Fri Mads #29: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: Appen er klar
Den er god nok: Frihedsbrevets længe ventede app kan nu hentes til både iOS og Android. Der er tale om en yderst elegant og smart løsning, der fletter tekst og lyd sammen på fineste vis. Så det skal det meste af mit nyhedsbrev nummer 29 selvfølgelig handle om; jeg vil fortælle dig alt om denne app, som er appen, der vil dominere alle andre apps. Og ved vejs ende, når jeg har skrevet mig helt ud, vil du forstå, at du er nødt til at melde dig ind i Frihedsbrevet, som er en lille pris at betale for at få adgang til denne applikationernes applikation. Men det er ikke kun mig, der sælger op på appen. Det er også mig, der skriver om noget af det fremragende indhold, som er på vej fra Frihedsbrevets journalister og skribenter i kommende uge, hvorom jeg helt kort kan sige, at der er rigtigt meget at glæde sig til.
Velkommen til!
Men først
Sikke dog en vild en dag i dansk politik. Det er til at blive helt svedt af. Først bliver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) frikendt af den særlige undersøgelseskommission for at have spioneret mod danske borgere. Og for at have givet vildledende oplysninger til det tilsyn der holder øje med tjenesten. Når man tænker på, hvordan forsvarsministeren for frem med brask og bram, da sagen dukkede op og straks fritog FE-chef Lars Findsen og andre ledende medarbejdere for tjeneste, sidder man nok engang tilbage med et indtryk af en regering, for hvem alle problemer er et søm, der omgående skal ordnes med en hammer. Men knapt havde man nået at synke, før Inger Støjberg bliver idømt 60 dages ubetinget fængsel af en næsten enig Rigsret. Et eftertrykkeligt gok i nødden til Inger Støjberg, som længe vil give efterklang i dansk politik. Og så, netop som kommentariatet skulle i gang med at analysere på dommen, kommer journalist Knud Meldgaard – pressens sidste gentleman, kendt fra pressemøder i Statsministeriet – i klammeri med demonstranter foran Rigsretten, der var godt i gang med at brænde Koranen af. “Ført væk med blod i ansigtet,” skrev Ekstra Bladet om Meldgaards dramatiske holmgang med Støjbergs støtter. Og endnu var klokken stadig kun to timer over middag, og hvem turde tænke på, hvad resten af dagen ville bringe for ikke at tænke på hele den uge, vi nu skal igennem? Som Kjeld Abell sagde om danskerne, så er vi ligesom en flaske ketchup; “først kommer der ikke noget – og så kommer det hele på én gang.”
Hersker-appen
Sammen med det digitale bureau Adapt Agency har vi fået bygget den app, som vores medlemmer længe har efterspurgt. Den gør det nemmere at få et hurtigt overblik over alt det indhold, vi udkommer med hen over ugen, og samtidig er det så let som at klø sig i nakken at skifte mellem at læse eller at lytte vores indhold. Som jeg ser det, er denne app et afgørende skridt i Frihedsbrevets kun halvt år gamle historie, og jeg er meget stolt af, at vi har fået bygget løsningen så hurtigt.
Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer: Den aktuelle version er ikke engang en 1.0, men en 0.8. Blandt andet mangler den funktion, som gør, at man kan dele indholdet på sociale medier. Vi arbejder løbende på at udvide med nye funktioner i app’en på bedste beskub. Allerede i denne uge ændrer vi punktstørrelsen og linjeafstanden i brødteksten, så artiklerne bliver mere læsevenlige. Vi optimerer både på den nuværende version de kommende par uger og barsler desuden med version 0.9 tidligt i det nye år. Her vil vi særligt fokusere på vores podcast-univers og de dertilhørende podcast-serier, som vi er ved at tilrettelægge til jer i øjeblikket.
Version 1.0 forventes at lande til marts. Her vil vi introducere en række af de funktionaliteter, man finder i andre streaming-apps herunder mulighed for at dele indhold, vise gemt indhold samt opdatering af lydafspilleren med bl.a. mulighed for at skippe og spole.
