Jeg lær­te Lars Vil­ks at ken­de i 2007, da han besøg­te mig i Køben­havn, efter at en svensk avis hav­de publi­ce­ret en af hans teg­nin­ger af pro­fe­ten Muham­med som rund­kør­sel­hund som en kom­men­tar til en popu­lær form for gade­kunst, som på det tids­punkt hav­de bredt sig i Sve­ri­ge. Bor­ge­re pla­ce­re­de hånd­la­ve­de hund­e­fi­gu­rer i rund­kørs­ler som deko­ra­tio­ner, og det blev hur­tigt til en min­dre fol­ke­be­væ­gel­se, efter at en hund var ble­vet udsat for hærværk.