Fri Mads #22: Den Gr√łnne Tale ūüó£


Her er der en lydafspiller

Men f√łr du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverand√łr.

Illus­tra­tion: Malthe Emil Kibsgaard

‚ÄúVi lever p√• en fred¬≠som¬≠melig √ł af igno¬≠rance midt i uen¬≠de¬≠lighe¬≠dens sorte hav, og det var ikke menin¬≠gen, at vi skulle rejse langt,‚ÄĚ har gyser¬≠for¬≠fat¬≠teren H.P. Love¬≠craft engang skrevet. Kloge og vise ord, der lige¬≠som s√¶t¬≠ter det hele i per¬≠spek¬≠tiv. Ogs√• i forhold til hvad man skal bruge sin ener¬≠gi p√• som men¬≠neske, og hvorn√•r man skal trykke p√• den prover¬≠biale pyt-knap. 

Ikke mere LOUD ‚õĒÔłŹ

Det aner mig, at de fleste er godt og grundigt tr√¶tte af at h√łre mig rante om Radio LOUD, som jo snart skifter navn til 24syv (husk, at du l√¶ste det her f√łrst). S√• den k√¶ph¬≠est vil jeg lade passere i denne omb√¶ring, for hvad bety¬≠der en lille, stats¬≠fi¬≠nan¬≠sieret DAB-kanal i forhold til uen¬≠de¬≠lighe¬≠dens sorte hav? Nej, der skal steges nogle st√łrre fisk, s√• det vil jeg g√łre her i mit nyheds¬≠brev num¬≠mer 22. 

Velkom¬≠men til ūüôĆūüŹľ

Den Gr√łnne Tale ūüíö

Fra Thomas Vin¬≠ter¬≠bergs spille¬≠film Fes¬≠ten har vi f√•et begre¬≠bet Den Gr√łnne Tale. Udtrykket beteg¬≠n¬≠er en tale, hvor man virke¬≠lig √łdel√¶g¬≠ger den gode stemn¬≠ing og pifter bal¬≠lo¬≠nen med en sand¬≠hed¬≠stale af rang. Jeg kom til at t√¶nke p√• behovet for Den Gr√łnne Tale, da jeg l√¶ste, at kul¬≠tur¬≠min¬≠is¬≠ter Ane Hals¬≠boe-J√łr¬≠gensen p√• ons¬≠dag skal m√łdes med tyve udval¬≠gte ‚Äúinter¬≠essen¬≠ter fra mediebranchen‚ÄĚ for at diskutere fremti¬≠dens mediebillede. Anled¬≠nin¬≠gen er medieforliget, der for l√¶ngst skulle have v√¶ret klap¬≠pet af, men f√łrst bliv¬≠er det i beg¬≠y¬≠n¬≠delsen af det nye √•r. Og for¬≠m√•let med m√łdet? Vel f√łrst og fremmest at tage en rask lille for¬≠vent¬≠ningsaf¬≠stemn¬≠ing, hvor hver is√¶r kan pl√¶dere for deres egen lille Has¬≠san samt g√łre g√¶ldende, hvor stor en bid af kagen de skal have.

Et tankeeksperiment ūüßź

Fri¬≠heds¬≠brevet er ikke inviteret med til m√łdet, men hvor¬≠for skulle vi dog ogs√• v√¶re det, n√•r vi insis¬≠ter¬≠er p√• at v√¶re uden¬≠for? Til geng√¶ld er det m√¶rke¬≠ligt, at Kul¬≠tur¬≠min¬≠is¬≠teri¬≠et b√•de har inviteret Net¬≠flix og Face¬≠book, men ikke Google, som jo hersker over danske b√łrn og unges fore¬≠trukne plat¬≠form: YouTube. Men lad os nu forestille os, at Fri¬≠heds¬≠brevet havde f√•et et balko¬≠rt ‚Äď bare som et tan¬≠keeksper¬≠i¬≠ment. I s√• fald ville jeg m√łde op med en gr√łn tale, som virke¬≠lig bat¬≠tede. Jeg ville ikke skrive en gul tale, for der er virke¬≠lig ikke meget godt at sige om det danske mediebillede. Kun en gr√łn tale. 

