Fri Mads #55: Kom­mer Jor­dan B. Peter­son i Himlen, for­di inte­gra­tions­min­is­ter Kaare Dyb­vad Bek har bedt til Jesus for hans for­pinte sjæls frelse? 😇


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cook­ies fra vores lydleverandør.

En af de første per­son­er, man bemærk­er på billed­erne, er Casper Chris­tensen, men det er ikke kun der­for, at scener­i­et min­der om tv-serien Klovn. For rundt om lang­bor­det med den hvide dug og de tyn­d­stilkede vin­glas sid­der et bizart miks af kendiss­er fra så vidt forskel­lige miljøer, at det lign­er det bed­ste afs­nit af Klovn, der aldrig er blevet lavet. 

Foto: Fra FrikirkeNet’s Facebook-væg 

Først og fremmest har vi den højre­ori­en­terede canadiske pro­fes­sor og YouTube-stjerne Jor­dan B. Peter­son. Det var nem­lig til hans ære, at de danske frikirk­er og den glob­ale, kristne pin­sekirke-kult Hill­song gav denne fine mid­dag hin aften i for­rige uge. Ikke nogen bil­lig omgang har det været, for det foregik på gourme­trestau­ran­ten Salon i Fred­eriksstaden i Køben­havn, som dri­ves af mesterkokken Røde Claus. I øvrigt den samme restau­rant, hvor Peter Aal­bæk Jensen holdt sit metoo-gæste­bud med Frank Jensen, Jes Dorph-Petersen og Nas­er Khad­er – så skal det være kon­tro­ver­sielt, skal det åben­bart være Salon. 

Men Jor­dan B. Peter­son og Casper Chris­tensen er kun beg­y­n­delsen, for rundt om lang­bor­det i dette cham­bre privée find­er vi også – hold fast – udlændinge- og inte­gra­tions­min­is­ter Kaare Dyb­vad Bek, Lib­er­al Alliances par­tiled­er Alex Vanop­slagh, den selvbestalt­ede “skep­tiske miljø­forkæm­per” Bjørn Lom­borg, og som om det hele ikke var mærke­ligt nok i forve­jen; Lea Kors­gaard, bestyrelses­for­mand for den dig­i­tale avis Zet­land og rejsende i kon­struk­tiv journalistik. 

Når poli­tikere, mediechefer og intellek­tuelle således spis­er med kniv og gaffel med hinan­den, er det altid noget, som Fri­heds­brevet inter­esser­er sig for, så selvføl­gelig skal jeg skrive om denne cele­bre – og på flere måder urovækkende – sam­menkomst i mit nyheds­brev num­mer 55. Velkom­men til. 

Ej blot til lyst 🎭

Men først nyt i sagen om den navnkundi­ge Jon Stephensen, der i slut­nin­gen af maj måned blev fyret som tea­ter­di­rek­tør for Aveny‑T på Fred­eriks­berg i København: 

Som jeg skrev i mit for­rige nyheds­brev, ved jeg ikke det hele, men i forhold til, hvad jeg ved, hælder jeg stadig til, at Jon Stephensen har ret, når han siger, at fyrin­gen af ham var poli­tisk motiveret. 

Især læg­ger jeg vægt på, at Stephensen til flere af mine kilder, i ugerne op til at han blev afskedi­get, har for­t­alt, at Aventy‑T’s bestyrelses­for­mand Hen­ning Dyre­mose var edder­spændt rasende over den kro­nik, som Jon Stephensen skrev i Poli­tiken sam­men med Mod­er­ater­nes stifter Lars Løkke Ras­mussen. Hvad, mine kilder også siger, er, at Hen­ning Dyre­mose mente, at kro­nikken lige­frem ville skade teatret, og at han der­for ville trække sig som bestyrelses­for­mand. Af den grund beg­y­n­dte Jon Stephensen at lede efter en ny bestyrelses­for­mand til teatret, hvilket jeg for­mod­er, han kun ville gøre, hvis det var aftalt i forve­jen med Hen­ning Dyre­mose. Ifølge mine oplysninger havde de to mænd aftalt, at Dyre­mose offi­cielt ville træde tilbage på grund af alder – uof­fi­cielt på grund af kronikken. 

