Fri Mads #24: Den Fem­te Mand; Mar­tin Rossen


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

I dag lan­ce­rer Fri­heds­bre­vet end­nu et nyheds­brev, og vi synes, det er så godt og vig­tigt et nyheds­brev, at før­ste fix skal være gra­tis. Det hed­der Fri Jihad og hand­ler kun om mili­tant isla­mis­me og skri­ves af en af Dan­marks før­en­de kapa­ci­te­ter på områ­det, nem­lig Ph.D. Tore Hamming. 

Fri Jihad på vej til dig 🙌🏼

Abon­ne­rer du på nær­væ­ren­de nyheds­brev, som er vores ene­ste gra­tis pro­dukt, får du der­for sendt før­ste udga­ve af Fri Jihad sene­re i dag. Skul­le der ske det – i mine øjne for­ven­te­li­ge – at du tæn­ker, at Fri Jihad er så uund­vær­ligt et nyheds­brev, at du mel­der dig ind i Fri­heds­bre­vet, er min lyk­ke selv­føl­ge­lig gjort. 

Ugens tyg­ge­gum­mis­mag er sms

Neden­for skri­ver jeg mere om, hvor­for vi udvi­der med et nyheds­brev om jiha­dis­me, men ellers hand­ler mit nyheds­brev num­mer 24 selv­føl­ge­lig kun om det aller­vig­tig­ste, en jour­na­list kan inter­es­se­re sig for lige nu: L’af­fai­re des sms.

I Ros­sens Navn 🌹

Fle­re har spurgt om, hvor­for Fri­heds­bre­vet ikke var med til det histo­ri­ske pres­se­mø­de i Stats­mi­ni­ste­ri­et for­le­den dag, hvor Met­te Fre­de­rik­sen male­de sig selv op i så lil­le et hjør­ne, at hun fra nu af er poli­tisk para­ly­se­ret som en såkaldt leven­de sta­tue – alt­så de her gade­kunst­ne­re på Strø­get, der optræ­der med at stå musestil­le i time­vis. Det enk­le og kor­te svar er, at det skul­le vi skam også have været, men desvær­re kik­se­de logi­stik­ken. Til redak­tions­mø­det sam­me dag hav­de vi ellers aftalt et spørgs­mål, vi vil­le stil­le til stats­mi­ni­ste­ren, når vi sad i Spejlsa­len om afte­nen. Det er, som lyder: “Blev din bed­ste ven, tid­li­ge­re stabs­chef Mar­tin Ros­sen, også råd­gi­vet til at slet­te sms’er auto­ma­tisk, og afle­ve­re­de han sin mobil­te­le­fon, da han stop­pe­de i Stats­mi­ni­ste­ri­et?” Det med bed­ste ven var ikke sar­ka­stisk ment, for både Ros­sen og Fre­de­rik­sen har omtalt hin­an­den som de bed­ste ven­ner 👩‍❤️‍👨

Svar Udbe­des 📨

Af grun­de, jeg skal rede­gø­re for lige om lidt, synes jeg, det er et helt oplagt og vig­tigt spørgs­mål. Hvor­for jeg da også håbe­de, at de andre med­lem­mer af pres­se­kor­p­set vil­le stil­le det. Da det ikke ske­te, for­søg­te jeg at træn­ge igen­nem til Spejlsa­len via Twitter: 

Men for­gæ­ves. På bag­kan­ten har Fri­heds­bre­vet der­for sendt spørgs­må­let på skrift til Stats­mi­ni­ste­ri­ets pres­se­af­de­ling, men da redak­tio­nen gik hjem fre­dag aften, var der sta­dig ikke kom­met svar. Vi håber at høre fra dem i den­ne uge.

En dren­gedrøm

Når jeg synes, spørgs­må­let er vig­tigt, er det, for­di Mar­tin Ros­sen slog sine fol­der i Stats­mi­ni­ste­ri­et ind­til som­me­ren 2020, hvor han plud­se­lig stop­pe­de som Met­te Fre­de­rik­sens stabs­chef. Det er sjovt nok præ­cis den sam­me peri­o­de, hvor stats­mi­ni­ste­ren iføl­ge hen­de selv “sene­st” blev råd­gi­vet af depar­te­ments­chef Bar­ba­ra Ber­tel­sen til at indstil­le sin tele­fon til auto­ma­tisk slet­ning af sms’er. Så mulig­vis har Mar­tin Ros­sen spil­let en rol­le i det­te sæl­som­me og gåde­ful­de skyggeteater. 

