Fri Mads #54: Borger Jon Stephensen, 24–12-59-XXXX
Der er noget, jeg ved, fordi jeg ved det, og der er noget, jeg ikke ved, fordi de, der ved det hele, ikke vil tale med mig om det. En af dem siger til mig, at han/hun ikke må udtale sig, heller ikke til dyb baggrund, “på grund af GDPR-reglerne” – hvilket er et belejligt argument, som magtfulde mennesker ofte rækker ud efter, når de har noget at skjule.
Hovedpersonen selv har fået mundkurv på, så ham kan jeg heller ikke tale med. Til gengæld har jeg talt rundt om ham med kilder, som er tæt på både ham og sagen.
Når jeg er optaget af det, er det, fordi det aner mig, at fyringen af Jon Stephensen som teaterdirektør på Aveny‑T på Frederiksberg er en politisk skandale, der burde tiltrække langt mere opmærksomhed, end den gør. For tænk, hvis det er sandt, dét som Jon Stephensen selv siger er grunden til, at han fik sparket fra Aveny‑T; nemlig at han skrev en kronik om dansk kunst- og kulturliv i Politiken sammen med stifteren af partiet Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen. I så fald er det en særdeles alvorlig sag, som handler om ytringsfrihed og måske endda om et politisk parti, der bag kulissen blander sig i ledelsen af en kunstnerisk virksomhed. Dette parti er naturligvis Socialdemokraterne, men det kan også tænkes, at de konservative har en lillefinger med i spillet.
Fødselsdagsløjer 🇩🇰🥳
Som sådan lige en sag for Frihedsbrevet at gå ombord i. Så det har jeg tænkt mig at skrive mangt og meget om her i mit nyhedsbrev nummer 54. Genremæssigt er vi ude i en klummelyse, altså en hybrid mellem en holdningsbaseret klumme og en kildeunderbygget analyse. Lidt af et vovestykke, men der skal også noget særligt til i et nyhedsbrev, som i dagens anledning udkommer med flaget hejst.
I søndags fyldte Frihedsbrevet nemlig et år. I den forbindelse har vi fået lavet en videofilm, som markerer, hvem vi er, og hvad vi er ude på:
Jeg vil gerne dele tre billeder med jer. Det første billede er fra Frihedsbrevets redaktionslokale, dag et, år nul, som var den 5 juni 2021:
Det næste billede er fra i fredags, hvor vi samlede tropperne for at markere at Frihedsbrevet fylder et år:
Som billederne viser, er der sket meget henover de seneste tolv måneder. Vi har fået nye lokaler, holdet er vokset, flere er kommet til. Hertil har vi fået opbygget en podcastafdeling, og lige om lidt står vores nye podcaststudie klar. Hvad, der er endnu bedre, er, at vi dagligt lykkes med at udkomme med indhold, som vores medlemmer vil betale for. Det er derfor, vi fejrede os selv med en isskulptur:
Så til alle dem, som er betalende medlemmer af Frihedsbrevet, skal der lyde et stort og varmt tak herfra. Vi er meget glade for jeres støtte og håber, at det stadig kun er begyndelsen på et langt og smukt venskab ❤️
Til alle jer, der læser mit ugentlige nyhedsbrev, men stadig ikke har meldt sig ind i Frihedsbrevet, vil jeg nok engang opfordre jer til at gøre det. Jeg ved, at der nu er cirka 30 tusinde, som abonnerer på mit ugentlige nyhedsbrev, og hvis gratisterne iblandt jer vil give os en fødselsdagsgave, som virkelig siger spar to, så tag og meld jer ind i Frihedsbrevet allerede i dag.
Det er altså heller ikke, fordi vi ikke giver noget igen den anden vej. Det ligger os nemlig meget på sinde, at vores medlemmer får rigtig meget smæk for skillingen. Det har vi tænkt os at bevise henover sommeren, hvor vi ruller spændende nye podcastserier ud. Til den anden side af sommeren er der opsigtsvækkende journalistiske projekter i støbeskeen, som jeg er sikker på vil begejstre vores medlemmer i vinterhalvåret. Sidst, men ikke mindst, er der opdateringer på vej til vores app, som gør den endnu bedre. Blandt andet kan man glæde sig til en playliste og en player, der husker, hvor man er kommet til i sin lytning. Så what is not to like, spørger jeg bare.
Er der nogen af jer, der gerne vil have et lille kig om bag betalingsvæggen, før I rækker ud efter portemonnæen, så får I på Instagram 10 udvalgte artikler fra Frihedsbrevets arkiver. Konklusionen på den smagsprøve burde gerne være, at vi er alle pengene værd.
