Fri Mads #25: Lad de tusinde konspirationsteorier blomstre
“Ethvert politisk system, der priser åbenhed, samtidig med at det holder sine hemmeligheder for sig selv, skaber et rum, hvor sammensværgelsesteorier kan blomstre,” skriver den britiske professor David Runciman i sin glimrende bog Sådan ender demokratiet (Informations Forlag, 2018). En såre sand og relevant observation, som er sjov at tænke på, hver gang man ser socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen (MF) forsvare sin partiformands åbenlyse magtfuldkommenhed med absurde forsikringer om, hvor ellevilde sosserne er med åbenhed og gennemsigtighed. At man ikke både kan være transparent og have sin telefon indstillet til at slette sms’er automatisk, siger jo sig selv.
“Det ved jeg ikke” 🤷🏻♀️
Senest er det kommet frem, at Justitsministeriets departementschef Johan Legarth også er medlem af den celebre kreds af magthavere, der har telefonen kalibreret til at slette sms’er automatisk. Selvfølgelig kan Justitsministeriet ikke fortælle os, hvornår det lige var, at Johan Legarth slog auto-slet til på sin mobilos – på samme måde som Statsministeriet ikke vil fortælle, om tidligere stabschef Martin Rossen også slettede sine sms’er automatisk, da han arbejdede hos statsminister Mette Frederiksen. Efter flere henvendelser fra Frihedsbrevet henviste Statsministeriet til sidst til det ikke-svar, Mette Frederiksen kom med, da Frihedsbrevets Sofie Frøkjær til pressemødet i Spejlsalen i forrige uge spurgte hende, hvorvidt Rossen også var blevet rådgivet til at slette sms’er. “Det ved jeg ikke,” lød Mette Frederiksens lakoniske svar, før hun hastede videre til næste spørgsmål, for den diskussion havde hun faktisk ikke lyst til at gå ind i.
Medie … hvaffornoget?
Men det har jeg, så det skriver jeg mere om i dette, mit nyhedsbrev nummer 25. Og så skriver jeg om et for de fleste mennesker komplet ukendt nævn, nemlig Medienævnet. Når året rinder ud, skal der udpeges syv nye medlemmer til nævnet, så det er oplagt at kaste et tilbageblik på det gamle medienævn, der har tjent os trofast gennem fire lange år. Og så selvfølgelig lidt om, hvad Frihedsbrevet udkommer med i denne uge. Som sædvanlig er min skjulte dagsorden ikke andet end, at jeg håber, du snart får øjnene op for, hvor meget godt indhold Frihedsbrevet har på hylderne, og melder dig ind i klubben.
Fri Hjul 🚴♀️
Hvis du melder dig ind allerede i dag, kan du nå at modtage næste udgave af Bastian Emil Goldschmidts enestående nyhedsbrev Fri Hjul, der kun handler om cykelsport. Det udkommer i morgen, og Goldschmidt skriver, at han har følgende indhold på plakaten:
“Det er en reportage, der går i fodsporene på den østrigske reporter Egon Erwin Kisch, der i 1923 beskrev 6‑dagesløbet i Berlin som Den Ellipseformede Trædemølle, fordi udfordringerne for rytterne på banen mindede ham om middelalderlige torturmetoder. Og seksdagesløbet, som nu er et tredagesløb, er i sandhed hårdt. Over weekenden kørte rytterne omgang efter omgang med hastigheder, der nærmede sig 80 kilometer i timen, og rytterne i årets stærke felt udfordrede hinanden i fartens stilstudier. Reportagen begynder onsdag aften på Restaurant Suri i Holbæk, hvor stjernesprinteren Mark Cavendish sad til bords, og han repræsenterede her den drøm, som 3‑dagesløbet forsøger at holde i live: Drømmen om fart og kraft og fortidens store ryttere som par nummer 7 ledt an af Kay Werner og Evan Klamer i 1950’ernes røgfyldte, tætpakkede Forum.”