Rej­sen fra Als til Slotsholmen

Ros­sen stop­pe­de angi­ve­ligt som stabs­chef, for­di han vil­le rea­li­se­re “en dren­gedrøm” om at arbej­de for indu­stri­kon­cer­nen Dan­foss. Kig­ger man på Mar­tin Ros­sens liv, har hele hans til­væ­rel­se ellers hand­let om at kom­me væk fra øen Als, hvor Dan­foss har hjem­me, og i ste­det bli­ve noget ved musik­ken på øen Slots­hol­men, hvor Stats­mi­ni­ste­ri­et bor. Som en real life Lyk­ke Per har han pisket sig selv frem mod det­te mål. Og net­op som vær­ket er lyk­ke­des, præ­cis lige dér, hvor han står på mag­tens tin­de som Dan­marks før­ste stabs­chef med adgang til de aller­mest magt­ful­de rege­rings­ud­valg og pri­vil­e­ge­ret ret til at hvi­ske stats­mi­ni­ste­ren i øret, beslut­ter han sig for at træ­de ned for i ste­det at arbej­de som lob­byist for, hvad der reelt set er Dan­marks kede­lig­ste virk­som­hed; nem­lig Dan­foss – for­di, det er … en dren­gedrøm?! Jeg køb­te den ikke den­gang, jeg køber den sta­dig ikke og har hele tiden tænkt, at der må lig­ge andre og mere tungt­ve­jen­de årsa­ger bag Mar­tin Ros­sens over­ra­sken­de sor­tie fra Stats­mi­ni­ste­ri­et. Godt nok end­te den ambi­tiø­se Lyk­ke Per sine dage som vejas­si­stent i Thy, men mon ikke han var ble­vet hæn­gen­de i Køben­havn, hvis han hav­de opnå­et, hvad Mar­tin Ros­sen har præsteret? 

Et for­hin­drings­løb 🏃🏻‍♂️

Min inter­es­se for Mar­tin Ros­sen hæn­ger selv­føl­ge­lig sam­men med, at jeg læn­ge har arbej­det på en portræt­bog om man­den. Når ævred træk­ker ud, skyl­des det især, at Mar­tin Ros­sen gør, hvad han kan for at stil­le mig hin­drin­ger i vej­en – og det helt ned på et mikrosko­pisk detail­ni­veau. For eksem­pel har jeg ople­vet at fin­de frem til en barn­doms­ven fra fol­ke­sko­len i Havn­b­jerg på Als for så at opda­ge, at Mar­tin Ros­sen er kom­met mig i for­kø­bet og har med­delt sin barn­doms­ven, at hvis der rin­ger en jour­na­list angå­en­de en portræt­bog om Ros­sen, så skal han hol­de tand for tun­ge. Det fasci­ne­ren­de er, at jeg ikke tror, at den­ne barn­doms­ven lig­ger inde med oplys­nin­ger, som kan bela­ste Mar­tin Ros­sen på nogen som helst måde, sna­re­re tvær­ti­mod. Set i den sto­re sam­men­hæng spil­ler den­ne barn­doms­ven i hvert fald en meget lil­le rol­le, så jeg både undrer og morer mig over, at Mar­tin Ros­sen, i sin nye stil­ling som seni­or vice presi­dent i Dan­foss, såle­des bru­ger tid og kræf­ter på at luk­ke kil­der ned, som han engang gik i fol­ke­sko­le med på Als. I hvert fald siger det noget om, hvem Mar­tin Ros­sen er som type. Eller hvad han tæn­ker om mig som journalist 😉

Short Mes­sa­ge Service 📟

Men selv­føl­ge­lig har jeg fået kil­der. Rig­tig man­ge, fak­tisk. Hvis der er noget, der går igen i deres skuds­mål, så er det, at Mar­tin Ros­sens fore­truk­ne kom­mu­ni­ka­tions­form er sms. Han er slet ikke typen, der sid­der og skri­ver mails på en bær­bar com­pu­ter. Short Mes­sa­ge Ser­vi­ce er sim­pelt­hen den kanal, hvori­gen­nem han for­val­ter sit liv og sit arbej­de. For en mand som Ros­sen er sms-medi­et nem­lig det per­fek­te for­tro­li­ge rum, en ufor­mel sce­ne, hvor det pri­va­te og det pro­fes­sio­nel­le har lige ret. Som sådan det abso­lut mod­sat­te af F2, sta­tens softwa­re til brug for offent­lig forvaltning. 

