Fri Mads #24: Den Femte Mand; Martin Rossen
I dag lancerer Frihedsbrevet endnu et nyhedsbrev, og vi synes, det er så godt og vigtigt et nyhedsbrev, at første fix skal være gratis. Det hedder Fri Jihad og handler kun om militant islamisme og skrives af en af Danmarks førende kapaciteter på området, nemlig Ph.D. Tore Hamming.
Fri Jihad på vej til dig 🙌🏼
Abonnerer du på nærværende nyhedsbrev, som er vores eneste gratis produkt, får du derfor sendt første udgave af Fri Jihad senere i dag. Skulle der ske det – i mine øjne forventelige – at du tænker, at Fri Jihad er så uundværligt et nyhedsbrev, at du melder dig ind i Frihedsbrevet, er min lykke selvfølgelig gjort.
Ugens tyggegummismag er sms
Nedenfor skriver jeg mere om, hvorfor vi udvider med et nyhedsbrev om jihadisme, men ellers handler mit nyhedsbrev nummer 24 selvfølgelig kun om det allervigtigste, en journalist kan interessere sig for lige nu: L’affaire des sms.
I Rossens Navn 🌹
Flere har spurgt om, hvorfor Frihedsbrevet ikke var med til det historiske pressemøde i Statsministeriet forleden dag, hvor Mette Frederiksen malede sig selv op i så lille et hjørne, at hun fra nu af er politisk paralyseret som en såkaldt levende statue – altså de her gadekunstnere på Strøget, der optræder med at stå musestille i timevis. Det enkle og korte svar er, at det skulle vi skam også have været, men desværre kiksede logistikken. Til redaktionsmødet samme dag havde vi ellers aftalt et spørgsmål, vi ville stille til statsministeren, når vi sad i Spejlsalen om aftenen. Det er, som lyder: “Blev din bedste ven, tidligere stabschef Martin Rossen, også rådgivet til at slette sms’er automatisk, og afleverede han sin mobiltelefon, da han stoppede i Statsministeriet?” Det med bedste ven var ikke sarkastisk ment, for både Rossen og Frederiksen har omtalt hinanden som de bedste venner 👩❤️👨
Svar Udbedes 📨
Af grunde, jeg skal redegøre for lige om lidt, synes jeg, det er et helt oplagt og vigtigt spørgsmål. Hvorfor jeg da også håbede, at de andre medlemmer af pressekorpset ville stille det. Da det ikke skete, forsøgte jeg at trænge igennem til Spejlsalen via Twitter:
Men forgæves. På bagkanten har Frihedsbrevet derfor sendt spørgsmålet på skrift til Statsministeriets presseafdeling, men da redaktionen gik hjem fredag aften, var der stadig ikke kommet svar. Vi håber at høre fra dem i denne uge.
En drengedrøm
Når jeg synes, spørgsmålet er vigtigt, er det, fordi Martin Rossen slog sine folder i Statsministeriet indtil sommeren 2020, hvor han pludselig stoppede som Mette Frederiksens stabschef. Det er sjovt nok præcis den samme periode, hvor statsministeren ifølge hende selv “senest” blev rådgivet af departementschef Barbara Bertelsen til at indstille sin telefon til automatisk sletning af sms’er. Så muligvis har Martin Rossen spillet en rolle i dette sælsomme og gådefulde skyggeteater.
Rejsen fra Als til Slotsholmen
Rossen stoppede angiveligt som stabschef, fordi han ville realisere “en drengedrøm” om at arbejde for industrikoncernen Danfoss. Kigger man på Martin Rossens liv, har hele hans tilværelse ellers handlet om at komme væk fra øen Als, hvor Danfoss har hjemme, og i stedet blive noget ved musikken på øen Slotsholmen, hvor Statsministeriet bor. Som en real life Lykke Per har han pisket sig selv frem mod dette mål. Og netop som værket er lykkedes, præcis lige dér, hvor han står på magtens tinde som Danmarks første stabschef med adgang til de allermest magtfulde regeringsudvalg og privilegeret ret til at hviske statsministeren i øret, beslutter han sig for at træde ned for i stedet at arbejde som lobbyist for, hvad der reelt set er Danmarks kedeligste virksomhed; nemlig Danfoss – fordi, det er … en drengedrøm?! Jeg købte den ikke dengang, jeg køber den stadig ikke og har hele tiden tænkt, at der må ligge andre og mere tungtvejende årsager bag Martin Rossens overraskende sortie fra Statsministeriet. Godt nok endte den ambitiøse Lykke Per sine dage som vejassistent i Thy, men mon ikke han var blevet hængende i København, hvis han havde opnået, hvad Martin Rossen har præsteret?
