“Intet styr­ker mag­ten så meget som tavs­hed,” skul­le uni­ver­sal­ge­ni­et Leo­nar­do da Vin­ci efter sigen­de have sagt. Så måske er det sim­pelt­hen en magtø­vel­se, når rege­rin­gen og dens støt­te­par­ti­er — på nær SF — har valgt tavs­he­den som sva­ret på opstan­del­sen over sagen om for­sker Peter Vig­go Jakob­sen, lek­tor ved Insti­tut for Stra­te­gi hos For­svar­sa­ka­de­mi­et. For hvor er de dog stil­le, rege­rin­gen og konsor­ter. Så stil­le, at man kan høre lyden af deres tavs­hed. Som en sta­tisk bru­sen fra et tændt tv stil­let ind på en tom kanal, som kom­mer til os fra et værel­se for enden af en lang gang. Men den­ne sag må ikke ties ihjel. Det er den for alvor­lig til.