Hage­kors og afskår­ne hove­d­er: Når døds­me­tal­mu­si­ke­re tager ekstre­men langt ud til høj­re

Denne kronik er skrevet af Emil Hansen, vokalist, guitarist og sangskriver i Terminalist, og Jon Albjerg Ravnholt, musikjournalist på Passive/Aggressive.

I disse dage brager det løs på Refshaleøen, hvor Copenhell samler 40.000 mennesker. Metalmusikken er blevet folkelig og har flyttet sig langt, siden det var ekstrem musik for ekstreme mennesker, som det amerikanske dødsmetalband Morbid Angel i sin tid proklamerede. Nogle danske metalmusikere har dog taget dét kodeks lidt for bogstaveligt. Det viser en vinyludgivelse fra sidste år med gamle optagelser af Hvid Røvfuld Band og Jewthanasia, der ikke lægger skjul på sin nynazistiske agenda.

Årets mest omtalte T-shirt bar digteren Frederik Lind Køppen i DR’s Deadline-studie. “De serbiske tjetnikker – for konge og fædreland” stod der med kyrillisk skrift rundt om et våbenskjold bestående af en dobbelthovedet ørn med kongekrone foroven, sværd forneden og et dødningehoved i centrum.

Deadline-vært Christian Bennike problematiserede det ikke, for han genkendte hverken motiv eller tekst. Det gjorde til gengæld de medborgere med bosnisk og kroatisk baggrund, der kender symbolikken fra den ekstreme serbiske nationalisme, der har massakrer, krigsforbrydelser og etnisk udrensning på samvittigheden fra den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne.

Anledningen i Deadline var ganske vist en debat om højrefløjens litteratur, men T-shirten løb hurtigt med opmærksomheden og løftede sløret for den symbolik, der ofte løber som en understrøm hos den yderliggående højrefløj, og som bærer en række skjulte betydninger.

Pestdansen

For endnu et eksempel på en sådan skjult betydning kunne man bare kigge på navnet på Lind Køppens nu slettede Instagram-profil: pesttanz1993. Et handle, der måske i sig selv ikke vækker opsigt, men hvis germanske klang alligevel ringer en klokke hos dem, der kender til den ekstreme højrefløjs musik.

For ‘Pesttanz’ er også titlen på en sang af det nynazistiske tyske black metal-band Absurd. Bag bandet står Hendrik Möbus, en i Tyskland og metalkredse yderst berygtet person. Ikke blot for den nazistiske ideologi, han promoverer gennem sin musik og med sit pladeselskab Darker Than Black Records, men også for mordet på den 15-årige skolekammerat Sandro Beyer i 1993.

I 2019 dukkede Möbus op til black metal-festivalen Vort Fatum, der fandt sted på kulturstedet Mayhem i København – samme periode, som Lind Køppen spillede trommer i postpunk-bandet Communions, der havde deres gang samme sted.

Vort Fatum-festivalen endte med, at omtrent 20 maskerede antifascister stormede stedet, overfaldt Möbus, flere af hans ledsagere og tilfældige i publikum og sprøjtede rummet til med peberspray. Vi var der ikke selv, men dækkede dengang historien for metalmagasinet Devilution.

Dødsmetalhooligans

Det er altså ikke første gang, at metalkulturen sættes i forbindelse med nynazisme eller politisk ekstremisme. Den norske black metal i 90’erne er et kapitel for sig med mord på homoseksuelle og indvandrere og en erklæret højreekstrem i Varg Vikernes fra Burzum. Men heller ikke herhjemme er scenen helt stueren.

For vi har vores egne hjemmedyrkede eksempler, hvoraf det mest kendte er den AGF-relaterede hooligangruppe Hvid Røvfuld Band. Derudover er der også den relaterede og kortlivede gruppe Jewthanasia. De var begge aktive i 00’erne og spillede en form for punk med afsæt i den engelske hooliganbevægelse RAC – Rock Against Communism – fra 70’erne. Som bandnavnene antyder, skortede det ikke på højreekstreme budskaber.

