Fri Mads #31: SOS fra Narreskibet


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Når man nu er så hel­dig at have en flot og fin kæp­he­st, skal den jo også bru­ges til noget. Min kæp­he­st er selv­føl­ge­lig, at medi­e­støt­ten efter­hån­den har nået et niveau, hvor sta­ten har pen­ge i stort set al medi­e­virk­som­hed i det­te land. Dog med få und­ta­gel­ser, her­i­blandt Fri­heds­bre­vet, der har til for­mål at vise, hvad et rig­tigt frit og uaf­hæn­gigt medie kan præ­ste­re. Det er mig bekendt, at nog­le men­ne­sker fin­der min kon­stan­te knev­ren om medi­e­støt­ten træt­ten­de, men desvær­re lig­ger det i min natur at gå mine omgi­vel­ser på ner­ver­ne. Så der­for har jeg nok engang fun­det min kæp­he­st frem – for at tage end­nu en run­de i manegen. 

Gra­tis pen­ge til alle 

Anled­nin­gen er natur­lig­vis, at der net­op er ble­vet uddelt medi­e­støt­te for det kom­men­de år. I alt 74 medi­er får til­sam­men 352,9 mil­li­o­ner kro­ner af sta­ten, hvoraf Jysk Fyn­s­ke Medi­er og JP/Politikens Hus teg­ner sig for de 177. Fle­re af mod­ta­ger­ne er absurd nok medi­er, som udmær­ket vil­le kun­ne kla­re sig uden at få en hestesko af det offent­li­ge. Alli­ge­vel har de søgt om at kom­me på støt­ten, vel viden­de at de ikke skal beta­le pen­ge­ne til­ba­ge, selv­om de ender med sor­te tal på bund­linj­en. Som for eksem­pel JP/Politikens Hus, der i for­vej­en svøm­mer i pen­ge. Det er og bli­ver en skan­da­le, at det­te van­vid får lov til at fortsætte. 

“Meet the new boss, same as the old boss” 😎

Hvad der også er en skan­da­le, er, at der net­op er ble­vet udpe­get et nyt medi­e­nævn, som alt­så er det nævn, der udde­ler støt­ten. Skan­da­len består i, at lige­som med det gam­le nævn – som jeg tid­li­ge­re har skre­vet om – er det igen lyk­ke­des Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et at sam­men­sæt­te en grup­pe af men­ne­sker, der til­sam­men har for­svin­den­de lidt prak­tisk ind­sigt i medi­e­virk­som­hed. Som sæd­van­lig synes Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et og de orga­ni­sa­tio­ner, som er med til at sam­men­sæt­te næv­net, der­i­mod at fore­træk­ke skri­ve­bord­s­t­o­ma­ter­ne. Hvor­for har Dansk Jour­na­list­for­bund for eksem­pel indstil­let en sekre­ta­ri­ats­chef, Karin Met­te Thom­sen, til at være med­lem? Det ene­ste, vi ved om hen­de, er, at hun “udgør den øver­ste admi­ni­stra­ti­ve ledel­se i DJ og har ansva­ret for den dag­li­ge drift,” men hvad der ellers kva­li­fi­ce­rer hen­de til at være med til at udde­le mil­li­ar­der af skat­te­kro­ner til dansk pres­se, for­bli­ver uvist. Som kro­nen på vær­ket har man udnævnt medi­ejuri­sten Vibe­ke Bor­berg til for­mand for næv­net, sam­ti­dig med at selv­sam­me Vibe­ke Bor­berg fører sag mod Ber­ling­s­ke på veg­ne af to webs­hope­je­re, der har sagsøgt avi­sen for fem mil­li­o­ner kro­ner. For dem, der ikke ved det, er de to bag­mænd vre­de over nog­le artik­ler, som Ber­ling­s­ke har bragt om dem. På Twit­ter gør Bor­berg gæl­den­de, at hun sag­tens kan admi­ni­stre­re situ­a­tio­ner, hvor hun måt­te være inha­bil, men ikke desto min­dre, på det opti­ske plan, ser det ikke godt ud. 

Og såle­des, som pas­sa­ge­rer­ne på den neder­land­ske maler Hiero­ny­mus Bosch’s bil­le­de Nar­re­ski­bet, dra­ger vi ind i året 2022. Og jeg skri­ver alt­så her­med mit sid­ste nyheds­brev for i år. Nok engang tak, for­di du læser med, og husk, at det aldrig er for sent at mel­de sig ind i Fri­heds­bre­vet. For kun 79 kro­ner om måne­den er du med til at sik­re, at vi har mindst et medie, som ikke er i lom­men på staten. 