Et forhindringsløb 🏃🏻♂️
Min interesse for Martin Rossen hænger selvfølgelig sammen med, at jeg længe har arbejdet på en portrætbog om manden. Når ævred trækker ud, skyldes det især, at Martin Rossen gør, hvad han kan for at stille mig hindringer i vejen – og det helt ned på et mikroskopisk detailniveau. For eksempel har jeg oplevet at finde frem til en barndomsven fra folkeskolen i Havnbjerg på Als for så at opdage, at Martin Rossen er kommet mig i forkøbet og har meddelt sin barndomsven, at hvis der ringer en journalist angående en portrætbog om Rossen, så skal han holde tand for tunge. Det fascinerende er, at jeg ikke tror, at denne barndomsven ligger inde med oplysninger, som kan belaste Martin Rossen på nogen som helst måde, snarere tværtimod. Set i den store sammenhæng spiller denne barndomsven i hvert fald en meget lille rolle, så jeg både undrer og morer mig over, at Martin Rossen, i sin nye stilling som senior vice president i Danfoss, således bruger tid og kræfter på at lukke kilder ned, som han engang gik i folkeskole med på Als. I hvert fald siger det noget om, hvem Martin Rossen er som type. Eller hvad han tænker om mig som journalist 😉
Short Message Service 📟
Men selvfølgelig har jeg fået kilder. Rigtig mange, faktisk. Hvis der er noget, der går igen i deres skudsmål, så er det, at Martin Rossens foretrukne kommunikationsform er sms. Han er slet ikke typen, der sidder og skriver mails på en bærbar computer. Short Message Service er simpelthen den kanal, hvorigennem han forvalter sit liv og sit arbejde. For en mand som Rossen er sms-mediet nemlig det perfekte fortrolige rum, en uformel scene, hvor det private og det professionelle har lige ret. Som sådan det absolut modsatte af F2, statens software til brug for offentlig forvaltning.
Storm på sms’en 💨
Jeg har både hørt om og læst uddrag af Martin Rossens frenetiske og humørsvingende sms’er, der gerne kommer i bølger, ofte godt krydret med et tilsyneladende randomiseret udvalg af emojis. Nogle gange kan det udvikle sig til veritable sms-storme af styrke tolv målt på Beaufort-skalaen. Jeg talte med en kilde, som var i modtagerenden af en særligt slem Rossensk sms-storm, der stod på natten lang. Sagt på en pæn måde sidder vedkommende i dag tilbage med et indtryk af, at Martin Rossen er noget for sig selv.
Hvor er Rossens telefon?
Så til og med sommeren 2020 var der altså en stabschef i Statsministeriet, der sender ligeså mange sms’er som en japansk teenagepige på amfetamin. I forhold til kronologien meldes Rossens afgang fra Statsministeriet ud den 16. juni. Han stopper dog ikke lige med det samme, men bliver hængende som afgående stabschef helt frem til udgangen af juli måned. Så han var der altså sommeren igennem. Derfor vil Frihedsbrevet fortsat meget gerne vide, om Rossen også blev rådgivet til at slette sine sms’er automatisk “senest i sommeren 2020”, ligesom statsminister Mette Frederiksen så kryptisk siger, at hun blev det? Eller om det var en praksis, Martin Rossen allerede anvendte, da han begyndte i Statsministeriet – ligesom med departementschef Barbara Bertelsen, en anden flittig sms’er? Og hvad skete der egentlig med Rossens telefon, da han skiftede job til Danfoss? Fik han lov til at beholde den, eller blev den afleveret i Statsministeriet? Og hvis ja, hvor er telefonen så nu?
Et plot twist
Der har været gisninger fremme om, hvorvidt auto-sms-sletteriet i toppen af Statsministeriet blev indført, fordi professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen skulle i gang med at kulegrave den første nedlukning af Danmark. Altså, som et slags profylaktisk cover up fra Statsministeriets side. Det stod allerede klart den 27. maj 2020, at regeringens corona-håndtering skulle granskes, så det ligner selvfølgelig en tanke i forhold til tidslinjen. Men hvad nu hvis auto-sms-sletteriet overhovedet ikke har noget med Jørgen Grønnegård Christensens arbejde at gøre? Hvad nu hvis det hele handler om en mulig femte mand i tilknytning til de allerede fire bekræftede medlemmer af en kamarilla, som sletter deres sms’er, nemlig Martin Rossen?
Call to action
Det er i hvert fald en tanke, som optager mig rigtig meget. Senest i sommeren 2020 bliver Mette Frederiksen rådgivet til at slette sine sms’er automatisk. I samme periode forlader Martin Rossen Statsministeriet. Hænger disse to oplysninger mon sammen på en eller anden besynderlig måde? Nu vil jeg ikke gå for langt i mine konspiratoriske spekulationer, men det aner mig, at hvis der virkelig er tale om et cover up, så er det muligvis her, at hunden ligger begravet. I øvrigt: hvis du ved noget om, hvorfor statsministerens bedste ven forlod Statsministeriet, så skriv trygt og sikkert til frihedsbrevet@protonmail.com.
