Her er tre budskaber, hvis du er bekymret for dit finansielle helbred
Verdens centralbanker gør i dag en stor indsats for at kommunikere deres forventninger til fremtiden. Den Amerikanske Centralbank, The Federal Reserve, offentliggør endda sine forventninger til den rente, som de skal fastsætte i løbet af de kommende år. Det sker i form af en figur, hvor forventningerne til renten hos de enkelte medlemmer af ledelsen registreres som en prik.
Det er et stort skifte i forhold til en berømt udtalelse fremsat af den navnkundige formand for The Federal Reserve, Alan Greenspan, i 1987. Her sagde chefen for Den Amerikanske Centralbank, at hvis han fremstod klar, så havde man misforstået ham.
Nedenfor kigger jeg nærmere på Den Amerikanske Centralbanks kommunikation, og hvad du kan bruge den til.
Federal Reserve’s Open Market Committee er stedet, hvor beslutningerne træffes
The Federal Reserve’s Open Market Committee (FOMC) er det sted, hvor de store pengepolitiske beslutninger i Den Amerikanske Centralbank træffes. Komiteen mødes normalt otte gange om året – senest mødtes de den 19.–20. september. Efter hvert møde offentliggør man en pressemeddelelse på 1–2 sider, der opsummerer vurderingen af den økonomiske udvikling og konkluderer i forhold til de operationelle konsekvenser af bankens analyse. I september var konklusionen, at man skulle søge at holde den korte rente i pengemarkedet på mellem 5,25 og 5,5 procent.
The Federal Reserve’s Open Market Committee offentliggør også en såkaldt implementeringsnote, hvor den instruerer bankens operationelle afdeling om, hvordan man konkret styrer den korte rente. I september var instruksen, at man skulle betale en indlånsrente på 5,4 procent og være villig til at låne ud til 5,5 procent. Herudover skulle man tilføre og fjerne likviditet i pengemarkedet til en rente på mellem 5,3 og godt 5,5 pct.
Likviditetsoperationerne sker ved, at The Federal Reserve går i pengemarkedet og henholdsvis låner ud og modtager lån. Der er således tale om en relativ stram styring, hvor man både går med livrem og seler.
Som andre centralbanker forsøger The Federal Reserve at styre en kort rente, ofte renten for lån på pengemarkedet, med en løbetid på én dag.
Pengemarkedet er der, hvor renten sættes
Pengemarkedet er det marked, hvor bankerne låner og udlåner korte penge til hinanden. Når du og jeg, og mere vigtigt store virksomheder, udfører betalinger, så flytter vi penge mellem bankerne. Som konsekvens får nogle banker brug for penge, mens andre har et overskud af penge.
Pengemarkedets funktion er at udveksle penge mellem bankerne, så ingen mangler noget, og dem med overskud af penge får forrentet deres penge. The Federal Reserve kan styre renten på pengemarkedet, fordi den leverer eller absorberer de penge, som bankerne tilsammen mangler eller måtte have i overskud. Hvis alle ved, at Den Amerikanske Centralbank vil gøre det og kender renten, som den vil gøre det til, så handler de inden for de satser, som centralbanken har sat. Det vil således være dumt af en bank at placere penge til en lavere rente end The Federal Reserves indlånsrente, som den altid vil kunne få.
Og det spreder sig til andre markeder
Umiddelbart kan det virke mærkeligt, at centralbanken fokuserer på så kort en rente. Det er de færreste af os, der direkte påvirkes af denne rente. Når vi skal købe hus eller bil, så finansierer vi os typisk med en rente, der gælder for en længere løbetid. De vovemodige finansierer sig med et F1-lån og de konservative med fast rente over 30 år, hvis det er realkreditlån. De fleste virksomheder har også et længere tidsperspektiv end nogle dage, når de investerer, selv når renten på deres lån fastsættes på daglig basis.
Målet med centralbankernes rentefastsættelse er i de fleste lande at sikre en stabil udvikling i prisniveauet på tværs af økonomien; en lav og stabil inflation. Nogle centralbanker har længere formålsparagraffer, og det gælder også The Federal Reserve, som blandt sine målsætninger skal sikre økonomisk vækst.