Hvid Røvfuld Band stod blandt andet bag minialbummet White Pride / Når det siger klik i mit hoved, som oprindeligt blev udgivet på CD-R’er, altså hjemmebrændte CD’er, tilbage i år 2000. Udgivelsen har tidligere ligget i fuld længde som upload på YouTube, men nu kan man kun finde numrene separat.

Den blev i sin tid udgivet af Blood & Honour Scandinavia, der agerede både pladeselskab og regionalt politisk netværk for den britiske hovedorganisation Blood & Honour. Organisationen blev stiftet af punkmusikeren Ian Stuart Donaldson, fordi han mente, at det politiske parti National Front ikke var racistisk nok.

Donaldsons punkband Skrewdriver banede vejen for den højredrejning, som også var en del af punkmusikken og skinheadkulturen i Storbritannien i 1980’erne, og Skrewdriver anses af mange i dag som dét store white power-punkband.

Musikken hos Hvid Røvfuld Band skal ses i forlængelse deraf, om end med et lokalt islæt, men det var altså metalmusikere, der stod bag. Blandt andre Bo Summer, der er bedst kendt som frontmand i et af Danmarks største og ældste dødsmetalbands Illdisposed, og som her gik under pseudonymet ‘Svinet’. Det afslørede det antifascistiske medie Researchkollektivet Redox tilbage i 2010.

Den afsløring førte dog ikke til noget opgør internt i det danske metalmiljø. På det tidspunkt var Illdisposed blevet både folkelige og populære i udlandet, og Hvid Røvfuld Band var fortid. Dybere stak det tilsyneladende ikke.

SS-kranier og afskårne hoveder

Det er dog ikke det indtryk, man efterlades med, når man kigger nærmere på udgivelsen fra sidste år, hvor både Hvid Røvfuld Band og Jewthanasia for første gang er blevet optrykt og udgivet på vinyl.

Der er ikke angivet noget pladeselskab og heller ikke nogen udgivelsesdato udover årstal, og informationen er generelt sparsom, når man kigger på portalen Discogs, der logger og indekserer alle de fysiske udgivelser, som dets brugere lægger ind i databasen. Angiveligt er trykket fra Italien, selvom dette ikke fremgår af omslaget.

Der er tale om en splitudgivelse, hvor side A er dedikeret til Hvid Røvfuld Bands førnævnte minialbum og side B til Jewthanasias selvbetitlede og selvudgivne EP fra 2003 – den eneste udgivelse, de lavede.

Hvad der til gengæld er meget tydeligt er, at layoutet er blevet opgraderet i anledning af denne genudgivelse.

På blå baggrund ser vi på forsiden – ligesom på Frederik Lind Køppens T-shirt – et dødningehoved, et populært motiv i højreekstreme kredse. Denne gang er det en meget direkte gengivelse af det såkaldte Totenkopf, som man kender fra Nazitysklands militærenhed Waffen-SS. Titlen ’White Pride’ og ’Når det siger klik i mit hoved’ står henholdsvis over og under. På bagsiden ser man en tegning af en mand med en stor, blodig kniv i den ene hånd og et afskåret hoved i den anden. I panden på det afskårne hoved er en davidsstjerne.

Og skulle man fortsat være i tvivl om intentionen, pryder et stort hagekors baggrunden ved siden af sangtitler som ‘Say Sieg Heil For Your Race’, ‘White Pride’ og ‘Total War!’.  

Nazisme i flere farver

Som beskrevet blev Jewthanasias EP udgivet i 2003, også på hjemmebrændte CD-R’er. Det er fra denne udgivelse, at tegningen med det afskårne hoved er fra. Det flugter med bandnavnet, der er et spil på “jew”, jøder, og “euthanasia”, eutanasi, eller i mere daglig tale: aktiv dødshjælp.