Storm på sms’en 💨

Jeg har både hørt om og læst uddrag af Mar­tin Ros­sens fre­ne­ti­ske og humør­svin­gen­de sms’er, der ger­ne kom­mer i bøl­ger, ofte godt kry­dret med et til­sy­ne­la­den­de ran­do­mi­se­ret udvalg af emo­jis. Nog­le gan­ge kan det udvik­le sig til veri­tab­le sms-storme af styr­ke tolv målt på Beau­fort-ska­la­en. Jeg tal­te med en kil­de, som var i mod­ta­ge­ren­den af en sær­ligt slem Ros­sensk sms-storm, der stod på nat­ten lang. Sagt på en pæn måde sid­der ved­kom­men­de i dag til­ba­ge med et ind­tryk af, at Mar­tin Ros­sen er noget for sig selv. 

Hvor er Ros­sens telefon? 

Så til og med som­me­ren 2020 var der alt­så en stabs­chef i Stats­mi­ni­ste­ri­et, der sen­der lige­så man­ge sms’er som en japansk tee­na­gepi­ge på amfe­ta­min. I for­hold til kro­no­lo­gi­en mel­des Ros­sens afgang fra Stats­mi­ni­ste­ri­et ud den 16. juni. Han stop­per dog ikke lige med det sam­me, men bli­ver hæn­gen­de som afgå­en­de stabs­chef helt frem til udgan­gen af juli måned. Så han var der alt­så som­me­ren igen­nem. Der­for vil Fri­heds­bre­vet fort­sat meget ger­ne vide, om Ros­sen også blev råd­gi­vet til at slet­te sine sms’er auto­ma­tisk “sene­st i som­me­ren 2020”, lige­som stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen så kryp­tisk siger, at hun blev det? Eller om det var en prak­sis, Mar­tin Ros­sen alle­re­de anvend­te, da han begynd­te i Stats­mi­ni­ste­ri­et – lige­som med depar­te­ments­chef Bar­ba­ra Ber­tel­sen, en anden flit­tig sms’er? Og hvad ske­te der egent­lig med Ros­sens tele­fon, da han skif­te­de job til Dan­foss? Fik han lov til at behol­de den, eller blev den afle­ve­ret i Stats­mi­ni­ste­ri­et? Og hvis ja, hvor er tele­fo­nen så nu? 

Et plot twist 

Der har været gis­nin­ger frem­me om, hvor­vidt auto-sms-slet­te­ri­et i top­pen af Stats­mi­ni­ste­ri­et blev ind­ført, for­di pro­fes­sor eme­ri­tus Jør­gen Grøn­ne­gård Chri­sten­sen skul­le i gang med at kule­gra­ve den før­ste ned­luk­ning af Dan­mark. Alt­så, som et slags pro­fylak­tisk cover up fra Stats­mi­ni­ste­ri­ets side. Det stod alle­re­de klart den 27. maj 2020, at rege­rin­gens cor­o­na-hånd­te­ring skul­le gran­skes, så det lig­ner selv­føl­ge­lig en tan­ke i for­hold til tids­linj­en. Men hvad nu hvis auto-sms-slet­te­ri­et over­ho­ve­det ikke har noget med Jør­gen Grøn­ne­gård Chri­sten­sens arbej­de at gøre? Hvad nu hvis det hele hand­ler om en mulig fem­te mand i til­knyt­ning til de alle­re­de fire bekræf­te­de med­lem­mer af en kama­ril­la, som slet­ter deres sms’er, nem­lig Mar­tin Rossen?