Mordskabsteatret 🎭
Før vi kommer til fyringen af Jon Stephensen som teaterdirektør for Aveny‑T, synes jeg, det er på sin plads at dokumentere, hvor meget han har betydet for dette lille københavnske teater. Han har faktisk betydet det hele, og fortællingen om Jon Stephensen og Aveny‑T starter med skrot og slutter med slot. Fra et nedkørt og ramponeret skuespilhus, der var plaget af skimmelsvamp og rotter, til et tip top istandsat moderne teater, der netop har indviet et væksthus for unge kaldet House of T, som har kostet i omegnen af 40 millioner kroner – hvis ikke mere. Denne utrolige forvandling kan man takke nu forhenværende teaterdirektør Jon Stephensen for.
Kreativt har Jon Stephensen været på dupperne. Han fik ideen til at sætte den norske tv-serie SKAM op på de skrå brædder, og det var ham, der lavede teater ud af Greta Thunberg. Visionen om at skabe et teater for både de unge og deres forældre er Jon Stephensens vision, og han har været en drivende kraft over hele linjen. Hans seneste succes er teaterkoncerten om C.V. Jørgensen, som spillede for udsolgte sale i månedsvis. Af den grund har Aveny T for første gang i mange år penge på bankbogen samt overskud i regnskabet. Så teatrets bestyrelsesformand, den aldrende konservative nestor Henning Dyremose, har slet ikke uret, når han i forbindelse med Stephensens fyring har udtalt, at Aveny‑T har gennemgået “en fantastisk udvikling”, mens Jon Stephensen har stået i spidsen for teatret. Det er faktisk en underdrivelse.
Hvad, der også er vigtigt at få med, er, at Jon Stephensen altid har været en særdeles aktiv debattør og meningsdanner. Han har været klummeskribent og kronikør i nær sagt samtlige dagblade og desuden fast gæst i et væld af debatprogrammer på både radio og tv. Uanset hvad, man måtte mene om Jon Stephensen, er han en mand, som har sine meningers mod, og i forhold til at vi lever i et land, hvor de fleste ikke rigtig skal nyde noget, når debatten raser, har Jon Stephensen altid været en forfriskende undtagelse.
Derfor var det ikke karakterafvigende, at han i starten af april måned skrev en kronik i Politiken sammen med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, stifter af partiet Moderaterne. Det var heller ikke usædvanligt, at Stephensen her underskriver sig som teaterdirektør og “medlem af Moderaterne”, for Jon Stephensen har tidligere signaleret, at han gerne vil ind i politik. Helt tilbage i 2009, da han var blevet fyret som teaterchef for Gasværket, sagde han for eksempel til Politiken, at hvis “enten Socialdemokraterne, SF eller de Radikale” ville tale med ham, kunne det “være spændende at stille op til Folketinget”. Så allerede før han blev direktør for Aveny‑T, havde Stephensen klart markeret, at han havde politiske ambitioner. Som kortene faldt, var det så Moderaterne, der gerne ville tale med ham.
En irreversibel proces
Løkkes og Stephensens kronik er en højstemt opfordring til at opruste dansk kunst og kulturliv. Kort sagt foreslår de, at der fremover skal bruges en milliard kroner mere om året på området, hvilket selvfølgelig også ville være til gavn for Aveny‑T. Som sådan en helt igennem uskadelig kronik, men givet at Socialdemokraterne har behandlet kulturlivet stedmoderligt under coronakrisen, kan den selvfølgelig læses som en indirekte kritik af regeringen. En anden ting, der kan have fremkaldt sure miner hos magtfulde mennesker, er, at Jon Stephensen i kronikken taler på vegne af Moderaterne. Foretrækker man en politisk neutral teaterdirektør, er Jon Stephensen selvklart et ordentligt skud pulver.
Uanset hvad, lader kronikken til at have igangsat en irreversibel proces, der ledte frem til Jon Stephensens fyring. Det er i hvert fald Jon Stephensens egen opfattelse af forløbet, mens Henning Dyremose bedyrer, at afskedigelsen intet har med kronikken at gøre, samt at Jon Stephensen alene blev gået på grund af “ledelsesmæssige og forretningsmæssige forhold, som ikke omfatter politik”. Hertil har Dyremose tilføjet, at der ikke gemmer sig en personalesag bag denne tågede formulering, så det drejer sig altså ikke om MeToo eller anden grænseoverskridende adfærd fra Stephensens side, må man forstå på bestyrelsesformanden. Eftersom Jon Stephensen i fredags udtog stævning mod Aveny‑T for uretmæssig fyring, synes det heller ikke oplagt, at han har taget af kassen eller på anden måde har lavet økonomisk fikumdik, for så ville han jo nok holde lav profil.
Så hvad er det lige problemet er med borger Jon Stephensen, 24–12-59 ‑XXXX? Ifølge alt, hvad vi har fået at vide og kender til, har han ikke taget af kassen, han har ikke voldtaget sekretæren, og Aveny‑T har udviklet sig til en kommerciel og kreativ succes under hans ledelse. Hvorfor skulle han så fyres?