Virkeligheden for The Federal Reserve og de fleste andre centralbanker er, at prisstabilitet på cirka to års sigt normalt er det mål, der trumfer alt andet. Prisstabilitet er typisk defineret som en inflation på omkring 2 procent.
Hvorfor to års sigt? Fordi centralbankerne ikke kan styre inflationen fra den ene dag til den anden. Det tager normalt 2–3 år, før centralbankernes rente slår fuldt igennem på inflationen. Hvis centralbankerne skulle prøve at styre inflationen på kortere sigt, ville renten svinge voldsomt.
Det svarer en lille smule til at dreje på vandhanen, når man skal styre vandets temperatur. Hvis man skal have temperaturen op hurtigt, så skruer man helt op. Det indebærer, at temperaturen på et tidspunkt bliver for varm, og så må man skrue ned igen.
På samme måde kommer det til at have unødvendigt negative konsekvenser for økonomien, hvis man skruer for højt op for renten.
Det er i høj grad et spørgsmål om forventninger
Så hvordan påvirker centralbankerne inflationen ved at styre en rente for lån med en løbetid på en dag? Det gør centralbankerne ved at skabe forventninger til den rente, som de fremover vil sætte. De skal især overbevise os alle om, at de vil sætte en rente, der på sigt sikrer, at inflationen holdes i ro.
Ved at påvirke forventningerne til de korte renter det næste år og længere, så påvirker de også de længere renter. De længere renter er nemlig summen, eller rettere resultatet af de korte renter frem i tiden.
Kilde: The Federal Reserve
The Federal Reserve har endda taget det skridt, at de offentliggør de forskellige medlemmer af det styrende organs forventninger til, hvordan de vil sætte den korte rente fremadrettet. Det sker tre gange om året; senest i september. Konkret sker det i form af det diagram, jeg nævnte tidligere – det diagram, hvor de forskellige medlemmer af komiteens forventninger er markeret med hver sin prik.
Prikkerne viser de forskellige medlemmer af FOMC’s forventninger til The Federal Reserves mål for pengemarkedsrenten ved udgangen af perioden angivet nederst i figuren.
Der er således et medlem, der tror, at renten ved udgangen af 2024 skal op til 6,25 procent, og to medlemmer, der tror, at renten skal ned i 4,375 procent. De fleste medlemmer tror på et lille fald i renten i forhold til, hvor de forventer, at renten ligger i slutningen af 2023. Ultimo 2025 ligger de fleste med en forventning på lige under 4 procent, mens en enkelt ligger på samme niveau som ultimo 2023. På langt sigt ligger de fleste omkring 2,5 procent.
Hvad betyder det for dig?
Det mest slående er den uenighed, der er blandt medlemmerne, selvom de er en del af det samme miljø. Ultimo 2025 er der en forskel mellem den højeste og laveste forventning på 3 procent – den højeste forventning er dobbelt så stor som den laveste forventning.
Hvad kan man udlede af det? Jo, det viser både, at den nuværende situation er usikker, men også at der findes en generel usikkerhed forbundet med økonomiske prognoser og forventninger.
Den tidligere britiske premierminister Winston Churchill (1874–1965) er citeret for, at hvis der er to økonomer i et rum, så vil de ytre to forskellige synspunkter, men hvis John Maynard Keynes (1883–1946), ophavsmanden til den moderne makroøkonomi, var en af dem, så ville der være tre forskellige synspunkter.
En anden bemærkelsesværdig observation er, at ingen tror på, at vi på langt sigt kommer tilbage til en verden med nul- eller negative renter.
Hvis du bekymrer dig om dit finansielle helbred, så er der tre budskaber her.
For det første er renteudviklingen forbundet med stor usikkerhed, så derfor bør du være forberedt på, at det kan gå i forskellige retninger. Lad være med at sætte alle pengene efter en meget præcis prognose. For det andet er den dominerende forventning, at det går langsomt – og kun langsomt – nedad. Derfor skal du ikke basere din økonomi på et hurtigt rentefald. For det tredje kommer vi næppe tilbage til en verden med negative renter, så det ville nok være klogt at afstemme dine forventninger efter det, så du ikke bliver skuffet.
Men husk nu også, at overdreven tiltro til økonomers rådgivning kan være lige så farligt for dit økonomiske helbred, som cigaretrygning kan være for dit fysiske helbred – så glem ikke din kritiske sans.
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her