Fri Mads #21: Ofre­nes Akademi


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Engang for læn­ge siden, i mid­ten af 10’erne et sted, blev jeg spurgt om jeg vil­le gå stu­e­gang på Det Kon­ge­li­ge Dan­ske Kun­sta­ka­de­mi i Køben­havn. Ide­en er, at en udvalgt gæst kom­mer for­bi, møder ele­ver­ne enkelt­vis og taler med dem om deres kunst. Det tænk­te jeg umid­del­bart kun­ne være en sjov ople­vel­se. Hvil­ket det skam også var, ind­til jeg kom til en hul­bry­stet og bleg ung mand, som til min for­bav­sel­se var ræd­sels­sla­gen. Med lav­mælt stem­me­fø­ring for­tal­te han om en kli­ke af les­bi­ske akti­vi­ster blandt ele­ver­ne, der bed­rev en art tan­ke­kon­trol på sko­len og slog hårdt ned på den mind­ste antyd­ning af sexis­me eller mang­len­de fejring af det kvin­de­li­ge køn. Han var ikke kun ban­ge for dem, han var rig­tigt ban­ge for dem. Jeg vur­de­re­de, at han nok var over­dre­vet sart, og jeg tænk­te des­u­den, at den­ne elev måt­te være et fre­ak acci­dent. For kun­ne det vir­ke­lig pas­se, at der var fle­re som ham, som var ban­ge for, om de udtryk­te sig som kunst­ne­re på en for­kert måde? 

I dag ved vi, at ja, det kan det. 

Kunst­ne­re som er imod fri kunst 🤪

Når jeg star­ter mit nyheds­brev num­mer 21 med det­te til­ba­ge­blik, er det, for­di jeg for­le­den dag så Anna Mar­ten­sens doku­men­tar­se­rie Oprør på Aka­de­mi­et på dr.dk. Her kun­ne jeg til min for­bløf­fel­se kon­sta­te­re, at der i ram­me alvor er stu­de­ren­de på Kun­sta­ka­de­mi­et i Køben­havn, som er imod ide­en om, at kun­sten skal være fri. Betyd­nin­gen af hud­far­ve og køn er alt­af­gø­ren­de for dis­se unge kunst­ne­re, og der­for må den frie kunst vige for kam­pen mod hvid­he­den og patri­ar­ka­tet. En af kunst­ner­ne sag­de end­da, at hun fore­trak at bli­ve fil­met af en sort foto­graf frem­for en hvid. En anden sag­de, at hun betrag­ter stort set al den kunst, som hæn­ger på muse­er rundt omkring i Dan­mark, som væren­de raci­stisk kunst. 

Er der brug for en magtudredning?

Med andre ord mener jeg, der er brug for at jour­na­li­ster dyk­ker ned i den her sag. Det er der for­di, dis­se kunst­ne­re har magt over andre, selv­om de para­doksalt nok gør alt for at frem­stil­le sig selv som ofre. Folk i tv-seri­en var jo åben­lyst ban­ge for dem, ikke mindst doku­men­ta­ri­sten selv, som krøb rundt for deres fød­der som en øjentje­ner. Der­for tæn­ker jeg, det kun­ne være en inter­es­sant opga­ve for 

Fri­heds­bre­vet, at vi laver en magtud­red­ning af det­te mil­jø. For det før­ste vil jeg ger­ne vide, hvor man­ge kunst­ne­re der egent­lig er tale om. Og i for­læn­gel­se der­af; om vi har at gøre med et net­værk. Når jeg stil­ler dis­se spørgs­mål, skyl­des det også aktio­nen, hvor en gips­bu­ste af Kong Fre­de­rik V blev stjå­let fra Kun­sta­ka­de­mi­et og kastet ned i hav­nen – i pro­test mod den dan­ske sla­ve­han­del. Vi fik aldrig at vide, hvem der stod bag den­ne såkald­te rema­te­ri­a­li­se­ring af busten, men man for­nem­me­de klart, at der var tale om grup­pe af kunst­ne­re, hvis med­lem­mer dæk­ker over hin­an­den. Hvil­ket indi­ke­rer en fæl­les evne til at orga­ni­se­re og koor­di­ne­re; alt­så et net­værk af en slags. Det må vi alt­sam­men have ud i det åbne, så vi kan tage en kva­li­fi­ce­ret snak om pro­ble­met. Vi skal der­for vide, hvem de er, hvor de er, og hvor man­ge de er. Vi skal også vide, hvor meget de egent­lig bestem­mer på kunsts­ce­nen, og hvor­for folk er ban­ge for dem. Det skri­ver jeg mere om neden­for, og så for­tæl­ler jeg selv­føl­ge­lig om, hvad der ellers er på vej fra Fri­heds­bre­vet til dig i den­ne uge. Vel­kom­men til Fri Mads 🙌🏼

