Fri Mads #42: Hvorfor er vi alle i fare? ūüėĪ


Her er der en lydafspiller

Men f√łr du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverand√łr.

Den alarmistiske over¬≠skrift er ikke min egen. Det var over¬≠skriften p√• det sid¬≠ste inter¬≠view, som den ital¬≠ienske filmin¬≠struk¬≠t√łr, digter og for¬≠fat¬≠ter Pier Pao¬≠lo Pasoli¬≠ni gav tilbage i novem¬≠ber m√•ned 1975, kun f√• timer f√łr han blev fun¬≠det myrdet p√• en strand ved det tyrrhenske hav. Han var n√łgen, han var blevet k√łrt over flere gange med sin egen bil, hans testik¬≠ler var blevet knust med en met¬≠al¬≠stang, og s√• var der blevet h√¶ldt ben¬≠zin p√• liget og sat ild til det. 

Svaghed er provokerende 

Her i 100-√•ret for Pasoli¬≠n¬≠is f√łd¬≠sel for¬≠bliv¬≠er mordet p√• ham uop¬≠klaret, og i den forbindelse er det tankev√¶kkende, at Pasoli¬≠ni selv insis¬≠terede p√•, at det sid¬≠ste inter¬≠view, han endte med at give, netop skulle have denne rubrik. N√•r jeg bringer det p√• banen her, er det for¬≠di sp√łrgsm√•let desv√¶rre er lige s√• aktuelt i dag, som det var i Pasoli¬≠n¬≠is Ital¬≠ien, der den¬≠gang var midt i en lav¬≠in¬≠ten¬≠siv borg¬≠erkrig med ter¬≠ror¬≠grup¬≠per fra b√•de det yder¬≠ste h√łjre og det yder¬≠ste ven¬≠stre, samt en kon¬≠stant trussel om at det hele ville slutte i et atomragnarok. 

Lige nu og her tror jeg, det bed¬≠ste svar p√• Pasoli¬≠n¬≠is sted¬≠seg¬≠r√łnne sp√łrgsm√•l om, hvor¬≠for vi alle er i fare, kom¬≠mer fra den tidligere amerikanske forsvarsmin¬≠is¬≠ter Don¬≠ald Rums¬≠feld. I jan¬≠u¬≠ar 2006 gav han nem¬≠lig et inter¬≠view til ABC News, hvor han sagde, at ‚Äúsvaghed er pro¬≠vok¬≠erende‚ÄĚ. Kon¬≠tek¬≠sten var Iraks dav√¶rende dik¬≠ta¬≠tor Sad¬≠dam Hus¬≠sein, der fort¬≠sat¬≠te med at dri¬≠ve g√¶k med FN‚Äôs v√•benin¬≠spek¬≠t√łr¬≠er. Grun¬≠den til, at Sad¬≠dam turde at udfor¬≠dre USA og det inter¬≠na¬≠tionale sam¬≠fund, var, at han fornemmede svaghed fra Vestens side, mente Don¬≠ald Rums¬≠feld og fort¬≠sat¬≠te s√•: 

‚ÄúAlt, hvad jeg kan sige, er, at hvis his¬≠to¬≠rien har l√¶rt os noget, s√• er det, at svaghed tilskyn¬≠der folk til at g√łre ting, de ellers ikke ville g√łre. Den frem¬≠gangsm√•de, som g√•r i ret¬≠ning af, at man ikke m√• g√łre Sad¬≠dam ked af det eller vred, for¬≠di s√• kan han finde p√• at g√łre noget, svar¬≠er til at fodre en alli¬≠ga¬≠tor med det h√•b, at den spis¬≠er dig til sidst.‚ÄĚ 

Der kan med rette v√¶re delte meninger om Don¬≠ald Rums¬≠feld, men hvad end man men¬≠er om man¬≠den, tager jeg hat¬≠ten af for denne udtalelse. Hvad, jeg tror, er, at Vladimir Putin og hans inderkreds i sti¬≠gende grad hen¬≠over de sen¬≠este tyve √•r har opfat¬≠tet Vesten som v√¶rende kraftes¬≠l√łs, dekadent og han¬≠dlingslam¬≠met, og denne opfat¬≠telse af en tilt¬≠a¬≠gende sv√¶kkelse af Vesten har vir¬≠ket som en sire¬≠ne¬≠sang p√• klep¬≠tokrater¬≠ne i Kreml. S√• meget, at Putin til sidst var n√łdt til at han¬≠dle p√• det. En anden fork¬≠lar¬≠ing kan v√¶re, at Putin sim¬≠pelthen er bange for svaghed, lige¬≠som den kon¬≠tro¬≠ver¬≠sielle ital¬≠ienske for¬≠fat¬≠ter Curzio Mala¬≠parte i sin roman Kaput skriv¬≠er enormt inter¬≠es¬≠sant om, at det, som nazis¬≠terne frygt¬≠ede mest i hele ver¬≠den, var svage men¬≠nesker. Under alle omst√¶ndighed¬≠er er der tilsyneladende en geopoli¬≠tisk lovm√¶s¬≠sighed, som dik¬≠ter¬≠er, at svaghed er pro¬≠vok¬≠erende, og s√• l√¶nge Vesten ikke ihukom¬≠mer denne grimme, m√łrke og gam¬≠le sand¬≠hed, er vi alle i fare. √Öh ja, selvf√łl¬≠gelig er der ogs√• kli¬≠makrisen, men i forhold til truslen om den evige atom¬≠v¬≠in¬≠ter forekom¬≠mer antallet af vin¬≠d¬≠m√łller √¶rligt talt som en bagatel. 

