Fri Mads #27: Sultne Piger i Frihedsbrevet


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cook­ies fra vores lydleverandør.

På Fri­heds­brevet er vi altid i gang med at forbedre og udvikle. Det er i den ånd, at vi nu byg­ger oven på Simon Juls nyheds­brev Fri Tid med Insta­gram-fænomenet To Sultne Piger. Så allerede fra på fredag kan du møde både Simon Jul og de to sultne piger i vores nyheds­brev Fri Tid. Det skriv­er jeg mere om neden­for her i mit nyheds­brev num­mer 27. 

Velkom­men til 🙌🏼

Hvad skete der lige med Xi? 🤷🏻

Men først gælder det Omikron, som har skub­bet gode gam­le Delta af pin­den. Den mere nørd­ede viden­sk­a­belige beteg­nelse for denne nye coro­na-vari­ant fra Sydafri­ka er B.1.1.529, men WHO har jo beslut­tet at navn­give nye vari­anter efter det græske alfa­bet. Ratio­nalet bag den beslut­ning var, at man dermed undgår geografisk stig­ma­tis­erende navne, som når for eksem­pel Don­ald Trump kalder coro­na for “den kine­siske influen­za”. Men hvor­dan kom vi fra Delta til Omikron? Det gik da umid­del­bart hur­tigt i forhold til, at der jo er – så vidt jeg kan tælle – hele ti bogstaver mellem Delta og Omikron, det græske bogstav for O. Mellem Delta og Omikron har der været andre vari­anter, som vi bare ikke har hørt noget om, som for eksem­pel den colom­bianske vari­ant Mu. 

Men, som New York Times for­t­alte i den for­gangne uge, så har WHO også sprunget bogstaver i række­føl­gen over. Det græske bogstav for N, nem­lig Nu, blev åben­bart for­bigået for­di det lyder for meget som “ny”, hvilket jo giv­er fin mening. Hvad der der­i­mod er urovækkende er, at WHO har sprunget bogstavet Xi over, for­di det ifølge WHO lyder for meget som “et almin­deligt brugt efter­navn”, alt­så Xi. Og hvem er den mest berømte Xi i ver­den? Det er selvføl­gelig den kine­siske led­er Xi Jin­ping. Hvormed spørgsmålet melder sig, om WHO mon har drop­pet at navn­give en coro­na-vari­ant Xi af frygt for at støde kine­serne på manchetterne? 

Det vil WHO naturligvis aldrig indrømme, men det ser unægteligt ud som om, at WHO hermed fort­sæt­ter den fidele og efter­givende lin­je over for det kine­siske regime, som mange med rette har kri­tis­eret organ­i­sa­tio­nen for. 

Til gengæld må man sige, at Omikron lyder virke­lig godt; som en virus fra det ydre rum i en Michael Crichton-roman. 

SMS 📱

Hernæst vil jeg gerne pege på en his­to­rie, som redak­tio­nen bag vores nyheds­brev Fri Poli­tik udkom med i fredags. Nem­lig his­to­rien om hvor­for de tomme kuvert­er med Statsmin­is­teri­ets ikke-gen­sk­abte sms’er i minksagen først blev åbnet dagen efter kom­mu­nal­val­get? Det spørgsmål fort­sæt­ter med at inter­essere mig. Ifølge regerin­gen er hånd­terin­gen af kuvert­erne aftalt i “fuld­stændigt samar­be­jde” med Minkkom­mis­sio­nen med hen­blik på at sikre “fuld trans­parens” omkring processen. Hørte man på Socialdemokrati­ets poli­tiske ord­før­er Jeppe Bru­us, lød det som om, der var beslut­tet og plan­lagt et kom­pliceret og sæl­somt rit­u­al ikke ulig tra­di­tio­nen med de to PwC-revi­sor­er, som over­bringer de forseglede kon­vo­lut­ter med navnene på vin­derne til Night of The Oscars.

Bru­us gav os indtryk af, at øns­ket om fuld gen­nem­sigtighed samt hen­synet til Minkkom­mis­sio­nen gjorde, at kon­vo­lut­terne først kunne åbnes dagen efter val­get. Ans­poret af Jeppe Bru­us forestillede mange danskere sig således, hvor­dan medlem­mer af Minkkom­mis­sio­nen, udval­gte embedsmænd, ejerne af mobil­tele­fon­erne samt deres bisid­dere var sam­let i et oplyst lokale for at overvære en totalt trans­par­ent åbn­ing af disse forseglede kuvert­er. Flere oplysninger i sagen teg­n­er dog et billede af, at Minkkom­mis­sio­nens rolle reelt var meget begrænset. Det er blandt andet kom­met frem, at den “ingen ind­fly­delse” havde på tid­spunk­tet for åbnin­gen af mate­ri­alet. Og til Fri­heds­brevet siger kom­mis­sio­nen nu, at den “intet ønske” havde om at være til stede, da kuvert­ernes forsegling blev brudt, og at den desu­den ikke ved, om mate­ri­alet blev åbnet i fællesskab. 

Så hvad står tilbage af det tætte samar­be­jde med Minkkom­mis­sio­nen, som regerin­gen hænger sin hat på? Ikke så meget. Fak­tisk ser det ud som om, at åbnin­gen af kon­vo­lut­terne foregik i mørke, præ­cis som socialdemokrater­ne elsker det. Hvis du gik glip af den his­to­rie, er det nok for­di du ikke er medlem af Fri­heds­brevet, hvilket jeg synes, du skal skyn­de dig at blive. 

