Man skul­le næsten tro, at Hunter S. Thomp­son før sin død var rejst frem i tiden og hav­de over­væ­ret den en time og 57 minut­ter lan­ge Demo­kra­tiets Aften i går på DR1 med alle de fjor­ten par­ti­le­de­re på rad og ræk­ke i Kon­cert­hu­set. Til sidst i debat­ten, da Oh Land afsang Micha­el Fal­chs fade og klæ­ge “I et land uden høje bjer­ge”, hav­de under­teg­ne­de i hvert fald en distinkt følel­se af, at dansk poli­tik ikke kun­ne bli­ve mere absurd. Og fra­stø­de­n­de. For jo mere DR for­sø­ger at hyg­ge om folk og beto­ne, at vi alle er fæl­les om noget, for­står man, at der er tale om en indre drift­sim­puls, som ændres til det mod­sat­te på yder­si­den. Alt­så en ube­vidst reak­tions­dan­nel­se, som skal skju­le‚ at dansk poli­tik er fuld af had, vre­de og frygt. Mere om det­te besyn­der­li­ge antik­li­maks før kli­mak­set læn­ge­re frem­me, her i mit nyheds­brev num­mer 75.

Lige nu: Bliv med­lem og spar 50%

Få halv pris før­ste måned og få adgang til al vores ind­hold – fra artik­ler som den­ne til vores sto­re podcast­ka­ta­log.

Bliv med­lem og spar nu
Allerede medlem?