Fri Mads #27: Sult­ne Piger i Frihedsbrevet


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

På Fri­heds­bre­vet er vi altid i gang med at for­bed­re og udvik­le. Det er i den ånd, at vi nu byg­ger oven på Simon Juls nyheds­brev Fri Tid med Ins­ta­gram-fæno­me­net To Sult­ne Piger. Så alle­re­de fra på fre­dag kan du møde både Simon Jul og de to sult­ne piger i vores nyheds­brev Fri Tid. Det skri­ver jeg mere om neden­for her i mit nyheds­brev num­mer 27. 

Vel­kom­men til 🙌🏼

Hvad ske­te der lige med Xi? 🤷🏻

Men først gæl­der det Omi­kron, som har skub­bet gode gam­le Del­ta af pin­den. Den mere nør­de­de viden­ska­be­li­ge beteg­nel­se for den­ne nye cor­o­na-vari­ant fra Syd­afri­ka er B.1.1.529, men WHO har jo beslut­tet at navn­gi­ve nye vari­an­ter efter det græ­ske alfa­bet. Ratio­na­let bag den beslut­ning var, at man der­med und­går geo­gra­fisk stig­ma­ti­se­ren­de nav­ne, som når for eksem­pel Donald Trump kal­der cor­o­na for “den kine­si­ske influ­en­za”. Men hvor­dan kom vi fra Del­ta til Omi­kron? Det gik da umid­del­bart hur­tigt i for­hold til, at der jo er – så vidt jeg kan tæl­le – hele ti bog­sta­ver mel­lem Del­ta og Omi­kron, det græ­ske bog­stav for O. Mel­lem Del­ta og Omi­kron har der været andre vari­an­ter, som vi bare ikke har hørt noget om, som for eksem­pel den colom­bi­an­ske vari­ant Mu. 

Men, som New York Times for­tal­te i den for­gang­ne uge, så har WHO også sprun­get bog­sta­ver i ræk­ke­føl­gen over. Det græ­ske bog­stav for N, nem­lig Nu, blev åben­bart for­bi­gå­et for­di det lyder for meget som “ny”, hvil­ket jo giver fin mening. Hvad der der­i­mod er urovæk­ken­de er, at WHO har sprun­get bog­sta­vet Xi over, for­di det iføl­ge WHO lyder for meget som “et almin­de­ligt brugt efter­navn”, alt­så Xi. Og hvem er den mest berøm­te Xi i ver­den? Det er selv­føl­ge­lig den kine­si­ske leder Xi Jin­ping. Hvor­med spørgs­må­let mel­der sig, om WHO mon har drop­pet at navn­gi­ve en cor­o­na-vari­ant Xi af frygt for at stø­de kine­ser­ne på manchetterne? 

Det vil WHO natur­lig­vis aldrig indrøm­me, men det ser unæg­te­ligt ud som om, at WHO her­med fort­sæt­ter den fide­le og efter­gi­ven­de linje over for det kine­si­ske regi­me, som man­ge med ret­te har kri­ti­se­ret orga­ni­sa­tio­nen for. 

Til gen­gæld må man sige, at Omi­kron lyder vir­ke­lig godt; som en virus fra det ydre rum i en Micha­el Crichton-roman. 

SMS 📱

Her­næst vil jeg ger­ne pege på en histo­rie, som redak­tio­nen bag vores nyheds­brev Fri Poli­tik udkom med i fre­dags. Nem­lig histo­ri­en om hvor­for de tom­me kuver­ter med Stats­mi­ni­ste­ri­ets ikke-gen­skab­te sms’er i minksa­gen først blev åbnet dagen efter kom­mu­nalval­get? Det spørgs­mål fort­sæt­ter med at inter­es­se­re mig. Iføl­ge rege­rin­gen er hånd­te­rin­gen af kuver­ter­ne aftalt i “fuld­stæn­digt sam­ar­bej­de” med Mink­kom­mis­sio­nen med hen­blik på at sik­re “fuld trans­pa­rens” omkring pro­ces­sen. Hør­te man på Soci­al­de­mo­kra­tiets poli­ti­ske ord­fø­rer Jep­pe Bruus, lød det som om, der var beslut­tet og plan­lagt et kom­pli­ce­ret og sæl­somt ritu­al ikke ulig tra­di­tio­nen med de to PwC-reviso­rer, som over­brin­ger de for­seg­le­de kon­vo­lut­ter med nav­ne­ne på vin­der­ne til Night of The Oscars.

