Fri Mads #139: Fryg­tens gave

Det var den næst­sid­ste dag i janu­ar måned, og afte­nen for­in­den var den 38-åri­ge svensk-iraki­ske kor­a­naf­bræn­der Salwan Momi­ka ble­vet skudt og dræbt, da han stod ude på alta­nen til sin lej­lig­hed i byen Söder­tal­je syd for Sto­ck­holm. Af uvis­se årsa­ger hav­de det sven­ske sam­fund ikke været i stand til at beskyt­te ham. Kort tid efter blev fem per­so­ner anholdt, men snart gik det hele i glem­me­bo­gen på grund af Trump og Grøn­land, og læn­ge­re frem­me ind­traf så sko­le­sky­de­ri­et i Öre­bro, der træng­te dra­bet på Salwan Momi­ka end­nu læn­ge­re til­ba­ge i kort­tids­hukom­mel­sen. 

Til sidst var det, som om det aldrig var sket, at en mand i Sve­ri­ge var ble­vet slå­et ihjel, for­di han hav­de stuk­ket ild til en bog.

Men tors­dag den 30. janu­ar var det sta­dig friskt stof, og alles tan­ker gik natur­lig­vis til vores egen Ras­mus Palu­dan, som vel strengt taget er dis­se bred­degra­ders før­en­de kor­a­naf­bræn­der og der­for Dan­marks mest tru­e­de per­son.