Fri Mads #39: Rettidig fortr√¶ngning ūüßŅ


Her er der en lydafspiller

Men f√łr du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverand√łr.

Som man siger p√• engel¬≠sk: Always leave your audi¬≠ence want¬≠i¬≠ng more. For mit eget ved¬≠k¬≠om¬≠mende har jeg gjort den opdagelse, at mit pub¬≠likum gl√¶des ved, at jeg giv¬≠er regerin¬≠gens min¬≠istre t√łrt p√•. S√• det vil jeg styre ude¬≠nom denne gang, her i mit nyheds¬≠brev num¬≠mer 39, om ikke andet for at bevare mit over¬≠raskelses¬≠mo¬≠ment. I stedet vil jeg kigge tilbage p√• den for¬≠gangne uge, og s√• vil jeg gribe til et af mine andre slagnum¬≠re, hvilket selvf√łl¬≠gelig er det farlig¬≠ste emne, man over¬≠hovedet kan skrive om i disse tider: vac¬≠cin¬≠er. Sagen er nem¬≠lig den, at jeg i fredags inter¬≠viewede den amerikanske viden¬≠sk¬≠ab¬≠s¬≠mand Jonathan Max Berman, for¬≠fat¬≠ter til bogen Anti-vaxxers: How to Chal¬≠lenge a Mis¬≠in¬≠formed Move¬≠ment. Og hvad det f√łrte med sig, kan du l√¶se mere om neden¬≠for. Velkom¬≠men til ūüôĆūüŹľ 

Retrospektivt

Da dagen gik p√• h√¶ld i fredags, slap vi en his¬≠to¬≠rie, som efter min mening fik alt for lidt opm√¶rk¬≠somhed. Ikke for¬≠di jeg synes, den skal rydde for¬≠sider, men alligev¬≠el. His¬≠to¬≠rien er et spin off p√• vores arbe¬≠jde med at under¬≠s√łge DISA/Riffelsyndikatet, det fork√¶trede v√•ben¬≠fir¬≠ma, som i mange √•r var ejet og kon¬≠trolleret af M√¶rsk. Hvad, Fri¬≠heds¬≠brevets jour¬≠nal¬≠is¬≠ter har opdaget gen¬≠nem adgang til doku¬≠menter fra Nation¬≠al Secu¬≠ri¬≠ty Archive i USA, er, at M√¶rsk tilbage i 1965 sejlede v√•ben fra Ameri¬≠ka til Indone¬≠sien. Hvad, der g√łr his¬≠to¬≠rien opsigtsv√¶kkende, er dels, at v√•bnene muligvis har fun¬≠det anven¬≠delse i det p√• det tid¬≠spunkt igangv√¶rende indone¬≠siske folke¬≠mord, og dels at sendin¬≠gen var fork¬≠l√¶dt af M√¶rsk som v√¶rende m√łbler og en Mer¬≠cedes Benz. Med andre ord tyder det p√•, at M√¶rsk her har han¬≠dlet i ond tro og bev¬≠idst har fus¬≠ket med kon¬≠nose¬≠mentet, alt¬≠s√• de fragt¬≠pa¬≠pir¬≠er, som ogs√• hed¬≠der bill of lad¬≠ing p√• engel¬≠sk. Hvad v√¶rre er, s√• er der tegn i sol, stjerne og m√•ne p√•, at det var CIA, som var involveret i lever¬≠an¬≠cen. Som s√•dan egentlig ikke over¬≠rask¬≠ende, al den stund at vi i dag ved, at den amerikanske efter¬≠ret¬≠ningst¬≠jen¬≠este var dybt involveret i folke¬≠mordet i Indone¬≠sien. En for¬≠bry¬≠delse mod men¬≠neske¬≠he¬≠den, som f√łrte til op imod en mil¬≠lion dr√¶bte. Jeg ved godt, at 1965 er lang tid siden, men ikke s√• lang tid siden, at det ikke allerede den¬≠gang var en beskidt aff√¶re at trans¬≠portere v√•ben til et land, som var under¬≠ve¬≠js med et folke¬≠mord, ovenik√ł¬≠bet fork¬≠l√¶dt som m√łbler og en Mer¬≠cedes Benz. Det var det den¬≠gang, og det b√łr det ogs√• v√¶re i dag. Det er der¬≠for, jeg godt kunne t√¶nke mig, at denne his¬≠to¬≠rie fik lidt mere opm√¶rksomhed. 