De hem­me­li­ge tjenester 

Den­ne gang har jeg tænkt mig at skri­ve mere om sagen om For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste (FE) og Poli­tiets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste (PET), et emne, der fort­sæt­ter med at tryl­le­bin­de mig. Jeg tæn­ker selv­føl­ge­lig på hele for­lø­bet, som jeg skrev om i den for­gang­ne uge; alt­så om che­fer­ne for FE og PET, der har været på tour de cham­bre for at inti­mi­de­re en ræk­ke che­fre­dak­tø­rer. Et højst besyn­der­ligt for­løb, som fandt sted sam­ti­dig med to andre mulig­vis for­bund­ne begi­ven­he­der, der også stik­ker ud i land­ska­bet. Den ene er under­sø­gel­ses­kom­mis­sio­nen, som fri­fandt FE for at have løjet for det til­syn, der hol­der øje med de hem­me­li­ge tje­ne­ster. Den anden er histo­ri­en om de fire per­so­ner fra FE og PET, der plud­se­lig blev vare­tægts­fængs­let. Om den sidst­nævn­te hæn­del­se ved vi offi­ci­elt meget lidt, for der er dob­belt­luk­ke­de døre i sagen og her­til et nav­ne­for­bud skre­vet med tom­me­tyk­ke versaler. 

Hvad vi dog ved, er, at det hele ske­te næsten sam­ti­digt, i tiden omkring den 9. decem­ber: Offent­lig­gø­rel­sen af rap­por­ten, der fri­fin­der FE, che­fer­ne fra FE og PET, der var på inti­mi­de­rings-run­de­ring i pres­sen, og så vare­tægts­fængs­lin­gen af de fire per­so­ner fra PET og FE. Hæn­ger det mon sam­men, det hele? Måske, måske ikke, men til hver af de tre hæn­del­ser har jeg lige tænkt mig at knyt­te nog­le ekstra kommentarer. 

Om rap­por­ten, der fri­fandt FE, fin­der jeg det mær­ke­ligt, at det net­op er tre lands­dom­me­re, der har stå­et for under­sø­gel­sen. De hed­der Tho­mas Jøn­ler, Hans-Jør­gen Nymark Beck og Jens Har­tig Dani­el­sen. Alle blev de udpe­get af Justits­mi­ni­ste­ri­et efter indstil­ling fra præ­si­den­ten for Vestre Lands­ret. Det kan være, at der er noget, jeg har over­set eller ikke for­står, men jeg begri­ber sim­pelt­hen ikke, hvad det er, som kva­li­fi­ce­rer net­op dis­se tre lands­dom­me­re til at fore­stå en under­sø­gel­se af de beskyld­nin­ger mod FE, der blev rejst af til­sy­net, som hol­der øje med de hem­me­li­ge tje­ne­ster. Som jeg ser det, er det ikke enhver forundt at være i stand til vur­de­re, hvad der er ret og vrang, når det gæl­der en mili­tær efter­ret­ning­s­tje­ne­ste. Og selv­om de tre lands­dom­me­re sik­kert har man­ge kva­li­te­ter, har jeg svært ved at få øje på årsa­gen til, at det net­op er de tre, som er de ret­te til at give FE et para­graf 13-efter­syn. Hvis nogen af mine læse­re kan gøre mig klo­ge­re på det, skal de ikke være sene til at lade høre fra sig. 

Histo­ri­en om de to che­fer fra PET og FE – d’herrer Finn Borch Ander­sen og Svend Lar­sen – som har været rundt og føre præ­ven­ti­ve sam­ta­ler med en ræk­ke che­fre­dak­tø­rer, frem­står fort­sat som et stærkt opsigtsvæk­ken­de for­løb. Aller­mest er jeg sta­dig nys­ger­rig på, om det mon er fore­gå­et med rege­rin­gens accept og viden eller måske end­da på direk­te opfor­dring fra rege­rin­gens sik­ker­heds­ud­valg. Det har Enheds­li­stens Søren Søn­der­gaard spurgt stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen om i den for­gang­ne uge, men ikke over­ra­sken­de vil hun ikke sva­re på det. 