Disse var ordene 

Tal¬≠en ville v√¶re bun¬≠det op omkring det enkle, men helt utroligt pin¬≠lige sp√łrgsm√•l, som lyder: 

‚ÄúHvor¬≠for er de danske medi¬≠er ikke i stand til at tjene penge?‚ÄĚ

Al den s√¶d¬≠van¬≠lige knevren, om at det hele er tech-gigan¬≠ternes skyld, ville jeg skyde ned med det samme. I stedet ville jeg beg¬≠y¬≠n¬≠de med at sige f√łlgende: 

‚ÄúLad os lige kigge p√• tal¬≠lene: De 10 st√łrste dag¬≠blade i Dan¬≠mark (renset for anden aktivitet i de respek¬≠tive mediehuse) havde i 2020 et sam¬≠let under¬≠skud p√• 100 mil¬≠lion¬≠er kro¬≠ner. Ret¬≠ter man blikket mod Norge, havde de 10 st√łrste dag¬≠blade i samme peri¬≠ode et sam¬≠let over¬≠skud p√• cir¬≠ka 550 mil¬≠lion¬≠er norske kro¬≠ner (cir¬≠ka 400 mil¬≠lion¬≠er danske). Prog¬≠nosen for avisen VG alene i 2021 er et over¬≠skud p√• 230‚Äď270 mil¬≠lion¬≠er norske kro¬≠ner. Den samme √łvelse kan man lave med Sverige og Fin¬≠land og f√• det samme resultat.‚ÄĚ

Og jeg ville forts√¶tte: 

‚ÄúMen lad os blive i Norge, for det aller¬≠mest inter¬≠es¬≠sante er, at de 10 st√łrste norske dag¬≠blade klar¬≠er sig uden medi¬≠est√łtte (med und¬≠tagelse af den moms¬≠fritagelse vi ogs√• har i Dan¬≠mark, alt¬≠s√• den indi¬≠rek¬≠te medi¬≠est√łtte), mens de 10 st√łrste danske dag¬≠blade alle mod¬≠tager direk¬≠te medi¬≠est√łtte i mil¬≠lion¬≠klassen. I Norge har man nem¬≠lig val¬≠gt at bruge medi¬≠est√łtte til at sikre den lokale press¬≠es lev¬≠evilk√•r samt til at holde h√•n¬≠den under nogle ganske f√• kvalitet¬≠spub¬≠lika¬≠tion¬≠er, der svar¬≠er til Infor¬≠ma¬≠tion og Kris¬≠teligt Dag¬≠blad. Hvad, man ikke g√łr i Norge, er at h√¶lde mil¬≠lion¬≠er af skat¬≠tekro¬≠ner ned i store mediehuse som Berlingske Media og JP/Politiken. Aller¬≠mest absurd er selvf√łl¬≠gelig det forun¬≠derlige fak¬≠tum, at JP/Politiken rent fak¬≠tisk giv¬≠er over¬≠skud uden medi¬≠est√łtte, s√• hvor¬≠for bruger man over¬≠hovedet skat¬≠tekro¬≠ner p√• at forst√¶rke en enkelt mediekon¬≠cerns overskud?‚ÄĚ

Pinlig tavshed ūüė¨

S√• ville jeg kigge rundt p√• de forskel¬≠lige medieord¬≠f√łrere, som ogs√• er med til m√łdet p√• ons¬≠dag, og sp√łrge dem, hvor¬≠for JP/Politiken dog ikke skal betale den medi¬≠est√łtte, som de ikke har brug for, tilbage til stat¬≠en, s√• pen¬≠gene kunne komme andre og mere tr√¶ngte medi¬≠er til gode? Ingen ville svare, engle ville g√• str√¶k¬≠march gen¬≠nem stuen, for det er jo et meget ubekvemt sp√łrgsm√•l. Efter en passende m√¶ngde pin¬≠lig tavshed ville jeg forts√¶tte: 

‚ÄúEr det mon s√•dan fat, at den danske medi¬≠est√łtte er grun¬≠den til, at de danske dag¬≠blade er i s√• elendig en for¬≠fat¬≠ning ‚Äď b√•de som pro¬≠dukt og som for¬≠ret¬≠ning? Det lign¬≠er i hvert fald en tanke, for hvad skulle ellers v√¶re fork¬≠larin¬≠gen p√• en branchem√¶s¬≠sige der¬≠oute, der har varet i snart 30 √•r, og som i omfang er uset i de fleste andre markeder?‚ÄĚ 

B√•de principielt og konkret 

Her ville jeg holde en kun¬≠st¬≠pause og lade ordene synke ind. Eller m√•ske var jeg blevet stand¬≠set af en ord¬≠styr¬≠er, som ville kalde mig til orden. Fik jeg lov at fort¬≠s√¶tte, ville jeg sige: 

