Fri Mads #26: Luxembourg Tur Retur

Illus­tra­tion: Malthe Emil Kibsgaard

Hvis Fri­heds­brevet havde opdaget det før Ekstra Bladet gjorde, havde vi selvføl­gelig bragt his­to­rien, men nok mest som en sidebe­mærkn­ing. Den er som føl­ger: For­ret­nings­man­den Denis Viet-Jacob­sen, der er mede­jer af Mediehuset Fri­he­den A/S – udgiv­eren af Fri­heds­brevet – har fly­t­tet det hold­ingsel­skab, hvori hans ejeran­del befind­er sig, ned til storfyrs­tendøm­met Lux­em­bourg, som er et kendt skat­te­ly. I forhold til hvad der ellers er i svang i denne tossede ver­den alt­så ret udrama­tisk, men ikke for Ekstra Bladets rubrik­sned­kere, der lørdag aften gik i totalt break­ing mode med gule bjælk­er: “Afs­løring: Penge­mand fly­t­ter Brüg­gers medie i skat­te­ly,” stod der at læse. 

På den anden side 💁🏻‍♂️

Hvilket selvføl­gelig ikke pass­er, for Mediehuset Fri­he­den A/S er fort­sat et dan­sk reg­istr­eret aktiesel­skab, der er under­lagt dan­sk sel­sk­ab­sskat. Og det bliv­er det ved med at være, lige­som at alle de ansat­te, mig selv inklu­sive, betaler skat i Dan­mark. At en af sel­sk­a­bets aktionær­er laver en manøvre med sine akti­er (som i øvrigt er fuldt ud lovlig), er jo svært at klan­dre Mediehuset Fri­he­den A/S for – ligesåv­el som ingen bebre­jder Novo eller AP Møller/Mærsk for de aktionær­er, der har val­gt at placere deres akti­er i et skattely. 

Nyt nyhedsbrev på vej 🙌🏼

Så Fri­heds­brevet er alt­så ikke fly­t­tet i skat­te­ly. Det skriv­er jeg mere om læn­gere fremme, men jeg har skam andet på bed­ding her i mit nyheds­brev num­mer 26: Nem­lig at Fri­heds­brevet i denne uge udvider med et nyheds­brev om den krim­inelle under­ver­den. Og så selvføl­gelig en smule om hvad man kan glæde sig til fra vores dygtige jour­nal­is­ter og skriben­ter i kom­mende tid.

Frihedsbrevet er stadig frit 💪🏼

Fri­heds­brevet har tidligere bragt his­to­ri­er om for­ret­nings­folk, der prak­tis­er­er aggres­siv skat­tetænkn­ing, en eufemisme for at flage ud til et skat­te­ly. Det vil Fri­heds­brevet blive ved med at gøre. Selvføl­gelig skal vi også fortælle om aggres­siv skat­tetænkn­ing, når det gælder en af vores ejere, hvilket netop er grun­den til, at jeg skriv­er om det her. 

Danmark er et skattely

Hvad der er sjovt ved det hele, er at Dan­mark sådan set selv er et skat­te­ly. Det er vi på grund af vores lem­pelige beskat­ning af hold­ingsel­sk­aber, som bety­der, at der ikke skal betales udbytteskat, hvis man ejer mere end ti pct. af aktierne i sel­sk­a­bet, og udbyt­tet udbe­tales til et andet EU-land eller til et land, som Dan­mark har en dobbeltbeskat­ningsov­eren­skomst med. Til gengæld tilby­der Lux­em­bourg noget, som Dan­mark ikke har: nem­lig en nærmest grundlovs­fæstet diskre­tion. Her er det sværere at holde øje med, hvem der har hvilke penge, og hvad de gør med dem. 

En mand der ikke vil ses 

Måske det er der­for, at Denis Viet-Jacob­sen har fly­t­tet sit hold­ingsel­skab til Lux­em­bourg? Det aner mig i hvert fald, at Denis Viet-Jacob­sens finan­sielle dis­po­si­tion­er knyt­ter an til hans presses­trate­gi, som er, at han slet ikke vil i pressen. Han er nem­lig mediesky af natur, hvilket han i øvrigt er fuld­kom­men i sin gode ret til at være. Det står jo ikke skrevet i loven, at en for­ret­nings­mand skal stille op, når medierne ringer. Til gengæld find­er jour­nal­is­ter det helt enormt pir­rende, når nogen ikke vil tale med dem. 