Alligev­el ender for­lø­bet et helt andet sted, nem­lig med at Hen­ning Dyre­mose bliv­er på broen som bestyrelses­for­mand, mens Jon Stephensen den 27. maj fyres af bestyrelsen på grund af “ledelses­mæs­sige og for­ret­ningsmæs­sige forhold, som ikke omfat­ter poli­tik.” Hvad disse forhold går ud på for­bliv­er et mys­teri­um, men det synes klart, at det hverken han­dler om metoo eller under­slæb, og her­til kom­mer, at teatret jo har udviklet sig til en både kun­st­ner­isk og kom­mer­ciel suc­ces under Stephensens ledelse. 

Jon Stephensen selv kan man ikke spørge, for han har fået mund­kurv på som led i sin fratrædelsesaf­tale, og bestyrelses­for­mand Hen­ning Dyre­mose har indtil videre været meget lidt meddelsom. 

“Jeg kan blankt afvise, at opsigelsen har noget med poli­tiske forhold at gøre. Det drejer sig om uenighed­er om grundlæggende ledelses­mæs­sige og for­ret­ningsmæs­sige forhold. Disse forhold må vi grun­det GDPR-reglerne ikke udtale os om. Og vi ønsker ikke at begå lovbrud,” som Hen­ning Dyre­mose så poet­isk skrev til mig, da jeg forleden dag bad ham forholde sig til mine oplysninger og påstande. 

I week­enden blev vi dog lidt klogere, da Aveny‑T lørdag udsendte en pressemed­delelse. Anled­nin­gen må være den, at Hen­ning Dyre­mose nok engang følte sig kaldet til at under­strege, at fyrin­gen af Stephensen abso­lut ikke er politisk. 

“Hen­ning Dyre­mose opl­yser, at bestyrelsen den 10. maj mod­tog oplysninger om en række forhold af ledelses­mæs­sig og for­ret­ningsmæs­sig alvorlig karak­ter. Herefter iværk­sat­te for­mand­sk­a­bet en under­søgelse af forhold­ene, og da resul­tater­ne forelå den 20. maj, kon­staterede en enig bestyrelse, at de havde han­dlepligt, at kon­klu­sion­erne uundgåeligt måtte betyde ophør af Jon Stephensens ansæt­telse ved teatret, og at bestyrelsen end­e­gyldigt havde mis­tet tilli­den til at fort­sætte med Jon Stephensen som teaterchef,” står der i pressemeddelelsen. 

Hermed er der blevet skruet end­nu mere op for det mys­ti­fys­tiske: Hvor kom­mer disse oplysninger om “en række forhold” fra, og hvem har givet dem videre til bestyrelsen? Er der en whistle­blow­er på Aveny‑T, eller er det en ude­frak­om­mende aktør, som har ret­tet hen­ven­delse til bestyrelsen? Og hvem har stået for under­søgelsen, der i alt har varet 10 dage? Et advokat­fir­ma, et revi­sions­fir­ma eller bestyrelsen selv? Det hele lyder meget alvorligt, men så vidt vides har bestyrelsen ikke meldt Jon Stephensen til poli­ti­et, men har der­i­mod givet ham 12 måned­ers løn. 

Samme dag, som Aveny‑T udsendte deres pressemed­delelse, kom Jon Stephensens advokat Bjarke Vej­by med et modsvar. I hans pressemed­delelse står der at: 

“Her­til bemærk­er Jon Stephensen for det første, at der ikke i de elleve år han har været tea­ter­di­rek­tør for Aveny‑T har været uenighed mellem ham og bestyrelsen om ledelses­mæs­sige og for­ret­ningsmæs­sige forhold, heller ikke i maj måned 2022. Teatret går særde­les godt økonomisk og der har ikke mellem Jon Stephensen og bestyrelsen været uenighed om kom­mende teater­forestill­inger i 2022/23. For det andet bemærkes, at Jon Stephensen ved opsigelsen har mod­taget sit fulde opsigelses­varsel på 12 måned­er. Her­af føl­ger, at der ikke er tale om mis­lighold­else af ansættelsesforholdet.” 