Hvordan spiser man en hval? ūüćīūüź≥

Der er sikkert nogle af mine l√¶sere, der vil mene, at jeg her g√łr mig skyldig i at v√¶re en spielverder¬≠ber. For hvor¬≠for dog komme ren¬≠dende efter alle disse √•r med nogle irriterende fod¬≠not¬≠er, som √łdel√¶g¬≠ger den gode stemn¬≠ing? En stemn¬≠ing, som i √łvrigt er bedre end nogensinde, for det er kun f√• dage siden, at M√¶rsk pr√¶sen¬≠terede Dan¬≠mark¬≠shis¬≠to¬≠riens st√łrste over¬≠skud p√• i alt 117 mil¬≠liarder kro¬≠ner. Sagt p√• men¬≠neske¬≠sprog har M√¶rsk alt¬≠s√• stukket en mil¬≠liard kro¬≠ner i lom¬≠men hver tred¬≠je dag. En helt utrolig bedrift, der kalder p√• applaus, men nu er det bare s√•ledes, at det ikke er pressens opgave at fejre M√¶rsk. Pressens opgave er der¬≠i¬≠mod at holde √łje med M√¶rsk, og her vil jeg vove den p√•s¬≠tand, at det er den danske presse ikke rigtigt gode nok til. M√•ske for¬≠di det er for t√¶t p√• og sam¬≠tidig helt uover¬≠skueligt, for hvor¬≠dan spis¬≠er man s√• stor en hval? Og helt sikkert for¬≠di M√¶rsk er en tilk¬≠nap¬≠pet virk¬≠somhed, der meget n√łdigt udtaler sig om noget som helst. Som for eksem¬≠pel n√•r Fri¬≠heds¬≠brevet eller Berlingske stiller ube¬≠hagelige sp√łrgsm√•l. ‚ÄúJeg har haft lidt sm√•¬≠travlt, s√• jeg har ikke helt f√•et l√¶st artik¬≠lerne,‚ÄĚ som M√¶rsks √łver¬≠ste chef S√łren Skou meget symp¬≠to¬≠ma¬≠tisk sagde til Berlingske, da de spurgte ind til Rif¬≠fel¬≠syn¬≠dikatet under Den Kolde Krig. Over¬≠for Fri¬≠heds¬≠brevet har M√¶rsk kat¬≠e¬≠gorisk afvist at svare p√• sp√łrgsm√•l de sen¬≠este to uger. 

Mouches volantes

S√• der er hele tiden noget omkring M√¶rsk, som vi ikke rigtigt f√•r talt om. Nogle sm√• for¬≠bipasserende uklarhed¬≠er i syns¬≠fel¬≠tet, eller som det hed¬≠der p√• fran¬≠sk: mouch¬≠es volantes. Noget som b√•de virk¬≠somhe¬≠den og danskerne helst vil fortr√¶nge. Som vi kender det fra psyko¬≠analy¬≠sen er fortr√¶ngn¬≠ing en forsvarsmekanisme, der med¬≠virk¬≠er til at cementere spalt¬≠nin¬≠gen af psyken i en drift¬≠sori¬≠en¬≠teret og en for¬≠nufts- og moralo¬≠ri¬≠en¬≠teret del. Det er kun s√•dan, vi for eksem¬≠pel kan udholde, at vi inder¬≠st inde godt ved, at M√¶rsk ikke kun lev¬≠erede olie til apartheid-regimet i Sydafri¬≠ka, men at M√¶rsk var et at de sel¬≠sk¬≠aber, som lev¬≠erede aller¬≠mest olie til de hvide herskere i Pre¬≠to¬≠ria. Br√¶nd¬≠stof, der var helt afg√łrende for at holde apartheid-mask¬≠i¬≠nen k√łrende. Enkelte af os, i hvert fald de af os, som stadig kan huske 1980‚Äôerne, ved ogs√•, at n√•r M√¶rsks skibe anl√łb Sydafri¬≠ka, s√• malede bes√¶t¬≠nin¬≠gen navnet over p√• den side, der vendte ind mod land. Og skift¬≠ede Dan¬≠nebrog ud med et andet flag. For at skjule hvor de var fra, for selvf√łl¬≠gelig var M√¶rsk klar over, at det gav ridser i lakken at levere olie til dette r√¶d¬≠sels¬≠fore¬≠ta¬≠gende. Der var jo en grund til, at Sydafri¬≠ka betalte en tred¬≠jedel mere end marked¬≠sprisen. Alt dette ved vi godt, men for at kunne fun¬≠gere som sam¬≠fund og nyde godt af alle de dejligt mange penge, som M√¶rsk bidrager med, har vi val¬≠gt at glemme sagen, f√łr den blev til et prob¬≠lem. Og alle de andre sager som omkranser den syv¬≠takkede stjerne. Det er det, man kalder ret¬≠tidig fortr√¶ngn¬≠ing, hvilket synes at v√¶re det b√¶rende prin¬≠cip i danskernes forhold til M√¶rsk. 

