“Næsten alle men­ne­sker har et ekstremt spora­disk greb om vir­ke­lig­he­den. Kun gan­ske få ting, som illu­stre­rer deres egne inter­es­ser og ide­er, frem­står vir­ke­li­ge for dem. Andre ting, som fak­tisk er lige så vir­ke­li­ge, frem­står som abstrak­tio­ner for dem,” skrev den engel­ske for­fat­ter og dig­ter Step­hen Spen­der fra bor­ger­kri­gen i Spa­ni­en. Det var sandt den­gang, og det er sandt i dag. For eksem­pel har de fle­ste dan­ske­re den fik­se idé, at de lever i et land med et demo­kra­ti, som i alle hen­se­en­der er den gyld­ne stan­dard for, hvad et demo­kra­ti bør være. Så når der sker ting lige for­an deres næser, i fuldt dags­lys, som peger i en helt anden ret­ning, kan de slet ikke erken­de det. I sagens natur er det end­nu mere svært for dem at begri­be, hvad der sker ude i horisonten.