Injuriesagen 

Det er også klart, at Denis Viet-Jacob­sen er ærekær og går langt for at værne om sit renom­mé. Som for eksem­pel da Ekstra Bladet stem­plede ham som en “skat­te­lykonge”. Det tog han ilde op og anlagde der­for en injuriesag mod Ekstra Bladets daværende chefredak­tør Poul Mad­sen samt to af avisens jour­nal­is­ter, heri­b­landt Andreas Lund Munk, som nu arbe­jder på Fri­heds­brevet. Injuriesagen endte med, at Denis Viet-Jacob­sen tabte, hvilket jo bare bekræfter den gam­le regel om, at man ikke skal lægge sig ud med folk, som køber blæk i tøndevis. 

På telefonen med Denis 📞

Set fra min stol er Denis Viet-Jacob­sen imi­dler­tid en ideel aktionær, for på intet tid­spunkt har han bland­et sig i Fri­heds­brevets redak­tionelle lin­je. Fak­tisk har jeg kun talt med ham en enkelt gang, siden Fri­heds­brevet gik i luften for snart et halvt år siden. Det var da vi ansat­te førnævnte jour­nal­ist Andreas Lund Munk. Injuriesagen mellem Denis Viet-Jacob­sen og Ekstra Bladet var stadig i gang, og jeg tænk­te, at han skulle høre det fra mig først, at jeg nu ville hyre en jour­nal­ist, som han snart skulle møde i ret­ten. Ikke for at få Denis Viet-Jacob­sens god­k­endelse, men kun for at ori­en­tere ham om det. Sam­tidig tænk­te jeg, at det var en god måde at tryk­teste Fri­heds­brevets udgiver­erk­læring, som Denis Viet-Jacob­sen jo har skrevet under på. Så jeg ringede ham op, og sam­tal­en der ful­gte, kunne ikke have for­lø­bet bedre: Da jeg havde for­t­alt ham, at jeg ville ansætte Andreas Lund Munk, sagde Denis Viet-Jacob­sen ordret: “Det gør du bare. Det skal jeg ikke blande mig i.” 

Fri Bandit 🥷🏻

Fri­heds­brevet er et eksper­i­ment, og eksper­i­mentet fort­sæt­ter ufortrø­dent. I denne uge lancer­er vi nem­lig et nyt nyheds­brev, som udelukkende han­dler om den krim­inelle under­ver­den. Det kalder vi selvføl­gelig for Fri Ban­dit. Årsagen bag ini­tia­tivet er, at det igen trækker op til storm: En ny ban­dekrig skulle være på vej. Selvom Loy­al To Famil­ia er blevet for­budt af Højesteret, lever gade­ban­den i bed­ste vel­gående og er end­da ved at ruste op. Sam­tidig er der tilt­a­gende spændinger på Chris­tia­nia, hvor Skan­di­naviens største hash­marked befind­er sig. Og så er vin­teren over os, og gade­ban­derne trives bedst med lange og mørke næt­ter. En anden anled­ning er, at vi har fået en kilde med en helt unik og dyb ind­sigt i de krim­inelle miljøer. Denne kilde kalder vi for Den Sorte Svane, og det er ved­k­om­mende, som for­fat­ter nyheds­brevet under dette pseudonym. 

Den Sorte Svane 🦢

Den Sorte Svane er vi nødt til at holde anonym. Sim­pelthen for­di ved­k­om­mende ved alt om alle og nu er klar til at tage bladet fra munden. Som noget helt enestående har Den Sorte Svane også doku­men­ta­tio­nen i orden. Det er der­for, vi har val­gt det teatralske navn Den Sorte Svane. Det er en kilde, som man umid­del­bart ikke ville tro fandtes i virke­lighe­den, lige­som man i forne tider fandt det umuligt, at der skulle find­es sorte svan­er. Men det gør der alt­så: Der find­es sorte svaner. 