Men alt andet lige: Appen er her, og vi er meget glade for at kunne dele den med jer.
Den blå pille eller den røde pille?
Er du ikke medlem af Frihedsbrevet, kan du vælge at fortsætte som hidtil. Du modtager fortsat mit nyhedsbrev, som er vores eneste gratis produkt. Hvis du er medlem, så ligger appen klar til dig i App Store eller Google Play Store. For at få adgang til appen skal du logge ind med din e‑mail og din adgangskode. Husk, at du altid kan nulstille dit password, hvis du har glemt det. Benyt endelig lejligheden til at luge ud i de nyhedsbreve i din indbakke, som du ikke får læst. Vi ønsker nemlig ikke at oversvømme din postkasse med nyhedsbreve, som du har dårlig samvittighed over, at du aldrig får åbnet. Med appen går du ikke glip af noget og kan nemt og enkelt følge med i alt, hvad vi udgiver.
Fri Kritik
I denne uges udgave af nyhedsbrevet Fri Kritik anbefaler Mette Høeg først og fremmest en nylig forkortet og tilgængelig udgivelse af et af modernismens hovedværker, nemlig det berygtede og notorisk ufærdige mastodont-værk Manden uden egenskaber af den østrigske forfatter Robert Musil – som også er et overset kønspolitisk værk. Desuden er der nyheder om feministiske efterfølgere til andre litterære klassikere; og så fortsættes december-shortlisten af årets bedste bøger.
Fri Tænkning
I denne måned er det 30 år siden, at Sovjetunionen gik i opløsning – det største geopolitiske jordskælv i anden halvdel af det 20. århundrede. Flere steder i det tidligere Sovjetunionen finder der stadig efterskælv sted i form af krige og uløste konflikter. Frihedsbrevets chefredaktør Flemming Rose oplevede som Moskva-korrespondent sovjetstatens sammenbrud på nærmeste hold. Han var så tæt på, at udskrifter af hans telefonsamtaler med centrale kilder lå i et pengeskab i Kreml hos præsident Gorbatjovs stabschef, da denne i august 1991 blev arresteret som en af kupmagerne bag afsættelsen af den sovjetiske præsident. Senere blev Flemming Rose afhørt i straffesagen mod kupmagerne, hvor et af anklagepunkterne gjaldt ulovlig telefonaflytning. I denne uges Fri Tænkning taler Flemming Rose med Vladislav Zubok, historieprofessor på London School of Economics og forfatter til en ny bog om historien bag Sovjetunionens sammenbrud baseret på nye dokumenter og interviews med mange af nøglepersonerne. Zubok præsenterer et nyt blik på Mikhail Gorbatjov og Vestens rolle i det sovjetiske sammenbrud.
Titlen på bogen er Collapse: The Fall of the Soviet Union.
Fri Tid
De To Sultne Piger har været på Kona Izakaya i Carlsberg Byen, hvor man sidder i “en Star Trek-lignende setting” og bestiller delemad fra en app. De medbragte en Japan-kender som ledsager, så denne gang er der altså tre sultne piger på spil.
Fri Finans
I denne uges Fri Finans kigges der nærmere på en byggematador med stærke forbindelser til Socialdemokratiet. Matadoren har svært ved at betale sine regninger. I hvert fald fremkalder han dårlige minder, når man taler med mange af de små entreprenører, han har lavet forretning med.
Som et deja-vu fra sidste år er smitteopsporingen igen presset i knæ af den høje coronasmitte. Vi kaster vi et blik på, hvad der skete i kølvandet på sidste års totale kollaps. Det viste sig nemlig at komme konsulenthuset PwC til gode. De scorede kassen på at rydde op, effektivisere og sætte smitteopsporingen på formel. Desuden arbejder redaktionen fra Fri Finans på flere ting, som de håber at kunne fortælle dig mere om i morgen.
