Fri Mads #110: Locards Udvekslingsprincip

Det var en uge, som hav­de det hele: Fol­ke­tin­gets åbning, stats­mi­ni­ste­rens tale, åbnings­de­bat­ten, star­ten på det nye fol­ke­ting­s­år. Alt, hvad en poli­tisk nørd kan drøm­me om. Jeg hav­de glæ­det mig så meget til den­ne uge, at jeg flot­te­de mig og køb­te et nyt jak­ke­sæt til lej­lig­he­den; et dob­bel­tra­det sæt i gråt twe­ed. Som jeg var iført tirs­dag for­mid­dag, den tred­je okto­ber, da jeg nok engang kom cyk­len­de ind i Rigs­dags­går­den. Her var der ordent­ligt meget gang i den: Der var rul­let en rød løber ned fra hove­d­ind­gan­gen, hvor­på de kon­ge­li­ge snart vil­le defi­le­re for­bi. Og i et hjør­ne for sig, heg­net ind af spær­rebånd og poli­ti, stod krudt­ug­ler­ne fra de Dan­ske Patri­o­ter og hyle­de og skreg i en mega­fon. Bag dem hang et stort ban­ner, hvor der stod “Fuck Islam”.