Fri Mads #27: Sultne Piger i Frihedsbrevet
På Frihedsbrevet er vi altid i gang med at forbedre og udvikle. Det er i den ånd, at vi nu bygger oven på Simon Juls nyhedsbrev Fri Tid med Instagram-fænomenet To Sultne Piger. Så allerede fra på fredag kan du møde både Simon Jul og de to sultne piger i vores nyhedsbrev Fri Tid. Det skriver jeg mere om nedenfor her i mit nyhedsbrev nummer 27.
Velkommen til ??
Hvad skete der lige med Xi? ??
Men først gælder det Omikron, som har skubbet gode gamle Delta af pinden. Den mere nørdede videnskabelige betegnelse for denne nye corona-variant fra Sydafrika er B.1.1.529, men WHO har jo besluttet at navngive nye varianter efter det græske alfabet. Rationalet bag den beslutning var, at man dermed undgår geografisk stigmatiserende navne, som når for eksempel Donald Trump kalder corona for “den kinesiske influenza”. Men hvordan kom vi fra Delta til Omikron? Det gik da umiddelbart hurtigt i forhold til, at der jo er – så vidt jeg kan tælle – hele ti bogstaver mellem Delta og Omikron, det græske bogstav for O. Mellem Delta og Omikron har der været andre varianter, som vi bare ikke har hørt noget om, som for eksempel den colombianske variant Mu.
Men, som New York Times fortalte i den forgangne uge, så har WHO også sprunget bogstaver i rækkefølgen over. Det græske bogstav for N, nemlig Nu, blev åbenbart forbigået fordi det lyder for meget som “ny”, hvilket jo giver fin mening. Hvad der derimod er urovækkende er, at WHO har sprunget bogstavet Xi over, fordi det ifølge WHO lyder for meget som “et almindeligt brugt efternavn”, altså Xi. Og hvem er den mest berømte Xi i verden? Det er selvfølgelig den kinesiske leder Xi Jinping. Hvormed spørgsmålet melder sig, om WHO mon har droppet at navngive en corona-variant Xi af frygt for at støde kineserne på manchetterne?
Det vil WHO naturligvis aldrig indrømme, men det ser unægteligt ud som om, at WHO hermed fortsætter den fidele og eftergivende linje over for det kinesiske regime, som mange med rette har kritiseret organisationen for.
Til gengæld må man sige, at Omikron lyder virkelig godt; som en virus fra det ydre rum i en Michael Crichton-roman.
SMS ?
Hernæst vil jeg gerne pege på en historie, som redaktionen bag vores nyhedsbrev Fri Politik udkom med i fredags. Nemlig historien om hvorfor de tomme kuverter med Statsministeriets ikke-genskabte sms’er i minksagen først blev åbnet dagen efter kommunalvalget? Det spørgsmål fortsætter med at interessere mig. Ifølge regeringen er håndteringen af kuverterne aftalt i “fuldstændigt samarbejde” med Minkkommissionen med henblik på at sikre “fuld transparens” omkring processen. Hørte man på Socialdemokratiets politiske ordfører Jeppe Bruus, lød det som om, der var besluttet og planlagt et kompliceret og sælsomt ritual ikke ulig traditionen med de to PwC-revisorer, som overbringer de forseglede konvolutter med navnene på vinderne til Night of The Oscars.
Bruus gav os indtryk af, at ønsket om fuld gennemsigtighed samt hensynet til Minkkommissionen gjorde, at konvolutterne først kunne åbnes dagen efter valget. Ansporet af Jeppe Bruus forestillede mange danskere sig således, hvordan medlemmer af Minkkommissionen, udvalgte embedsmænd, ejerne af mobiltelefonerne samt deres bisiddere var samlet i et oplyst lokale for at overvære en totalt transparent åbning af disse forseglede kuverter. Flere oplysninger i sagen tegner dog et billede af, at Minkkommissionens rolle reelt var meget begrænset. Det er blandt andet kommet frem, at den “ingen indflydelse” havde på tidspunktet for åbningen af materialet. Og til Frihedsbrevet siger kommissionen nu, at den “intet ønske” havde om at være til stede, da kuverternes forsegling blev brudt, og at den desuden ikke ved, om materialet blev åbnet i fællesskab.
Så hvad står tilbage af det tætte samarbejde med Minkkommissionen, som regeringen hænger sin hat på? Ikke så meget. Faktisk ser det ud som om, at åbningen af konvolutterne foregik i mørke, præcis som socialdemokraterne elsker det. Hvis du gik glip af den historie, er det nok fordi du ikke er medlem af Frihedsbrevet, hvilket jeg synes, du skal skynde dig at blive.