Advokat Bjarke Vej­by skriv­er end­videre, at opsigelsen af hans klient “reelt er poli­tisk motiveret,” og han undr­er sig desu­den over, hvor­for Aveny‑T’s bestyrelse har pålagt Jon Stephensen ikke at dele en kopi af stævnin­gen med pressen. Det er fak­tisk et rigtigt godt spørgsmål; for hvor­for må medierne ikke se en kopi af den stævn­ing, som Jon Stephensen har ind­givet mod Aveny‑T for uret­mæs­sig afskedigelse? 

Hvis vi antager, det er sandt, at Hen­ning Dyre­mose var ved at trække sig som bestyrelses­for­mand, hvad i filan er der så foregået, siden han beslut­ter sig for ikke kun at blive, men også for at fyre Jon Stephensen? Hvis det ikke er kro­nikken i Poli­tiken og Jon Stephensens poli­tiske engage­ment i Mod­er­ater­ne, som er årsagen, hvad er det så, som har alarmeret Dyre­mose og bestyrelsen? Det inter­esser­er Fri­heds­brevet sig rigtigt meget for, og lur mig, om vi ikke får hul på sagen i denne uge. 

Bemærk i øvrigt tavshe­den fra den køben­havnske teater­branche. Den er slående. Hvor­for er de så stille? 

Til højbor­ds med pro­fes­sor Jor­dan B. Peterson 🦞

Forestil dig en mid­dag på en luk­sus­restau­rant i Køben­havn, hvor medlem­mer af den glob­ale mus­limske organ­i­sa­tion Min­haj-ul-Quran bespiste en min­is­ter, en par­tiled­er samt en mediechef. Det kunne være Mat­tias Tes­faye (S), Sikan­dar Sid­dique (FG) og Rune Lykke­berg. Og her­til en kendis; lad os sige skue­spilleren Dar Sal­im. Måske også for­fat­ter Carsten Jensen for at gøre det ekstra inter­es­sant. Forestil dig så, at mid­da­gen var til ære for Tariq Ramadan, den kendte og kon­tro­ver­sielle schweiziske teolog, der var kom­met til Dan­mark for at holde fore­drag. Hvis mid­da­gen så ovenikø­bet endte med en bøn om Pro­feten Muhammeds vel­signelse over Tariq Ramadan, så tror jeg nok lige, man ville kunne læse om det i medierne i dagene efter. 

Eller tænk, hvis den franske for­fat­ter og poli­tolog Renaud Camus kom til Dan­mark, og den berygt­ede katolske lægor­gan­i­sa­tion Opus Dei – som fak­tisk find­es her­hjemme – fik den ide at holde en mid­dag til ære for man­den, der gav os Den Store Befolkn­ing­sud­skift­ning. For dem, der ikke ved det, er DSB en gakket kon­spir­a­tionste­ori, som Renaud Camus har udviklet, der han­dler om, at den glob­ale elite har rot­tet sig sam­men om at udskifte hvide men­nesker med brune. Tænk så, hvis kul­tur­min­is­ter Ane Hals­boe-Jør­gensen (S) var med til mid­da­gen sam­men med Pernille Ver­mund fra Nye Borg­erlige, og med til højbor­ds sad også Tan­ja Nyrup Mad­sen, chefredak­tøren for Mandag Mor­gen. Samt Thomas Blach­man som det tyn­de øl. Og måske også lige pro­fes­sor Vin­cent F. Hen­dricks. Og til sidst havde der været en bøn om Jesu vel­signelse over Renaud Camus. 

Jeg siger ikke, at det, som foregik i sid­ste uge på restau­rant Salon på Bredgade i Køben­havn, er helt 1:1 med de to oven­stående sit­u­a­tion­er. Slet ikke, men det har immervæk stadig en rem af huden, og der­for bør vi tage notits af det. For at begribe hvad jeg sigter til, skal man først og fremmest forstå, hvem der var med til at betale for mid­da­gen til ære for den canadiske pro­fes­sor Jor­dan B. Peter­son, da han kom for­bi Køben­havn på sin glob­ale Beyond Order Tour. Det var den danske afdel­ing af den ver­den­som­spæn­dende kristne pin­sekirke-kult Hill­song, og dem er der mangt og meget at sige om. Det er der så sandelig også, når det gælder Jor­dan B. Peter­son, så lad os tage dem i nævnte række­følge, før jeg kom­mer til selve mid­da­gen og gæstelisten. 