Fri Tænkning om Rusland
Hvad du også får som medlem af Frihedsbrevet, er chefredaktør Flemming Roses ugentlige nyhedsbrev Fri Tænkning. Rose har nogle af verdens mest interessante mennesker på speed dial, og hver uge læser han deres bøger, og bagefter interviewer han dem og formidler sluttelig resultatet i et skarpt og koncist nyhedsbrev. Som for eksempel i denne uge hvor Rose har talt med Thane Gustafson, en af Vestens førende eksperter inden for russisk energipolitik, og aktuel med bogen Klimat: Russia in the Age of Climate Change. Vinklen er Rusland set som en energisupermagt. Landet har enorme reserver af olie, gas og kul, og inden for de seneste år har Rusland også etableret sig som verdens største eksportør af atomkraft.
Til gengæld er Rusland en dværg inden for vedvarende energi såsom vind og sol, som frem mod midten af det 21. århundrede vil fylde stadig mere i det globale energiforbrug.
Hvad vil denne epokegørende energitransition og klimaforandringer betyde for Ruslands økonomi, politiske system og status som stormagt? Få svaret i Fri Tænkning i denne uge.
Kvak kvak 🦆
Og så til sagen: Hvis det ligner en and, går som en and, og lyder som en and, ja, så er det nok en and. Anskuet således ligner den lille kreds omkring Mette Frederiksen, der lige pludselig begyndte at slette deres sms’er automatisk, grangiveligt et klassisk cover up. Man kan også vende det om og sige, at det næsten ikke kan være andet end et cover up. Så spørgsmålet er i virkeligheden kun, hvad det mon var, som skulle dækkes til?
Ned i kaninhullet 🕳
Løser man billet til den diskussion, er der ikke langt til konspirationsteoriens vilde vover, men det er først og fremmest socialdemokraternes egen skyld, at vi er havnet der. For som ovenstående citat fra David Runciman indikerer, er partiet netop selv med til at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for fantasier om sammensværgelser bag magtens lukkede døre. De siger, de elsker åbenhed, men slår samtidig knuder på sig selv for at bremse en tiltrængt gennemlysning af det fortrolige rum, som er sossernes naturlige habitat. Tag for eksempel de mystiske bulletiner, der udgik fra Justitsministeriet i den forgangne uge om processen med at genskabe Mette Frederiksens sms’er. Det er nemmere at læse og forstå filosoffen Ludwig Wittgenstein, end det er at dekode Justitsministeriets kryptogrammer, og det er i sig selv en skandale, at en myndighed på den måde driver sprogligt gæk med offentligheden.
Magtens Ø er mørklagt
Men det er ikke kun socialdemokraterne, der står for skud. For pilen peger på samtlige de partier, som har været med til at give os en af Europas mest restriktive offentlighedslove. Som resultat heraf er Slotsholmen permanent indhyllet i mørke, og det er snarere undtagelsen end reglen, at det lykkes pressen at få indsigt i, hvad der virkelig foregår. Så længe dette ikke ændrer sig, vil Magtens Ø – altså Slotsholmen – være det optimale bed for konspirationsteorier at spire, vokse og blomstre i.
Sammensværgelsesteoriens guldalder 🙌🏼
Professor David Runciman ser det 21. århundrede som sammensværgelsesteoriens guldalder og bemærker i den forbindelse, at mens det tidligere mest var tabere, som gav den som konspirationsteoretikere, så gælder det i stigende grad også vinderne. Det er USA’s forhenværende og måske kommende præsident Donald Trump et godt eksempel på, for selvom Trump vandt præsidentembedet, fortsatte han med at tale om sammensværgelser. Ideen om konspirationer er simpelthen mandens måde at anskue verden på.
Vi er alle konspirationsteoretikere
At vi alle efterhånden er konspirationsteoretikere, gav beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard – en vinder, i den forstand, at han er medlem af regeringen – forleden dag et godt eksempel på: “Jeg har gået en lang tur med barnevognen i dag og mens min datter sover, så deler jeg lige mine overvejelser fra barselsfronten,” skrev han på Facebook. Det var dagen efter pressemødet i Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup forsøgte at lukke sms-skandalen ned. Mens han gik rundt med barnevognen, var Hummelgaard nået frem til, at oppositionen simpelthen står bag en sammensværgelse mod Mette Frederiksen. På Facebook skrev Hummelgaard:
“Oppositionen fortsætter deres angreb. Det er muligt deres umiddelbare konspiration blev punkteret i går, men nu jagter de bare en ny.
