Måske det bare er mig, men er der ikke noget enormt dekadent over et land, der er blevet besat af at tale om noget så trist som pension? Jeg mener, i forhold til hvad der ellers er på bedding af varme emner, man kan beflitte sig med i disse så vanvittige tider, virker det decideret sygeligt med et samfund, hvor den herskende klasse er monomanisk besat af emnet pension.
I hvert fald – når jeg lukker øjnene – er det, hvad jeg husker fra den forgangne uge, hvor Folketinget slog dørene op på ny, hvorefter en absurd kedelig åbningsdebat fulgte. Når jeg visualiserer den indre ordsky, jeg har taget med mig hjem fra disse udmarvende strabadser, er der kun klynger af ord, som alle har noget med pension at gøre. Pensions-agtige ord. Som for eksempel arnepension, seniorpenision, folkepension, efterløn, arbejdslivskommission og aldersrente. Som om vi lever i et slags Nordens Florida, hvor priserne på voksenbleer er vigtigere end alt andet, og det hele lugter slemt af liljer.
Log ind
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.
Populære artikler
Fri Finans
Han er blevet kaldt verdens rigeste fodboldstjerne, men Martin Braithwaites...
Fri Finans
Sendte tusinder af danskere i gældshelvede – nu forsker han i at gøre det...
Fri Forskning
Endnu en chef fyret på Afsnit C: Undersøger “upassende forhold” mellem en...
Fri Bandit