Ifølge mine oplysninger er det tilsyneladende korrekt, når Jon Stephensen siger, at han blev fyret på grund af kronikken. I den forbindelse er det interessant og relevant, at Stephensen ifølge mine kilder tidligt i forløbet gav udtryk for, at Henning Dyremose var blevet stiktosset over kronikken.
Her er et eksempel: Tirsdag den 5 april, to dage efter at kronikken var blevet bragt i Politiken, og flere uger før Jon Stephensen blev fyret, var P1-radioværten og journalisten Christoffer Emil Bruun på Betty Nansen Teatret og se Animal Farm. Det var Jon Stephensen også. Til Christoffer Emil Bruun – der tidligere har været kronikredaktør på Politiken – sagde Jon Stephensen, at bestyrelsesformand Henning Dyremose var gået “fuldstændig agurk over kronikken og mente, at den var til skade for teatret”. Sådan husker Christoffer Emil Bruun, at ordene faldt, og hvad endnu vigtigere er, så erindrer Christoffer Emil Bruun klart, at Jon Stephensen sagde til ham, at Henning Dyremose nu ville trække sig som bestyrelsesformand på grund af kronikken. Jon Stephensen sagde også til Christoffer Emil Bruun, at han følte sig truet på sit job.
Fra flere kilder ved jeg endvidere, at advokat Vibeke Borberg, i tiden der fulgte offentliggørelsen af kronikken, blev kontaktet af Jon Stephensen og spurgt, om hun ville afløse Henning Dyremose som bestyrelsesformand for Aveny‑T. Til Borberg skulle Jon Stephensen have sagt, at Henning Dyremose officielt vil stoppe på grund af alder, men uofficielt handlede hans afgang om kronikken, som Dyremose angiveligt var flejnet ud over. Mine kilder siger også, at politikeren Uffe Elbæk blev spurgt af Jon Stephensen, om han ville ind i Aveny‑T’s bestyrelse som næstformand, og det, har Elbæk bekræftet over for mig, er korrekt.
Hvad, der er vigtigt at få med, er, at Jon Stephensen ifølge mine oplysninger ikke havde forhåndsorienteret sin bestyrelsesformand om, at han skrev en kronik i Politiken sammen med Lars Løkke Rasmussen. Burde han have gjort det? Formelt set nej, for Jon Stephensen har selvfølgelig sin ytringsfrihed, og det, han skrev i kronikken, var ubetinget i teaterbranchens interesse. På den anden side er det oplagt, at Dyremose er blevet provokeret af at møde folk og venner, der til hans overraskelse har fortalt ham, at Jon Stephensen er blevet medlem af Moderaterne og nu skriver kronikker sammen med Lars Løkke Rasmussen.
I starten af maj måned var der så et ekstraordinært bestyrelsesmøde hos Aveny‑T, som udviklede sig helt enormt ubehageligt. I stedet for at træde til side som bestyrelsesformand på grund af sin alder, valgte Henning Dyremose til Jon Stephensens overraskelse at blive på posten, og han erklærede samtidig sin mistillid til Jon Stephensen. Denne mistillid handlede alene om kronikken i Politiken, siger mine kilder. Ved samme lejlighed skal Dyremose have ytret, at han var blevet opfordret til ikke at “rokke ved båden” ved at fratræde som bestyrelsesformand. Hvem, der skulle have opfordret Dyremose til det, forbliver uklart, men pilen peger mod Aveny‑T’s sukkerfar; Frederiksberg Rådhus. Klip til, at Jon Stephensen kort tid efter bliver fyret på gråt papir, mens Henning Dyremose bliver konstitueret teaterdirektør. Han har dog sidenhen givet stafetten videre til skuespilleren og dramatikeren Thomas Levin.
Hvis det passer, at Jon Stephensen er blevet fyret på grund af kronikken, han skrev sammen med Lars Løkke Rasmussen, er det en skandale med dobbelt saltomortale. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det passer, at kronikken beseglede Stephensens skæbne, så lad os bare droppe det hypotetiske “hvis”. Det er en skandale, men hvor der til gengæld er plads til spekulationer i metermål, vedrører spørgsmålet om, hvorfor bestyrelsesformand Henning Dyremose – som jo er et rutineret politisk dyr – dog har reageret så voldsomt på Jon Stephensens og Lars Løkke Rasmussens stilfærdige kronik?