Af gode grunde kan jeg sige meget lidt om Den Sorte Svane. Per­so­n­en har ple­jet omgang med krim­inelle i åre­vis og kender virke­lig sine lus på gan­gen. Ved­k­om­mende har aldrig været ind­b­land­et i per­son­farlig krim­i­nalitet, men kender selvføl­gelig folk der har. På nuværende tid­spunkt er ved­k­om­mende ude af krim­i­nalitet og har hen­vendt sig til Fri­heds­brevet med øns­ket om at få et nyheds­brev hos os. Det har vi sagt ja til. Den Sorte Svane mod­tager et fast hon­o­rar for sit arbe­jde og er ind­stil­let på at blive redi­geret ud fra de samme sunde prin­cip­per, som kende­teg­n­er resten af Fri­heds­brevets udgivelser. Vi er under­lagt Pressenævnet og føl­ger de presseetiske regler, og såfremt Den Sorte Svane bringer oplysninger eller pås­tande til torvs, som kalder på forelæggelse hos en mod­part, vil en jour­nal­ist fra Fri­heds­brevet sørge for det. I så fald vil det fremgå i bun­den af Den Sorte Svanes nyheds­brev, som vi alt­så kalder Fri Bandit. 

Fri Tid 🕐

Om sit nyheds­brev Fri Tid i denne uge skriv­er renæs­sance­men­nes­ket Simon Jul: “Det han­dler om det glemte guld i de veg­etabilske pro­tein­ers univers. De tørrede bæl­gfrugter er i vin­ter­halvåret en beløn­nende til­stand af nyt­tig næring og utæm­met vels­mag. Det er direk­te idi­o­tisk ikke at kaste sig grådigt i grams på disse. Men selvføl­gelig er alt der skin­ner ikke guld, og sådan er det også med pro­duk­tio­nen af mange af de importerede bælgfrugter.”

Fri Tænkning 

Nyheds­brevet Fri Tænkn­ing fokuser­er i denne uge på en europæisk poli­tik­er, der lige om lidt for­lad­er sit embe­de og således fra nu af vil være en his­torisk fig­ur. Navnet er naturligvis Angela Merkel. Hvad er hem­me­lighe­den bag Merkels suc­ces som poli­tik­er, hvor­dan kunne hun vin­de fire valg og være ved magten i 16 år? Hvor­dan har Merkel håndteret præsi­den­ter i øst og vest – fra George W. Bush, Barack Oba­ma og Don­ald Trump til Vladimir Putin og Xi Jin­ping? Og hvad karak­teris­er­er hende som men­neske? Det har Morten Høi Jensen talt med den amerikanske jour­nal­ist Kati Mar­ton og for­fat­ter til en ny Merkel-biografi om. Hun siger blandt andet, at Barack Oba­ma var mere imponeret af Merkel end hun af ham.

Hvad jeg ellers går og tænker på 🤔

1️⃣  At det stadig overgår min for­stand, hvor­for Mette Fred­erik­sen har haft flere mobil­tele­fon­er i den korte tid, hun har været statsmin­is­ter. Hvad er grun­den til det? Hvad der er end­nu mere mærke­ligt, er at Statsmin­is­teri­et ikke kan redegøre for, hvem der nu har Mette Fred­erik­sens aflagte mobiltelefoner. 

2️⃣  De andre. Ifølge 2020-reg­n­sk­a­bet for JP/Politikens Hus – som jo udgiv­er Ekstra Bladet – betalte hele kon­cer­nen 65 mil­lion­er kro­ner i skat i 2020, svarende til 23% af deres over­skud. Men her­fra kan man fratrække medi­estøt­ten i 2020 på cir­ka 67 mil­lion­er kro­ner, hvilket giv­er en net­toskat, der fak­tisk lyder som beskat­nin­gen i et skattely 😉

Schéinen dag nach 👋🏼

Som man siger på lux­em­burgsk, når man siger “farvel og ha’ en god dag.” 

Jeg er tilbage om en uge. 

Mvh, chefredak­tør Mads Brügger