Hvad jeg ellers går og tænker på
1: Så du ligesom jeg Berlingske Medias koncernchef Anders Krab-Johansen i går i Deadline på DR2? Nu skrev jeg jo om Hr. Krabbe i forrige uge og tænkte, at nu måtte det være nok med det. Men det er det alligevel ikke, for gennem en helt igennem elendig og amatøragtig krisestyring er det lykkedes for manden at gøre en TV2-skandale til en Berlingske Media-skandale. Kronen på værket kom så i Deadline, hvor Krab-Johansen sagde til værten Steen Nørskov, at selv hvis han havde vidst alt det, vi ved om Michael Dyrby i dag, så ville han stadig have ansat Dyrby som chefredaktør. “Men jeg ville have stillet nogle andre spørgsmål,” tilføjede Krab-Johansen … hvad så end det skulle betyde? Det er en rystende udtalelse, som viser, at Anders Krab-Johansen intet har forstået og intet har lært. Som en svensk forfatter siger i tv-serien Tavshedens Pris – om voldtægtsmanden Jean-Claude Arnault og skandalen i Det Svenske Akademi – så handler #metoo først og fremmest om at flytte skylden og skammen væk fra ofret og over på krænkeren. Og i forlængelse heraf; over på dem, der hjælper og støtter krænkeren. Så når Anders Krab-Johansen i fulde alvor siger, at han stadig ikke har nogle problemer med at gøre en selverklæret krænker til chef, viser han ikke kun, at han er helt ude af sync med tidens toneklang, han viser også, at han er en del af problemet.
2: På det seneste har jeg været tilbage i tiden for at rette op på forsømmelser. Ting jeg manglede at se, opleve, læse, lytte. Først og fremmest var det meget tilfredsstillende at finde og se David Lynch’s tegnefilm Dumbland, der udkom på hans hjemmeside tilbage i 2002. Nu kan man nemt og hurtigt finde de 8 små episoder, som tilsammen udgør en halv time. Dumbland handler om en utroligt primitiv og brutal familiefar, der befinder sig i en permanent tilstand af raseri. Et raseri som smitter af på hans kone og deres svagelige barn og på omgivelserne i det hele taget. Blandt andet hans nabo, der mangler en arm og har sex med en and. Det er meget sjovt og meget Lynch’sk, og samtidig har David Lynch – måske før alle andre – lykkedes med at kanalisere den vrede i det amerikanske folkedyb, der senere drev Donald Trump frem mod sejren som præsident for USA.
3: Alan Moores (og Oscar Zarates) tegneserie A Small Killing fra 2011. Endelig fik jeg fat i den. Nogle gange har jeg helt glemt, at den fandtes; der er gået hele og halve år, og så pludselig er jeg kommet i tanke om, at jeg desværre helt er holdt op med at læse tegneserier, og så har jeg pludselig tænkt på A Small Killing>, og hvordan dens fabel, som jeg husker den, altid har fascineret og tiltrukket mig. Noget med en engelsk reklamemand der rejser til Rusland for at sælge sodavand, men bliver forfulgt af et dæmonisk barn, der dukker op i tide og utide. Nu har jeg endelig fået fat i tegneserien, og det har virkelig været ventetiden værd. Jeg fandt i øvrigt A Small Killing på en meget Alan Moore’sk måde: Jeg skulle have sat et batteri i et quartz-ur. Urmageren sagde, det ville tage et kvarter at sætte batteriet i, så for at fordrive tiden gik jeg ind i en nærliggende tegneseriebutik og pludselig på een af hylderne, ligger den der, i kun et eksemplar, som om den simpelthen lå og ventede på mig. Så jeg købte den og tog den med hjem. Den levede op til alle mine forventninger. A Small Killing er et mesterværk og er klart værd at gæste, hvis man leder efter grafiske noveller, der ikke handler om superhelte.
Farvel
Nok for nu. Tak fordi du læste med. Jeg er tilbage om en uge.
Mvh, chefredaktør Mads Brügger