En gammel hat kaldet corona ūüé©

Hermed velkom¬≠men til mit nyheds¬≠brev num¬≠mer 42. Egentlig havde jeg lovet mig selv, at jeg ikke ville skrive om kri¬≠gen i Ukraine, for folk, som de er flest, er ved at n√• til et m√¶thed¬≠spunkt med doom scrolling. S√• hellere s√¶tte den glade fod for¬≠rest og skrive om noget, der f√•r smilet frem hos os alle. Jeg ved ikke med jer, men n√•r jeg selv skal hygge mig, s√•dan rigtigt dejligt hygge mig, v√¶l¬≠ger jeg til hver en tid debat¬≠ten om for¬≠mod¬≠ede lang¬≠varige bivirkninger fra coro¬≠na-vac¬≠cin¬≠erne. Der¬≠for har jeg inter¬≠viewet den amerikanske immunolog og kr√¶ft¬≠forsker William J. Mur¬≠phy, som har gjort en sp√¶n¬≠dende opdagelse desang√•ende. Ovenik√ł¬≠bet er emnet aktuelt, for i disse dage er det pr√¶¬≠cis to √•r siden, at Dan¬≠mark blev lukket ned. S√• det skriv¬≠er jeg om, og s√• kom¬≠mer jeg selvf√łl¬≠gelig med et vue over de mange gode ting og sager, som Fri¬≠heds¬≠brevet vil gl√¶de sine betal¬≠ende medlem¬≠mer med i denne uge. 

S√• skal der s√¶lges op ūüí™ūüŹľ

Apro¬≠pos hylde¬≠var¬≠er, vil jeg gerne hen¬≠lede opm√¶rk¬≠somhe¬≠den p√•, at vi l√łbende byg¬≠ger til i vores kat¬≠a¬≠log med pod¬≠casts. Der er lige udkom¬≠met nyt afs¬≠nit i serien om M√¶rsks m√łrke hem¬≠me¬≠lighed og serien om kri¬≠gen i Ukraine med Flem¬≠ming Rose og Sofie Fr√łkj√¶r k√łr¬≠er jo bare deru¬≠dad, sen¬≠est med et pro¬≠gram om, hvem Putin mon r√•d¬≠f√łr¬≠er sig med? Her¬≠til kom¬≠mer s√•, at vi senere p√• ugen har pre¬≠miere p√• en f√łl¬≠je¬≠ton i gen¬≠ren true crime. Lige nu og her kan jeg ikke skrive andet, end at det er opsigtsv√¶kkende godt, og selvom jeg som super¬≠bruger af true crime p√• lyd er s√¶rde¬≠les godt vant, har vi noget p√• vej, som virke¬≠lig har f√•et mig til at sp√¶rre √łjnene op. 

Nu vil jeg ikke tease mere, men blot sige, at hvis du er typen, der stadig ikke har meldt dig ind i Fri¬≠heds¬≠brevet, men blot l√¶s¬≠er eller lyt¬≠ter med her, for¬≠di du fort¬≠sat er nys¬≠ger¬≠rig p√•, om Fri¬≠heds¬≠brevet mon er noget for dig, s√• er tiden kom¬≠met, hvor du skal have fat i muld¬≠varpe¬≠skindet. I det hele taget kan jeg se, n√•r jeg sl√•r det lange lys til, at vi har ind¬≠hold p√• vej frem mod som¬≠meren, som vil l√łfte Fri¬≠heds¬≠brevet op p√• et niveau, der trodser mine vildeste for¬≠vent¬≠ninger. Det synes jeg ikke, du skal g√• glip af, og desu¬≠den er jeg sikker p√•, at du kan se pointen i at give en hes¬≠tesko til et nyhedsme¬≠die, der prin¬≠cip¬≠ielt siger nej til medi¬≠est√łtte og annon¬≠cer. For jo flere rigtigt frie og uafh√¶ngige medi¬≠er vi har, jo bedre ‚Äď ikke sandt? 