Opsætningen med hagekorset i baggrunden er dog ny, ligesom Totenkopfet på fronten adskiller sig fra den mere simple tegning, man finder på den oprindelige CD-R-udgivelse af Hvid Røvfuld Band.

Denne vinyludgivelse er trykt i tre forskellige farver – sort, hvid og turkis – à 88 eksemplarer hver. 88 er endnu et eksempel på en skjult betydning, en talkode, der ofte går igen i nynazistisk jargon: Da H er det ottende bogstav i alfabetet, bliver 88 til et akronym for “heil Hitler”.

Det er også den salut, man ser en mand – med censurbjælker for øjnene – lave på et alternativt omslag til en limited guldversion af udgivelsen. Billedet er taget under en White Pride-aktion i 2008 af fotograf Claus Bonnerup, og andre billeder fra episoden er siden benyttet til flere avisartikler om White Pride, der var meget aktive i og omkring Aarhus i denne periode.

Opfordring til mord

Af alle de ting, vi er stødt på igennem årene inden for metal- og punkscenerne, så er det her noget af det grelleste.

Og lad os sige det, så der ikke er nogen tvivl: Det her kan ikke læses som andet end en opfordring til mord. En opfordring til mord på jøder specifikt. På danske minoritetsmedborgere, på en etnisk, kulturel og religiøs minoritet.

Det er som sagt dokumenteret, at Bo Summer fra Illdisposed sang i Hvid Røvfuld Band. I dag er han også medlem af dødsmetalgruppen Panzerchrist.

Men ifølge vores kilder er det ikke kun Bo Summer. Kigger man nærmere på krediteringerne hos Hvid Røvfuld Band og Jewthanasia, finder vi også en guitarist under pseudonymet ‘B18'. Kender man lidt til kredsen af folk omkring Bo Summer, finder vi hans mangeårige bandkammerat Jakob Nordahl, der også er kendt som Jakob ‘Batten’. Udover at være guitarist i Illdisposed spiller han også guitar i dødsmetalgruppen Defacing God. Lægger man to og to sammen, er det nærliggende at tro, at manden med kaldenavnet ‘Batten’ og personen, der kalder sig B18, er én og samme person.

Det er også korrekt. Det har vi fået bekræftet af en pålidelig kilde med stort kendskab til scenen. Vedkommende ønsker dog ikke at stå frem med navn.

Kritisable konnotationer

Det første Illdisposed-album, som Jakob ‘Batten’ medvirker på, er Retro fra år 2000. Her spiller han bas og er krediteret som Jakob Hansen. På den efterfølgende, Kokaiinum fra 2001, krediteres han som ‘Batten’.

På Hvid Røvfuld Bands White Pride / Når det siger klik i mit hoved er der ikke nogen ‘Batten’ eller ‘B18’ krediteret, men det er der på CD-udgivelsen White Pride Hooligans 176 fra år 2002 – for guitarspil. Det er altså i denne periode, at navnet tages i brug.

Det er også i denne periode, at Jewthanasia laver deres CD-R. Ligesom 88 er 176 en kode for det 1., 7., og 6. bogstav i alfabetet, der giver bogstaverne AGF. Jewthanasias selvudgivne CD blev pudsigt nok lavet i 176 eksemplarer.

Pseudonymet ‘B18’ har dog nogle mere problematiske konnotationer. For det kan nemt læses som en hentydning til Combat 18, forkortet C18, som er navnet på en militant nynazistisk gruppering, der opstod i Storbritannien i 1992. Grupperingen havde forbindelser til det politiske parti British Nationalist Party, til Blood & Honour og diverse hooligangrupper, og de benyttede sig af en række metoder, der spændte fra gadevold til regulær terrorisme. Gruppen har også flere mord på samvittigheden og blev i 2020 dømt forbudt i Tyskland.

