Fri Mads #25: Lad de tusinde konspirationsteorier blomstre


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

“Ethvert poli­tisk sys­tem, der pris­er åben­hed, sam­tidig med at det hold­er sine hem­me­lighed­er for sig selv, skaber et rum, hvor sam­mensværgelses­te­ori­er kan blom­stre,” skriv­er den britiske pro­fes­sor David Runci­man i sin glim­rende bog Sådan ender demokrati­et (Infor­ma­tions For­lag, 2018). En såre sand og rel­e­vant obser­va­tion, som er sjov at tænke på, hver gang man ser socialdemokrat­en Chris­t­ian Rab­jerg Mad­sen (MF) forsvare sin par­ti­for­mands åbenl­yse magt­fuld­kom­men­hed med absurde for­sikringer om, hvor ellevilde sosserne er med åben­hed og gen­nem­sigtighed. At man ikke både kan være trans­par­ent og have sin tele­fon ind­stil­let til at slette sms’er automa­tisk, siger jo sig selv. 

“Det ved jeg ikke” 🤷🏻‍♀️

Sen­est er det kom­met frem, at Justitsmin­is­teri­ets departe­mentschef Johan Legarth også er medlem af den cele­bre kreds af magth­a­vere, der har tele­fo­nen kali­br­eret til at slette sms’er automa­tisk. Selvføl­gelig kan Justitsmin­is­teri­et ikke fortælle os, hvornår det lige var, at Johan Legarth slog auto-slet til på sin mobi­los – på samme måde som Statsmin­is­teri­et ikke vil fortælle, om tidligere stab­schef Mar­tin Rossen også slet­tede sine sms’er automa­tisk, da han arbe­jd­ede hos statsmin­is­ter Mette Fred­erik­sen. Efter flere hen­ven­delser fra Fri­heds­brevet hen­viste Statsmin­is­teri­et til sidst til det ikke-svar, Mette Fred­erik­sen kom med, da Fri­heds­brevets Sofie Frøkjær til pressemødet i Spe­jl­salen i for­rige uge spurgte hende, hvorvidt Rossen også var blevet råd­givet til at slette sms’er. “Det ved jeg ikke,” lød Mette Fred­erik­sens lakoniske svar, før hun hast­ede videre til næste spørgsmål, for den diskus­sion havde hun fak­tisk ikke lyst til at gå ind i. 

Medie … hvaffornoget? 

Men det har jeg, så det skriv­er jeg mere om i dette, mit nyheds­brev num­mer 25. Og så skriv­er jeg om et for de fleste men­nesker kom­plet ukendt nævn, nem­lig Medi­enævnet. Når året rinder ud, skal der udpeges syv nye medlem­mer til nævnet, så det er oplagt at kaste et tilbage­b­lik på det gam­le medi­enævn, der har tjent os tro­fast gen­nem fire lange år. Og så selvføl­gelig lidt om, hvad Fri­heds­brevet udkom­mer med i denne uge. Som sæd­van­lig er min skjulte dag­sor­den ikke andet end, at jeg håber, du snart får øjnene op for, hvor meget godt ind­hold Fri­heds­brevet har på hylderne, og melder dig ind i klubben. 

Fri Hjul 🚴‍♀️

Hvis du melder dig ind allerede i dag, kan du nå at mod­tage næste udgave af Bas­t­ian Emil Gold­schmidts enestående nyheds­brev Fri Hjul, der kun han­dler om cykel­sport. Det udkom­mer i mor­gen, og Gold­schmidt skriv­er, at han har føl­gende ind­hold på plakaten: 