Antistoffer mod antistoffer ūü¶†

Som faste l√¶sere af mit nyheds¬≠brev vil vide, har jeg f√łr br√¶ndt nallerne p√• at skrive om for¬≠mod¬≠ede lang¬≠varige bivirkninger fra vac¬≠cin¬≠erne mod coro¬≠na. Fak¬≠tisk er jeg n√•et til den kon¬≠klu¬≠sion, at det farlig¬≠ste, man over¬≠hovedet kan skrive om i disse tider, er vac¬≠cin¬≠erne. Nu vover jeg s√• pelsen igen, for jeg ved¬≠bliv¬≠er med at have ondt af de men¬≠nesker, der siger, at de d√łjer med for¬≠mod¬≠ede lang¬≠varige bivirkninger fra vac¬≠cin¬≠erne. Dels for¬≠di at sund¬≠hedsv√¶senet ikke rigtigt vil kendes ved dem, men ogs√• for¬≠di udskamnin¬≠gen af anti¬≠vaxxerne har gjort det hele end¬≠nu v√¶rre. For selvom disse men¬≠nesker ikke er imod vac¬≠cin¬≠er, er de forst√•eligt nok skr√¶k¬≠slagne for at blive opfat¬≠tet som s√•dan. Her har medierne en s√¶rlig rolle at spille, men desv√¶rre har dan¬≠sk presse ikke rigtigt v√¶ret sin opgave vok¬≠sen. I hvert fald kom¬≠mer det ikke bag p√• mig, at jeg er den f√łrste danske jour¬≠nal¬≠ist, der har inter¬≠viewet den amerikanske immunolog og kr√¶ft¬≠forsker William J. Murphy. 

Sam¬≠men med sin kol¬≠le¬≠ga Dan L. Lon¬≠go har dok¬≠tor Mur¬≠phy skrevet den opsigtsv√¶kkende artikel A Pos¬≠si¬≠ble Role for Anti-idio¬≠type Anti¬≠bod¬≠ies in SARS-CoV¬≠‚ÄĎ2 Infec¬≠tion and Vac¬≠ci¬≠na¬≠tion, som blev bragt i The New Eng¬≠land Jour¬≠nal of Med¬≠i¬≠cine den 27. jan¬≠u¬≠ar 2022. Sagt p√• men¬≠neske¬≠sprog er de to forskere kom¬≠met p√• sporet af, at de RNA-vac¬≠cin¬≠er, der gives mod coro¬≠na, i sj√¶ldne til¬≠f√¶lde kan fremkalde en per¬≠ma¬≠nent krisetil¬≠stand i immun¬≠forsvaret, ogs√• kaldet for autoim¬≠mu¬≠nitet. Mere med¬≠i¬≠cin¬≠sk for¬≠muleret ‚Äď med en lang s√¶t¬≠ning ‚Äď han¬≠dler det om en sit¬≠u¬≠a¬≠tion, hvor krop¬≠pen dan¬≠ner anti¬≠stof¬≠fer mod spike¬≠pro¬≠teinet p√• coro¬≠n¬≠avirus (Ab1), men ogs√• dan¬≠ner anti¬≠stof¬≠fer mod anti¬≠stof¬≠ferne (Ab2) ‚Äď og disse Ab2-anti¬≠stof¬≠fer kan p√• den m√•de ligne den oprindelige ska¬≠be¬≠lon, spike¬≠pro¬≠teinet, og dermed binde sig til de samme cellere¬≠cep¬≠tor¬≠er som coro¬≠n¬≠avirus og udl√łse et angreb fra krop¬≠pens immun¬≠celler mod disse celler, for¬≠di immun¬≠cellerne tror, at cellerne er angre¬≠bet med coro¬≠n¬≠avirus. Ab2-anti¬≠stof¬≠ferne kan blive i krop¬≠pen l√¶nge efter, at selve spike¬≠pro¬≠teinet er v√¶k, og det vil sige, at der kan blive tale om et ved¬≠varende og lang¬≠varigt angreb fra immun¬≠forsvaret p√• krop¬≠pens egne celler. Og s√• har vi bal¬≠laden. If√łlge dok¬≠tor Mur¬≠phy tyder det p√•, at de to forskere har fat i den lange ende her, men hvad, der er sv√¶rt at sige noget om, er, hvor mange der er ramt af prob¬≠lemet og i for¬≠l√¶n¬≠gelse her¬≠af, hvor¬≠dan man behan¬≠dler det. 

Det har jeg talt med dok¬≠tor Mur¬≠phy om, men f√łrst vil jeg lige under¬≠strege, at han alt¬≠s√• ikke er en eller anden til¬≠f√¶ldig sofa-immunolog, som jeg lige har tryl¬≠let frem til lej¬≠lighe¬≠den. Han har fors¬≠ket i immun¬≠forsvaret i forhold til kr√¶ft¬≠be¬≠han¬≠dling i mere end 30 √•r og har v√¶ret direk¬≠t√łr ved USA‚Äôs Nationale Can¬≠cer Insti¬≠tut. I dag er han ansat som forsker hos UC Davis Med¬≠ical Cen¬≠ter under Uni¬≠ver¬≠si¬≠ty of Cal¬≠i¬≠for¬≠nia i Cal¬≠i¬≠forniens hov¬≠ed¬≠stad Sacramento. 