Men først 👇🏼

Fik du læst eller lyt­tet vores histo­rie fra i fre­dags om Søs Marie Serup, der for­u­den at være en effen skri­bent og meget anvendt poli­tisk kom­men­ta­tor også dri­ver en neben­ge­sjæft som lob­byist? Blandt andet har hun fået et mil­li­onbe­løb fra en kom­mu­ne i Jyl­land for at påvir­ke et infra­struk­tu­relt tra­fikpro­jekt. Det skal hun selv­føl­ge­lig være vel­kom­men til, det er jo ikke for­budt at være lob­byist, men til gen­gæld er det pro­ble­ma­tisk, at de fær­re­ste dan­ske­re ken­der til Søs Marie Serups pikan­te dob­bel­trol­le. Det er nem­lig ikke lige­frem noget, som hver­ken Søs Marie Serup eller de medi­er, hun arbej­der for, skil­ter med. Noget andet er, om Søs Marie Serup selv er i stand til at hol­de tun­gen lige i mun­den, hvis og når hun måt­te være inha­bil på grund af sin lob­byvirk­som­hed. For eksem­pel hav­de hun ikke for­talt TV2 om sit arbej­de for Mor­sø Kom­mu­ne – for­di hun selv vur­de­re­de, at det ikke var nød­ven­digt at sige noget om det. Sam­let set er det en histo­rie, som prik ram­mer det, som Fri­heds­bre­vets jour­na­li­stik skal være. 

Kun­sten falder 🎨

Jeg er ikke den ene­ste, der har bemær­ket, at der er noget ufri­vil­ligt sati­risk over Anna Mar­ten­sens doku­men­tar­se­rie Oprør på Aka­de­mi­et, som lige nu kan ses hos DR. Stort set alle de med­vir­ken­de er som hen­tet ud af Krysters Kar­tel eller Dren­ge­ne fra Angora: både ele­ver­ne på Kun­sta­ka­de­mi­et i Køben­havn, instruk­tø­ren selv samt hen­des vel­me­nen­de far, male­ren Peter Mar­ten­sen, der frem­står som en kari­ka­tur af en boo­mer. Ale­ne øje­blik­ket, hvor instruk­tø­ren bry­der græ­den­de sam­men, for­di to bru­ne, kvin­de­li­ge kunst­ne­re ikke vil fil­mes i sel­skab med hvi­de mænd, er ube­ta­le­ligt mor­somt. Især for­di Anna Mar­ten­sen ikke græ­der af fru­stra­tion over, hvil­ke absur­de hold­nin­ger hun er stødt ind i, men for­di hun er ban­ge for, om det mon er hen­de, der har gjort noget forkert.