Podcast om Riffelsyndikatet ūüéß

Ikke desto min¬≠dre bliv¬≠er Fri¬≠heds¬≠brevet p√• smerten. Som tidligere n√¶vnt er vi p√• vej med en pod¬≠cast¬≠serie om en cen¬≠tralt plac¬≠eret glo¬≠be¬≠trot¬≠ter og v√•ben¬≠han¬≠dler, der var mange√•rig agent for Rif¬≠fel¬≠syn¬≠dikatet. Jeg siger ikke for meget, n√•r jeg siger, at der er tale om et stykke hidtil ukendt og st√¶rkt opsigtsv√¶kkende Dan¬≠mark¬≠shis¬≠to¬≠rie. N√•r jeg n√¶vn¬≠er det igen, er det, for¬≠di jeg fort¬≠sat har et ydmygt √łnske om, at du teg¬≠n¬≠er et abon¬≠nement hos Fri¬≠heds¬≠brevet og sam¬≠tidig hen¬≠ter vores app, der snart bliv¬≠er opdateret og klargjort som plat¬≠form til podcasts. 

Min snak med Jonathan Max Berman 

Sk√¶b¬≠nen ville det s√•ledes, at den amerikanske viden¬≠sk¬≠ab¬≠s¬≠mand, Ph.D. Jonathan Max Berman fra New York Insti¬≠tute of Tech¬≠nol¬≠o¬≠gy, lige havde skrevet og aflev¬≠eret en hel bog om anti¬≠vaxxers, da coro¬≠na-pan¬≠demien ramte ver¬≠den. Snak lige om d√•rlig tim¬≠ing eller hvad? Og s√• alligev¬≠el ikke, for hans bog Anti-vaxxers: How to Chal¬≠lenge a Mis¬≠in¬≠formed Move¬≠ment har en sted¬≠seg¬≠r√łn¬≠hed, som g√łr den inter¬≠es¬≠sant at l√¶se til alle tider. I hvert fald for¬≠di den giv¬≠er et vel¬≠g√łrende his¬≠torisk tilbage¬≠b¬≠lik p√• mod¬≠standen mod vac¬≠cin¬≠er. En mod¬≠stand, der fak¬≠tisk altid har v√¶ret der, lige siden de f√łrste vac¬≠cin¬≠er dukkede frem i slut¬≠nin¬≠gen af det 18. √•rhun¬≠drede. Ikke s√• snart var engl√¶n¬≠derne beg¬≠y¬≠n¬≠dt at vac¬≠cinere mod kop¬≠per, f√łr mod¬≠standere poli¬≠tis¬≠erede dette fremmedart¬≠ede, nye f√¶nomen. At sige nej til vac¬≠cin¬≠er blev side¬≠s¬≠til¬≠let med at k√¶mpe imod Napoleons h√¶r, og i pam¬≠flet¬≠ter blev vac¬≠cin¬≠er beskrevet som et ondsin¬≠det angreb p√• den tra¬≠di¬≠tionelle sam¬≠fund¬≠sor¬≠den. En af dati¬≠dens f√łrende anti¬≠vaxxere var en mand ved navn John Gibbs, der udgav en bog med titlen Our Med¬≠ical Lib¬≠er¬≠ties, hvor han talte dun¬≠der mod vac¬≠cin¬≠er. Som titlen siger, var han is√¶r optaget af, at vac¬≠cin¬≠erne var et angreb p√• indi¬≠videts ret til at bestemme over egen krop, men han skrev ogs√• om, at med¬≠i¬≠c¬≠i¬≠nalin¬≠dus¬≠trien stod til at tjene p√• det, samt at der var eksem¬≠pler p√•, at vac¬≠cin¬≠erne slet ikke virkede. Alt i alt for¬≠bl√łf¬≠fende t√¶t p√• de argu¬≠menter, som vor tids anti¬≠vaxxere frem¬≠f√łr¬≠er. At ingen i dag aner, hvem John Gibbs er, skyldes selvf√łl¬≠gelig, at han var d√łmt til at tabe. Vac¬≠cin¬≠er mod kop¬≠per, og hvad siden ful¬≠gte, har v√¶ret en k√¶mpe suc¬≠ces. S√• stor en suc¬≠ces, at anti¬≠vaxxerne ad √•re blev reduc¬≠eret til det rene ingent¬≠ing. Jonathan Max Bermans pointe er, at n√•r anti¬≠vaxxerne er vendt tilbage med fornyet styrke i vor tid, er det p√• en m√•de udtryk for, hvor stor en suc¬≠ces mas¬≠se¬≠vac¬≠ci¬≠na¬≠tion har v√¶ret. Sagen er nem¬≠lig den, at vi kollek¬≠tivt har glemt, hvor¬≠dan det var at leve i en ver¬≠den, hvor man sim¬≠pelthen kunne d√ł af m√¶s¬≠linger. I √łvrigt er det sjovt, n√•r Berman bem√¶rk¬≠er, at selvom de sociale medi¬≠er har v√¶ret med til at forst√¶rke og forbinde anti¬≠vaxxerne, s√• er de som s√•dan ikke en betingelse for deres eksis¬≠tens. I gam¬≠le dage, i stedet for Face¬≠book og Tik¬≠Tok, havde anti¬≠vaxxerne til geng√¶ld brevskrivn¬≠ingskam¬≠pag¬≠n¬≠er, pam¬≠flet¬≠ter, protest¬≠marcher og konferencer. 