Bruus gav os ind­tryk af, at ønsket om fuld gen­nem­sig­tig­hed samt hen­sy­net til Mink­kom­mis­sio­nen gjor­de, at kon­vo­lut­ter­ne først kun­ne åbnes dagen efter val­get. Anspo­ret af Jep­pe Bruus fore­stil­le­de man­ge dan­ske­re sig såle­des, hvor­dan med­lem­mer af Mink­kom­mis­sio­nen, udvalg­te embeds­mænd, ejer­ne af mobil­te­le­fo­ner­ne samt deres bisid­de­re var sam­let i et oplyst loka­le for at over­væ­re en totalt trans­pa­rent åbning af dis­se for­seg­le­de kuver­ter. Fle­re oplys­nin­ger i sagen teg­ner dog et bil­le­de af, at Mink­kom­mis­sio­nens rol­le reelt var meget begræn­set. Det er blandt andet kom­met frem, at den “ingen ind­fly­del­se” hav­de på tids­punk­tet for åbnin­gen af mate­ri­a­let. Og til Fri­heds­bre­vet siger kom­mis­sio­nen nu, at den “intet ønske” hav­de om at være til ste­de, da kuver­ter­nes for­seg­ling blev brudt, og at den des­u­den ikke ved, om mate­ri­a­let blev åbnet i fællesskab. 

Så hvad står til­ba­ge af det tæt­te sam­ar­bej­de med Mink­kom­mis­sio­nen, som rege­rin­gen hæn­ger sin hat på? Ikke så meget. Fak­tisk ser det ud som om, at åbnin­gen af kon­vo­lut­ter­ne fore­gik i mør­ke, præ­cis som soci­al­de­mo­kra­ter­ne elsker det. Hvis du gik glip af den histo­rie, er det nok for­di du ikke er med­lem af Fri­heds­bre­vet, hvil­ket jeg synes, du skal skyn­de dig at blive. 

To Sult­ne Piger 👯‍♀️

Så gæl­der det de to sult­ne piger. Har man sin gang på Ins­ta­gram, har man nok ikke kun­net und­gå at stø­de ind i fæno­me­net @tosultnepiger. Bag nav­net gem­mer sig to piger, som vir­ke­lig er gla­de for mad og drik­ke, og som sam­ti­dig har spro­get i deres magt. Sam­men gæster de restau­ran­ter og spi­se­ste­der, og så anmel­der de ople­vel­sen på Ins­ta­gram. De skri­ver vir­ke­lig godt og sjovt og er befri­en­de ærli­ge. Når de er ano­ny­me – hvil­ket de også er hos os – er det, for­di de ikke vil gen­ken­des, når de er ude at fou­ra­ge­re. Men jeg kan garan­te­re for, at de fin­des i vir­ke­lig­he­den, og de er mindst lige­så godt sel­skab i leven­de live, som de er på skrift. 

På fre­dag udkom­mer deres anmel­del­se af restau­rant Esmée på Kon­gens Nytorv i Køben­havn, og her er en smagsprøve: 

“Når stem­nin­gen ind­by­der til luksus, så hop­per vi på et par pre-din­ner-cock­tails. Den ene fik en cavi­ar mar­ti­ni (uden ekstra kavi­ar, dog). Ret dild’et – en dej­lig snap­set måde at læg­ge ud på. I den anden ende af spek­te­ret tog Pige 2 en liqui­da­do-des­sert med smag af citron­tær­te med marengs på. I hin­d­sight skul­le hun måske ikke være star­tet med des­ser­ten, men den var fan­de­me god. Stor anbefaling.