Pin­sekirken i alle dens afskygninger går i disse år sin sejrs­gang Jor­den rundt. Mest suc­ces­rig må være megakirke-fænomenet Hill­song, der blev grund­lagt i Aus­tralien tilbage i 1983 af de to New Zealæn­dere Bri­an og Bob­bie Hous­ton. Her­fra har Hill­song spredt sig til cir­ka 30 forskel­lige lande, herun­der til Dan­mark (hvor det ledes af Moses Hansens søn!), og er i dag til stede på seks kon­ti­nen­ter. Hvad, der skiller Hill­song ud fra mæng­den, er, at de mål­ret­tet og ganske vel­lykket går efter urbane mil­len­ni­als med et form­sprog, der appellerer mak­si­malt til unge men­nesker. Heri­b­landt tid­stypisk og vel­pro­duc­eret pop­musik og en dress­code, der min­der om de ansat­te hos Joe & The Juice. En typisk Hill­song-pas­tor går klædt som Justin Tim­ber­lake og har tatoveringer til op over begge ører. Som sådan har Hill­song været dygtig til at tiltrække ung­domsst­jern­er, og blandt deres pros­e­lyt­ter har blandt andet været Hai­ley Bald­win, Kendall Jen­ner og Justin Bieber. 

Hill­song er også en guld­grube, hvor mil­liarderne væl­ter ind takket været en slave­hær af unge men­nesker, der arbe­jder gratis og en kon­stant ind­sam­ling af dona­tion­er. “Giv til Jesus,” er et bud­skab, der gen­t­ages kon­stant, og ansat­te i kirken for­ventes at donere 10 pro­cent af deres løn til Hill­song. Imens, oppe i sky­erne, lever Hill­songs elite et liv i sus og dus i Guc­ci-gum­misko og privatfly. 

Som det så ofte sker i religiøse sek­ter, har ledelsen af Hill­song svært ved at prak­tis­ere, hvad de selv prædik­er. Således måtte den førende præst i Hill­songs New York-afdel­ing Carl Lentz – Justin Biebers åndelige vejled­er – i 2020 trække sig, efter det kom frem, at han var – som man siger det i de kredse – kom­met til at træde ud af sit ægteskab. Sam­tidig, nede i Aus­tralien, var Hill­songs grundlæg­ger Bri­an Hous­ton i alvorlige vanske­lighed­er, efter myn­dighed­erne var beg­y­n­dt at inter­essere sig for, hvad Bri­an Hous­ton har vidst om sin far Frank Hous­tons appetit på sex med små drenge. Frank Hous­ton var selv prædikant i pin­sekirke­bevægelsen og grund­lagde for­løberen for Hill­song i Aus­tralien, nem­lig Syd­ney Chris­t­ian Life Cen­ter. Ved siden af at prædike Guds ord kunne Frank Hous­ton godt lide at vold­tage drenge helt ned til syv-års-alderen – en mørk hem­me­lighed, som søn­nen Bri­an Hous­ton har været med til at dække over. I jan­u­ar 2022 gik Bri­an Hous­ton af som led­er af Hill­song, efter han blev anklaget for at have været med til at skjule farens børne­mis­brug. Hvad, der var med til at frem­skyn­de Bri­an Hous­tons ned­tur, var desu­den, at det kom frem, at han har været sin kone utro. 

Så Hill­song befind­er sig nu i en krise, men ser man bort fra det, og kig­ger man ned under MTV-over­fladen, gem­mer der sig en dybt kon­ser­v­a­tiv og fun­da­men­tal­is­tisk kris­ten bevægelse. Selvom de påstår det mod­sat­te, er Hill­song abso­lut ikke en ven af homosek­suelle, og selvføl­gelig er de også imod abort. Præsterne i kirken bland­er sig i, hvem deres sognebørn går på date med, og man tilskyn­der kvin­der til at være så fem­i­nine som muligt. Ser man på ledelsen, teg­n­er der sig et klart møn­ster: Stort set alle præsterne er hvide mænd, og der synes kun plads til men­nesker med brun hud, når der skal syn­ges og danses. 