Symptoms of life ūü¶†

Berman er meget optaget af, at man ikke skal im√łdeg√• anti¬≠vaxxere med lat¬≠terlig¬≠g√łrelse, udskamn¬≠ing og vrede. Tv√¶r¬≠tom skal man m√łde dem med ven¬≠lighed og forst√•else. Som han sagde til mig, da vi Zoomede sam¬≠men, har ingen nogensinde √¶ndret hold¬≠ning ved, at man kalder dem for et fjols. Sam¬≠tidig tilby¬≠der anti¬≠vaxxerne noget, som grundl√¶ggende er godt for viden¬≠sk¬≠aben som prak¬≠sis, nem¬≠lig skep¬≠ti¬≠cisme. Mod¬≠stand er altid vigtigt, s√• l√¶nge det ikke kun er de refleks-kon¬≠tr√¶re Ras¬≠mus Mod¬≠sat-typer, der f√łr¬≠er ordet. Hvad, der ogs√• er vigtigt, er noget s√• enkelt som at lytte til mod¬≠parten, for det kan jo v√¶re, at viden¬≠sk¬≠aben en sj√¶lden gang l√¶r¬≠er noget nyt. Under pan¬≠demiens f√łrste fase var det langt fra alle viden¬≠sk¬≠ab¬≠s¬≠folk, som k√łbte ideen om lang¬≠varige covid-symp¬≠tomer. I dag er der udbredt enighed om, at det er et reelt og alvorligt f√¶nomen. P√• samme m√•de men¬≠er Berman, at vi skal lytte til dem, der siger, at de er ramt af lang¬≠varige bivirkninger fra vac¬≠cin¬≠erne, for m√•ske de fort√¶ller os noget, vi burde v√¶re mere opm√¶rk¬≠somme p√•. Sam¬≠tidig skal vi hele tiden v√¶re bev¬≠id¬≠ste om, at der ogs√• er det, som Berman kalder symp¬≠toms of life, alt¬≠s√• at selve det at v√¶re i live tr√¶kker vek¬≠sler p√• men¬≠neskekrop¬≠pen. N√•r der s√• sker noget, som det enkelte men¬≠neske men¬≠er at kunne iden¬≠ti¬≠fi¬≠cere som en livs¬≠foran¬≠drende begiven¬≠hed, som for eksem¬≠pel at man bliv¬≠er vac¬≠cineret, kan man v√¶re tilb√ł¬≠jelig til at se en kausalitet mellem vac¬≠ci¬≠nen og det, at man g√•r og f√łler sig udbr√¶ndt. Med til det sam¬≠lede billede h√łr¬≠er, p√•peger Berman, at der er eksem¬≠pler p√• syg¬≠domme og lidelser, som l√¶gev¬≠i¬≠den¬≠sk¬≠aben i mange √•r ikke har vil¬≠let anerk¬≠ende for s√• grad¬≠vist at lukke dem ind i var¬≠men. Fibromyal¬≠gi, alt¬≠s√• kro¬≠niske sene- og muskelsmert¬≠er, er et eksem¬≠pel p√• det, og det samme er bor¬≠re¬≠liose eller Lyme Dis¬≠ease, som det hed¬≠der p√• engelsk. 

Snavs i mikroskopet ūüĒ¨

