Fri Mads #29: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: Appen er klar


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Den er god nok: Fri­heds­brevets længe vent­ede app kan nu hentes til både iOS og Android. Der er tale om en yder­st ele­gant og smart løs­ning, der flet­ter tekst og lyd sam­men på fineste vis. Så det skal det meste af mit nyheds­brev num­mer 29 selvføl­gelig han­dle om; jeg vil fortælle dig alt om denne app, som er appen, der vil dominere alle andre apps. Og ved vejs ende, når jeg har skrevet mig helt ud, vil du forstå, at du er nødt til at melde dig ind i Fri­heds­brevet, som er en lille pris at betale for at få adgang til denne app­lika­tion­ernes app­lika­tion. Men det er ikke kun mig, der sæl­ger op på appen. Det er også mig, der skriv­er om noget af det frem­ra­gende ind­hold, som er på vej fra Fri­heds­brevets jour­nal­is­ter og skriben­ter i kom­mende uge, hvorom jeg helt kort kan sige, at der er rigtigt meget at glæde sig til.

Velkom­men til!

Men først

Sikke dog en vild en dag i dan­sk poli­tik. Det er til at blive helt svedt af. Først bliv­er Forsvarets Efter­ret­ningst­jen­este (FE) frik­endt af den særlige under­søgelseskom­mis­sion for at have spi­oneret mod danske borg­ere. Og for at have givet vil­dle­dende oplysninger til det tilsyn der hold­er øje med tjen­esten. Når man tænker på, hvor­dan forsvarsmin­is­teren for frem med brask og bram, da sagen dukkede op og straks fritog FE-chef Lars Find­sen og andre ledende medar­be­jdere for tjen­este, sid­der man nok engang tilbage med et indtryk af en regering, for hvem alle prob­le­mer er et søm, der omgående skal ordnes med en ham­mer. Men knapt havde man nået at synke, før Inger Støjberg bliv­er idømt 60 dages ubetinget fængsel af en næsten enig Rigsret. Et eftertrykke­ligt gok i nød­den til Inger Støjberg, som længe vil give efterk­lang i dan­sk poli­tik. Og så, netop som kom­men­tari­atet skulle i gang med at analy­sere på dom­men, kom­mer jour­nal­ist Knud Meldgaard – pressens sid­ste gen­tle­man, kendt fra pressemøder i Statsmin­is­teri­et – i klam­meri med demon­stran­ter foran Rigsret­ten, der var godt i gang med at brænde Kora­nen af. “Ført væk med blod i ansigtet,” skrev Ekstra Bladet om Meldgaards drama­tiske holm­gang med Støjbergs støt­ter. Og end­nu var klokken stadig kun to timer over mid­dag, og hvem turde tænke på, hvad resten af dagen ville bringe for ikke at tænke på hele den uge, vi nu skal igen­nem? Som Kjeld Abell sagde om danskerne, så er vi lige­som en flaske ketchup; “først kom­mer der ikke noget – og så kom­mer det hele på én gang.”

Hersker-appen

Sam­men med det dig­i­tale bureau Adapt Agency har vi fået bygget den app, som vores medlem­mer længe har efter­spurgt. Den gør det nem­mere at få et hur­tigt overb­lik over alt det ind­hold, vi udkom­mer med hen over ugen, og sam­tidig er det så let som at klø sig i nakken at skifte mellem at læse eller at lytte vores ind­hold. Som jeg ser det, er denne app et afgørende skridt i Fri­heds­brevets kun halvt år gam­le his­to­rie, og jeg er meget stolt af, at vi har fået bygget løs­nin­gen så hurtigt.

Der er selvføl­gelig altid plads til forbedringer: Den aktuelle ver­sion er ikke engang en 1.0, men en 0.8. Blandt andet man­gler den funk­tion, som gør, at man kan dele ind­hold­et på sociale medi­er. Vi arbe­jder løbende på at udvide med nye funk­tion­er i app’en på bed­ste beskub. Allerede i denne uge ændr­er vi punk­t­stør­relsen og lin­jeaf­s­tanden i brødtek­sten, så artik­lerne bliv­er mere læsev­en­lige. Vi opti­mer­er både på den nuværende ver­sion de kom­mende par uger og barsler desu­den med ver­sion 0.9 tidligt i det nye år. Her vil vi særligt fokusere på vores pod­cast-univers og de der­til­hørende pod­cast-serier, som vi er ved at tilret­telægge til jer i øjeblikket.

