Fri Mads #164: Løk­kes spin­dok­tor fil­me­de min mobilskærm under et pres­se­mø­de i Finans­mi­ni­ste­ri­et

Kig nøje på det oven­stå­en­de bil­le­de. Det er taget af Infor­ma­tions foto­graf Maria Høy Han­sen og fore­stil­ler Løk­kes (M) sær­li­ge råd­gi­ver Karen Cle­ment, der står med sin mobil­te­le­fon til et pres­se­mø­de i Finans­mi­ni­ste­ri­et og er i gang med at fil­me noget. Det, hun fil­mer, er min mobil­te­le­fon. På hen­des skærm kan man se, at hun har zoo­met helt ind på min mobil­te­le­fon og i hvert fald har fil­met skær­mens ind­hold i hele 26 sekun­der. 

Nu kan man jo mene, at en jour­na­list, der selv har udsat alle muli­ge andre for skjult kame­ra, kun har godt af at at sma­ge sin egen medi­cin, men man kan også mene, at det er lige lov­ligt groft – hvis ikke direk­te ulov­ligt? – at en offent­ligt ansat spin­dok­tor såle­des for­sø­ger at kig­ge en jour­na­list over skul­dre­ne. Nu vil­le jeg jo aldrig sid­de til et pres­se­mø­de og kom­mu­ni­ke­re skrift­ligt med kil­der, hvis iden­ti­tet jeg hav­de lovet at beskyt­te, men tænk nu, hvis det var til­fæl­det?

Selv siger Karen Cle­ment, at hun hav­de hove­d­et under armen, og at hun har slet­tet mate­ri­a­let igen, men der mel­der sig alli­ge­vel en mæng­de spørgs­mål, som jeg ven­der til­ba­ge til læn­ge­re frem­me i den­ne stu­e­gang, som der­u­d­over selv­føl­ge­lig står i fol­ke­tings­val­gets tegn. 

For nu kom det; begi­ven­he­den, som patri­ar­ker, pro­fe­ter og pun­dit­ter hav­de spå­et om og håbet på. Val­get. Den sid­ste tvivl om val­gets snar­li­ge kom­me for­svandt for mit ved­kom­men­de i Van­dre­hal­len tors­dag den 26. febru­ar, hvor jeg stod og tal­te med seni­o­r­rå­d­gi­ver i Libe­ral Alli­an­ces pres­se­af­de­ling, Peter Astrup. Han var selv af den opfat­tel­se, at der sta­dig var læn­ge til fol­ke­tings­val­get og hav­de lige lagt et opslag ud på et soci­alt medie, hvor han net­op gjor­de det­te syns­punkt gæl­den­de. Han var besyn­der­ligt nok helt upå­vir­ket af virak­ken, som ellers ken­de­teg­ne­de Bor­gen den­ne for­mid­dag. Der var sen­de­vog­ne par­ke­ret langs med Ride­ba­nen, Van­dre­hal­len var oplyst af pro­jek­tø­rer, og hele det poli­ti­ske pres­se­kor­ps flak­se­de rundt og hand­le­de val­gryg­ter med hin­an­den. Noget stort var helt evi­dent under opsej­ling. 

Plud­se­lig kom Libe­ral Alli­an­ces Lars-Chri­sti­an Brask, som er med­lem af Fol­ke­tin­gets præ­si­di­um, hen til os. 

“Val­get bli­ver udskre­vet nu,” sag­de han til Peter Astrup og fort­sat­te: 

“Jeg skal ned og mod­ta­ge Ser­bi­ens præ­si­dent, og ALT er ble­vet aflyst.” 

Så gik han igen. 

“Nå?! Jamen, der kan du bare se,” sag­de Peter Astrup og til­fø­je­de, at han nu vil­le slet­te det opslag, han lige hav­de lagt op. 

Oppe i pres­se­lo­gen var der tæt pak­ket. Det var der også nede i salen. 

Når jeg kig­ge­de på min blok, kun­ne jeg se, at mine sene­ste nota­ter gik to dage til­ba­ge, nem­lig til­ba­ge til den 24/2, hvor jeg var til pres­se­mø­de i Finans­mi­ni­ste­ri­et om 2035-pla­nen. Et rig­tigt pres­se­mø­de, som blev afholdt inde i det rum, der kal­des ren­te­kam­me­ret, og som har grøn­ne væg­ge og barok­ma­le­ri­er i lof­tet. En smuk kulis­se til, hvad jeg antog, vil­le være SVM-rege­rin­gens sid­ste pres­se­mø­de, før fol­ke­tings­val­get blev udskre­vet. 

De frem­mød­te jour­na­li­ster fik udle­ve­ret en fol­der med tit­len “DK2035 – et stærkt Dan­mark i en usik­ker ver­den”. Umid­del­bart var det oplagt at ven­de sæt­nin­gen om og i ste­det skri­ve “et usik­kert Dan­mark i en stærk ver­den”, for var det ikke sna­re­re det, som var til­fæl­det? 

På for­si­den var der et bil­le­de af en kvin­de, som kram­mer med en dreng med en gul hue på. Inde i fol­de­ren kun­ne man læse om, hvor­le­des rege­rin­gen vil “pri­o­ri­te­re mid­ler­ne til at tage hånd om de vig­tig­ste udfor­drin­ger”. Når man blad­re­de rundt i tryks­a­gen, kun­ne man des­u­den reg­ne sig frem til, at pen­ge­ne hur­tigt fik ben at gå på; ale­ne 43 mil­li­ar­der var sat af til at løf­te udgif­ter­ne til for­svar og sik­ker­hed. 23 mil­li­ar­der til “det demo­gra­fi­ske træk”, alt­så det som i gam­le dage hed ældre­byr­den. 15 mil­li­ar­der til kli­ma­til­pas­ning og 6 mil­li­ar­der til at ned­sæt­te mom­sen på alle føde­va­rer. Plus lidt til vind­møl­ler og bered­ska­bet. På slut­stre­gen var alle pen­ge­ne ble­vet spen­de­ret.