Fri Mads #49: Åndsboller i karry 🤪
Man ser det for sig: Med tårerne trillende ned af kinderne sætter Benny Engelbrecht (S) sig til tastaturet og skriver følgende på Facebook: “Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg lige har fældet en tåre. Det havde jeg slet ikke forventet, men at politik er et hårdt sted, ved vi jo begge. Tak for de mange ting, vi har nået at lave sammen, og tak for altid at være en ven og kammerat.”
Den “ven og kammerat”, som åndsbollen Engelbrecht henvender sig til her, er justitsminister Nick Hækkerup, som efter at have villet bekæmpe unges druk nu hellere vil være direktør for Bryggeriforeningen. Jeg gentager: Nick Hækkerup veksler sit job som justitsminister til en stilling som direktør for Bryggeriforeningen. Lidt som hvis man frivilligt gik fra at være direktør for rederiet Mærsk til at være chef for Danmarks mindste færge; MF Færgehans, der besejlede ruten mellem Stige og Bogø. Og tænk, hvis man i den forbindelse gik ud og sagde, at “det ikke er jobbet som Mærsk-direktør, der skubber – det er jobbet som Færgehans-chef, der trækker.” Folk, som de er flest, ville jo tro, at man var blevet skingrende skør, men indenfor dansk politik sidder der sjovt nok analytikere som Hans Engell klar til at sige til P1 Morgen, at han vurderer, at Nick Hækkerup “simpelthen er blevet slidt, og gerne vil have en kortere arbejdsdag”.
På Facebook, Socialdemokratiets foretrukne medie for den demokratiske samtale, skriver Hækkerup endvidere, at han “gennem den seneste tid har kunnet mærke en voksende trang til at blive udfordret på nye måder.” Og det skulle altså komme fra en justitsminister, som i den seneste tid både har jongleret ulovlig logning af danskernes teledata, et langtidslejemål af fængselsceller i Kosovo, Syrien-børnene, mink-skandalen (med de forseglede kuverter som et hidtidigt højdepunkt i kategorien ‘politisk gak gak’) samt landsforræder-sagerne mod FE-chefen Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen (V). Sjældent har en justitsminister været så “udfordret på nye måder”, som Nick Hækkerup har været det. I forlængelse heraf må man sige, at hvis jobbet som direktør for Bryggeriforeningen byder på nye udfordringer, der bare tilnærmelsesvis matcher, hvad Nick Hækkerup har bakset med i den seneste tid; ja, så er Bryggeriforeningen et sandt galehus.
Som sådan hviler der et skær af panik og flugt over handlingen. Har vi at gøre med en mand, der bare skulle ud nu – nu, nu, nu – som en flagermus ud af Helvede. Og hvis det er sandt, hvad er det mon så, som Nick Hækkerup har set, der har fået ham til at række ud efter et af de mest ordinære jobopslag på Altinget? Det må være noget meget mørkt, meget ondt og meget råddent. Måske har han endda set den grusomme hemmelighed, der gemmer sig i det inderste af Socialdemokratiet, og som holder statsminister Mette Frederiksen vågen om natten? Imens, oppe i himlen hos den store bartender, sidder hans salige bedstefar, Per Hækkerup, og undrer sig over, hvorfor hans barnebarn hellere vil være en fedtet lobbyist for en lillebitte interesseorganisation end justitsminister for hele kongeriget. Han forstår det slet ikke – og han var ovenikøbet særdeles glad for øl.
Bemærk i øvrigt, at Nick Hækkerup har meldt ud, at han fremover ikke kommer til at kommentere på sager fra sin ministertid. Det må den nye justitsminister Mattias Tesfaye tage sig af.
Kognitiv dissonans
Men nok om det. Lad os hellere kigge frem, som de siger. Foran os venter nemlig en aldeles forrygende uge, og helt i Mette Frederiksens ånd har jeg tænkt mig at tage ansvar på ugen, her i mit nyhedsbrev nummer 49. Jeg skriver om Anders Krab-Johansen – men kun for en kort bemærkning! – og så skriver jeg om den nye podcast fra Frihedsbrevet, som vi lancerede i går. Sidst, men ikke mindst, skriver jeg om det fine besøg vi får fra Indien i morgen, hvor premierminister Narendra Modi kigger forbi. En begivenhed, der falder sammen med befrielsesdagen samt Ukraines præsident Zelenskys tale til danskerne. Eftersom Modi både er perlevenner med Vladimir Putin og flirter med nazi-nysgerrige filosoffer, skal vi nok regne med, at et højtryk med massiv kognitiv dissonans snart trækker op over landet. Velkommen til; jeg er glad for, at du læser eller lytter med.