‚ÄúJeg er selv pro-vac¬≠cine og er b√•de blevet vac¬≠cineret og boost¬≠et, men jeg er opm√¶rk¬≠som p√• den risiko, man l√łber, n√•r man bliv¬≠er vac¬≠cineret,‚ÄĚ siger dok¬≠tor Mur¬≠phy til Fri¬≠heds¬≠brevet og forts√¶tter: 

‚ÄúVores forskn¬≠ingspa¬≠pir blev bragt online i novem¬≠ber 2021 og kom ud p√• print i jan¬≠u¬≠ar 2022. Forsinkelsen skyldtes, at vi fik to reak¬≠tion¬≠er fra kol¬≠le¬≠gaer, som vi skulle svare p√• f√łrst. Det ene svar bekr√¶ft¬≠ede vores hypotese om, at der i visse til¬≠f√¶lde kan ske det, at immun¬≠forsvaret laver anti¬≠stof¬≠fer mod de anti¬≠stof¬≠fer, som vac¬≠ci¬≠nen har frem¬≠bragt, og hermed opst√•r der en autoim¬≠mun reak¬≠tion i krop¬≠pen. Respon¬≠sen p√• artiklen har v√¶ret overv√¶ldende. Jeg f√•r mails dagligt fra patien¬≠ter og l√¶ger, som skriv¬≠er, at de ogs√• har opdaget, hvad vi har opdaget. Hvad g√łr vi, sp√łrg¬≠er de igen og igen. Hvad g√łr vi, hvad g√łr vi? Jeg er slet ikke i tvivl om, at lang¬≠varige bivirkninger fra coro¬≠na-vac¬≠cin¬≠erne er et virke¬≠ligt f√¶nomen, og man er sn√¶ver¬≠synet, hvis man ikke vil erk¬≠ende det. Lang¬≠varig covid er et kendt og vel¬≠doku¬≠menteret f√¶nomen, s√• lige¬≠som vi allerede nu ved, at vac¬≠cin¬≠er mod coro¬≠na i sj√¶ldne til¬≠f√¶lde kan med¬≠f√łre alvorlige, kort¬≠varige bivirkninger, giv¬≠er det udm√¶r¬≠ket mening, hvis der ogs√• er alvorlige, lang¬≠varige bivirkninger fra vac¬≠ci¬≠na¬≠tio¬≠nen. Jeg vil gerne under¬≠strege, at jeg grundl√¶ggende betragter vac¬≠cin¬≠erne som sikre, men sikker¬≠hed skal altid m√•les op imod den risiko, man l√łber, n√•r man tager dem. Selv vand kan v√¶re usikkert, hvis man drikker nok af det. I forhold til can¬≠cer, som jeg har fors¬≠ket meget i, kig¬≠ger vi altid p√• sikker¬≠hed i forhold til risiko. Hvor gam¬≠mel er patien¬≠ten? Hvis det er en √¶ldre patient i forhold til en yngre, er vi m√•ske mere kon¬≠ser¬≠v¬≠a¬≠tive med, hvor¬≠dan vi behan¬≠dler med kemoter¬≠api. I forhold til pan¬≠demien over¬≠steg forde¬≠lene ved vac¬≠cin¬≠erne helt klart risikoen, men nu hvor pan¬≠demien er under kon¬≠trol, giv¬≠er det god mening lige at gen¬≠overve¬≠je det hele. Der har jo v√¶ret et enormt poli¬≠tisk pres for at f√• alle vac¬≠cineret, for selve pointen med vac¬≠cin¬≠er er, at man skal have hele befolknin¬≠gen med for at opn√• flokim¬≠mu¬≠nitet. Ski¬≠bet var ved at synke, der¬≠for tog vi vac¬≠cin¬≠erne, og nu sid¬≠der vi ude p√• havet i en red¬≠nings¬≠fl√•de og b√łr tage en ser¬≠i√łs snak om, hvor¬≠dan vi kom¬≠mer videre her¬≠fra. Her vil jeg gerne pege p√•, hvor lidt vi ved. Vi ved for eksem¬≠pel stadig ikke, hvad der g√łr, at et f√•tal af dem, der er blevet vac¬≠cineret, udvikler inflam¬≠ma¬≠toriske hjertesyg¬≠domme. Hvad vi har brug for er en meget mere pos¬≠i¬≠tiv atti¬≠tude fra det med¬≠i¬≠cinske sam¬≠funds side. Fra poli¬≠tisk hold skubbes der stadig imod, at man forsker i dette emne, og vi har fort¬≠sat ikke en cen¬≠tral myn¬≠dighed, der sam¬≠ler resul¬≠tater¬≠ne og s√łrg¬≠er for, at de bliv¬≠er videre¬≠formi¬≠dlet. Det skaber b√•de mist¬≠il¬≠lid og en f√łlelse af hj√¶lpel√łshed hos patien¬≠terne. Det er som om, at det med¬≠i¬≠cinske sam¬≠fund ikke til fulde har erk¬≠endt, at de her vac¬≠cin¬≠er er kom¬≠met for at blive, samt at de √¶ndr¬≠er sig i takt med, at virus muter¬≠er. Hvor meget skal vi vac¬≠cinere, hvor tit skal vi vac¬≠cinere? I stedet for at v√¶re proak¬≠tive er vi reak¬≠tive. Indtil nu har forsknin¬≠gen udelukkende v√¶ret fokuseret p√• de kort¬≠varige bivirkninger, som for eksem¬≠pel inflam¬≠ma¬≠toriske