Combat betyder, at man er klar til kamp, mens 18 (ligesom 88 og 176) refererer til det 1. og 8. bogstav i alfabetet, som er henholdsvis A og H. Så kan man selv gætte, hvem det er, der hentydes til.

Man kan læse mere om Combat 18 her, her og her. Man kan også gå til ondets rod og besøge bevægelsens eget website her.

Bag på vinyludgivelsen fra sidste år står der desuden, at den er licenseret fra Celtic Moon / NS Records. Celtic Moon var et dansk pladeselskab, der i 90’erne og 00’erne udgav musik relateret til Blood & Honour Scandinavia. De to indehavere af Celtic Moon, Flemming Muff Christiansen og Stephan Günther, blev i slutningen af 00’erne arresteret og udleveret til Tyskland under sigtelse for at sælge og distribuere nynazistisk musik, men blev senere løsladt mod kaution. Det har ikke været muligt for os at finde nogle oplysninger om, hvorvidt det førte til en dom, og hvordan den i så fald var udformet.

Men noget kunne tyde på, at de er aktive igen.

Ikke fritaget for ansvar

Der er en reel mulighed for, at de pågældende medlemmer fra Illdisposed ikke selv har sagt god for den her udgivelse. At der er andre, der har taget initiativ til den. At de ikke har noget at gøre med det her optryk specifikt. 

Det kan også være, hvis man laver en meget venlig tolkning, at det hele bare var for sjov. At det var en joke, der i sin tid blev kørt for langt ud, et ekstremt udtryk for en transgressiv humor, hvis hele pointe var at bryde samtlige tabuer, fordi grænseoverskridelsen i sig selv er spændende. Der er givetvis musikere, der før er kommet i klemme på denne måde. 

Men det fritager dem ikke for ansvar. 

For det ændrer ikke på, at de medvirker på den her plade. At de har skabt musikken, også selvom det er mange år siden. Og at de, så vidt vides, aldrig er blevet bedt om at forholde sig til det.

Det tætteste, man er kommet, er en udtalelse fra Bo Summer til sitet MetalZone tilbage i 2008: “Der har jo været alle de her historier, fra dengang jeg var hooligan. Så var alle lige pludselig nazier. [...] Men historien er jo, at jeg var hooligan i en længere årrække. Men det bliver man jo ikke nødvendigvis nazist af. Og det var jeg slet ikke, og det var vi faktisk rigtig mange, der ikke var. Og dengang hooligans grupperne blev mere holdningsbaseret, omkring 2002, der havde jeg faktisk været ude i flere år.”

Adspurgt om det er et miljø, Summer er gledet væk fra, var svaret tilbage i 2008: “Ja, men man kan jo sagtens hilse på folk.”

Det er rigtigt, at det er mange år siden. Men det er også nemt at sige. Og det er et nemt forsvar: At man ikke er eller var rigtig nazist.

Penge i nynazisters lommer

Det virker ganske vist oplagt at gøre det her til en tabloid historie om, hvorvidt nogen inden for metalscenen har nazistiske holdninger eller ej. Og hvis man så ikke er rigtig nazist, er man frifundet.

Men det er en afledning. For musikken er derude og gør arbejdet selv. Foruden at være blevet solgt på Discogs og Ebay er den her plade blevet forhandlet hos nazi-affilierede sider og pladeselskaber som Black Shirts Records, Hass Weg Productions, det franske Europa Records og estiske ASRAR. Hos ASRAR og Europa Records har pladen været udsolgt og er siden blevet taget ned. På et site kaldet 88NSM kan man desuden downloade den i lossless kvalitet – hvis man vel at mærke er betalende bidragsyder.

Man skal altså hælde penge direkte ned i nynazistiske organisationers lommer, hvis man ønsker at erhverve sig Hvid Røvfuld Band og Jewthanasia fysisk eller digitalt.