‚ÄúDette er f√łrst og fremmest en prin¬≠cip¬≠iel diskus¬≠sion: G√•r det an med en formelt uafh√¶ngig presse, der i tilt¬≠a¬≠gende grad g√łr sig afh√¶ngig af finan¬≠sier¬≠ing fra stat¬≠en og af statens hj√¶lp til at lov¬≠give sig til andele af andres indt√¶gter? Men det er ogs√• en meget konkret diskus¬≠sion: Hvor¬≠for og hvor¬≠dan er de danske dag¬≠blade sandet til i en grad, som de er, og tilsyneladende ude af stand til at udvikle sig pro¬≠dukt- og forretningsm√¶ssigt?‚ÄĚ 

Hvad nu hvis Van Thillo s√¶lger hele dynen?

Fik jeg lov til at l√łbe linen helt ud, ville jeg ogs√• undre mig h√łj¬≠ly¬≠dt over, at den danske stat st√łt¬≠ter et mediehus, nem¬≠lig Berlingske Media, som igen er ejet af et bel¬≠gisk mediehus, der takket v√¶re den bel¬≠giske medi¬≠est√łtte har v√¶ret i stand til at opk√łbe stort set alle avis¬≠er i Hol¬≠land. Som resul¬≠tat der¬≠af lid¬≠er den hol¬≠landske presse i sti¬≠gende grad under de krav om click-jour¬≠nal¬≠is¬≠tik, som er DPG Medias, eller i folke¬≠mu¬≠nde De Pers¬≠groeps, spe¬≠cialitet. B√•de i Hol¬≠land og Bel¬≠gien h√¶nger de samme storsk√¶rme i redak¬≠tion¬≠slokalerne, som nu h√¶nger hos Berlingske og B.T. Her kan jour¬≠nal¬≠is¬≠terne i real time f√łlge med i, hvor mange der klikker p√• hvilke artik¬≠ler, og det kan umuligt v√¶re godt eller sundt for jour¬≠nal¬≠is¬≠tikken. Er det virke¬≠lig en udvikling, som den danske stat vil v√¶re med til at under¬≠st√łtte? Noget andet er, at DGP Media er ejet og kon¬≠trolleret af en enkelt mand, nem¬≠lig Chris¬≠t¬≠ian Van Thil¬≠lo, og han ser i sti¬≠gende grad DGP Media som en datakon¬≠cern, en kon¬≠cern der opsluger, for¬≠val¬≠ter og sl√•r m√łnt p√• data. Blandt andet data om Berlingske Medias brugere og abon¬≠nen¬≠ter. Lad os s√• sige, at der sker det, at Van Thil¬≠lo v√¶l¬≠ger at s√¶lge hele dynen til en af de store techgi¬≠gan¬≠ter, for eksem¬≠pel til Ama¬≠zon, ja s√• bliv¬≠er data om Berlingske Medias danske brugere og abon¬≠nen¬≠ter plud¬≠selig en del af et langt mere intrikat spil kegler.‚ÄĚ

Heromkring ville min gr√łnne tale til #dkme¬≠di¬≠er slutte, men jeg kunne sagtens fort¬≠s√¶tte, hvis det skulle v√¶re. 

Tilbage til virkeligheden 

N√•, men det er jo kun fan¬≠tas¬≠terier fra min side. Lad os komme ned p√• jor¬≠den igen og tale om realia. Det er blandt andet, at Fri¬≠heds¬≠brevet i fredags udkom med en virke¬≠lig inter¬≠es¬≠sant og vigtig his¬≠to¬≠rie om, hvor¬≠dan arbe¬≠jdsmilj√łet er hos m√•ske det mest ekso¬≠tiske dyr i skoven, nem¬≠lig hos statens smit¬≠teop¬≠sporing. Det er, s√• man tager sig til hov¬≠edet, og det er bestemt en his¬≠to¬≠rie, vi agter at bore videre i. Gik du glip af f√łrste afs¬≠nit, s√• kan du l√¶se det lige her.

Apropos

Og apro¬≠pos det mest ekso¬≠tiske dyr i skoven, s√• har Simon Jul for¬≠t¬≠alt mig, at hans nyheds¬≠brev Fri Tid i denne uge han¬≠dler om vildt. 

