Fri Mads #56: Spl­in­ten i Søren Pinds glasøje 👁

Har du bemær­ket, hvad Fri­heds­bre­vet fik ud af Fol­ke­mø­det? Mod­sat andre medi­er brug­te vi ikke kræf­ter­ne på at leje en bod, hvor vi ser­ve­re­de fadøl og del­te mulepo­ser ud. Som jeg har for­kla­ret fag­bla­det Jour­na­li­sten, tæn­ker jeg, det er spild af pen­ge. Vi har i for­vej­en rige­ligt med medi­er, som helst vil hyg­ge om folk. Jeg tror meget mere på vær­di­en i, at folk ser Fri­heds­bre­vets Mat­hi­as Blæ­del Lorentzen inter­viewe føde­va­re­mi­ni­ster Ras­mus Pre­hn om sin skat­tey­der­be­tal­te safa­ri hos erhvervs­man­den Kar­sten Ree i Kenya. Eller at de ser Fri­heds­bre­vets Sofie Frøkjær, der inter­viewer sund­heds­mi­ni­ster Magnus Heu­ni­cke om sine ankla­ger om, at de bor­ger­li­ge par­ti­er spre­der gift for demo­kra­ti­et. Eller kul­tur­mi­ni­ster Ane Hals­boe-Jør­gen­sen som stik­ker af fra Fri­heds­bre­vets Emil Fin­da­len. For det er nem­lig, hvad Fri­heds­bre­vet går ud på i prak­sis; frygt­løs og magt­kri­tisk jour­na­li­stik uden dik­ke­d­a­rer. Og hvis magt­ha­ver­ne ikke vil kom­me til os, så kom­mer vi til dem; på Folkemødet.