“Det er en reportage, der går i fod­sporene på den østrigske reporter Egon Erwin Kisch, der i 1923 beskrev 6‑dagesløbet i Berlin som Den Ellipse­formede Trædemølle, for­di udfor­dringerne for ryt­terne på banen mind­ede ham om mid­de­lalderlige tor­turme­toder. Og seks­dages­lø­bet, som nu er et tredages­løb, er i sand­hed hårdt. Over week­enden kørte ryt­terne omgang efter omgang med hastighed­er, der nærmede sig 80 kilo­me­ter i timen, og ryt­terne i årets stærke felt udfor­drede hinan­den i fartens stil­studi­er. Reporta­gen beg­y­n­der ons­dag aften på Restau­rant Suri i Hol­bæk, hvor stjerne­sprint­eren Mark Cavendish sad til bor­ds, og han repræsen­terede her den drøm, som 3‑dagesløbet forsøger at holde i live: Drøm­men om fart og kraft og for­tidens store ryt­tere som par num­mer 7 ledt an af Kay Wern­er og Evan Klamer i 1950’ernes røg­fyldte, tæt­pakkede Forum.” 

Fri Tænkning om Rusland 

Hvad du også får som medlem af Fri­heds­brevet, er chefredak­tør Flem­ming Ros­es ugentlige nyheds­brev Fri Tænkn­ing. Rose har nogle af ver­dens mest inter­es­sante men­nesker på speed dial, og hver uge læs­er han deres bøger, og bagefter inter­view­er han dem og formi­dler slut­telig resul­tatet i et skarpt og kon­cist nyheds­brev. Som for eksem­pel i denne uge hvor Rose har talt med Thane Gustafson, en af Vestens førende ekspert­er inden for rus­sisk energipoli­tik, og aktuel med bogen Kli­mat: Rus­sia in the Age of Cli­mate Change. Vin­klen er Rus­land set som en ener­gisu­per­magt. Lan­det har enorme reserv­er af olie, gas og kul, og inden for de sen­este år har Rus­land også etableret sig som ver­dens største eksportør af atomkraft.

Til gengæld er Rus­land en dværg inden for ved­varende ener­gi såsom vind og sol, som frem mod midten af det 21. århun­drede vil fylde stadig mere i det glob­ale energiforbrug.

Hvad vil denne epokegørende ener­gi­tran­si­tion og kli­maforan­dringer betyde for Rus­lands økono­mi, poli­tiske sys­tem og sta­tus som stor­magt? Få svaret i Fri Tænkn­ing i denne uge. 

Kvak kvak 🦆

Og så til sagen: Hvis det lign­er en and, går som en and, og lyder som en and, ja, så er det nok en and. Anskuet således lign­er den lille kreds omkring Mette Fred­erik­sen, der lige plud­selig beg­y­n­dte at slette deres sms’er automa­tisk, gran­giveligt et klas­sisk cov­er up. Man kan også vende det om og sige, at det næsten ikke kan være andet end et cov­er up. Så spørgsmålet er i virke­lighe­den kun, hvad det mon var, som skulle dækkes til? 

Ned i kaninhullet 🕳

Løs­er man bil­let til den diskus­sion, er der ikke langt til kon­spir­a­tionste­oriens vilde vover, men det er først og fremmest socialdemokrater­nes egen skyld, at vi er havnet der. For som oven­stående citat fra David Runci­man indik­er­er, er par­ti­et netop selv med til at skabe de bedst mulige væk­st­betingelser for fan­tasi­er om sam­mensværgelser bag magtens lukkede døre. De siger, de elsker åben­hed, men slår sam­tidig knud­er på sig selv for at bremse en tiltrængt gen­nemlysning af det fortrolige rum, som er sossernes naturlige habi­tat. Tag for eksem­pel de mys­tiske bul­letiner, der udgik fra Justitsmin­is­teri­et i den for­gangne uge om processen med at gen­sk­abe Mette Fred­erik­sens sms’er. Det er nem­mere at læse og forstå filosof­fen Lud­wig Wittgen­stein, end det er at dekode Justitsmin­is­teri­ets kryp­togram­mer, og det er i sig selv en skan­dale, at en myn­dighed på den måde dri­ver sprog­ligt gæk med offentligheden. 