Hvad, der bekym¬≠r¬≠er Jonathan Max Berman, er, at anti¬≠vaxxerne i USA stadig har vind i sej¬≠lene. S√• meget at der er for¬≠bundsstater, hvor man nu alvorligt diskuter¬≠er at tilbagerulle velk¬≠endte, tra¬≠di¬≠tionelle vac¬≠ci¬≠na¬≠tion¬≠spro¬≠gram¬≠mer. Som for eksem¬≠pel vac¬≠ci¬≠na¬≠tion mod m√¶s¬≠linger. ‚ÄúDet hele er blevet meget poli¬≠tisk,‚ÄĚ som Berman siger til mig. Sta¬≠tus nu og her er, at rundt reg¬≠net 70% af amerikan¬≠erne er blevet vac¬≠cineret mod coro¬≠na. De resterende 30% er enten ikke blevet vac¬≠cinerede, for¬≠di de er uden¬≠for p√¶d¬≠a¬≠gogisk r√¶kke¬≠v¬≠id¬≠de, for¬≠di de ikke har adgang til l√¶ge¬≠hj√¶lp, eller for¬≠di de har et arbe¬≠jde, som forhin¬≠dr¬≠er dem i at blive vac¬≠cineret. Og s√• er der de rigtige anti¬≠vaxxere. Hvad denne gruppe ang√•r, er det inter¬≠es¬≠sant, at p√•faldende mange af dem er rel¬≠a¬≠tivt godt uddannede. ‚ÄúMen bare for¬≠di du har en god uddan¬≠nelse, bety¬≠der det ikke, at du har ret,‚ÄĚ som Berman bem√¶rk¬≠er. N√•r man skal fork¬≠lare, hvad der motiver¬≠er de ressources¬≠t√¶rke anti¬≠vaxxere, peger Berman p√• det, man inden¬≠for soci¬≠olo¬≠gien kalder moral foun¬≠da¬≠tions the¬≠o¬≠ry, som er studi¬≠et af, hvor¬≠dan forskel¬≠lige men¬≠neskers moralske kom¬≠pas udvikler sig over tid. Her har Bermann noteret sig, at mange anti¬≠vaxxere er optaget af ideen om ren¬≠hed, forst√•et som at de ikke vil forurene deres kroppe med et beskidt pro¬≠dukt. Det er der¬≠for, p√•peger Berman, at mange anti¬≠vaxxere t√¶n¬≠der p√• mis¬≠in¬≠for¬≠ma¬≠tion om, at vac¬≠cin¬≠erne inde¬≠hold¬≠er ukendte og skr√¶m¬≠mende ingre¬≠di¬≠enser. Et eksem¬≠pel er sagen fra Tysk¬≠land, hvor nogle kvak¬≠sal¬≠vere havde kigget p√• Pfiz¬≠ers vac¬≠cine under et mikroskop, og her mente at kunne se et mikroskopisk SIM-kort, samt noget der gran¬≠giveligt lign¬≠er orme. Da deres billed¬≠er blev g√•et efter i s√łmmene, viste det sig imi¬≠dler¬≠tid, at prob¬≠lemet der¬≠i¬≠mod skyldtes, at de objek¬≠t¬≠glas, som havde v√¶ret under mikroskopet, ikke var blevet ordentligt rengjort, og der¬≠for var fulde af urenheder. 