Hvad, der er end­nu mere foruroli­gende, er, at Bri­an Hous­ton i sine prædiken­er har fab­uleret om, at Hill­song skal tiltrække ind­fly­delses­rige men­nesker og deri­gen­nem øge sin magt og vælde. Det synes at være lykkedes i Aus­tralien, hvor pre­mier­min­is­ter Scott Mor­ri­son i 2019 var med til en Hill­song-kon­fer­ence og her offentligt bad for kirken foran 21.000 men­nesker. Hill­song er alt­så en glob­al kirke, som har appetit på politik. 

Så når Hill­song inviter­er på mid­dag, kom­mer man til mid­dag med oven­stående. I dette til­fælde kom­mer man sam­tidig til mid­dag med pro­fes­sor Jor­dan B. Peter­son, og han er også en ordentlig mundfuld. 

Hvor­dan skal man beskrive fænomenet Jor­dan B. Peter­son? Som det man­glende led mellem Svend Brinkmann og Rune Sels­ing er en måde at sige det på, men der er også noget Mogens Frohn over ham; alt­så den berygt­ede skip­per på det gode skib Ful­ton, som opdragede sine “hvalpe” med hård hånd. Og en knivspids Hen­rik Dahl måske? Han er i hvert fald blevet den far, som tusin­der af drenge og mænd over­alt i ver­den går rundt og savn­er. Ham der siger, at man skal rydde op på sit værelse, rette ryggen og tage sig sam­men. Sam­tidig er han gået op imod wokeis­men, siger nej til køn­sneu­trale pronomin­er og taler om en bred kul­tur­marx­is­tisk sam­mensværgelse imod Vesten. Selvom han påstår at være en gam­meldags lib­er­al og andre sted­er hævder, at han helt står uden­for det ide­ol­o­giske, både taler og skriv­er han som en gam­meldags fun­da­men­tal­is­tisk kris­ten, og hvad der løber som en rød tråd gen­nem hans YouTube-fore­drag og bøger er, at Peter­son har et prob­lem med kvin­der. Cen­tralt i Peter­sons misog­y­ne teolo­gi er, at kvin­der er lig med kaos, mens mænd er lig med orden. Han hævder, at fem­i­nis­ter hold­er igen med at kri­tis­ere Islam, for­di de har et hem­meligt ønske om at blive domineret af mus­limske mænd. Som klas­siske mand­schau­vin­is­ter typisk gør, dyrk­er Peter­son selvføl­gelig det hel­lige billede af Mod­eren og Bar­net. “Sam­fund, der ophør­er med at ære det billede – der ophør­er med at se det forhold som et, der har tran­scen­dent og fun­da­men­tal vigtighed – ophør­er også med at eksis­tere,” siger Peterson. 

Uanset hvad, og hvor lidt Jor­dan B. Peter­son end ønsker det selv, er han blevet en kult­fig­ur for det glob­ale højre, og myr­i­ad­er af sek­suelt frus­tr­erede alt-right-incels bed­er ved hans alter. Fælles for hans fans er, at de tager enhver kri­tik af Peter­son enormt per­son­ligt, hvo­raf føl­ger, at min ind­bakke nu sikkert bliv­er oversvøm­met med hatemails fra vrede Peterson-trolde. 