Call to action 

Det er i hvert fald en tan­ke, som opta­ger mig rig­tig meget. Sene­st i som­me­ren 2020 bli­ver Met­te Fre­de­rik­sen råd­gi­vet til at slet­te sine sms’er auto­ma­tisk. I sam­me peri­o­de for­la­der Mar­tin Ros­sen Stats­mi­ni­ste­ri­et. Hæn­ger dis­se to oplys­nin­ger mon sam­men på en eller anden besyn­der­lig måde? Nu vil jeg ikke gå for langt i mine kon­spira­to­ri­ske spe­ku­la­tio­ner, men det aner mig, at hvis der vir­ke­lig er tale om et cover up, så er det mulig­vis her, at hund­en lig­ger begra­vet. I øvrigt: hvis du ved noget om, hvor­for stats­mi­ni­ste­rens bed­ste ven for­lod Stats­mi­ni­ste­ri­et, så skriv trygt og sik­kert til frihedsbrevet@protonmail.com.

Nyt nyheds­brev fra Frihedsbrevet 💪🏼

Tror man, at Kri­gen mod Ter­ror nåe­de sin afslut­ning, da Vesten over­lod Afg­ha­ni­stan til Tale­ban, skal man nok tro om igen. For det før­ste er vi til­ba­ge ved udgangs­punk­tet, nem­lig at den glo­ba­le jiha­dis­me igen har fået sit eget land at dri­ve sit spil fra, alt­så Afg­ha­ni­stan – men nu med Tale­ban som sej­r­her­re over den mæg­tig­ste krigs­magt i ver­den. For det andet for­di der står et blo­digt sværd på him­len over en til­ta­gen­de mæng­de afri­kan­ske lan­de, hvor mili­tant islam dag­ligt pop­per op og vin­der frem. Som for eksem­pel i Nige­ria, Mali og Bur­ki­na Faso. Og de afri­kan­ske jiha­di­ster kig­ger selv­føl­ge­lig mod Afg­ha­ni­stan som en kil­de til inspira­tion. Med andre ord er Tale­bans sejr star­ten på en geopo­li­tisk omvælt­ning, som vi knapt nok aner omfan­get og kon­se­kven­ser­ne af. Det skal Fri­heds­bre­vets med­lem­mer natur­lig­vis have mulig­hed for at føl­ge med i, og der­for opgra­de­rer vi med et ugent­ligt nyheds­brev kun om jihadisme. 

Fri Jihad skri­ves af Ph.D. Tore Ham­m­ing, som i mine øjne er den dan­sker, som har bedst for­stand på emnet. Sagt lidt kulørt ved han, hvad jiha­di­ster­ne er på vej med, både før de selv og efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne gør det. Som argu­ment for at læse hans nyheds­brev frem­fø­rer Ham­m­ing, at vi sim­pelt­hen skal bli­ve bed­re til dis­ku­te­re jiha­dis­men som fænomen. 

Tore Ham­m­ing skri­ver: “Som sam­fund er vi ikke gode nok til at dis­ku­te­re et fæno­men, der ikke kun er af cen­tral betyd­ning på grund af den sik­ker­heds­trus­sel, det udgør, men også for­di det repræ­sen­te­rer en vig­tig soci­al pro­ble­ma­tik i vest­li­ge sam­fund. Men imel­lem de sto­re fæn­gen­de begi­ven­he­der, så glem­mer vi og dre­jer i ste­det fokus mod andre emner. Resul­ta­tet er, at vi i ive­ren efter at beskri­ve sjæl­dent bli­ver klogere.” 

Som sagt: Før­ste udga­ve af Fri Jihad er gra­tis. Vil du ger­ne fort­sæt­te som mod­ta­ger, så gå ind på din med­lem­s­pro­fil, og sæt et ✔️ ved Fri Jihad på din liste over de nyheds­bre­ve, du mod­ta­ger fra os.

Fri Finans 💰

I den­ne uge under­sø­ger redak­tio­nen bag nyheds­bre­vet Fri Finans, om en af lan­dets abso­lut stør­ste virk­som­he­der egent­lig er så grøn, som for­tæl­lin­gen går på. Det er der nem­lig fle­re, der stil­ler spørgs­måls­tegn ved. Og så ses der nær­me­re på et af sid­ste uges hot­te­ste sam­ta­le­em­ner i erhvervs­li­vet: Vac­ci­ne­kra­vet, som Mær­sk jo stil­ler til deres ansat­te. Er Mær­sk mut­ters ale­ne med kra­vet, eller har en skov af virk­som­he­der fulgt trop? Få svar på det i morgen. 