Ver­sion 1.0 for­ventes at lande til marts. Her vil vi intro­duc­ere en række af de funk­tion­aliteter, man find­er i andre stream­ing-apps herun­der mulighed for at dele ind­hold, vise gemt ind­hold samt opda­ter­ing af lydaf­spilleren med bl.a. mulighed for at skippe og spole.

Men alt andet lige: Appen er her, og vi er meget glade for at kunne dele den med jer.

Den blå pille eller den røde pille?

Er du ikke medlem af Fri­heds­brevet, kan du vælge at fort­sætte som hidtil. Du mod­tager fort­sat mit nyheds­brev, som er vores eneste gratis pro­dukt. Hvis du er medlem, så lig­ger appen klar til dig i App Store eller Google Play Store. For at få adgang til appen skal du logge ind med din e‑mail og din adgangskode. Husk, at du altid kan nul­stille dit pass­word, hvis du har glemt det. Benyt endelig lej­lighe­den til at luge ud i de nyheds­breve i din ind­bakke, som du ikke får læst. Vi ønsker nem­lig ikke at oversvømme din postkasse med nyheds­breve, som du har dårlig samvit­tighed over, at du aldrig får åbnet. Med appen går du ikke glip af noget og kan nemt og enkelt følge med i alt, hvad vi udgiver.

Fri Kritik

I denne uges udgave af nyheds­brevet Fri Kri­tik anbe­faler Mette Høeg først og fremmest en nylig forko­rtet og tilgæn­gelig udgivelse af et af mod­ernis­mens hov­ed­værk­er, nem­lig det berygt­ede og notorisk ufærdi­ge mastodont-værk Man­den uden egen­sk­aber af den østrigske for­fat­ter Robert Musil – som også er et over­set køn­spoli­tisk værk. Desu­den er der nyhed­er om fem­i­nis­tiske efter­føl­gere til andre lit­terære klas­sikere; og så fort­sættes decem­ber-short­lis­ten af årets bed­ste bøger.

Fri Tænkning

I denne måned er det 30 år siden, at Sov­je­tu­nio­nen gik i opløs­ning – det største geopoli­tiske jord­skælv i anden halvdel af det 20. århun­drede. Flere sted­er i det tidligere Sov­je­tu­nio­nen find­er der stadig efter­skælv sted i form af krige og uløste kon­flik­ter. Fri­heds­brevets chefredak­tør Flem­ming Rose oplevede som Mosk­va-kor­re­spon­dent sov­jet­statens sam­men­brud på nærmeste hold. Han var så tæt på, at udskrifter af hans tele­fon­sam­taler med cen­trale kilder lå i et pengeskab i Kreml hos præsi­dent Gor­batjovs stab­schef, da denne i august 1991 blev arresteret som en af kup­magerne bag afsæt­telsen af den sov­jetiske præsi­dent. Senere blev Flem­ming Rose afhørt i straffe­sagen mod kup­magerne, hvor et af anklagepunk­terne gjaldt ulovlig tele­fon­afly­t­ning. I denne uges Fri Tænkn­ing taler Flem­ming Rose med Vladislav Zubok, his­to­riepro­fes­sor på Lon­don School of Eco­nom­ics og for­fat­ter til en ny bog om his­to­rien bag Sov­je­tu­nio­nens sam­men­brud baseret på nye doku­menter og inter­views med mange af nøgleper­son­erne. Zubok præsen­ter­er et nyt blik på Mikhail Gor­batjov og Vestens rolle i det sov­jetiske sammenbrud.

Titlen på bogen er Col­lapse: The Fall of the Sovi­et Union.

Fri Tid

De To Sultne Piger har været på Kona Iza­kaya i Carls­berg Byen, hvor man sid­der i “en Star Trek-lig­nende set­ting” og bestiller dele­mad fra en app. De med­bragte en Japan-kender som led­sager, så denne gang er der alt­så tre sultne piger på spil.

Fri Finans

I denne uges Fri Finans kigges der nærmere på en bygge­mata­dor med stærke forbindelser til Socialdemokrati­et. Mata­doren har svært ved at betale sine reg­ninger. I hvert fald fremkalder han dårlige min­der, når man taler med mange af de små entre­prenør­er, han har lavet for­ret­ning med.

Som et deja-vu fra sid­ste år er smit­teop­sporin­gen igen pres­set i knæ af den høje coro­nas­mitte. Vi kaster vi et blik på, hvad der skete i køl­van­det på sid­ste års totale kol­laps. Det viste sig nem­lig at komme kon­sulen­thuset PwC til gode. De scorede kassen på at rydde op, effek­tivis­ere og sætte smit­teop­sporin­gen på formel. Desu­den arbe­jder redak­tio­nen fra Fri Finans på flere ting, som de håber at kunne fortælle dig mere om i morgen.