Magtens Ø er mørklagt 

Men det er ikke kun socialdemokrater­ne, der står for skud. For pilen peger på samtlige de parti­er, som har været med til at give os en af Europas mest restrik­tive offent­lighed­slove. Som resul­tat her­af er Slot­shol­men per­ma­nent ind­hyl­let i mørke, og det er snarere und­tagelsen end reglen, at det lykkes pressen at få ind­sigt i, hvad der virke­lig foregår. Så længe dette ikke ændr­er sig, vil Magtens Ø – alt­så Slot­shol­men – være det opti­male bed for kon­spir­a­tionste­ori­er at spire, vokse og blom­stre i. 

Sammensværgelsesteoriens guldalder 🙌🏼

Pro­fes­sor David Runci­man ser det 21. århun­drede som sam­mensværgelses­te­oriens gul­dalder og bemærk­er i den forbindelse, at mens det tidligere mest var tabere, som gav den som kon­spir­a­tionste­o­retikere, så gælder det i sti­gende grad også vin­derne. Det er USA’s forhen­værende og måske kom­mende præsi­dent Don­ald Trump et godt eksem­pel på, for selvom Trump vandt præsi­den­tem­be­det, fort­sat­te han med at tale om sam­mensværgelser. Ideen om kon­spir­a­tioner er sim­pelthen man­dens måde at anskue ver­den på. 

Vi er alle konspirationsteoretikere

At vi alle efter­hån­den er kon­spir­a­tionste­o­retikere, gav beskæftigelsesmin­is­ter Peter Hum­mel­gaard – en vin­der, i den for­stand, at han er medlem af regerin­gen – forleden dag et godt eksem­pel på: “Jeg har gået en lang tur med barnevog­nen i dag og mens min dat­ter sover, så del­er jeg lige mine overve­jelser fra barsels­fron­ten,” skrev han på Face­book. Det var dagen efter pressemødet i Statsmin­is­teri­et, hvor Mette Fred­erik­sen og justitsmin­is­ter Nick Hækkerup forsøgte at lukke sms-skan­dalen ned. Mens han gik rundt med barnevog­nen, var Hum­mel­gaard nået frem til, at oppo­si­tio­nen sim­pelthen står bag en sam­mensværgelse mod Mette Fred­erik­sen. På Face­book skrev Hummelgaard:

Oppo­si­tio­nen fort­sæt­ter deres angreb. Det er muligt deres umid­del­bare kon­spir­a­tion blev punk­teret i går, men nu jagter de bare en ny. Det min­der meget om en amerikan­sk inspir­eret smædekam­pagne, der kun han­dler om at tilsvine statsmin­is­teren. Konkret min­der det om den lange kam­pagne som Steve Ban­non, Roger Stone og andre af Trumps ven­ner førte ud i livet mod Hillary Clin­ton. Mange husker nok kam­pråbene om, at Hillary skulle smides i fængsel. De blev gen­t­aget igen og igen, selvom det intet havde med virke­lighe­den at gøre. De borg­erlige føl­ger Steve Ban­nons dreje­bog. I kan for eksem­pel se, hvor­dan Ven­stres Ung­dom skriv­er Mette for prison i deres vilde kam­pagne. Den yder­ste amerikanske højre­fløj lykkedes i sid­ste ende med deres angreb. Sådan skal det ikke gå her­hjemme. Trumpske tak­tik­er må aldrig vin­de. Det synes jeg vi skal love hinan­den. Udanske kon­spir­a­tioner skal ikke sniges ind i den hjem­lige poli­tiske debat.”

Det man siger, er man selv 

Så i forsøget på at beskytte sit par­ti mod kri­tik af noget, der lign­er en rigtig sam­mensværgelse – alt­så en koordineret slet­ning af sms’er af årsager, vi end­nu ikke kender til bort­set fra, at den offi­cielle grund om, at det skete af hen­syn til IT-sikker­hed, umuligt kan være sand – forsvar­er Hum­mel­gaard sig med en anklage om, at det fak­tisk er socialdemokrater­ne, der er ofre for en sam­mensværgelse, nem­lig en koordineret smædekam­pagne, som end­da er inspir­eret af den yder­ste højre­fløj i USA. Hvilket absurd nok præ­cis er den måde, Don­ald Trump ager­er på. For da Demokrater­ne beskyldte ham for at være agent for Vladimir Putin, svarede Trump som bek­endt igen med at beskylde demokrater­ne for at være i gang med at plotte et kup­forsøg mod ham. “Det man siger, er man selv,” som vi sagde til hinan­den i børne­haven tilbage i 1970’erne. 