“Neger­kon­gen” Uwe 🤴🏿

Et andet både lat­ter- og urovæk­ken­de øje­blik er, da kunst­ne­ren Ihsan Ihsan – elev på Kun­sta­ka­de­mi­et – for­tæl­ler om, hvor fryg­te­ligt det var, da pro­vo­kunst­ne­ren Uwe Max Jen­sen gik ind i aka­de­miets gård og male­de sig sort i ansig­tet, tog en kro­ne på hove­d­et og råb­te, at han var en “neger­kon­ge”. Det var åben­bart så trau­ma­ti­se­ren­de en hæn­del­se, at instruk­tør Anna Mar­ten­sen, i respekt for de skrø­be­li­ge unge kunst­ne­re, som hun føl­ger med sit kame­ra, har valgt ikke at vise bil­le­der af Uwe Max Jen­sens hap­pe­ning i sin tv-serie. Sta­dig berørt af epi­so­den tager Ihsan Ihsan instruk­tø­ren med hen til det fysi­ske sted, hvor Uwe Max Jen­sen stod og beret­ter om, hvor­dan epi­so­den for altid har ændret aka­de­miets gård som rum, lige­som når man rid­ser i mur­vær­ket i en byg­ning. Efter­føl­gen­de var Ihsan Ihsan så utryg, at han seri­øst gik til aka­de­miets ledel­se og bad om, at den offent­li­ge adgang til Char­lot­ten­borg skul­le luk­kes af, så han ikke læn­ge­re skul­le fryg­te, at Uwe Max Jen­sen stak sit grim­me ansigt frem igen. Den, der gri­ner sidst, må selv­føl­ge­lig være Uwe Max Jen­sen, for tænk, at hans gam­le og bov­lam­me shti­ck med at male sit ansigt og sin tis­se­mand sort og råbe pro­vo­ka­tio­ner kan have den­ne absur­de effekt. Og tænk, at det sted i dagens Dan­mark, hvor det lige nu er aller­mest tak­nem­me­ligt at pro­vo­ke­re med så pri­mi­ti­ve vir­ke­mid­ler, åben­bart er på Kun­sta­ka­de­mi­et i Køben­havn – of all pla­ces. Lars Vil­ks må rote­re rundt i sin grav ved tanken. 

Ofre­nes Akademi 😭

Sam­let set blot­ter Oprør på Aka­de­mi­et en sko­le og et kunst­mil­jø, hvor ofre­ne har taget mag­ten. “Ofre­ne” for­stå­et som en ræk­ke unge kunst­ne­re, der først og frem­mest ser sig selv som ofre. Ofre for hvid­hed, ofre for racis­me, ofre for patri­ar­ka­tet. Men ikke som ofre på en svag og trist måde, for dis­se selv­be­stal­te­de ofre er høje på ofrets væl­di­ge magt. De er hand­le­kraf­ti­ge, selvsik­re og her­ske­sy­ge ofre, som ikke skyl­der nogen noget. Og da slet ikke den hvi­de mand, for hvor­for skal de dog spil­de deres tid med at educa­te på ham? Han skal bare læse en bog og stik­ke piben ind, for nu er deres tid kom­met. Og magt det har de vir­ke­lig; magt til at lyse andre kunst­ne­re i band ved at kal­de dem ud, ved at pege på dem og sige, at de er raci­ster. “Enten er du med os, eller også kan du skri­de,” lyder paro­len. Hvor stor en magt, de har, blev indi­rek­te demon­stre­ret af det faktum, 

at Kun­sta­ka­de­miets rek­tor Lars Bent Peter­sen i den for­gang­ne uge ikke vil­le stil­le op til et inter­view med Ber­ling­s­ke om det simp­le og vig­ti­ge spørgs­mål, som Oprør på Aka­de­mi­et stil­ler, nem­lig om kun­sten er fri på Kun­sta­ka­de­mi­et eller ej? I ste­det har han sendt avi­sen et skrift­ligt svar, der er lige så slat­tent som en kogt asparges. 

Wee­ken­da­vi­sen kom først

Jeg synes det er god stil at aner­ken­de, at Wee­ken­da­vi­sens jour­na­list Poul Pil­gaard var først med en arti­kel om, at der her­sker en frygt­kul­tur blandt ele­ver og per­so­na­le på Kun­sta­ka­de­mi­et i Køben­havn. Men efter artik­len i Wee­ken­da­vi­sen var det som om, det hele gik i sin mor igen. Det gjor­de det ikke mindst tak­ket være dag­bla­det Poli­ti­ken, som under­ligt nok har insi­ste­ret på, at den­ne histo­rie slet ikke er en histo­rie. “Skræm­me­bil­le­det om iden­ti­tetspo­li­tisk ens­ret­ning og tan­ke­kon­trol (på Kun­sta­ka­de­mi­et, red.) er stærkt over­dre­vet,” stod der lige­frem at læse i Poli­ti­ken. I dag, tak­ket være Oprør på Aka­de­mi­et, ved vi, at det ikke er tilfældet. 