Uan­set hvad er jeg kom­met i tan­ke om, at det egent­li­ge for­mål med rund­t­u­ren i dansk pres­se måske ikke var at min­de for­skel­li­ge medi­e­che­fer om, at man kan få op til tolv års fængsel, hvis man afslø­rer sta­tens hem­me­lig­he­der. For selv­føl­ge­lig ved de fle­ste che­fre­dak­tø­rer udmær­ket godt det. Måske var for­må­let i vir­ke­lig­he­den at true den anden vej, alt­så ind i egne ræk­ker. Alt­så indi­rek­te at sige til poten­ti­el­le whi­st­le­blowers i PET og FE, at det kan de godt glem­me alt om. Eller måske end­da at sæt­te en prop i akti­ve whi­st­le­blowers, hvor­om de hem­me­li­ge tje­ne­ster alle­re­de ved, at de har læk­ket for­tro­ligt mate­ri­a­le til Ber­ling­s­ke Media, JP/Politikens Hus og Dan­marks Radio – de tre medi­e­hu­se som fik fint besøg. I hvert fald fort­sæt­ter det­te for­løb med at fasci­ne­re mig. 

Og så er der det med de fire per­so­ner fra FE og PET, der midt i det hele blev vare­tægts­fængs­let. Så vidt jeg for­står, er tre af dem siden ble­vet løsladt, mens den fjer­de har fejret jul bag trem­mer. Hvem dis­se per­so­ner er, er strengt for­budt at skri­ve, men tro mig, når jeg siger, at der her gem­mer sig en gigan­tisk skan­da­le, som vil udlø­se et jord­s­kælv i dansk pres­se og dit­to poli­tik. For ikke at sige i de hem­me­li­ge tje­ne­ster i både ind- og udland. Eller som jour­na­list Hans David­sen-Niel­sen skrev om sagen i Poli­ti­ken den 24. decem­ber: “Når sand­he­den før eller siden kom­mer frem, vil det sik­kert stå på for­si­den af alle dan­ske avi­ser og måske end­da i The New York Times.” I min bog er det nær­mest en under­dri­vel­se; jeg er helt sik­ker på, at The New York Times kom­mer til at skri­ve om sagen på deres forside. 

Nostal­gi

Den­ne uge på Fri­heds­bre­vet står i til­ba­ge­blik­kets tegn. Vores jour­na­li­ster hol­der en fortjent jule­fe­rie, og i mel­lem­ti­den ser vi til­ba­ge på nog­le af de bed­ste og vig­tig­ste histo­ri­er vi har bragt siden vi gik i luften. 

Fri Kri­tik

Årets sid­ste udga­ve af nyheds­bre­vet Fri Kri­tik – fra Met­te Høeg – giver en anbe­fa­ling af en uak­tu­el udgi­vel­se om ver­dens mest radi­ka­le hukom­mel­ses­tab. Des­u­den afslø­rer Met­te Høeg sin stør­ste og mest væm­me­li­ge læse­op­le­vel­se i det for­gang­ne år. 

Fri Tænk­ning

Che­fre­dak­tør Flem­m­ing Rose mel­der, at næste udga­ve af nyheds­bre­vet Fri Tænk­ning er i pro­ces. Han mel­der at: “I skri­ven­de stund er emnet for den­ne uges Fri Tænk­ning end­nu ikke afklaret. 

Det bli­ver enten en reflek­sion over nog­le af de stem­mer, ide­er og hold­nin­ger, som i det for­gang­ne år fandt vej til Fri Tænk­ning, eller for­tæl­lin­gen om en mand, der har knæk­ket den kode, som man­ge bru­ger tid og kræf­ter på omkring års­skif­tet, når de tæn­ker over, hvad de ger­ne vil gøre ander­le­des det kom­men­de år: Hvad er tid, og hvor­dan får man mest muligt ud af den?”

Hvad jeg ellers går og tæn­ker på 🤔

1️⃣ Han har været træls igen­nem læn­ge­re tid, men her på det sene­ste har Søren Pind vir­ke­lig fået kani­ner i kaby­s­sen. I mere og mere opkør­te og skin­gre klum­mer i Ber­ling­s­ke har­ce­le­rer han mod pres­sen, som, han mener, er ble­vet fane­bæ­rer for fascis­mens gen­komst samt en trus­sel mod demo­kra­ti­et. Eller som vi taler om det på Twitter:


Helt gak­gak. Og pin­ligt, for det hele hand­ler jo om, at Søren Pind ikke kan tåle, at pres­sen afslø­re­de hans gode ven dom­mer Serup. 

Bon­ne année 🥳

Som den fran­ko­fi­le Søren Pind siger, når han siger “godt nytår” på fransk. Godt nytår til alle Fri­heds­bre­vets med­lem­mer og til alle, der læser med her. Vi er til­ba­ge med for­ny­et kraft i 2022. 

Mvh, Mads Brüg­ger, che­fre­dak­tør, Frihedsbrevet