Ama­tø­rer­ne dæk­ke­de de 14 timers åbnings­de­bat. De pro­fes­sio­nel­le der­i­mod; det er dem, der duk­ker op dagen der­på, hvor Fol­ke­tin­get lig­ger tomt og øde hen som et udplyn­dret med­bor­ger­hus efter et halm­bal for Gremlins.

Det er i hvert fald, hvad jeg siger til mig selv, da jeg svin­ger cyk­len ind i Rigs­dags­går­den og par­ke­rer ved hove­d­ind­gan­gen til Chri­sti­ans­borg. På vej­en får jeg et glimt af Hol­ger K Niel­sen på sin jern­he­st. Han bærer en hvid cykel­hjelm, og i ansig­tet lig­ner han et men­ne­ske, som har stir­ret ind i en græv­lings røv­hul det meste af sit liv. Det er sådan, man ender med at se ud, hvis man ikke kom­mer ud af poli­tik i tide. Og jour­na­li­stik for den sags skyld. 

Men jeg har sta­dig nog­le gode år for­an mig, før jeg bli­ver helt for­græm­met. Og noget af tiden vil jeg bru­ge hver fre­dag på at gå stu­e­gang på Chri­sti­ans­borg. Bag­ef­ter vil jeg skri­ve mine ind­tryk ned i en jour­nal, der alt­så udkom­mer her.