hjertesyg¬≠domme eller en anafy¬≠lak¬≠tisk strak¬≠sreak¬≠tion. Alt¬≠s√• kort¬≠varige bivirkninger, som ram¬≠mer en meget, meget lille del af befolknin¬≠gen, Men sp√łrgsm√•let om bivirkninger p√• lang sigt har slet ikke v√¶ret stud¬≠eret end¬≠nu. Man kan ikke sige, at bare for¬≠di man ikke ser flere bivirkninger p√• kort sigt, s√• kan man ekstrapol¬≠ere sig frem til, at s√• er vac¬≠cin¬≠erne ogs√• sikre p√• lang sigt. Der er brug for flere studi¬≠er, som tager dette emne meget ser¬≠i√łst. Prob¬≠lemet er, at for¬≠di virus spred¬≠er sig til alle dele af krop¬≠pen, er det meget sv√¶rt at afg√łre om en lidelse skyldes en virus¬≠in¬≠fek¬≠tion, man m√•ske ikke engang ved, at man har haft, ver¬≠sus en bivirkn¬≠ing fra vac¬≠ci¬≠nen. L√¶g der¬≠til, at vi taler om symp¬≠tomer, der kan v√¶re meget sv√¶re at ind¬≠kredse sam¬≠men¬≠lignet for eksem¬≠pel med en syg¬≠dom som kr√¶ft, hvor vi klart kan se den, hvor vi ogs√• kan se, n√•r den er v√¶k igen, eller hvis den er vendt tilbage. Hvis vi taler om symp¬≠tomer som tr√¶thed eller nerve¬≠bet√¶n¬≠delse, bliv¬≠er det meget sv√¶rt at afg√łre, hvad der skyldes vac¬≠ci¬≠nen sam¬≠men¬≠lignet med symp¬≠tomer p√• lang¬≠varig covid eller psyko¬≠so¬≠ma¬≠tiske lidelser. Der¬≠for f√łler jeg meget st√¶rkt, at vi man¬≠gler helt basal forskn¬≠ing i vac¬≠cin¬≠erne for at forst√•, hvad de g√łr ved immun¬≠forsvaret. Et stort prob¬≠lem i den forbindelse er, om vi kan stole p√•, at med¬≠i¬≠c¬≠i¬≠nal¬≠fir¬≠maerne del¬≠er alle deres data med os. Jeg stam¬≠mer fra aca¬≠d¬≠e¬≠m¬≠i¬≠ca, og jeg har ingen skin in the game. Jeg vil bare gerne forske, men er man totalt objek¬≠tiv, n√•r man har et pro¬≠dukt, man skal s√¶lge? Alle kan se min data, alt er offentligt, men det er ikke til¬≠f√¶ldet med med¬≠i¬≠c¬≠i¬≠nal¬≠fir¬≠maerne. Et andet prob¬≠lemet er, at de forskn¬≠ingsmod¬≠eller, der anven¬≠des, typisk er baseret p√• tests p√• mus, men altid sunde, unge mus. I stedet burde vi bruge gam¬≠le mus, fede mus, autoim¬≠mune mus, for det vil give os et meget bedre billede af, hvor¬≠dan befolknin¬≠gen vil rea¬≠gere p√• vac¬≠cin¬≠erne. Vi skal v√¶re meget for¬≠sigtige med, at vi ikke ser, hvad vi ikke vil se. Hvis vi ikke ser giftighed, er det s√•, for¬≠di vores forskn¬≠ing udelukkende er baseret p√• sunde, unge mus i forhold til √¶ldre, overv√¶gtige mus? Men disse studi¬≠er er dyre at lave, og man kan ikke sige, at jeg m√¶rk¬≠er en overv√¶ldende opbakn¬≠ing. Pfiz¬≠er og Mod¬≠er¬≠na er ikke inter¬≠esseret i, at man under¬≠s√łger og sam¬≠men¬≠lign¬≠er deres vac¬≠cin¬≠er, s√• for mig er det en stor udfor¬≠dring at forske i det her. Vi er helt alene, med vores egne penge, og de vac¬≠cin¬≠er vi selv har skaf¬≠fet os. Vi laver de basale studi¬≠er nu, mens vi taler, med fede mus, forskel¬≠lige mus. Vi ved ikke, hvad vi kom¬≠mer til at se, men det kom¬≠mer til at tage m√•ned¬≠er, for hele pointen er jo, at det han¬≠dler om lang¬≠varige bivirkninger. Et prob¬≠lem i den forbindelse er, at mus ikke selv fort√¶ller dig, hvis de har det d√•rligt, for eksem¬≠pel om de har kvalme eller er tr√¶tte, s√• vi skal kigge p√• deres opf√łrsel m√•lt ud fra forskel¬≠lige para¬≠me¬≠tre, men vi vil stadig v√¶re i stand til at opdage det, hvis de udvikler autoim¬≠mune reak¬≠tion¬≠er. Jeg har ingen anelse om, hvor mange men¬≠nesker, der lid¬≠er af det her, kun anek¬≠do¬≠tiske bevis¬≠er i form af mails fra folk, der skriv¬≠er til mig, at de er ramt af det, men det er jo umuligt for mig at ver¬≠i¬≠fi¬≠cere, hvad de lid¬≠er af,‚ÄĚ lyder det fra dok¬≠tor Murphy. 