Mediechef i flyverskjul
Hvad koncernchefen for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, angår, vil jeg gerne anholde den artikel, som Berlingske bragte i går. Det var en længe ventet artikel, for det har virkelig ikke klædt avisen, at den har forbigået i tavshed, hvad ellers store dele af dansk presse har fortalt om. Nemlig om Frihedsbrevets afsløring af, hvordan Anders Krab-Johansen – en selverklæret publicist og liberalist – har bedrevet sindelagskontrol blandt koncernens ansatte. I fredags bar Frihedsbrevet ved til bålet, da vi afslørede, hvorledes Anders Krab-Johansen gennem konsulentfirmaet Ulobby har fået kortlagt en “guerillahær” af meningsdannere tilknyttet Berlingske Media, hvoraf de fleste åbenbart er kvinder. Alt dette er helt utroligt pinligt for Anders Krab-Johansen, og hvad, der er endnu mere pinligt, er, at han tror, han kan få det til at gå væk ved at fare i flyverskjul. Således vil han ikke engang udtale sig til sin egen avis Berlingske, og ligeledes med avisen BT, der også har haft snor ude efter ham. “Ingen kommentarer,” lyder hans faste svar. Men de mange spørgsmål går ikke væk af den grund, og Frihedsbrevet følger op på sagen i løbet af ugen.
Fri Valg ✖️
Frihedsbrevet bygger hele tiden til, og i går var der premiere på en ny podcast og et dertilhørende nyhedsbrev. Fri Valg, hedder begge dele. Som navnet siger, handler det om valghandlinger; først og fremmest om den kommende folkeafstemning, og senere hen også om det kommende folketingsvalg, som må være lige om hjørnet. Når der ikke er valg i horisonten, vil podcasten og nyhedsbrevet ligge i dvale for så at komme ud af mølposen, når det igen bliver aktuelt. Bag Fri Valg står en fremragende trojka, som jeg kun kan give mine varmeste anbefalinger. Det er, som følger: Chefredaktør Kristoffer Eriksen, politisk journalist Henrik Jensen samt noget helt nyt i Frihedsbrevets regi, nemlig tal- og dataknuseren Mads Fuglsang Hove. Sidstnævnte, der spiser statistik til morgenmad, kan se mønstre og sammenhænge i tal, som er de færreste forundt, og når han fletter sine kundskaber sammen med data fra Facebook og andre datakanaler, er der magi i luften. Kombineret med Kristoffer Eriksens skarpe vid og Henrik Jensens journalistiske tæft, er der tale om en dræber-applikation, som man ikke vil gå glip af, hvis man interesserer sig for politik. I første program får værterne besøg af Venstres Jan E. Jørgensen, og det ligger klar til aflytning på web og i appen. Har du ikke adgang til det, er det fordi du endnu ikke er blevet medlem af Frihedsbrevet, hvilket nok engang får mig til at udbryde: Så bliv dog medlem! I forhold til kvalitet og indhold koster det nærmest en symbolsk pris at være medlem, og tænk på alle de glade stunder, der venter dig, når du kommer til at underholde, begejstre og imponere venner og bekendte med al den enestående viden, du får adgang til gennem Frihedsbrevet. Hvad, der også føles rart, er, at være med til at støtte et medie som er så frit, at vi principielt siger nej til annoncer og mediestøtte.
Er du medlem hos Frihedsbrevet, og vil du gerne modtage Fri Valg, så skal du logge ind på hjemmesiden og tilmelde dig nyhedsbrevet på menukortet.