Hvad jeg ellers går og tænker på

1: Så du lige­som jeg Berlingske Medias kon­cernchef Anders Krab-Johansen i går i Dead­line på DR2? Nu skrev jeg jo om Hr. Krabbe i for­rige uge og tænk­te, at nu måtte det være nok med det. Men det er det alligev­el ikke, for gen­nem en helt igen­nem elendig og amatøragtig kris­es­tyring er det lykkedes for man­den at gøre en TV2-skan­dale til en Berlingske Media-skan­dale. Kro­nen på vær­ket kom så i Dead­line, hvor Krab-Johansen sagde til værten Steen Nørskov, at selv hvis han havde vidst alt det, vi ved om Michael Dyr­by i dag, så ville han stadig have ansat Dyr­by som chefredak­tør. “Men jeg ville have stil­let nogle andre spørgsmål,” til­fø­jede Krab-Johansen … hvad så end det skulle betyde? Det er en rys­tende udtalelse, som vis­er, at Anders Krab-Johansen intet har forstået og intet har lært. Som en sven­sk for­fat­ter siger i tv-serien Tavshe­dens Pris – om voldtægts­man­den Jean-Claude Arnault og skan­dalen i Det Svenske Akade­mi – så han­dler #metoo først og fremmest om at fly­tte skylden og skam­men væk fra ofret og over på krænkeren. Og i for­læn­gelse her­af; over på dem, der hjælper og støt­ter krænkeren. Så når Anders Krab-Johansen i fulde alvor siger, at han stadig ikke har nogle prob­le­mer med at gøre en selverk­læret krænker til chef, vis­er han ikke kun, at han er helt ude af sync med tidens toneklang, han vis­er også, at han er en del af problemet.

2: På det sen­este har jeg været tilbage i tiden for at rette op på forsøm­melser. Ting jeg man­glede at se, opleve, læse, lytte. Først og fremmest var det meget til­fredsstil­lende at finde og se David Lynch’s teg­ne­film Dum­b­land, der udkom på hans hjemme­side tilbage i 2002. Nu kan man nemt og hur­tigt finde de 8 små episoder, som tilsam­men udgør en halv time. Dum­b­land han­dler om en utroligt prim­i­tiv og bru­tal fam­i­lie­far, der befind­er sig i en per­ma­nent til­stand af raseri. Et raseri som smit­ter af på hans kone og deres svagelige barn og på omgivelserne i det hele taget. Blandt andet hans nabo, der man­gler en arm og har sex med en and. Det er meget sjovt og meget Lynch’sk, og sam­tidig har David Lynch – måske før alle andre – lykkedes med at kanalis­ere den vrede i det amerikanske folkedyb, der senere drev Don­ald Trump frem mod sejren som præsi­dent for USA.

3: Alan Moores (og Oscar Zarates) teg­ne­serie A Small Killing fra 2011. Endelig fik jeg fat i den. Nogle gange har jeg helt glemt, at den fandtes; der er gået hele og halve år, og så plud­selig er jeg kom­met i tanke om, at jeg desværre helt er holdt op med at læse teg­ne­serier, og så har jeg plud­selig tænkt på A Small Killing>, og hvor­dan dens fabel, som jeg husker den, altid har fascineret og tiltrukket mig. Noget med en engel­sk reklame­mand der rejs­er til Rus­land for at sælge soda­vand, men bliv­er for­ful­gt af et dæmonisk barn, der dukker op i tide og utide. Nu har jeg endelig fået fat i teg­ne­se­rien, og det har virke­lig været ven­te­ti­den værd. Jeg fandt i øvrigt A Small Killing på en meget Alan Moore’sk måde: Jeg skulle have sat et bat­teri i et quartz-ur. Urmageren sagde, det ville tage et kvarter at sætte bat­teri­et i, så for at for­drive tiden gik jeg ind i en nærliggende teg­ne­seriebu­tik og plud­selig på een af hylderne, lig­ger den der, i kun et eksem­plar, som om den sim­pelthen lå og vent­ede på mig. Så jeg købte den og tog den med hjem. Den lev­ede op til alle mine for­vent­ninger. A Small Killing er et mester­værk og er klart værd at gæste, hvis man led­er efter grafiske nov­el­ler, der ikke han­dler om superhelte.

Farvel

Nok for nu. Tak for­di du læste med. Jeg er tilbage om en uge.

Mvh, chefredak­tør Mads Brügger