Gnaven forældelse 😡

Hvor skal det ende henne med al den kon­spir­a­tionste­ori? David Runci­man er bestemt ikke opti­mistisk. Han skriv­er i sin bog: “Vores sam­fund er ikke de første demokrati­er i his­to­rien, som kør­er fast i sam­mensværgelses­te­ori­er og falske nyhed­er. Men vores er det første uden indl­y­sende udvej. Reformer kan gen­nem­føres, men er muligvis ikke nok. Vold er util­ladeligt, men er muligvis det eneste, der virk­er. Demokrati­er er blevet vældig gode til at løse et prob­lem – vold – der i for­tiden har været en forud­sæt­ning for at løse et andet – ulighed. Vi ved bare ikke, hvad der så sker. En mulighed er, at alt bare fort­sæt­ter som hidtil. Demokrati­et går ikke til i vold, det fort­sæt­ter bare udviklin­gen mod gnaven forældelse.” 

Medienævnet 

Apro­pos gnaven forældelse, så er der noget, der hed­der Medi­enævnet. Ja, det hed­der det nævn, som er beskikket af kul­tur­min­is­teren til at uddele cir­ka 400 mil­lion­er kro­ner i støtte om året til pressen. Hov­ed­parten er den såkaldte pro­duk­tion­sstøtte, men de har også en inno­va­tion­spul­je, hvor der kan søges om støtte til at udvikle nye medi­er. Sen­est har Medi­enævnet givet 2,5 mil­lion­er til inno­va­tion til A4 Medi­er, men det fremgår ikke præ­cist, hvad fag­bevægelsens mediesel­skab mon skal bruge alle de dejligt mange penge til. På Twit­ter skriv­er A4’s chefredak­tør og direk­tør Kris­t­ian Mad­sen, at det er “til udvikling af et nyt spæn­dende pro­jekt”, men det vil jeg gerne se, før jeg tror det. I det hele taget vil jeg gerne sætte spørgsmål­stegn ved, om Medi­enævnets medlem­mer over­hovedet er kval­i­fi­cerede til at bedømme, om et medie, der ansøger om midler til at udvikle noget nyt, rent fak­tisk har fat i noget, der virke­lig er værd at bruge skat­tekro­ner på. For ser man på nævnets sam­men­sæt­ning, er det slående, hvor lidt brancheer­far­ing der er repræsen­teret blandt de syv medlem­mer. Går man deres merit­ter igen­nem, tænker jeg i hvert fald ikke, at de har været de mest oplagte kan­di­dater at ringe til, hvis man skal bruge nogen til at komme med en kval­i­fi­ceret vur­der­ing, hvis en entre­prenør en dag byder ind med det colum­busæg, som hele mediebranchen higer efter. Som sådan er Medi­enævnet en fæt­ter til Radio- og tv-nævnet, der også har været præget og belastet af medlem­mer uden helt basal og prak­tisk fun­deret viden om, hvor­dan man laver radio og tv. Så det bliv­er spæn­dende at se, hvem kul­tur­min­is­teren beskikker som nye medlem­mer af Medi­enævnet, når året rinder ud. 

Hokus pokus, Frihedsbrevet i fokus

Fri­heds­brevet kunne selvføl­gelig aldrig finde på at ansøge Medi­enævnet om noget som helst. Vi kan sagtens finde ud af at udvikle “nye spæn­dende pro­jek­ter” uden penge fra stat­en. Som for eksem­pel vores nye app, der udkom­mer til decem­ber. Jeg er i gang med at betat­este den nu og er meget begejstret. 

Fri Tid i 4D

Indtil appen kom­mer, skal du ind på hjemmes­i­den eller gen­nem din ind­bakke, hvis du vil læse eller lytte til, hvad Fri­heds­brevet udkom­mer med. Som for eksem­pel Simon Juls nyheds­brev Fri Tid, som i denne uge går til fil­men. Han skriv­er: “I denne uge skal man i sin frie tid gå ombord i madret­ter fra film, så kan man lave sin egen 4D-sanseoplevelse.” 