NaMo 👹
I Indien er det farligt at kalde premierminister Narendra Modi for en idiot. Som for eksempel med piloten fra lavbudget-flyselskabet GoAir, der tilbage i starten af 2021 blev fyret for at skrive på Twitter, at Modi er en idiot. “I kan kalde mig det samme. Det er okay, for jeg er ikke premierminister,” fortsatte piloten. Og så fik han sparket. Han havde ellers god dækning for at skrive, som han gjorde, for Modi har næsten ingen uddannelse, og er generelt meget lidt belæst, hvilket han flere gange har pralet med over for sine mange tilhængere. Det rigtigt idiotiske består i, at han samtidig hævder, at han har gennemført op til flere universitetsuddannelser, men indtil videre har det været nær ved umuligt for indisk presse at fremskaffe dokumentation for, at det rent faktisk er tilfældet.
Men idioter kan også være farlige, og Modi er en farlig mand. Han er snedig, manipulerende og har forstået at sidde på magten i verdens mest folkerige demokrati fra 2014 og frem til nu. I den periode har han lykkedes med at tvinge Indien i retning af det, som hans gode ven Vladimir Putin kalder for et “styret demokrati” – der jo er et familievenligt udtryk for et autokrati. Mens Indien rasler ned på alverdens lister over demokratiets tilstand, holder Modi fast i en populistisk dagsorden, som handler om at forvandle Indien til en etnisk funderet hinduistisk nation, hvor muslimer og andre minoriteter er reduceret til andenrangsborgere. Med til dette projekt hører al det sædvanlige hurlumhej, som følger med, når ondherskere rigtigt folder sig ud: Foragt for pressen, forfølgelse af systemkritikere, organiserede tæskehold, opfordring til og accept af vold mod anderledes tænkende, korruption og magtbrynde.
Listen over Modis synder er lang, men lad os tage fat i et af de seneste eksempler. Det handler om Jignesh Mevani, en indisk aktivist og politiker, som kæmper for at hjælpe og beskytte dalitterne – der som bekendt tilhører bunden af det indiske kastesystem. Indenfor den rangorden regnes dalitterne for at være skraldemennesker; permanent snavsede og urørlige skabninger, og som sådan lever mange af dem et frygteligt liv.
Nå, men der skete det, at førnævnte Mevani gik på Twitter og skrev, at Modi tilbeder en mand ved navn Nathruram Godse, som tilbage i 1948 skød og dræbte det moderne Indiens grundlægger og frihedshelt Mahatma Ghandi. Godse selv blev henrettet, men hans eftermæle lever videre blandt de mest højreorienterede hinduer, som bebrejder Ghandi, at Indien og Pakistan blev skildt ad. På Twitter skrev Mevani også, at Modi bør undskylde for sin rolle i de etniske optøjer i delstaten Gujarat tilbage i 2002, hvor nær ved 800 muslimer mistede livet. Og så var der ligesom ikke flere klip tilbage i Mevanis klippekort: Torsdag den 21. april blev Mevani anholdt og taget med til den anden ende af landet, til Assam i det nord-østlige Indien, og her blev han fængslet under anklage for at forstyrre den offentlige ro og orden. Kort tid efter fjernede Twitter hans beskeder grundet en klage fra de indiske myndigheder. I mellemtiden har Mevanis advokater gjort gældende, at ytringsfrihed er en rettighed, som er sikret af den indiske forfatning, men de taler for døve øren.
Hvorvidt Modi virkelig tilbeder Nathuram Godse, er der delte meninger om, men der skal ikke herske tvivl om, at både Modi og hans parti BJP har en tyk rem af huden. Det fik vi at se tilbage i februar 2021, hvor den indiske regering fejrede 115-års-fødselsdagen for M.S. Golwalkar, en kontroversiel ultranationalistisk indisk filosof og åndelig leder, som måske/måske ikke, men måske nok mest alligevel havde en finger med i spillet på mordet på Ghandi. Hvad, han også havde, var sympati med Nazi-tyskland, og mens han levede, opfordrede han simpelthen til at hinduerne brugte Holocaust som inspiration til et organiseret folkemord på muslimerne i Indien. Det har dog ikke bremset Modi i at skrive en bog i 2008 med et helt kapitel om Golwalkar med overskriften “En guru som er tilbedelsesværdig”.