Hermed nok om vac¬≠cin¬≠er i denne omb√¶ring, men jeg fort¬≠s√¶t¬≠ter med at inter¬≠essere mig for emnet. Hvor¬≠for? For¬≠di det m√•ske er den vigtig¬≠ste jour¬≠nal¬≠is¬≠tiske his¬≠to¬≠rie overhovedet. 

Fri Finans

Redak¬≠tio¬≠nen bag nyheds¬≠brevet Fri Finans ser n√¶rmere p√• den inter¬≠na¬≠tionale gigant INEOS, som stat¬≠en har sendt adskil¬≠lige mil¬≠lion¬≠er i fav¬≠nen p√•. Desu¬≠den har de inter¬≠viewet man¬≠den bag den leg¬≠en¬≠dariske Piz¬≠za Hut-reklame med Gorbatjov. 

Fri Tænkning

I n√¶ste udgave af sit nyheds¬≠brev Fri T√¶nkn¬≠ing kig¬≠ger chefredak¬≠t√łr Flem¬≠ming Rose p√• to af Rus¬≠lands st√łrste for¬≠fat¬≠tere, som har skrevet fik¬≠tionsv√¶rk¬≠er om krig baseret p√• doku¬≠men¬≠tarisk materiale. 

Den ene er Lev Tol¬≠stoj, som i sin roman Krig og Fred fra 1867 gen¬≠neml¬≠yser Napoleons felt¬≠tog mod Rus¬≠land i 1812 og efter¬≠f√łl¬≠gende ned¬≠er¬≠lag. Tol¬≠stoj filosofer¬≠er i den forbindelse over, hvad det er, der dri¬≠ver historien. 

Samme sp√łrgsm√•l under¬≠s√łger nobel¬≠prisvin¬≠der Alek¬≠san¬≠dr Sol¬≠sjen¬≠it¬≠syn i sit doku¬≠men¬≠tariske mam¬≠mutv√¶rk om F√łrste Ver¬≠den¬≠skrig og Den Rus¬≠siske Rev¬≠o¬≠lu¬≠tion, Det R√łde Hjul, hvo¬≠raf kun f√łrste bind find¬≠es p√• dansk. 

Sol¬≠sjen¬≠it¬≠syn bland¬≠ede sig indtil sin d√łd i 2008 ogs√• i debat¬≠ten om forhold¬≠et mellem Rus¬≠land og Ukraine. 

Har de to gigan¬≠ter i rus¬≠sisk lit¬≠ter¬≠atur noget at sige til vores samtid og til Vladimir Putin? 

Fri Tid

I denne uges Fri Tid stiller Simon Jul skarpt p√• at sanke gr√łnt ude i naturen og is√¶r kul¬≠turen omkring det l√łsslup¬≠ne ram¬≠sl√łg, et f√¶nomen, ‚Äúder skiller van¬≠dene med god berettigelse,‚ÄĚ som Simon Jul skriv¬≠er. Den anden halvdel bag nyheds¬≠brevet Fri Tid, de anonyme gas¬≠tronomer kendt som de To Sultne Piger har dette p√• menu¬≠en: ‚ÄúVi har v√¶ret p√• restau¬≠rant Barr i Strandgade i K√łben¬≠havn ‚Äď vi har p√• fornem¬≠melsen, det er s√•dan en restau¬≠rant, ALLE mad tur¬≠is¬≠ter har som must try, s√• det skulle vi selvf√łl¬≠gelig ogs√• pr√łve. I Nomas gam¬≠le lokaler ūüôā Vi fik schnitzel!!!‚ÄĚ 

Fri Jihad

I dag udkom¬≠mer den nye udgave af vores nyheds¬≠brev Fri Jihad. Nyt, for¬≠di det fra nu af skrives af Kathrine Elmose J√łr¬≠gensen, der forsker i fremmed¬≠krigere og radikalis¬≠er¬≠ing ved K√łben¬≠havns Uni¬≠ver¬≠sitet. Hun skriv¬≠er: ‚ÄúMit f√łrste brev han¬≠dler om fan¬≠tasien om (hel¬≠lig) krig og om forskellen p√• at fors√łge at virke¬≠lig¬≠g√łre fan¬≠tasien ‚Äď for eksem¬≠pel ved at rejse til krigszo¬≠nen ‚Äď og at for¬≠blive i fan¬≠tasien. Deru¬≠dover han¬≠dler det om, hvad der sker, n√•r fan¬≠tasien punk¬≠teres, og hvad det kan f√łre med sig.‚ÄĚ 

Fri Hjul

Bas¬≠t¬≠ian Emil Gold¬≠schmidt, der skriv¬≠er vores ugentlige nyheds¬≠brev om cykel¬≠sport, har f√łl¬≠gende p√• tapetet i denne uge: 