Nyt nyhedsbrev fra Frihedsbrevet 💪🏼
Tror man, at Krigen mod Terror nåede sin afslutning, da Vesten overlod Afghanistan til Taleban, skal man nok tro om igen. For det første er vi tilbage ved udgangspunktet, nemlig at den globale jihadisme igen har fået sit eget land at drive sit spil fra, altså Afghanistan – men nu med Taleban som sejrherre over den mægtigste krigsmagt i verden. For det andet fordi der står et blodigt sværd på himlen over en tiltagende mængde afrikanske lande, hvor militant islam dagligt popper op og vinder frem. Som for eksempel i Nigeria, Mali og Burkina Faso. Og de afrikanske jihadister kigger selvfølgelig mod Afghanistan som en kilde til inspiration. Med andre ord er Talebans sejr starten på en geopolitisk omvæltning, som vi knapt nok aner omfanget og konsekvenserne af. Det skal Frihedsbrevets medlemmer naturligvis have mulighed for at følge med i, og derfor opgraderer vi med et ugentligt nyhedsbrev kun om jihadisme.
Fri Jihad skrives af Ph.D. Tore Hamming, som i mine øjne er den dansker, som har bedst forstand på emnet. Sagt lidt kulørt ved han, hvad jihadisterne er på vej med, både før de selv og efterretningstjenesterne gør det. Som argument for at læse hans nyhedsbrev fremfører Hamming, at vi simpelthen skal blive bedre til diskutere jihadismen som fænomen.
Tore Hamming skriver: “Som samfund er vi ikke gode nok til at diskutere et fænomen, der ikke kun er af central betydning på grund af den sikkerhedstrussel, det udgør, men også fordi det repræsenterer en vigtig social problematik i vestlige samfund. Men imellem de store fængende begivenheder, så glemmer vi og drejer i stedet fokus mod andre emner. Resultatet er, at vi i iveren efter at beskrive sjældent bliver klogere.”
Som sagt: Første udgave af Fri Jihad er gratis. Vil du gerne fortsætte som modtager, så gå ind på din medlemsprofil, og sæt et ✔️ ved Fri Jihad på din liste over de nyhedsbreve, du modtager fra os.
Fri Finans 💰
I denne uge undersøger redaktionen bag nyhedsbrevet Fri Finans, om en af landets absolut største virksomheder egentlig er så grøn, som fortællingen går på. Det er der nemlig flere, der stiller spørgsmålstegn ved. Og så ses der nærmere på et af sidste uges hotteste samtaleemner i erhvervslivet: Vaccinekravet, som Mærsk jo stiller til deres ansatte. Er Mærsk mutters alene med kravet, eller har en skov af virksomheder fulgt trop? Få svar på det i morgen.
Fri Kritik 🎭
På onsdag udkommer Mette Høegs nyhedsbrev Fri Kritik, og det lyder som om, der virkelig er noget at glæde sig til. “Denne uges Fri Kritik handler om DR’s lette, men tiltalende udsendelse om oversættelsen af ‘verdens største roman’, nemlig Dostojevskijs Brødrene Karamazov, P1-værten Nanna Mogensen totale inkompetence i et nyligt interview med Knud Romer samt den kommende biopic om Samuel Beckett,” fortæller Mette Høeg.
Fri Tid
Simon Jul skriver følgende om næste udgave af sit nyhedsbrev Fri Tid: “Vi skal på en rejse med kolonisternes parfumer og bestikkelses-møntfod nummer et: De varme krydderier! Tænk, hvad man kunne få for en stang vanilje under enevælden.”
Fri Tænkning
Chefredaktør Flemming Rose har denne gang talt med den kendte bulgarske politilog og supereuropæer Ivan Krastev om de europæiske samfund efter pandemien. Ifølge Krastev er vi vidner til et paradoks: Statsmagter har fundet ud af, at undtagelsestilstanden og påkaldelsen af særlige magtbeføjelser eksponerer deres svaghed snarere end deres styrke. Mere om det i næste udgave af Flemming Roses nyhedsbrev Fri Tænkning.
Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔
1️⃣ I Finland har de ondt i pressefriheden. Her har en gruppe journalister fra landets største avis, Helsingin Sanomat, fået ransaget deres private hjem og bliver nu retsforfulgt. Målet er at få dem alle smidt i fængsel. Hvorfor så det? Fordi avisen ved hjælp af åbne kilder har afdækket, hvordan den finske efterretningstjeneste overvåger finske borgere og herunder krænker brev- og telefonhemmeligheden. Altså præcis hvad en fri presse skal og bør gøre, men desværre ikke ifølge den finske statsmagt.
2️⃣ I øvrigt har jeg lige afsluttet en korrespondance med det finske statsministerium. Som tidligere nævnt skrev Frihedsbrevet til både Norge og Sverige om, hvorvidt deres statsministre sletter sms’er automatisk og om disse sms’er er genstand for aktindsigt. Faktisk skrev jeg også til Finland, men hørte ikke fra dem før deadline. I torsdags fik jeg så svar fra Finland, fra specialist Mikko Herzig, ansat hos Prime Minister’s Office, Finance Unit i Helsinki. Han skriver kort fortalt, at man ikke kan søge aktindsigt i statsministerens sms’er, og at statsministeren desuden må slette sine sms’er alt det, han eller hun orker. Lad os håbe, at Danmark ikke ender som Finland.
Näkemiin 👋🏼
Som “på gensyn” jo hedder på finsk. Jeg er tilbage om en uge. Tak fordi du læste med.
Mvh, chefredaktør Mads Brügger