To Sultne Piger ?♀️
Så gælder det de to sultne piger. Har man sin gang på Instagram, har man nok ikke kunnet undgå at støde ind i fænomenet @tosultnepiger. Bag navnet gemmer sig to piger, som virkelig er glade for mad og drikke, og som samtidig har sproget i deres magt. Sammen gæster de restauranter og spisesteder, og så anmelder de oplevelsen på Instagram. De skriver virkelig godt og sjovt og er befriende ærlige. Når de er anonyme – hvilket de også er hos os – er det, fordi de ikke vil genkendes, når de er ude at fouragere. Men jeg kan garantere for, at de findes i virkeligheden, og de er mindst ligeså godt selskab i levende live, som de er på skrift.
På fredag udkommer deres anmeldelse af restaurant Esmée på Kongens Nytorv i København, og her er en smagsprøve:
“Når stemningen indbyder til luksus, så hopper vi på et par pre-dinner-cocktails. Den ene fik en caviar martini (uden ekstra kaviar, dog). Ret dild’et – en dejlig snapset måde at lægge ud på. I den anden ende af spekteret tog Pige 2 en liquidado-dessert med smag af citrontærte med marengs på. I hindsight skulle hun måske ikke være startet med desserten, men den var fandeme god. Stor anbefaling.
Girls gotta eat, så vi hoppede på gourgères, som en er vandbakkelse-variation med ost og trøffelfyld, lige ud ad ovnen. Blessed way to start the day! Trøfler, ost og carbs har jo alle dage været en vinderkombi. Godt kaldt, at tage den med over fra d’Angle, hvor den er på menuen. Vi tog selvfølgelig også en iberico-skinke på briochetoast. Det var eddermaneme en god skinke, du godeste! Dekadent start, mens vi swirlede vores martiniglas.”
Ikke dårligt, vel? Så nu bliver Fri Tid et endnu bedre nyhedsbrev. Ikke fordi det ikke var godt med Simon Jul for sig selv, men fordi det simpelthen bare bliver et endnu bedre nyhedsbrev om, hvad du skal spise, drikke og lave i din weekend.
I øvrigt skriver Simon Jul i denne uge om, hvordan du finder “lidt fine løsninger på, hvordan du får hård sprut indenbords i varme drikke. Det er nu engang rart, at vi har en sæson der byder op til, at man sagtens kan få en lille plimmelim på en tidlig onsdag eftermiddag, fordi det jo bare er et glas glögg.”
Fri Tænkning
I denne uge taler Flemming Rose med den danske hadforsker og filosof Thomas Brudholm om hadets verden. Filosoffer har siden Platon og Aristoteles forsøgt at forstå og analysere vrede og had, forskelle og ligheder mellem de to følelser. De seneste årtier er der sket en globalisering af hadet som roden til meget ondt i denne verden.
Selv Donald Trump taler om nødvendigheden af at bekæmpe had.
Men hvad er had egentlig, hvordan er denne forbudte følelse kommet til at fylde så meget i den offentlige debat, og er det muligt at have forståelse for mennesker, der hader?
Folketinget har netop vedtaget en lov, der fremover vil stemple en forbrydelse som en hadforbrydelse, hvis gerningen er blot delvist motiveret af had.
Hvad vil det sige, og hvordan skelner man mellem helt og delvist motiveret had i forbindelse med en begået forbrydelse? Spørgsmål som disse vender Flemming Rose med Thomas Brudholm i kommende udgave af Fri Tænkning.
Fri Kritik
Ifølge Mette Høeg bliver denne uges Fri Kritik “et romantisk brev. Det kommer til at handle om roser i litteraturen, om synæstesi (evnen til at se lyde som farver) og om idéen om musikken som den smukkeste, mest overlegne, men også mest fordærvende kunstform.” Og så er Mette Høeg i øvrigt ved at tage tilløb til at shortliste årets bedste romaner henover julemåneden.
Fri Finans
Og så skal jeg hilse fra redaktionen bag Fri Finans og sige, at der er gode ting på vej i morgen. En opfølger på historien om MATE.BIKE og et kig på en rimeligt special advokat. Og så er vores kulturredaktion pænt optaget af dokumentaren om TV2, MeToo: Sexisme bag skærmen, som nu kan streames hos Discovery. Hvad de finder ud af om
den sag, bliver afsløret i nyhedsbrevet Fri Kultur på torsdag.
På gensyn??
Jeg er tilbage om en uge. Tak fordi du læste med.
Mvh, chefredaktør Mads Brügger