‚ÄúI den for¬≠gangne uge blev der k√łrt pres¬≠tige¬≠fulde cykel¬≠l√łb i b√•de Frankrig og Ital¬≠ien. De to etapel√łb Paris-Nice og Tir¬≠reno-Adri¬≠ati¬≠co sat¬≠te sce¬≠nen for s√¶so¬≠nens f√łrste store opg√łr mellem sportens klasse¬≠mentsryt¬≠tere. Jonas Vinge¬≠gaard og Tadej Pogacar genop¬≠tog deres duel fra sid¬≠ste √•r i Appen¬≠nin¬≠ernes bjerge, og Pri¬≠moz Roglic og Wout van Aert ledte Jum¬≠bo-Vis¬≠mas offen¬≠siv an i det tra¬≠di¬≠tion¬≠srige franske l√łb. Det hele synes at fun¬≠gere som et intenst anslag frem mod som¬≠merens kul¬≠mi¬≠na¬≠tion med Tour de France-starten i Dan¬≠mark. Pogacar virk¬≠er uovervin¬≠delig, men de to hold¬≠kam¬≠mer¬≠ater Vinge¬≠gaard og Roglic kan med en f√¶lles offen¬≠siv, n√•r de atter k√łr¬≠er l√łb sam¬≠men, udfor¬≠dre sloveneren. Pogacar udtalte selv efter sin etape¬≠se¬≠jr p√• det leg¬≠en¬≠dariske ste¬≠jle bjerg Monte Carpeg¬≠na i l√łrdags: ‚ÄėThings are going great, I can‚Äôt com¬≠plain‚Äô. Det min¬≠der mig om Karen Blix¬≠ens lin¬≠je fra Den afrikanske farm, som jeg hold¬≠er meget af: ‚ÄėHer i denne h√łje Luft trak man Vejret let og indaand¬≠ede et vildt Haab, som Vinger. I H√łj¬≠lan¬≠det vaagnede man om Mor¬≠ge¬≠nen og t√¶nk¬≠te: Nu er jeg der, hvor jeg skal v√¶re.‚Äô‚ÄĚ 

Fri Hjul udkom¬≠mer p√• ons¬≠dag, og sig mig s√• lige, hvor mange andre sport¬≠sjour¬≠nal¬≠is¬≠ter, der citer¬≠er Karen Blix¬≠en, n√•r de skriv¬≠er om cykling? 

Fri Spark ‚öĹÔłŹ

Hov¬≠ed¬≠his¬≠to¬≠rien i den kom¬≠mende uges Fri Spark bliv¬≠er et portr√¶t af Ukraines st√łrste bidrag til udviklin¬≠gen af mod¬≠erne fod¬≠bold; Dynamo Kiev ‚ÄĒ og Sov¬≠jet-tr√¶neren Valeriy Lobanovskyi, der d√łde 63 √•r gam¬≠mel i 2002. Han var t√¶t p√• at g√• blikkenslagerve¬≠jen, men i stedet udviklede han tre Bal¬≠lon d‚ÄôOr-vindere, vandt to europ√¶iske klubti¬≠tler og, nok s√• v√¶sentligt, banede vejen for den brug af data i tr√¶n¬≠erg¬≠ernin¬≠gen, der er s√• udbredt i dag. 

Hvad jeg ellers g√•r og t√¶nker p√•? ūü§Ē

1ÔłŹ‚É£ Hvad, mange danskere ikke ved, er, at vi har en statsmin¬≠is¬≠ter, som godt kan lide, n√•r det lige er lidt finere. For eksem¬≠pel kan hun godt lide sm√łr¬≠re¬≠br√łd, men hvis hun ikke sm√łr¬≠er det selv til sine f√łl¬≠gere p√• Insta¬≠gram, m√• det gerne v√¶re fra Aamanns, som jo laver det fineste og dyreste sm√łr¬≠re¬≠br√łd i byen. Hvor vil jeg s√• hen med det? Jo, efter absurd lang ven¬≠tetid har Fri¬≠heds¬≠brevet f√•et aktind¬≠sigt i statsmin¬≠is¬≠ter Mette Fred¬≠erik¬≠sens stats¬≠bes√łg i Indi¬≠en i okto¬≠ber 2021. Der er ikke det store at komme efter, men jeg bider alligev¬≠el m√¶rke i, at hun og f√łrste¬≠man¬≠den Bo Teng¬≠berg begge fl√łj p√• busi¬≠ness class for 36.000 kro¬≠ner per n√¶se. Det skal selvf√łl¬≠gelig v√¶re dem vel undt, for hun er jo vores statsmin¬≠is¬≠ter, og Bo Teng¬≠berg er gift med hende. Og de har sikkert sid¬≠det og nydt livet sam¬≠men, de to, og n√•r man fly¬≠ver interkon¬≠ti¬≠nen¬≠talt med KLM p√• busi¬≠ness class, f√•r man ovenik√ł¬≠bet nogle sm√•, herlige porcel√¶n¬≠shuse fyldt med √¶gte hol¬≠land¬≠sk gin, som man kan sid¬≠de og hygge sig med. Foru¬≠den alle de andre l√¶kkerier, som KLM tilby¬≠der deres fineste pas¬≠sager¬≠er. Som for eksem¬≠pel dejlig mad tilberedt af top¬≠kokke og et udvalg af de bed¬≠ste vine. 