Det minder meget om en amerikansk inspireret smædekampagne, der kun handler om at tilsvine statsministeren. Konkret minder det om den lange kampagne som Steve Bannon, Roger Stone og andre af Trumps venner førte ud i livet mod Hillary Clinton. Mange husker nok kampråbene om, at Hillary skulle smides i fængsel. De blev gentaget igen og igen, selvom det intet havde med virkeligheden at gøre. De borgerlige følger Steve Bannons drejebog. I kan for eksempel se, hvordan Venstres Ungdom skriver Mette for prison i deres vilde kampagne. Den yderste amerikanske højrefløj lykkedes i sidste ende med deres angreb. Sådan skal det ikke gå herhjemme. Trumpske taktiker må aldrig vinde. Det synes jeg vi skal love hinanden. Udanske konspirationer skal ikke sniges ind i den hjemlige politiske debat.”
Det man siger, er man selv
Så i forsøget på at beskytte sit parti mod kritik af noget, der ligner en rigtig sammensværgelse – altså en koordineret sletning af sms’er af årsager, vi endnu ikke kender til bortset fra, at den officielle grund om, at det skete af hensyn til IT-sikkerhed, umuligt kan være sand – forsvarer Hummelgaard sig med en anklage om, at det faktisk er socialdemokraterne, der er ofre for en sammensværgelse, nemlig en koordineret smædekampagne, som endda er inspireret af den yderste højrefløj i USA. Hvilket absurd nok præcis er den måde, Donald Trump agerer på. For da Demokraterne beskyldte ham for at være agent for Vladimir Putin, svarede Trump som bekendt igen med at beskylde demokraterne for at være i gang med at plotte et kupforsøg mod ham. “Det man siger, er man selv,” som vi sagde til hinanden i børnehaven tilbage i 1970’erne.
Gnaven forældelse 😡
Hvor skal det ende henne med al den konspirationsteori? David Runciman er bestemt ikke optimistisk. Han skriver i sin bog: “Vores samfund er ikke de første demokratier i historien, som kører fast i sammensværgelsesteorier og falske nyheder. Men vores er det første uden indlysende udvej. Reformer kan gennemføres, men er muligvis ikke nok. Vold er utilladeligt, men er muligvis det eneste, der virker. Demokratier er blevet vældig gode til at løse et problem – vold – der i fortiden har været en forudsætning for at løse et andet – ulighed. Vi ved bare ikke, hvad der så sker. En mulighed er, at alt bare fortsætter som hidtil. Demokratiet går ikke til i vold, det fortsætter bare udviklingen mod gnaven forældelse.”
Medienævnet
Apropos gnaven forældelse, så er der noget, der hedder Medienævnet. Ja, det hedder det nævn, som er beskikket af kulturministeren til at uddele cirka 400 millioner kroner i støtte om året til pressen. Hovedparten er den såkaldte produktionsstøtte, men de har også en innovationspulje, hvor der kan søges om støtte til at udvikle nye medier. Senest har Medienævnet givet 2,5 millioner til innovation til A4 Medier, men det fremgår ikke præcist, hvad fagbevægelsens medieselskab mon skal bruge alle de dejligt mange penge til. På Twitter skriver A4’s chefredaktør og direktør Kristian Madsen, at det er “til udvikling af et nyt spændende projekt”, men det vil jeg gerne se, før jeg tror det. I det hele taget vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, om Medienævnets medlemmer overhovedet er kvalificerede til at bedømme, om et medie, der ansøger om midler til at udvikle noget nyt, rent faktisk har fat i noget, der virkelig er værd at bruge skattekroner på. For ser man på nævnets sammensætning, er det slående, hvor lidt brancheerfaring der er repræsenteret blandt de syv medlemmer. Går man deres meritter igennem, tænker jeg i hvert fald ikke, at de har været de mest oplagte kandidater at ringe til, hvis man skal bruge nogen til at komme med en kvalificeret vurdering, hvis en entreprenør en dag byder ind med det columbusæg, som hele mediebranchen higer efter. Som sådan er Medienævnet en fætter til Radio- og tv-nævnet, der også har været præget og belastet af medlemmer uden helt basal og praktisk funderet viden om, hvordan man laver radio og tv. Så det bliver spændende at se, hvem kulturministeren beskikker som nye medlemmer af Medienævnet, når året rinder ud.