Og sådan kan jeg blive ved, men det vil jeg ikke gøre. Man bliver nemt revet med, når man skal skrive om Modi, for den er gal i alle leder og kanter. På sociale medier har jeg bemærket, at Mette Frederiksens klakører synes, det er rigtigt flot og fint, at hun er lykkedes med at få opbundet den gordiske knude, som er Danmarks forhold til Indien. Problemets kerne hedder selvfølgelig Niels Holck og de fire tons våben, han kastede ned i Vestbengalen i 1995. Og ligesom med Tibet-sagen handler det igen om, hvorvidt Danmark vil føre en moralsk funderet eller en realpolitisk funderet udenrigspolitik. Vores udenrigsminister Jeppe Kofod har skrevet, at Danmark skal føre en “socialdemokratisk udenrigspolitik” med “vores værdier som kompas”, og hvis det står til troende, går det selvfølgelig ikke, at Mette Frederiksen den ene dag spiser med kniv og gaffel med en af Putins allierede åndsfæller – nemlig Modi – og dagen efter indfinder sig på Rådhuspladsen i København for at lytte til Zelenskys tale og samtidig markere sejren over Nazityskland. Så går kompasset i stykker, med mindre vores værdier altså er at sige ét og gøre noget andet.
Fri Tænkning 🤓
I forbindelse med krigen i Ukraine har en slidt frase gjort comeback: Politikere, meningsdannere, virksomheder, institutioner og regeringer påstås at være på den rigtige eller den forkerte side af historien. I denne uges Fri Tænkning reflekterer chefredaktør Flemming Rose over, hvad sætningen egentlig betyder, og hvor den kommer fra.
Fri Jihad
Vores ugentlige nyhedsbrev om militant islam, radikalisering og islamisme er allerede på gaden. I sidste uge udkom rapporten Terrorism in Prisons af Jonathan Hall Q.C., som undersøger mandefængsler i England og Wales. Ifølge rapporten har militante islamister stor magt i de britiske fængsler. Også de danske fængsler har oplevet udfordringer med militant-islamisk radikalisering, selvom vi mangler mere systematisk viden på området. I ugens nyhedsbrev ser Kathrine Elmose Jørgensen nærmere på linket mellem jihadisme og fængselssystemet.
Fri Tid 🍽
De Sultne Piger, som altid er out and about, skriver, at de “har været på Studio X Kitchen, den nye it-café i Dronningens Tværgade i København. Virkelig zen stemning derinde, måske knap så beroligende prisniveau, dog.” I mellemtiden fortsætter renæssancemennesket Simon Jul sin rundrejse i de organer, som kan spises. Eller som han selv skriver: “From toppen af kroppen til underlivets diamanter. Vi skal snakke testikler, banko-kugler, kronjuveler, maná-colada-kartoner, klunkehjemmet, de nederste øjne … Vi skal have MEGET mere af det mandlige forplantningsorgan indenbords oralt. Det er trods alt forår. Kys.” Fri Tid, som altså er nyhedsbrevet om, hvad du skal spise, drikke og lave i din weekend, udkommer på fredag.
Hvad jeg ellers tænker på 🤔
Mine tanker går til de fem millioner honningbier, der var på vej til Alaska med rutefly fra Atlanta i den forgangne uge. Ved en fejl blev kasserne med insekterne efterladt på en brandvarm landingsbane, og selvom lokale biavlere forsøgte at komme honningbierne til undsætning, døde langt de fleste af dem. En lille og ubetydelig hændelse i forhold til hvad der ellers udspiller sig af tragedier rundt omkring i verden, men isoleret set, i honningbiernes univers, en veritabel katastrofe. Og en huskekage om, at verden er et farligt og grufuldt sted, hvor store som små væsener svæver rundt i den yderste livsfare. Eller som realpolitikkens oldefar, den græske historiker Thukydid, har lært os: “De stærke gør, hvad de vil, og de svage må lide.”
Farvellert Ellert 👋🏼
Angående illustrationen har vores hustegner Malthe Emil Kibsgaard tegnet mig som Judge Dredd, der sidder og spiser chokolader som Forrest Gump på en københavner-bænk, med en Dora The Explorer-ballon i hånden. Det er ikke noget, man skal tænke for meget over; man skal bare tage det ind. Jeg er tilbage om en uge og takker nok engang for, at du læste eller lyttede med.
Mvh. Mads Brügger, chefredaktør, Frihedsbrevet