Girls got­ta eat, så vi hop­pe­de på gourgères, som en er vand­bak­kel­se-vari­a­tion med ost og trøf­fel­fyld, lige ud ad ovnen. Bles­sed way to start the day! Trø­f­ler, ost og carbs har jo alle dage været en vin­der­kom­bi. Godt kaldt, at tage den med over fra d’Angle, hvor den er på menu­en. Vi tog selv­føl­ge­lig også en ibe­ri­co-skin­ke på brio­che­toast. Det var edder­ma­ne­me en god skin­ke, du gode­ste! Deka­dent start, mens vi swir­le­de vores martiniglas.”

Ikke dår­ligt, vel? Så nu bli­ver Fri Tid et end­nu bed­re nyheds­brev. Ikke for­di det ikke var godt med Simon Jul for sig selv, men for­di det sim­pelt­hen bare bli­ver et end­nu bed­re nyheds­brev om, hvad du skal spi­se, drik­ke og lave i din weekend. 

I øvrigt skri­ver Simon Jul i den­ne uge om, hvor­dan du fin­der “lidt fine løs­nin­ger på, hvor­dan du får hård sprut inden­bords i var­me drik­ke. Det er nu engang rart, at vi har en sæson der byder op til, at man sag­tens kan få en lil­le plim­m­e­lim på en tid­lig ons­dag efter­mid­dag, for­di det jo bare er et glas glögg.” 

Fri Tænk­ning

I den­ne uge taler Flem­m­ing Rose med den dan­ske had­for­sker og filo­sof Tho­mas Brud­holm om hadets ver­den. Filo­sof­fer har siden Pla­ton og Ari­sto­te­les for­søgt at for­stå og ana­ly­se­re vre­de og had, for­skel­le og lig­he­der mel­lem de to følel­ser. De sene­ste årti­er er der sket en glo­ba­li­se­ring af hadet som roden til meget ondt i den­ne verden.

Selv Donald Trump taler om nød­ven­dig­he­den af at bekæm­pe had.

Men hvad er had egent­lig, hvor­dan er den­ne for­bud­te følel­se kom­met til at fyl­de så meget i den offent­li­ge debat, og er det muligt at have for­stå­el­se for men­ne­sker, der hader?

Fol­ke­tin­get har net­op ved­ta­get en lov, der frem­over vil stemp­le en for­bry­del­se som en had­for­bry­del­se, hvis ger­nin­gen er blot del­vist moti­ve­ret af had.

Hvad vil det sige, og hvor­dan skel­ner man mel­lem helt og del­vist moti­ve­ret had i for­bin­del­se med en begå­et for­bry­del­se? Spørgs­mål som dis­se ven­der Flem­m­ing Rose med Tho­mas Brud­holm i kom­men­de udga­ve af Fri Tænkning. 

Fri Kri­tik

Iføl­ge Met­te Høeg bli­ver den­ne uges Fri Kri­tik “et roman­tisk brev. Det kom­mer til at hand­le om roser i lit­te­ra­tu­ren, om synæ­stesi (evnen til at se lyde som far­ver) og om idéen om musik­ken som den smuk­ke­ste, mest over­leg­ne, men også mest for­dær­ven­de kunst­form.” Og så er Met­te Høeg i øvrigt ved at tage til­løb til at short­lis­te årets bed­ste roma­ner henover julemåneden. 

Fri Finans

Og så skal jeg hil­se fra redak­tio­nen bag Fri Finans og sige, at der er gode ting på vej i mor­gen. En opføl­ger på histo­ri­en om MATE.BIKE og et kig på en rime­ligt spe­ci­al advo­kat. Og så er vores kul­tur­re­dak­tion pænt opta­get af doku­men­ta­ren om TV2, MeToo: Sexis­me bag skær­men, som nu kan strea­mes hos Discove­ry. Hvad de fin­der ud af om 

den sag, bli­ver afslø­ret i nyheds­bre­vet Fri Kul­tur på torsdag. 

På gen­syn👋🏼

Jeg er til­ba­ge om en uge. Tak for­di du læste med. 

Mvh, che­fre­dak­tør Mads Brügger