De var dog ikke alene oppe i spid¬≠sen af fly¬≠et, for med p√• busi¬≠ness class var ogs√• Mette Fred¬≠erik¬≠sens best friend for¬≠ev¬≠er, departe¬≠mentschef Bar¬≠bara Ber¬≠telsen, samt Mar¬≠tin Juste¬≠sen, der jo afl√łste Mar¬≠tin Rossen som stab¬≠schef, og to min¬≠dre fremtr√¶¬≠dende embedsm√¶nd. De har for¬≠mentlig ogs√• sid¬≠det og prokrastineret den med hver deres Delft Blue House med Young Dutch Bols Jen¬≠ev¬≠er i. 

Alt¬≠sam¬≠men sk√łnt og fred v√¶re med det, men hvad, der bare g√łr det hele lidt sjovt, er, at p√• samme fly¬≠vn¬≠ing havde Mette Fred¬≠erik¬≠sen fire andre embedsm√¶nd fra Statsmin¬≠is¬≠teri¬≠et med p√• sl√¶b, heri¬≠b¬≠landt Mette Fred¬≠erik¬≠sens per¬≠son¬≠lige sekret√¶r, den ledende press¬≠esekret√¶r og en kon¬≠torchef, men de var ikke oppe p√• busi¬≠ness class sam¬≠men med Mette, Bo, Bar¬≠bara og Mar¬≠tin. De var i stedet blevet forvist til mon¬≠key class sam¬≠men med de almin¬≠delige rejsende. Hvilket lidt min¬≠der mig om sce¬≠nen fra fil¬≠men Alene Hjemme (1990), hvor for√¶l¬≠drene rejs¬≠er til Paris p√• f√łrste klasse, mens deres b√łrn sid¬≠der omme bagi, p√• de bil¬≠lige r√¶kker. 

P√• s√•dan en fly¬≠vn¬≠ing er der jo god tid til at sam¬≠le tankerne, og lign¬≠er det ikke lidt en tanke, at Mette Fred¬≠erik¬≠sen under¬≠ve¬≠js har l√łftet et glas cham¬≠pagne, sip¬≠pet en t√•r, og t√¶nkt p√• det, som optager hende aller¬≠mest i hele ver¬≠den, nem¬≠lig lighed? Tilbage i april 2017 gav hun i hvert fald en tale i Odense, hvor hun slog fast, at Socialdemokrati¬≠ets top¬≠pri¬≠or¬≠itet de n√¶ste tyve √•r er at bek√¶mpe ulighe¬≠den: ‚ÄúDet, der er vigtigst for os f√łrst, er lighed. At vi grundl√¶ggende tror p√•, at det er vores vigtig¬≠ste opgave at sikre, at vores b√łrn har lige mulighed¬≠er,‚ÄĚ sagde Mette Fred¬≠erik¬≠sen if√łlge Berlingske. 

Har hun mon t√¶nkt p√• det, p√• vej til Indi¬≠en p√• busi¬≠ness class, og er hun s√• kom¬≠met i tanke om noget uop¬≠s√¶t¬≠teligt vigtigt omkring, hvor¬≠dan man bek√¶m¬≠per denne for¬≠bistrede, dumme dumme ulighed. Noget, som hun lige skulle have l√¶s¬≠set af til en af sine mere laver¬≠est√•ende hj√¶lpere for s√• at opdage, at hov, han eller hun sid¬≠der jo l√¶n¬≠gere nede i fly¬≠et, sam¬≠men med alle fjolserne? I s√• fald ville det have v√¶ret et meget sigende √łje¬≠b¬≠lik, som jeg sagtens kan se for mig. 

2ÔłŹ‚É£ Et andet fun fact fra Mette Fred¬≠erik¬≠sens rejse til Indi¬≠en er, at statsmin¬≠is¬≠terens og Bo Teng¬≠bergs og resten af den danske del¬≠e¬≠ga¬≠tions ophold p√• luk¬≠sushotellerne Hotel ITC Mau¬≠rya i New Dehli og Hotel Oberoi i Agra blev betalt af de indiske skat¬≠te¬≠borg¬≠ere. Indi¬≠en k√¶m¬≠per i √łvrigt fort¬≠sat med ekstrem fat¬≠tig¬≠dom, og cir¬≠ka seks pro¬≠cent af befolknin¬≠gen, omtrent 84 mil¬≠lion¬≠er men¬≠nesker, m√• klare sig for under to dol¬≠lars om dagen. Bare lige for at s√¶tte det hele i relief. 

Namaste ūüôŹūüŹĽ

Som man siger i Indi¬≠en. Hermed slut¬≠ter mit nyheds¬≠brev num¬≠mer 42, og jeg er tilbage om en uge. Tak for¬≠di du l√¶ste eller lyt¬≠tede med. 

Mvh, Mads Br√ľg¬≠ger, chefredak¬≠t√łr, Frihedsbrevet