Fri Mads #22: Den Grøn­ne Tale


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

“Vi lever på en fred­som­me­lig ø af ignor­an­ce midt i uen­de­lig­he­dens sor­te hav, og det var ikke menin­gen, at vi skul­le rej­se langt,” har gyser­for­fat­te­ren H.P. Lovecraft engang skre­vet. Klo­ge og vise ord, der lige­som sæt­ter det hele i per­spek­tiv. Også i for­hold til hvad man skal bru­ge sin ener­gi på som men­ne­ske, og hvor­når man skal tryk­ke på den prover­bi­a­le pyt-knap. 

Ikke mere LOUD ⛔️

Det aner mig, at de fle­ste er godt og grun­digt træt­te af at høre mig ran­te om Radio LOUD, som jo snart skif­ter navn til 24syv (husk, at du læste det her først). Så den kæp­he­st vil jeg lade pas­se­re i den­ne ombæ­ring, for hvad bety­der en lil­le, stats­fi­nan­si­e­ret DAB-kanal i for­hold til uen­de­lig­he­dens sor­te hav? Nej, der skal ste­ges nog­le stør­re fisk, så det vil jeg gøre her i mit nyheds­brev num­mer 22. 

Vel­kom­men til 🙌🏼

Den Grøn­ne Tale 💚

Fra Tho­mas Vin­ter­bergs spil­le­film Festen har vi fået begre­bet Den Grøn­ne Tale. Udtryk­ket beteg­ner en tale, hvor man vir­ke­lig øde­læg­ger den gode stem­ning og pif­ter bal­lo­nen med en sand­heds­ta­le af rang. Jeg kom til at tæn­ke på beho­vet for Den Grøn­ne Tale, da jeg læste, at kul­tur­mi­ni­ster Ane Hals­boe-Jør­gen­sen på ons­dag skal mødes med tyve udvalg­te “inter­es­sen­ter fra medi­e­bran­chen” for at dis­ku­te­re frem­ti­dens medi­e­bil­le­de. Anled­nin­gen er medi­e­for­li­get, der for længst skul­le have været klap­pet af, men først bli­ver det i begyn­del­sen af det nye år. Og for­må­let med mødet? Vel først og frem­mest at tage en rask lil­le for­vent­nings­af­stem­ning, hvor hver især kan plæ­de­re for deres egen lil­le Has­san samt gøre gæl­den­de, hvor stor en bid af kagen de skal have.

Et tan­ke­eks­pe­ri­ment 🧐

Fri­heds­bre­vet er ikke invi­te­ret med til mødet, men hvor­for skul­le vi dog også være det, når vi insi­ste­rer på at være uden­for? Til gen­gæld er det mær­ke­ligt, at Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et både har invi­te­ret Net­flix og Face­book, men ikke Goog­le, som jo her­sker over dan­ske børn og unges fore­truk­ne plat­form: YouTu­be. Men lad os nu fore­stil­le os, at Fri­heds­bre­vet hav­de fået et bal­kort – bare som et tan­ke­eks­pe­ri­ment. I så fald vil­le jeg møde op med en grøn tale, som vir­ke­lig bat­te­de. Jeg vil­le ikke skri­ve en gul tale, for der er vir­ke­lig ikke meget godt at sige om det dan­ske medi­e­bil­le­de. Kun en grøn tale. 

Dis­se var ordene 

Talen vil­le være bun­det op omkring det enk­le, men helt utro­ligt pin­li­ge spørgs­mål, som lyder: 

“Hvor­for er de dan­ske medi­er ikke i stand til at tje­ne penge?”

Al den sæd­van­li­ge knev­ren, om at det hele er tech-gigan­ter­nes skyld, vil­le jeg sky­de ned med det sam­me. I ste­det vil­le jeg begyn­de med at sige følgende: 

“Lad os lige kig­ge på tal­le­ne: De 10 stør­ste dag­bla­de i Dan­mark (ren­set for anden akti­vi­tet i de respek­ti­ve medi­e­hu­se) hav­de i 2020 et sam­let under­skud på 100 mil­li­o­ner kro­ner. Ret­ter man blik­ket mod Nor­ge, hav­de de 10 stør­ste dag­bla­de i sam­me peri­o­de et sam­let over­skud på cir­ka 550 mil­li­o­ner nor­ske kro­ner (cir­ka 400 mil­li­o­ner dan­ske). Prog­no­sen for avi­sen VG ale­ne i 2021 er et over­skud på 230–270 mil­li­o­ner nor­ske kro­ner. Den sam­me øvel­se kan man lave med Sve­ri­ge og Fin­land og få det sam­me resultat.”