Konklusion

Hvis man ikke allerede har fornem¬≠met det, er jeg st√¶rkt bege¬≠jstret for Jonathan Max Berman og hans bog og vil p√• det varmeste anbe¬≠fale den til alle, som inter¬≠esser¬≠er sig blot det mind¬≠ste for vac¬≠cin¬≠er og mod¬≠standen mod dem. Og hvem g√łr, havde jeg n√¶r sagt, ikke snart det? Find hans bog her.

Fri T√¶nkning ūü§ď

Chefredak¬≠t√łr Flem¬≠ming Ros¬≠es sen¬≠este nyheds¬≠brev skulle have budt p√• et inter¬≠view med den leg¬≠en¬≠dariske Nord¬≠ko¬≠rea-ekspert Andrei Lankov, hvilket jeg af per¬≠son¬≠lige grunde virke¬≠lig havde gl√¶det mig til. I stedet, ans¬≠poret af de stun¬≠dende kalamiteter i og omkring Ukraine, val¬≠gte Rose at sadle om og skrev i stedet et dybt per¬≠son¬≠ligt og vel¬≠fun¬≠deret nyheds¬≠brev om hele bal¬≠laden, alt¬≠s√• b√•de om Ukraine, Rus¬≠land, Vesten, og hvad der ellers er at sige om den sag. Fik du ikke l√¶st eller lyt¬≠tet til det, synes jeg, du skal skyn¬≠de dig at g√łre det, mens det stadig er en frisk hylde¬≠vare. Er grun¬≠den snarere den, at du end¬≠nu ikke er blevet medlem af Fri¬≠heds¬≠brevet, s√• t√¶nk lige p√•, at alene Flem¬≠ming Ros¬≠es ugentlige bidrag i sig selv er hele prisen v√¶rd. Foru¬≠den alt det andet du f√•r. S√• kan du ogs√• v√¶re med p√• hold¬≠et i kom¬≠mende week¬≠end, hvor Flem¬≠ming Rose udsender sit nyheds¬≠brev om m√łdet med Andrei Lankov. 

Fri Tid ūü•≥

P√• fredag tager de To Sultne Piger dig med p√• ‚Äúden etiopiske p√• Grif¬≠f¬≠en¬≠felds¬≠gade‚ÄĚ i K√łben¬≠havn til ‚Äúen k√¶mpe omgang dobbelt injera‚ÄĚ. Som Pige 1 skriv¬≠er til mig: ‚ÄúTror ikke, der find¬≠es andre sted¬≠er i K√łben¬≠havn, hvor man kan blive prop¬≠m√¶t, selvom man ikke spis¬≠er op for 224 kro¬≠ner.‚ÄĚ Gik du i √łvrigt glip af deres s√¶rde¬≠les mor¬≠somme bes√łg p√• A.C. Per¬≠ch‚Äôs tesa¬≠lon i K√łben¬≠havn, s√• kan jeg ikke anbe¬≠fale det nok. 