Fri Finans ūüíį

Redak¬≠tio¬≠nen bag nyheds¬≠brevet Fri Finans, der udkom¬≠mer i mor¬≠gen, melder: ‚ÄúI denne uges Fri Finans fors√łger vi at blive klogere p√•, hvor¬≠for en ekspert i sel¬≠sk¬≠ab¬≠sledelse trak sig fra en bestyrelses¬≠post i et ombrust sel¬≠skab, f√łr han over¬≠hovedet var startet. En lille teas¬≠er: Det har han ikke den store lyst til at tale om. Og s√• er der nyt om en stat¬≠slig fond med mil¬≠liarder i ryggen, som vi tidligere har kred¬≠set omkring.‚ÄĚ

Fri Kritik 

Mette H√łeg skriv¬≠er f√łl¬≠gende: ‚ÄúDenne uges Fri Kri¬≠tik giv¬≠er en anmeldelse af Knud Romers nye inderlige, ener¬≠giske og des¬≠ori¬≠en¬≠terede musikro¬≠man, samt en kom¬≠men¬≠tar til den igangv√¶rende parafraseaf¬≠f√¶re og det lit¬≠ter√¶re milj√łs fors√łg p√• at elim¬≠inere Mar¬≠i¬≠anne Stidsen.‚ÄĚ

Fri Tænkning

Chefredak¬≠t√łr Flem¬≠ming Rose har talt med den por¬≠tugi¬≠siske glo¬≠be¬≠trot¬≠ter og forhen¬≠v√¶rende poli¬≠tik¬≠er Bruno Ma√ß√£es om hans bog His¬≠to¬≠ry Has Begun: The Birth of a New Amer¬≠i¬≠ca. Til forskel fra hov¬≠ed¬≠parten af tidens kom¬≠men¬≠ta¬≠tor¬≠er er Ma√ß√£es ikke s√• bekym¬≠ret over tidens l√łsagtige omgang med sand¬≠he¬≠den i poli¬≠tik. Han ser det tv√¶r¬≠ti¬≠mod som en logisk og menings¬≠fuld udvikling, der han¬≠dler om USA‚Äôs farvel til den europ√¶iske oplysningstra¬≠di¬≠tion med dens ratio¬≠nalitet og fors√łg p√• at mar¬≠gin¬≠alis¬≠ere ekstreme bev√¶gelser. I USA har poli¬≠tik til geng√¶ld bev√¶get sig ind i en virtuel ver¬≠den, hvor ekstremer som Don¬≠ald Trump og woke-bev√¶gelser i deres √¶stetik kan minde om fas¬≠cisme og den kine¬≠siske kul¬≠tur¬≠rev¬≠o¬≠lu¬≠tion, men som takket v√¶re den virtuelle dimen¬≠sion aldrig f√•r de katas¬≠tro¬≠fale kon¬≠sekvenser med d√łd og √łdel√¶ggelse, som fas¬≠cis¬≠men havde i Europa, og den kine¬≠siske kul¬≠tur¬≠rev¬≠o¬≠lu¬≠tion havde i Kina. Det giv¬≠er meget mere inten¬≠sitet og mulighed for at udvide rum¬≠met for eksper¬≠i¬≠menter. Til forskel fra Fran¬≠cis Fukuya¬≠ma, der for mere end 30 √•r siden noterede his¬≠to¬≠riens afs¬≠lut¬≠ning, anf√łr¬≠er Ma√ß√£es, at USA‚Äôs his¬≠to¬≠rie i virke¬≠lighe¬≠den kun lige er beg¬≠y¬≠n¬≠dt, og at lan¬≠det befind¬≠er sig midt i en gigan¬≠tisk trans¬≠for¬≠ma¬≠tion, som ingen med sikker¬≠hed kan sige, hvor vil ende. 

Mere om det i Fri T√¶nkn¬≠ing, som udkom¬≠mer i weekenden. 

Farvel ūüĎčūüŹľ

Nor¬≠malt ple¬≠jer jeg at skrive lidt om, hvad jeg ellers g√•r og t√¶nker p√•, men det m√• du have til gode, for mit nyheds¬≠brev er allerede blevet l√¶n¬≠gere end godt er, og jeg er desu¬≠den faretru¬≠ende t√¶t p√• dead¬≠line. S√• fort¬≠s√¶t¬≠telse f√łl¬≠ger p√• mandag. Tak for¬≠di du l√¶ste med. 

Mvh, Mads Br√ľg¬≠ger, chefredak¬≠t√łr, Frihedsbrevet