Nu tager jeg tænkehatten på, og husk i den forbindelse, at det aldrig har været forbudt at bruge sin fantasi. Jeg tænker på, at Frederiksberg har fået en socialdemokratisk borgmester, hvilket er relevant, fordi Frederiksberg Kommune og Aveny‑T i den grad er forbundne kar. Kommunen holder hånden under teatrets økonomi, i 2015 overtog kommunen de bygninger, hvor Aveny‑T har adresse, og hertil udpeger kommunen to af bestyrelsens medlemmer. En af dem er socialdemokraten Gunvor Wibroe. Er det hende, som har hvisket Henning Dyremose i øret på vegne af Frederiksbergs nye socialdemokratiske borgmester Michael Vindfeldt? Og er der mon nogen, som har hvisket borgmesteren i øret?
Hvad, vi allerede ved og ikke et sekund bør glemme i denne misere, er, at den herskende klasse af socialdemokrater er meget tyndhudet og derfor tager selv den mindste smule kritik ilde op. Læg dertil en situation, hvor Aveny‑T gør sig forhåbninger om at komme på finansloven, eftersom teatret stadig står uden for sammenslutningen af statsstøttede, københavnske teatre under Københavns Teater. Til Jon Stephensens store skuffelse kom Aveny‑T ikke på finansloven i 2022, men til gengæld kom Frederiksberg Kommune nok engang teatret til undsætning. Hælder man så Jon Stephensens og Lars Løkke Rasmussens kronik ned i dette intrikate spil kegler, kan det sagtens tænkes, at der er nogen, som har trykket Henning Dyremose på maven. “Vi kan ikke lide Jon Stephensen,” har de hvisket til ham. “Vi vil af med ham,” har de mumlet.
Er der mon også en konservativ akse i sagen? Som for eksempel at Dyremose – selv en gammel konservativ magtpolitiker – bliver kontaktet af det konservative medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse Nikolaj Bøgh. Sidstnævnte er en trofast væbner for Aveny‑T, men er muligvis blevet rigtig ærgerlig over af at opdage, at teatrets direktør Jon Stephensen har teamet op med Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. På den anden side bedyrer Nikolaj Bøgh overfor mig, at han, citat: “aldrig nogensinde har talt med Dyremose om Jons stilling på teatret”. Desuden tilføjer Bøgh, at han “altid har bakket Jon op som teaterchef og faktisk flere gange talt med ham om kronikken, og rost ham for at sætte så stærk fokus på kulturpolitikken.”
Så er der alle de ubekendte i sagen. En person, jeg er meget optaget af i den forbindelse, er kulturpamperen Christian Have, som er medlem af Aveny‑T’s bestyrelse. Foruden et væld af andre bestyrelser i dansk kulturliv. Hvilken rolle har han spillet i fyringen af Jon Stephensen? Det ønsker Christian Have ikke at svare på og meddeler gennem en talsmand, “at alle forespørgsler vedrørende Aveny‑T og Jon skal rettes til bestyrelsesformanden.”
Når fyringen af Jon Stephensen ikke umiddelbart ligner det, som det efter min mening er, nemlig en politisk fyring, er det fordi Henning Dyremose og resten af bestyrelsen handlede i sidste øjeblik. Da Stephensen røg ud, var der kun fem dage til, at han sammen med Frederiksbergs borgmester skulle åbne væksthuset House of T, og herfra var der kun en uge til, at Jon Stephensen ville træde op på scenen som folketingskandidat for Moderaterne. Så hvis Stephensen skulle fyres, uden at handlingen eksploderede lige op i face på Dyremose og kompagni, stod der et vindue åbent i meget kort tid.
De nåede det lige, og samtidig udskød bestyrelsen offentliggørelsen af regnskabet i en måned. Forståeligt nok, for regnskabet forventes at blive det bedste i Aveny‑T’s historie, og det havde ikke været nemt at skille sig af med Jon Stephensen, samtidig med at regnskabet var udkommet.
For mig at se har kulturministeren og Frederiksberg Kommune en vigtig opgave foran sig. En hastesag, om man vil. Det er at opfordre den siddende bestyrelse på Aveny‑T til at træde tilbage øjeblikkeligt og så ellers at få genansat Jon Stephensen som teaterdirektør – sammen med en nyudpeget bestyrelse. Sker det ikke, må vi leve med, at en beviseligt dygtig kunstnerisk og kommerciel chef for et markant københavnsk teater mistede sit arbejde, fordi han var politisk aktiv og i den forbindelse ytrede holdninger, som the powers that be ikke ville finde sig i. Kan vi leve med det? Det mener jeg ikke, at vi kan.
Roger over and out 👋🏼
Så kom vi i mål. Malthe Emil Kibsgaard har denne gang tegnet mig som superhelten Jærven, flyvende på en speeder bike fra Star Wars, og ved siden af svæver så den gæve lille jættedreng Quark, kendt fra Peter Madsens tegneserie Valhalla. Jeg er tilbage igen om en uge og takker for, at du læste eller lyttede med.
Med venlig hilsen, Mads Brügger, chefredaktør, Frihedsbrevet