Fri Kritik ūü¶Č

Gl√¶d dig til ons¬≠dag, hvor lit¬≠ter¬≠at¬≠en Mette H√łeg er tilbage med sit nyheds¬≠brev Fri Kri¬≠tik. Denne gang med en anmeldelse af den omdiskuterede doku¬≠men¬≠tarfilm Kan¬≠dis for livet, og en omtale af en helt ny ver¬≠sion af Ian Som¬≠mervilles og William S. Bur¬≠roughs Drea¬≠ma¬≠chine, der netop er blevet lanceret. 

Hvad jeg ellers g√•r og t√¶nker p√• ūü§Ē

1ÔłŹ‚É£ Hvorn√•r regerin¬≠gen mon frafalder sagen mod Lars Find¬≠sen og Claus Hjort Fred¬≠erik¬≠sen. Det er fak¬≠tisk det, jeg er aller¬≠mest optaget af. 

2ÔłŹ‚É£ Som Gideon Rach¬≠man, chief for¬≠eign affairs com¬≠men¬≠ta¬≠tor hos Finan¬≠cial Times, i g√•r bem√¶rkede, er Rus¬≠lands pr√¶si¬≠dent Vladimir Putin ved at blive en √¶ldre herre. Han har v√¶ret ved magten i tyve √•r, han er 69 √•r gam¬≠mel, og m√•ske han¬≠dler krisen i Ukraine i virke¬≠lighe¬≠den om, at Putin gerne her p√• faldere¬≠bet vil fore¬≠tage sig noget, der virke¬≠lig giv¬≠er ekko i evighe¬≠den. Som for eksem¬≠pel ved at gen¬≠forene Russkij Mir, den rus¬≠siske ver¬≠den. Gideons kom¬≠men¬≠tar fik mig til at t√¶nke p√• Zar Ivan IV eller, som vi kender ham i Vesten; Ivan den Gru¬≠somme. Efter at have bese¬≠jret mon¬≠gol¬≠erne og reformeret sit rige, grund¬≠lagde han Rus¬≠lands f√łrste hem¬≠melige poli¬≠ti, kendt som Opritjn¬≠i¬≠na. Medlem¬≠merne af dette broder¬≠skab hed Opritjni¬≠ki, og if√łlge mytolo¬≠gien var de kl√¶dt i sort, red p√• sorte heste, og p√• sadlerne hang der et hun¬≠de¬≠hoved og en kost ‚Äď som sym¬≠bol¬≠er p√•, at de var ude for at sniffe sig frem til zarens fjen¬≠der og feje dem v√¶k. Og med disse slaviske ring√•n¬≠der som sit v√•ben slap Ivan den Gru¬≠somme en b√łlge af ter¬≠ror l√łs i Rus¬≠land. V√¶rst gik det ud over byen Nov¬≠gorod, en vel¬≠drevet og √•ben by med et rigt han¬≠del¬≠sliv og tal¬≠rige forbindelser til Vesten. S√• rig en by var Nov¬≠gorod, at de ikke var afh√¶ngige af Mosk¬≠va. Men hvad Ivan IV ikke kunne kon¬≠trollere, kunne han ikke tol¬≠ere, og i 1570 gen¬≠nem¬≠f√łrte han med sit pri¬≠vate ter¬≠rorko¬≠rps, hvad der er kendt som Mas¬≠sakren i Nov¬≠gorod. Myrderierne stod p√• i fem uger og kost¬≠ede op mod 12.000 borg¬≠ere livet, og Nov¬≠gorod blev aldrig rigtigt det samme igen. N√•r man h√łr¬≠er og l√¶s¬≠er om, hvorledes Putin i √•re¬≠vis har v√¶ret besat af Ukraine, kan jeg ikke lade v√¶re med at t√¶nke p√•, at han lidt ser p√• Kyiv, som Zar Ivan IV s√• p√• Nov¬≠gorod; en by, der skal s√¶ttes p√• plads og tvinges under fode en gang for alle. 

So long

Farewell

Auf Wiedersehen

Adieu ūüĎčūüŹľ

Som guver¬≠nan¬≠ten Maria syn¬≠ger i musi¬≠calen The Sound of Music. Jeg er tilbage om en uge, og ha‚Äô det godt s√• l√¶nge. 

Mvh, Mads Br√ľg¬≠ger, chefredak¬≠t√łr, Frihedsbrevet