To Sultne Piger 👯‍♀️

Så gælder det de to sultne piger. Har man sin gang på Insta­gram, har man nok ikke kun­net undgå at støde ind i fænomenet @tosultnepiger. Bag navnet gem­mer sig to piger, som virke­lig er glade for mad og drikke, og som sam­tidig har sprog­et i deres magt. Sam­men gæster de restau­ran­ter og spis­es­t­ed­er, og så anmelder de oplevelsen på Insta­gram. De skriv­er virke­lig godt og sjovt og er befriende ærlige. Når de er anonyme – hvilket de også er hos os – er det, for­di de ikke vil genk­endes, når de er ude at fouragere. Men jeg kan garan­tere for, at de find­es i virke­lighe­den, og de er mindst ligeså godt sel­skab i lev­ende live, som de er på skrift. 

På fredag udkom­mer deres anmeldelse af restau­rant Esmée på Kon­gens Nytorv i Køben­havn, og her er en smagsprøve: 

“Når stemnin­gen ind­by­der til luk­sus, så hop­per vi på et par pre-din­ner-cock­tails. Den ene fik en caviar mar­ti­ni (uden ekstra kaviar, dog). Ret dild’et – en dejlig snapset måde at lægge ud på. I den anden ende af spek­teret tog Pige 2 en liq­uida­do-dessert med smag af cit­ron­tærte med marengs på. I hind­sight skulle hun måske ikke være startet med desserten, men den var fan­deme god. Stor anbefaling.

Girls got­ta eat, så vi hoppede på gourgères, som en er vand­bakkelse-vari­a­tion med ost og trøf­felfyld, lige ud ad ovnen. Blessed way to start the day! Trøfler, ost og carbs har jo alle dage været en vin­derkom­bi. Godt kaldt, at tage den med over fra d’Angle, hvor den er på menu­en. Vi tog selvføl­gelig også en iberi­co-skinke på brio­chetoast. Det var edder­maneme en god skinke, du godeste! Dekadent start, mens vi swirlede vores martiniglas.”

Ikke dårligt, vel? Så nu bliv­er Fri Tid et end­nu bedre nyheds­brev. Ikke for­di det ikke var godt med Simon Jul for sig selv, men for­di det sim­pelthen bare bliv­er et end­nu bedre nyheds­brev om, hvad du skal spise, drikke og lave i din weekend. 

I øvrigt skriv­er Simon Jul i denne uge om, hvor­dan du find­er “lidt fine løs­ninger på, hvor­dan du får hård sprut inden­bor­ds i varme drikke. Det er nu engang rart, at vi har en sæson der byder op til, at man sagtens kan få en lille plim­me­lim på en tidlig ons­dag efter­mid­dag, for­di det jo bare er et glas glögg.” 

Fri Tænkn­ing

I denne uge taler Flem­ming Rose med den danske had­forsker og filosof Thomas Brud­holm om hadets ver­den. Filosof­fer har siden Pla­ton og Aris­tote­les forsøgt at forstå og analy­sere vrede og had, forskelle og lighed­er mellem de to følelser. De sen­este årti­er er der sket en glob­alis­er­ing af hadet som roden til meget ondt i denne verden.

Selv Don­ald Trump taler om nød­vendighe­den af at bekæmpe had.

Men hvad er had egentlig, hvor­dan er denne for­budte følelse kom­met til at fylde så meget i den offentlige debat, og er det muligt at have forståelse for men­nesker, der hader?

Folketinget har netop ved­taget en lov, der fre­mover vil stem­ple en for­bry­delse som en had­for­bry­delse, hvis gernin­gen er blot delvist motiveret af had.

Hvad vil det sige, og hvor­dan skel­ner man mellem helt og delvist motiveret had i forbindelse med en begået for­bry­delse? Spørgsmål som disse vender Flem­ming Rose med Thomas Brud­holm i kom­mende udgave af Fri Tænkning. 

Fri Kri­tik

Ifølge Mette Høeg bliv­er denne uges Fri Kri­tik “et roman­tisk brev. Det kom­mer til at han­dle om ros­er i lit­ter­a­turen, om synæste­si (evnen til at se lyde som farv­er) og om idéen om musikken som den smukkeste, mest over­leg­ne, men også mest fordær­vende kun­st­form.” Og så er Mette Høeg i øvrigt ved at tage tilløb til at short­liste årets bed­ste roman­er hen­over julemåneden. 

Fri Finans

Og så skal jeg hilse fra redak­tio­nen bag Fri Finans og sige, at der er gode ting på vej i mor­gen. En opføl­ger på his­to­rien om MATE.BIKE og et kig på en rimeligt spe­cial advokat. Og så er vores kul­turredak­tion pænt optaget af doku­mentaren om TV2, MeToo: Sex­isme bag skær­men, som nu kan streames hos Dis­cov­ery. Hvad de find­er ud af om 

den sag, bliv­er afs­løret i nyheds­brevet Fri Kul­tur på torsdag. 

På gen­syn👋🏼

Jeg er tilbage om en uge. Tak for­di du læste med. 

Mvh, chefredak­tør Mads Brügger