Fri Kri­tik 🎭

På ons­dag udkom­mer Met­te Høegs nyheds­brev Fri Kri­tik, og det lyder som om, der vir­ke­lig er noget at glæ­de sig til. “Den­ne uges Fri Kri­tik hand­ler om DR’s let­te, men til­ta­len­de udsen­del­se om over­sæt­tel­sen af ‘ver­dens stør­ste roman’, nem­lig Dosto­jevski­js Brød­re­ne Kara­ma­zov, P1-vær­ten Nan­na Mogen­sen tota­le inkom­pe­ten­ce i et nyligt inter­view med Knud Romer samt den kom­men­de bio­pic om Samu­el Beck­ett,” for­tæl­ler Met­te Høeg. 

Fri Tid

Simon Jul skri­ver føl­gen­de om næste udga­ve af sit nyheds­brev Fri Tid: “Vi skal på en rej­se med kolo­ni­ster­nes par­fu­mer og bestik­kel­ses-mønt­fod num­mer et: De var­me kryd­de­ri­er! Tænk, hvad man kun­ne få for en stang vanil­je under enevælden.”

Fri Tænk­ning

Che­fre­dak­tør Flem­m­ing Rose har den­ne gang talt med den kend­te bul­gar­ske poli­ti­log og supe­r­eu­ro­pæ­er Ivan Kra­stev om de euro­pæ­i­ske sam­fund efter pan­de­mi­en. Iføl­ge Kra­stev er vi vid­ner til et para­doks: Stats­mag­ter har fun­det ud af, at und­ta­gel­ses­til­stan­den og påkal­del­sen af sær­li­ge magt­be­fø­jel­ser eks­po­ne­rer deres svag­hed sna­re­re end deres styr­ke. Mere om det i næste udga­ve af Flem­m­ing Roses nyheds­brev Fri Tænkning. 

Hvad jeg ellers går og tæn­ker på 🤔

1️⃣ I Fin­land har de ondt i pres­se­fri­he­den. Her har en grup­pe jour­na­li­ster fra lan­dets stør­ste avis, Hels­in­gin Sano­mat, fået ransa­get deres pri­va­te hjem og bli­ver nu rets­for­fulgt. Målet er at få dem alle smidt i fængsel. Hvor­for så det? For­di avi­sen ved hjælp af åbne kil­der har afdæk­ket, hvor­dan den fin­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste over­vå­ger fin­ske bor­ge­re og her­un­der kræn­ker brev- og tele­fon­hem­me­lig­he­den. Alt­så præ­cis hvad en fri pres­se skal og bør gøre, men desvær­re ikke iføl­ge den fin­ske statsmagt. 

2️⃣ I øvrigt har jeg lige afslut­tet en kor­re­spon­dan­ce med det fin­ske stats­mi­ni­ste­ri­um. Som tid­li­ge­re nævnt skrev Fri­heds­bre­vet til både Nor­ge og Sve­ri­ge om, hvor­vidt deres stats­mi­ni­stre slet­ter sms’er auto­ma­tisk og om dis­se sms’er er gen­stand for aktind­sigt. Fak­tisk skrev jeg også til Fin­land, men hør­te ikke fra dem før dead­li­ne. I tors­dags fik jeg så svar fra Fin­land, fra spe­ci­a­list Mik­ko Her­zig, ansat hos Pri­me Minister’s Offi­ce, Finan­ce Unit i Hels­inki. Han skri­ver kort for­talt, at man ikke kan søge aktind­sigt i stats­mi­ni­ste­rens sms’er, og at stats­mi­ni­ste­ren des­u­den må slet­te sine sms’er alt det, han eller hun orker. Lad os håbe, at Dan­mark ikke ender som Finland. 

Näke­mi­in 👋🏼

Som “på gen­syn” jo hed­der på finsk. Jeg er til­ba­ge om en uge. Tak for­di du læste med. 

Mvh, che­fre­dak­tør Mads Brügger