Hokus pokus, Frihedsbrevet i fokus
Frihedsbrevet kunne selvfølgelig aldrig finde på at ansøge Medienævnet om noget som helst. Vi kan sagtens finde ud af at udvikle “nye spændende projekter” uden penge fra staten. Som for eksempel vores nye app, der udkommer til december. Jeg er i gang med at betateste den nu og er meget begejstret.
Fri Tid i 4D
Indtil appen kommer, skal du ind på hjemmesiden eller gennem din indbakke, hvis du vil læse eller lytte til, hvad Frihedsbrevet udkommer med. Som for eksempel Simon Juls nyhedsbrev Fri Tid, som i denne uge går til filmen. Han skriver: “I denne uge skal man i sin frie tid gå ombord i madretter fra film, så kan man lave sin egen 4D-sanseoplevelse.”
Fri Finans 💰
I morgen kigger redaktionen bag nyhedsbrevet Fri Finans nærmere på et hypet elcykel-mærke, der har produceret en ulovlig cykel, som fortsat triller rundt på de danske veje. Og så holder redaktionen snuden i sporet på vaccinationskrav i erhvervslivet og forsøger at få svar fra Mærsk på, om rederiet fortsat vil tvinge medarbejderne til at blive vaccineret, hvis de vil møde ind.
Fri Kritik 🎭
Om sit nyhedsbrev i denne uge skriver Mette Høeg: “Ugens Fri Kritik bliver et slags patchwork af ideer om determinisme i græsk tragedie; smerte og lidelse som meningsgivende; transskriptioner af dialoger i cockpittet på nedstyrtende fly som godnatlæsning; samt Marianne Stidsens exit fra KU og åbningen af et nyt universitet dedikeret til akademisk frihed i Austin, Texas.”
Hvad jeg ellers går og tænker på
1️⃣ Mens vi taler om sammensværgelsesteorier, så har jeg lige set Netflix-serien om den såkaldte Skandiamand, altså den ensomme og alkoholiserede stakkel Stig Engström, som nu mistænkes for at være manden, der skød og dræbte Sveriges statsminister Oluf Palme. I serien – som i øvrigt er fremragende, se den! – møder man den selvforelskede efterforskningsleder Hans Holmér, der stod i spidsen for jagten på Palmes morder. Holmérs problem var, at han ikke ville tro på, at en enkelt galning kunne have skudt Palme. Han var overbevist om, at der lå en større sammensværgelse bag, hvilket bevirkede, at politiet bevidst ignorerede en af de mest oplagte mistænkte, nemlig Stig Engström.
2️⃣ Jeg har også lige set den schweiziske dokumentar The Bubble, der handler om USA’s største privatejede samfund for pensionister, som er bebyggelsen The Villages i Florida, USA. I skrivende stund er The Villages på størrelse med to gange Manhattan, og der bor cirka 150.000 seniorborgere der. En usynlig og hemmelighedsfuld ledelse holder beboerne travlt beskæftigede i omtrent 3.000 forskellige aktivitetsklubber, som byder på alt fra synkronsvømning til mavedans. Og så selvfølgelig golf; massevis af golf! Overalt i lygtepælene i The Villages hænger der højttalere, som døgnet rundt udsender programmer fra bebyggelsens lokalradio, som er forbundet med Fox News. Den oplysning, som dog gjorde størst indtryk på mig, var, at når ambulancer kører ind i området, skal de slukke for deres sirener. Årsagen er, at ellers ville man konstant høre brølende sirener i baggrunden, for borgerne i The Villages er hele tiden ved at dø.
I Danmark forventes antallet af ældre over 65 år at stige med omkring 64 procent frem til år 2040, så det kan være, at vi snart ender som en skandinavisk udgave af The Villages. På vejene vil der køre lydløse ambulancer rundt i pendulfart, og i alle lygtepæle hænger der højttalere som døgnet rundt udsender Café Hack i en båndsløjfe.
Nok for nu. Jeg er tilbage om uge. Tak fordi du læste med 👋🏼
Mvh, Mads Brügger, chefredaktør, Frihedsbrevet