Stilhed som strategi

Indtil videre er Bo Summer, Jakob ‘Batten’ og Illdisposed som band lykkedes med at undgå at forholde sig til kritikken. Strategien har været simpel: Man har bare nægtet at sige noget. Man har tiet det ihjel og er lykkedes med det.

Mere vedholdende er kritikken i det danske metalmiljø heller ikke.

Emil, den ene forfatter til denne artikel, bragte selv udgivelsen op i et af Illdisposeds kommentarspor på Facebook og blev hurtigt blokeret.

Dermed kan Illdisposed holde forretningen kørende. De har festivalkoncerter linet op til sommer og til efterår, både i Danmark og i udlandet. Det gælder blandt andet Brutal Assault i Tjekkiet og Summer Breeze i Tyskland, og det gælder Næstved Metalfest, Odense Metalfest og Aalborg Metal Festival herhjemme.

At kritikken ikke har været mere vedholdende, kan skyldes et par årsager: Dels manglende kendskab til den her historik og til den her specifikke underscene; men det skyldes sandsynligvis også, at man ikke har turdet tage det op. Man vil ikke rage uklar med dele af miljøet, og man vil ikke skabe uvenner. Illdisposed er trods alt et af Danmarks ældste og længst kørende dødsmetalbands. Det er også et band, der i mange år har haft et blakket ry: Ifølge dette ældre interview med Jakob ‘Batten’ var der en periode på tre år i 00’erne, hvor de ikke måtte spille nogle steder i Danmark på grund af dårlig opførsel og smadrede backstagelokaler.

 Det er trods alt lang tid siden, og vores indtryk har i årevis været, at årsagerne til det blakkede ry var fortid. Det har heller ikke været vores indtryk, at nogen i Illdisposed skulle bære på nazistiske sympatier i dag.

Det bliver vi oprigtigt i tvivl om nu.

Ekstremisme i ly af fællesskabet

Metalmiljøet er hos mange kendt for sin åbenhed og sit fællesskab: I denne uge samles 40.000 mennesker på Refshaleøen til det årlige metaltræf, der er COPENHELL. Det kan godt være, at de er sortklædte, langhårede og overtatoverede, at de er højrøstede, drikker for mange (dyre) øl og ifølge nogle bedsteborgere ser farlige ud, men i virkeligheden er de alle sammen søde og rare. Der er altid plads til en bamsekrammer og en fadøl til. Motivet er så velkendt, at det efterhånden er en kliché.

Det er en kliché, vi godt kan tilslutte os. Men kun til dels.

For nogle bruger også den ekstreme musik til at tvinge ditto budskaber igennem. Lige så frigørende og magtkritisk, som metal (og punk) kan være, lige så reaktionært og hadefuldt kan det også blive. I udforskningen af ekstremiteten kan genren tage former, hvor vi bevæger os hinsides en leg med koder og symbolik for at træde over i en konkret virkelighed af politisk ekstremisme og voldsudøvelse.

Som nogle, der selv er henholdsvis aktiv musiker og musikjournalist inden for genren, har vi ærligt talt ikke lyst til at være en del af en scene, hvor det her går ubemærket og upåtalt hen. Og når alt kommer til alt, tror vi heller ikke, at andre har.

For er der en ting, vi kan være sikre på, så er det, at den ekstreme højrefløj oplever fornyet politisk tilslutning i disse år. Fortidens spøgelser hjemsøger os fortsat, eller også har de aldrig været lagt ordentligt i graven. 

Vi fortjener bedre, og vi fortjener en offentlighed, der tager det her alvorligt. Ekstremismen skal mødes med kraftig kritik, hvor end den viser sig. Om det er som et våbenskjold med slagord i kyrillisk skrift, eller om det er som en nynazistisk pladeudgivelse med hagekors og afskårne hoveder: Betydningen, skjult eller ej, er i bund og grund den samme.

Frihedsbrevet har forelagt kronikkens indhold for Illdisposed, men de har ikke svaret på Frihedsbrevets henvendelser.