Og jeg vil­le fortsætte: 

“Men lad os bli­ve i Nor­ge, for det aller­mest inter­es­san­te er, at de 10 stør­ste nor­ske dag­bla­de kla­rer sig uden medi­e­støt­te (med und­ta­gel­se af den moms­fri­ta­gel­se vi også har i Dan­mark, alt­så den indi­rek­te medi­e­støt­te), mens de 10 stør­ste dan­ske dag­bla­de alle mod­ta­ger direk­te medi­e­støt­te i mil­li­onklas­sen. I Nor­ge har man nem­lig valgt at bru­ge medi­e­støt­te til at sik­re den loka­le pres­ses leve­vil­kår samt til at hol­de hån­den under nog­le gan­ske få kva­li­tets­pu­bli­ka­tio­ner, der sva­rer til Infor­ma­tion og Kri­ste­ligt Dag­blad. Hvad, man ikke gør i Nor­ge, er at hæl­de mil­li­o­ner af skat­te­kro­ner ned i sto­re medi­e­hu­se som Ber­ling­s­ke Media og JP/Politiken. Aller­mest absurd er selv­føl­ge­lig det forun­der­li­ge fak­tum, at JP/Politiken rent fak­tisk giver over­skud uden medi­e­støt­te, så hvor­for bru­ger man over­ho­ve­det skat­te­kro­ner på at for­stær­ke en enkelt medie­kon­cerns overskud?”

Pin­lig tavshed 😬

Så vil­le jeg kig­ge rundt på de for­skel­li­ge medi­e­ord­fø­re­re, som også er med til mødet på ons­dag, og spør­ge dem, hvor­for JP/Politiken dog ikke skal beta­le den medi­e­støt­te, som de ikke har brug for, til­ba­ge til sta­ten, så pen­ge­ne kun­ne kom­me andre og mere træng­te medi­er til gode? Ingen vil­le sva­re, eng­le vil­le gå stræk­march gen­nem stu­en, for det er jo et meget ube­kvemt spørgs­mål. Efter en pas­sen­de mæng­de pin­lig tavs­hed vil­le jeg fortsætte: 

“Er det mon sådan fat, at den dan­ske medi­e­støt­te er grun­den til, at de dan­ske dag­bla­de er i så elen­dig en for­fat­ning – både som pro­dukt og som for­ret­ning? Det lig­ner i hvert fald en tan­ke, for hvad skul­le ellers være for­kla­rin­gen på en bran­che­mæs­si­ge derou­te, der har varet i snart 30 år, og som i omfang er uset i de fle­ste andre markeder?” 

Både prin­ci­pi­elt og konkret 

Her vil­le jeg hol­de en kunst­pau­se og lade orde­ne syn­ke ind. Eller måske var jeg ble­vet stand­s­et af en ord­s­ty­rer, som vil­le kal­de mig til orden. Fik jeg lov at fort­sæt­te, vil­le jeg sige: 

“Det­te er først og frem­mest en prin­ci­pi­el dis­kus­sion: Går det an med en for­melt uaf­hæn­gig pres­se, der i til­ta­gen­de grad gør sig afhæn­gig af finan­si­e­ring fra sta­ten og af sta­tens hjælp til at lov­gi­ve sig til ande­le af andres ind­tæg­ter? Men det er også en meget kon­kret dis­kus­sion: Hvor­for og hvor­dan er de dan­ske dag­bla­de san­det til i en grad, som de er, og til­sy­ne­la­den­de ude af stand til at udvik­le sig pro­dukt- og forretningsmæssigt?” 

Hvad nu hvis Van Thil­lo sæl­ger hele dynen?

Fik jeg lov til at løbe linen helt ud, vil­le jeg også undre mig højlydt over, at den dan­ske stat støt­ter et medi­e­hus, nem­lig Ber­ling­s­ke Media, som igen er ejet af et bel­gisk medi­e­hus, der tak­ket være den bel­gi­ske medi­e­støt­te har været i stand til at opkø­be stort set alle avi­ser i Hol­land. Som resul­tat der­af lider den hol­land­ske pres­se i sti­gen­de grad under de krav om cli­ck-jour­na­li­stik, som er DPG Medi­as, eller i fol­kemun­de De Pers­gro­eps, spe­ci­a­li­tet. Både i Hol­land og Bel­gi­en hæn­ger de sam­me storskær­me i redak­tions­lo­ka­ler­ne, som nu hæn­ger hos Ber­ling­s­ke og B.T. Her kan jour­na­li­ster­ne i real time føl­ge med i, hvor man­ge der klik­ker på hvil­ke artik­ler, og det kan umu­ligt være godt eller sundt for jour­na­li­stik­ken. Er det vir­ke­lig en udvik­ling, som den dan­ske stat vil være med til at under­støt­te? Noget andet er, at DGP Media er ejet og kon­trol­le­ret af en enkelt mand, nem­lig Chri­sti­an Van Thil­lo, og han ser i sti­gen­de grad DGP Media som en data­kon­cern, en kon­cern der opslu­ger, for­val­ter og slår mønt på data. Blandt andet data om Ber­ling­s­ke Medi­as bru­ge­re og abon­nen­ter. Lad os så sige, at der sker det, at Van Thil­lo væl­ger at sæl­ge hele dynen til en af de sto­re tech­gi­gan­ter, for eksem­pel til Ama­zon, ja så bli­ver data om Ber­ling­s­ke Medi­as dan­ske bru­ge­re og abon­nen­ter plud­se­lig en del af et langt mere intri­kat spil kegler.”