Fri Finans 💰

I mor­gen kig­ger redak­tio­nen bag nyheds­brevet Fri Finans nærmere på et hypet elcykel-mærke, der har pro­duc­eret en ulovlig cykel, som fort­sat triller rundt på de danske veje. Og så hold­er redak­tio­nen snuden i sporet på vac­ci­na­tion­skrav i erhvervs­livet og forsøger at få svar fra Mærsk på, om red­eri­et fort­sat vil tvinge medar­be­jderne til at blive vac­cineret, hvis de vil møde ind.

Fri Kritik 🎭

Om sit nyheds­brev i denne uge skriv­er Mette Høeg: “Ugens Fri Kri­tik bliv­er et slags patch­work af ideer om deter­min­isme i græsk tragedie; smerte og lidelse som menings­givende; transskrip­tion­er af dialoger i cock­pit­tet på ned­styr­tende fly som god­natlæs­ning; samt Mar­i­anne Stid­sens exit fra KU og åbnin­gen af et nyt uni­ver­sitet dedik­eret til akademisk fri­hed i Austin, Texas.”

Hvad jeg ellers går og tænker på

1️⃣ Mens vi taler om sam­mensværgelses­te­ori­er, så har jeg lige set Net­flix-serien om den såkaldte Skan­dia­mand, alt­så den ensomme og alko­holis­erede stakkel Stig Engström, som nu mis­tænkes for at være man­den, der skød og dræbte Sveriges statsmin­is­ter Oluf Palme. I serien – som i øvrigt er frem­ra­gende, se den! – møder man den selv­forelskede efter­forskn­ingsled­er Hans Holmér, der stod i spid­sen for jagten på Palmes morder. Holmérs prob­lem var, at han ikke ville tro på, at en enkelt gal­ning kunne have skudt Palme. Han var over­be­vist om, at der lå en større sam­mensværgelse bag, hvilket bevirkede, at poli­ti­et bev­idst ignor­erede en af de mest oplagte mis­tænk­te, nem­lig Stig Engström. 

2️⃣ Jeg har også lige set den schweiziske doku­men­tar The Bub­ble, der han­dler om USA’s største pri­vate­jede sam­fund for pen­sion­is­ter, som er bebyggelsen The Vil­lages i Flori­da, USA. I skrivende stund er The Vil­lages på stør­relse med to gange Man­hat­tan, og der bor cir­ka 150.000 senior­borg­ere der. En usyn­lig og hem­me­ligheds­fuld ledelse hold­er beboerne travlt beskæftigede i omtrent 3.000 forskel­lige aktivitet­sklub­ber, som byder på alt fra synkro­nsvømn­ing til mavedans. Og så selvføl­gelig golf; mas­se­vis af golf! Over­alt i lygtepæ­lene i The Vil­lages hænger der højt­talere, som døgnet rundt udsender pro­gram­mer fra bebyggelsens lokalra­dio, som er for­bun­det med Fox News. Den oplysning, som dog gjorde størst indtryk på mig, var, at når ambu­lancer kør­er ind i området, skal de slukke for deres siren­er. Årsagen er, at ellers ville man kon­stant høre brølende siren­er i bag­grun­den, for borg­erne i The Vil­lages er hele tiden ved at dø. 

I Dan­mark for­ventes antallet af ældre over 65 år at stige med omkring 64 pro­cent frem til år 2040, så det kan være, at vi snart ender som en skan­di­navisk udgave af The Vil­lages. På vejene vil der køre lydløse ambu­lancer rundt i pen­dul­fart, og i alle lygtepæle hænger der højt­talere som døgnet rundt udsender Café Hack i en båndsløjfe. 

Nok for nu. Jeg er tilbage om uge. Tak for­di du læste med 👋🏼

Mvh, Mads Brüg­ger, chefredak­tør, Frihedsbrevet