“Hej Lars!” sagde formanden for Esbjerg Havn, da udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) trådte ind i en ellers tom folketingssal.
Det var onsdag den 18. februar, klokken var lidt i tretten om eftermiddagen, og snart skulle der være ministerspørgetid. De første spørgsmål var til Løkke og kom fra Enhedslistens Trine Pertou Mach og handlede ikke overraskende om det emne, som hun er monomanisk besat af, nemlig palæstinensernes ve og vel.
“Dejligt fredeligt at komme herind,” sagde Løkke til Søren Gade (V), mens han rigtigt tog rummet i besiddelse. Man kunne se på Løkke, at han stadig surfede rundt på bølgen fra tv-serien Udenrigsministeren, hvor den forudsætningsløse tv-seer får indtryk af, at landet ledes af en knusende genial diplomat og statsmand, som opererer på et niveau, der er langt over Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V).
Nu kan jeg tage fejl, men det næste Søren Gade sagde, lød unægteligt, som om han sagde‚ “skal vi ikke bare gå i baren?”, men det var jo svært at få til at give mening. Jeg kunne heller ikke tro mine ører, da det lød, som om de to mænd talte om at danse lanciers, men senere den dag opdagede jeg, at slottets beboere snart skal til hofbal, hvorfor de rent faktisk er begyndt at øve sig i at danse lanciers. For eksempel har medlemmerne af Liberal Alliances folketingsgruppe fået undervisning i lanciers ovre i Proviantgården, hvor en danselærer kendt fra tv-programmet Vild med dans var blevet hyret ind. Kender man lidt til begrebet hypervirkelighed, hvor fiktion og virkelighed krydsbefrugter hinanden og frembringer en helt ny virkelighed, som føles mere virkelig end den rigtige virkelighed, vil man kunne nikke genkendende til disse oplysninger.
Tilbud: Bliv medlem og få hele historien for kun 69 kr.
Bliv medlem til særpris lige nu og få adgang til hele Frihedsbrevet. Fra artikler til podcasts – få original journalistik, du ikke finder andre steder
Udnyt tilbuddet herPopulære artikler
Fri Stat
Opholdssted hjalp syrisk mand med at flytte ind på kollegie under falsk...
Fri Finans
Han blev beskyldt for at holde hånden under nogle af finanskrisens...
Fri Kultur
B.T.s journalister sender brev til chefredaktøren og kræver...
Fri Finans
Eksklusivt boligbyggeri trækker spor til kontroversiel...