Her­om­kring vil­le min grøn­ne tale til #dkme­di­er slut­te, men jeg kun­ne sag­tens fort­sæt­te, hvis det skul­le være. 

Til­ba­ge til virkeligheden 

Nå, men det er jo kun fan­ta­ste­ri­er fra min side. Lad os kom­me ned på jor­den igen og tale om rea­lia. Det er blandt andet, at Fri­heds­bre­vet i fre­dags udkom med en vir­ke­lig inter­es­sant og vig­tig histo­rie om, hvor­dan arbejds­mil­jø­et er hos måske det mest ekso­ti­ske dyr i sko­ven, nem­lig hos sta­tens smit­te­o­p­spor­ing. Det er, så man tager sig til hove­d­et, og det er bestemt en histo­rie, vi agter at bore vide­re i. Gik du glip af før­ste afsnit, så kan du læse det lige her.

Apro­pos

Og apro­pos det mest ekso­ti­ske dyr i sko­ven, så har Simon Jul for­talt mig, at hans nyheds­brev Fri Tid i den­ne uge hand­ler om vildt. 

Fri Finans 💰

Redak­tio­nen bag nyheds­bre­vet Fri Finans, der udkom­mer i mor­gen, mel­der: “I den­ne uges Fri Finans for­sø­ger vi at bli­ve klo­ge­re på, hvor­for en eks­pert i sel­skabs­le­del­se trak sig fra en besty­rel­ses­post i et ombrust sel­skab, før han over­ho­ve­det var star­tet. En lil­le tea­ser: Det har han ikke den sto­re lyst til at tale om. Og så er der nyt om en stats­lig fond med mil­li­ar­der i ryg­gen, som vi tid­li­ge­re har kred­set omkring.”

Fri Kri­tik

Met­te Høeg skri­ver føl­gen­de: “Den­ne uges Fri Kri­tik giver en anmel­del­se af Knud Romers nye inder­li­ge, ener­gi­ske og des­o­ri­en­te­re­de musikro­man, samt en kom­men­tar til den igang­væ­ren­de par­af­ra­se­af­fæ­re og det lit­teræ­re mil­jøs for­søg på at eli­mi­ne­re Mari­an­ne Stidsen.”

Fri Tænk­ning

Che­fre­dak­tør Flem­m­ing Rose har talt med den portu­gi­si­ske glo­be­trot­ter og for­hen­væ­ren­de poli­ti­ker Bru­no Maçães om hans bog History Has Begun: The Bir­th of a New Ame­ri­ca. Til for­skel fra hoved­par­ten af tidens kom­men­ta­to­rer er Maçães ikke så bekym­ret over tidens løs­ag­ti­ge omgang med sand­he­den i poli­tik. Han ser det tvær­ti­mod som en logisk og menings­fuld udvik­ling, der hand­ler om USA’s far­vel til den euro­pæ­i­ske oplys­nings­tra­di­tion med dens ratio­na­li­tet og for­søg på at mar­gi­na­li­se­re ekstre­me bevæ­gel­ser. I USA har poli­tik til gen­gæld bevæ­get sig ind i en vir­tu­el ver­den, hvor ekstre­mer som Donald Trump og woke-bevæ­gel­ser i deres æste­tik kan min­de om fascis­me og den kine­si­ske kul­tur­re­vo­lu­tion, men som tak­ket være den vir­tu­el­le dimen­sion aldrig får de kata­stro­fa­le kon­se­kven­ser med død og øde­læg­gel­se, som fascis­men hav­de i Euro­pa, og den kine­si­ske kul­tur­re­vo­lu­tion hav­de i Kina. Det giver meget mere inten­si­tet og mulig­hed for at udvi­de rum­met for eks­pe­ri­men­ter. Til for­skel fra Fran­cis Fukuy­a­ma, der for mere end 30 år siden note­re­de histo­ri­ens afslut­ning, anfø­rer Maçães, at USA’s histo­rie i vir­ke­lig­he­den kun lige er begyndt, og at lan­det befin­der sig midt i en gigan­tisk trans­for­ma­tion, som ingen med sik­ker­hed kan sige, hvor vil ende. 

Mere om det i Fri Tænk­ning, som udkom­mer i weekenden. 

Far­vel 👋🏼

Nor­malt ple­jer jeg at skri­ve lidt om, hvad jeg ellers går og tæn­ker på, men det må du have til gode, for mit nyheds­brev er alle­re­de ble­vet læn­ge­re end godt er, og jeg er des­u­den fare­tru­en­de tæt på dead­li­ne. Så fort­sæt­tel­se føl­ger på man­dag. Tak for­di du læste med. 

Mvh, Mads Brüg­ger, che­fre­dak­tør, Frihedsbrevet