“Hvis man forestillede sig, at en journalist fra DR eller TV 2 var ghostwriter for politikere eller forskere, så ville vi jo synes, at det var meget angribeligt,” siger han og påpeger, at selvom man godt kan diskutere, om der er nogle udvidede rammer inden for sport og underholdning, så er der et problem her.
“DR og TV 2 laver for eksempel også indsamlinger eller taler et arrangement som OL op. Men de gør det så på deres egne platforme. De går ikke ind og sørger for, at en sportsudøver har en stærk profil på de sociale medier,” siger Peter Bro.
“Det her skaber tvivl om, hvem journalister egentlig arbejder for. Hvad der er kommercielle interesser, og hvad der er journalistik.”
Og hvor lander vi her, som du ser det?
“Det her er ikke alene en gråzone, men også et sort område inden for journalistikken.”
De forklarer sig med, at de er en kommerciel virksomhed. Hvad tænker du om det?
“JP/Politikens Hus er jo også en kommerciel virksomhed. De kan ikke have deres hundredvis af journalister til at lave SoMe-opsalg for politikere og forskere. Det er jo at skabe en virkelighed på sådan en ekstrem måde. Det er ikke et argument i sig selv.”
Hvem risikerer det at gå ud over?
“Det går ud over Viaplays egen troværdighed. Hvis de foregiver at fortælle, at det her har noget med journalistik at gøre, så bliver deres egen troværdighed undergravet. Men det smitter også af på resten af mediebranchen. Den her sag er bare endnu et søm i ligkisten til den journalistiske troværdighed – og så kan vi jo ende med helt at begrave den.”
Viaplay har brugt mange penge på at købe rettighederne til at vise Formel 1, og derfor har de vel også en klar interesse i at promovere sporten og i det her tilfælde en af de store danske profiler inden for Formel 1. Det giver vel meget god mening?
“Ja, og jeg ved godt, hvordan virkeligheden fungerer. Men det er jo et vigtigt princip, at der er nogle, der forhandler rettigheder og står for den kommercielle del, og så er der andre, der står for den redaktionelle del. Her er tingene smeltet sammen, og så opstår der problemer. Man bør lave nogle skillelinjer og holde de to ting adskilt,” siger Peter Bro.
Bryder med grundlæggende præmis
Også Henrik Berggreen, der er chef for Institut for Journalistik ved DMJX, mener, at der er tale om en etisk problematik.
“Det er jo en helt legitim forretningsmæssig interesse, at man som mediehus skal tjene penge på sine investeringer i sportsindhold,” siger Berggreen.
“Men jeg mener ikke, at man som journalist eller redaktion den ene dag kan være pr-medarbejder for en sportsstjerne og dagen efter lave journalistik om den samme person.”
Han forklarer, at det efter hans opfattelse bryder fundamentalt med en grundlæggende præmis i journalistikken – nemlig, at journalisten og det medie, der offentliggør journalistens arbejde, er uafhængige af det, de laver journalistik om.
“Det ville selvfølgelig være en formildende omstændighed, hvis mediet informerede om sammenhængen, men her mener jeg faktisk ikke, det løser problemet,” siger han.
“Jeg kender ikke Viaplays dækning af Formel 1, men i mailen til Frihedsbrevet kalder Viaplay selv deres dækning af Formel 1 for journalistik, og så må det være det, der er præmissen.”
Viaplay-sportschef Benjamin Munk er blevet forelagt kritikken, men er ikke vendt tilbage.
Kevin Magnussen er ikke vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelser.
Tre hurtige fra kulturens verden
Det kan Danmarks Statistik nu for første gang komme med et rigtigt svar på – og det er altså 27.731 styks.
Kriteriet for at kunne kalde sig kunstner er ifølge personalet inde hos Danmarks Statistik, at man er en “en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedrørende kunstnerisk virke, modtager af legat fra Statens Kunstfond eller er dimittend fra en kunstuddannelse, hvis ét af de øvrige tre kriterier også er opfyldt”.
Det svarer så åbenbart til 0,6 procent af befolkningen, og de fleste kunstnere er mænd, især inden for musik, og hovedparten af kunstnerne bor i Region Hovedstaden. Sådan er det.
Nå, det er han jo ikke den eneste, der har sagt, men da Peter Nielsen henviste til, at syv forfattere nu har boykottet streamingtjenesterne i protest, glemte han altså lige at sige, at han er gift med en af de syv forfattere.
Det måtte Dagbladet Information derfor med røde ører ud og fortælle for ham.
Mødet handlede om den omdiskuterede museumsreform, og om hvordan pengene skal fordeles. Per Nikolaj Bukh er ekspert i fordelingsmodeller, og han har formuleret sit eget bud på en model. Og det er her, kommunikationen bliver en anelse svær, fortæller Bukh til Kulturmonitor:
“I ministeriet har de et andet syn på tingene. Og jeg havde lidt vanskeligt ved at snakke med dem, for jeg mener ikke, at de modeltekniske forhold er noget, man kan have forskellige synspunkter på,” siger han i interviewet.
Han mener nemlig, at tilskuddene skal fordeles efter parametre man kan måle museer på.
Embedsmændene kvitterer blot med, at de synes, det lyder interessant, men at de ikke er færdige med et udspil endnu. Og det får Ole Nielsen, museumsdirektør ved Silkeborg Museum, til at blive bekymret.
Han skriver i en kommentar, at det er dybt bekymrende, at Per Nikolaj Bukhs udspil ikke bliver overvejet. Han kritiserer den model der er lavet, og som han er bange for “er let at forstå, og let at overholde”, men som glemmer en række overvejelser.
“Modellen tager ikke højde for museernes ansvarsområder, den tager ikke højde for museernes beliggenhed og forskellige vilkår,” skriver Ole Nielsen i kommentaren.
Brænder I bøger af?
Som afskedssalut – og som en sløjfe med kaninører, der binder dette nyhedsbrev stilsikkert sammen – vil vi anbefale at tjekke denne video ud.
Den viser den allestedsnærværende provokunstner Uwe Max Jensen i færd med at brænde en bog af og en politibetjent i færd med en politiforretning anno december 2023. Hvem ved, måske er det Mo-ses Bog, der brændes af? Og som om det ikke var nok, er der også en overraskende cameo fra en tidligere rektor på Kunstakademiet.
Det var alt fra os. Vi ses i næste uge.
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her