Kil­der søges 🙏🏻

Det agter vi at kom­me til bunds i. Fri­heds­bre­vet går til værks med et åbent og nys­ger­rigt sind og er alt­så ikke sty­ret af de per­son­li­ge hold­nin­ger, jeg luf­ter her. Jour­na­li­ster­ne vil ger­ne under­sø­ge, om der vir­ke­lig er tale om et net­værk, og hvis ja, hvem er så med i det? Hvor man­ge er de, hvad hed­der de? Er der nog­le cen­tra­le skik­kel­ser? Hvor meget magt har de? God, gedi­gen net­værks­a­na­ly­se med andre ord. Så er du nuvæ­ren­de eller tid­li­ge­re elev på en kunst­ne­risk uddan­nel­ses­in­sti­tu­tion, og har du ople­vet et mil­jø, som det der ses i Oprør på Aka­de­mi­et, må du meget ger­ne kon­tak­te Fri­heds­bre­vets kul­tur­re­dak­tion helt sik­kert og ano­nymt på frihedsbrevet@protonmail.com.

Fri Finans 💰

Nyheds­bre­vet Fri Finans udkom­mer i mor­gen. Redak­tio­nen bag mel­der, at vi kan glæ­de os til følgende: 

“Vi hol­der skru­en på for­bin­del­sen mel­lem Soci­al­de­mo­kra­ti­et og besty­rel­ses­poster­ne i sta­tens sel­ska­ber. Den­ne gang dre­jer det sig om med­lem­mer­ne af den meget omtal­te pen­ge­klub, der lige­som S‑koryfæer som Mogens Lyk­ke­toft og Hen­rik Sass Lar­sen får del i besty­rel­ses­poster­ne. Og så er der nyt om det mil­li­ards­to­re søgs­mål mod Dan­ske Banks tid­li­ge­re top­chef Tho­mas Borgen.”

Fri Kri­tik 🎭

Met­te Høeg mel­der at “hoved­hi­sto­ri­en i den­ne uges Fri Kri­tik bli­ver om bevidst­hed­s­e­tik, iden­ti­tet og Lone Franks nye podcast om den dan­ske sam­ling af titu­sin­de hjer­ner hen­gemt i formaldehyd.” 

Hvad jeg ellers går og tæn­ker på 🤔

1️⃣ At spør­ge­me­d­ar­bej­der Rei­mer Bo tror, at jeg som den ene­ste har for­stå­et “de nye­ste algo­rit­mer”. At Rei­mer Bo er for­mand for Publi­cist­klub­ben, får mig til at tæn­ke på, hvad min far engang for­tal­te mig. Han sag­de, at Publi­cist­klub­ben er en klub for per­so­ner, der ikke kan bli­ve opta­get i Dansk Jour­na­list­for­bund, for­di de ikke er rig­ti­ge jour­na­li­ster. Lidt som hvis man ikke kan bli­ve poli­ti­be­tjent og i ste­det bli­ver Tivolibetjent. 

2️⃣ Glenn Bechs debut­ro­man, Farski­bet, udgi­vet fra Gyl­den­dal i år. Ved godt jeg møder sent op til festen, men det her er alt­så noget af det vil­de­ste dan­ske skøn­lit­te­ra­tur, jeg læn­ge har læst. 

Far­vel 👋🏼

Mere har jeg ikke på hjer­te i den­ne ombæ­ring. Tak, for­di du læste med, og husk at skri­ve til frihedsbrevet@protonmail.com, hvis du har tips og ide­er til histo­ri­er, vi skal inter­es­se­re os for. Husk også, at du altid er vel­kom­men til at sva­re på den­ne mail, hvis du har ris eller ros. 

Mvh, che­fre­dak­tør Mads Brügger