Per­son­ligt synes jeg, at beskriv­elsen af Jor­dan B. Peter­son som the stu­pid per­sons smart guy er spot on. Det samme kan man sige om den slovenske filosof Slavoj Žižek, men han er i det mind­ste mor­som. Det er Jor­dan B. Peter­son abso­lut ikke. Når man ser bort fra Peter­sons ret under­hold­ende skriver­ier om magth­ier­arki­et hos hum­mere, er hans best­seller 12 Regler for Livet – en mod­gift til kaos en ørken­van­dring at komme igen­nem. Det, som især gør ham til et anstren­gende bek­endt­skab, er, at der er noget gen­nemgående lidende over Jor­dan B. Peter­son som per­son – som om det er helt enormt hårdt at arbe­jde med formidling af viden. I det hele taget synes syg­dom at knytte sig til både ham og hans fam­i­lie. Dat­teren Mikhaila Peter­son har i mange år døjet med gigtsmert­er, depres­sion, autoim­mune lidelser og et syn­drom som kaldes idio­path­ic hyper­som­nia, som kan over­sættes til, at man sover for meget, men grun­den, til at man gør det, er viden­sk­aben ubek­endt. Alle disse trakasserier stoppede med et trylleslag i 2015, hvor hun beg­y­n­dte at fjerne det mad og drikke, der indgik i hen­des kost­pyra­mide. En ting af gan­gen, indtil hun til sidst kun havde tre ting tilbage: Kød, vand og salt. Denne diæt kalder hun for Løvediæten, og den er hen­des far også hop­pet på. Lige­som Mikhaila har Jor­dan B. Peter­son også kæm­pet med depres­sion og en lang liste af lidelser, herun­der søvn­prob­le­mer og angst. Som med dat­teren har Løvediæten ændret hans liv med et fin­gerknips; nu kør­er det bare for ham. 

Men han skal træde var­somt, for over­for pod­cast-værten Joe Rogan har Peter­son påstået, at da han en dag bry­der Løvediæten og drikker noget æble­cider, får han en katas­tro­fal autoim­mun reak­tion, som hold­er ham søvn­løs i 25 dage i streg. “A month? From fuck­ing apple cider?,” udbry­der en for­bløf­fet Joe Rogan. “Jeg sov ikke den måned i 25 dage. Jeg sov slet ikke i 25 dage,” siger Jor­dan B. Peter­son. “Hvad? Hvor­dan er det muligt?” spørg­er Joe Rogan. Det er det heller ikke, skal jeg hilse og sige. Den læng­ste tid, et men­neske har været i stand til at holde sig vågen, er målt til 11 dage i træk. 

Så Jor­dan B. Peter­son og hans dat­ter føl­ger alt­så en diæt, der lyder som en alvorlig spise­forstyrrelse – og en sikker gen­vej til galop­erende mavekræft. Ved siden af det blev Jor­dan B. Peter­sons kone Tam­my Peter­son i midten af 2019 diag­nos­ticeret med en sjælden form for nyrekræft. Som his­to­rien går, var hun godt på vej i graven, og alt håb var ude, indtil hun vendte sig mod Gud og helt mirakuløst blev helbredt. 

Las os så vende os mod mid­da­gen i Køben­havn på restau­rant Salon. Casper Chris­tensen var sikkert med, for­di han er blevet gen­født kris­ten og efter sigende er hop­pet på Hill­song-vog­nen. Det er lige sådan en som Casper Chris­tensen, som Hill­song gerne vil have fat i. Ved siden af ham sid­der så vores nyud­nævnte udlændinge- og inte­gra­tions­min­is­ter Kaare Dyb­vad Bek. På billed­erne – der blev lagt ud på FrikirkeNet’s Face­book-væg – kan man se, at Dyb­vad Bek lyt­ter opmærk­somt, mens Jor­dan B. Peter­son mansplain­er deru­dad. På Peter­sons tallerken lig­ger der øjen­syn­ligt kød, og kun det, så han er vist stadig i gang med Løvediæten. Til ven­stre for Peter­son kan man skimte Bjørn Lom­borg, som vist ikke behøver nærmere introduktion. 

På den anden side af bor­det, til ven­stre for Kaare Dyb­vad Bæk, sid­der led­eren af Lib­er­al Alliance, Alex Vanop­slagh, og han ser også trylle­bun­det ud. Læn­gere nede ad bor­det, ved siden af Jor­dan B. Peter­sons kone Tam­my, sid­der så med­s­tifteren af Zet­land, Lea Kors­gaard, som i dag er bestyrelses­for­mand for både Zet­land og Journalisthøjskolen. 

I tek­sten til billed­erne, skriv­er FrikirkeNet: 

“Jor­dan B. Peter­sons kone, Tam­my, var også med ved mid­da­gen. Hun indledte mid­da­gen med at fortælle om sit kræft­for­løb, hvor hun var opgivet af lægerne, men havde bedt til Jesus og oplevede en mirakuløs hel­bre­delse. Så selv om Jor­dan end­nu ikke tydeligt har mark­eret en per­son­lig kris­ten tro, så gen­nem­syr­er det alt, hvad han gør og siger.” 

Sikke en for­ry­gende start på mid­da­gen! Læn­gere nede i tek­sten står der, at mid­da­gen “slut­tede med en bøn om Jesu vel­signelse over Jor­dan og hans kone Tammy.” 

Så er det bare, jeg gerne vil vide: Hvad i alver­den laver Socialdemokrati­ets chefide­olog, inte­gra­tions­min­is­ter Kaare Dyb­vad Bek, sam­men med kristne fun­da­men­tal­is­ter, en kendt kli­makrise-skep­tik­er og her­til et inter­na­tion­alt kendt højre­fløjsikon, nem­lig Jor­dan B. Peter­son? Hvad i alver­den laver han der, og det samme kan man spørge om, hvad angår Alex Vanop­slagh fra Lib­er­al Alliance. Jeg vil også gerne vide, om Hill­song betalte for mid­da­gen, for­di kirken har en erk­læret ambi­tion om at skaffe sig poli­tisk ind­fly­delse. Var det Hill­song, som pin­point­ede de poli­tikere, som var med? Sidst, men ikke mindst, er jeg nys­ger­rig på, hvor­dan Zet­lands Lea Kors­gaard er havnet i denne besyn­derlige mængde­bolle. Er der en forbindelse mellem hende og Hill­song, eller var hun mest blevet inviteret med, så mid­da­gens slag­side mod højre ikke kom for langt ud? Eller er det hen­des faible for kon­struk­tiv jour­nal­is­tik, som fik hende med på balko­rtet? Og hvor­for har hun ikke, så vidt jeg kan se, skrevet noget om denne – tænker jeg – dybt sur­reelle oplevelse til Zet­lands medlem­mer? Som en krølle på halen er jeg nys­ger­rig på, om to medlem­mer af Folketinget, herun­der en socialdemokratisk min­is­ter, virke­lig var med til at bede om Jesu vel­signelse over Jor­dan B. Peter­son og hans kone Tam­my? Disse spørgsmål er nogle blandt flere, som jeg tænker, at Fri­heds­brevets kul­turredak­tion skal under­søge i denne uge. Har Kaare Dyb­vad Bek måske red­det Jor­dan B. Peter­son fra at brænde op i Helvede? 

Hvad jeg ellers går og tænker på 🧐

1️⃣ Hvis der er ikke er andre, der vil melde Ben­ny Engel­brecht (S) til humor­poli­ti­et, så må jeg selv gøre det, for det her er jo så sløjt, at det er kriminelt. 

Får I sjød­dad nad? 👋🏼

Som man siger på Born­holm, når man spørg­er folk, om de får bestilt noget. Malthe Emil Kib­s­gaard har denne gang teg­net mig som super­hel­ten Grønne Pil, der rid­der på ryggen af den kore­anske super­gris Okja, med en der­til­hørende Kas­ket Karl-bal­lon. I bag­grun­den ses Folkemødet, som tilsyneladende er blevet smadret på grund af Okjas tram­p­en rundt. Det er blot en fan­tasi, for jeg skal ikke selv med til Folkemødet, men det skal flere af Fri­heds­brevets jour­nal­is­ter til gengæld. Det kan du læse mere om allerede i slut­nin­gen af denne uge. 

Tak, for­di du læste eller lyt­tede med, og hvis du end­nu ikke er blevet betal­ende medlem af Fri­heds­brevet, så vil jeg gerne opfor­dre dig til at blive det i dag. Hvis ikke, går du glip af virke­lig meget godt ind­hold, og så kan du heller ikke prale med, at du støt­ter et af Dan­marks mest kom­pro­mis­løst uafhængige medier. 

Med ven­lig hilsen Mads Brüg­ger, chefredak­tør, Frihedsbrevet