Til den­ne uges Fri Tænk­ning har jeg talt med den ame­ri­kan­ske histo­ri­ker Fran­cis Gavin om hans sene­ste bog Thin­king Histo­ri­cal­ly: A Gui­de to Sta­tecraft and Stra­te­gy, der i for­å­ret vandt den pre­sti­gi­øse Lio­nel Gel­ber Prize, som udde­les til årets bed­ste bog på engelsk om inter­na­tio­na­le for­hold. Gavin er til dag­lig pro­fes­sor på Johns Hopkins School of Advan­ced Inter­na­tio­nal Stu­di­es i Was­hin­g­ton D.C., hvor han også er direk­tør for Hen­ry Kis­sin­ger Cen­ter for Glo­bal Affairs.

I sin moti­va­tion for pri­sen note­re­de jury­en:

“Thin­king Histo­ri­cal­ly er en bog til tiden. Midt i fle­re eska­le­ren­de og gen­si­digt for­bund­ne kri­ser, der udfor­drer dybt for­ank­re­de anta­gel­ser og ska­ber ny usik­ker­hed, viser Gavin, hvor­dan det at tæn­ke histo­risk kan hjæl­pe os til at se noget af det, vi ellers vil­le gå glip af.” 

Da Hen­ry Kis­sin­ger i sin egen­skab af natio­nal sik­ker­heds­rå­d­gi­ver i som­me­ren 1971 i al hem­me­lig­hed rej­ste til Kina for at gøde jor­den for et sene­re histo­risk top­mø­de mel­lem præ­si­dent Nixon og for­mand Mao, kom han ikke for at belæ­re kine­ser­ne eller for­tæl­le dem, hvor­dan Was­hin­g­ton men­te, at ver­den hang sam­men. 

Nej, under sin før­ste sam­ta­le med Kinas davæ­ren­de rege­rings­chef, Zhou Enlai, lød Kis­sin­gers spørgs­mål: For­tæl mig, hvor­dan I ser ver­den. Hvad ønsker I? Hvor­dan ser I på USA, for­tæl mig, om I er ban­ge for USA og hvor­for. Hvor­dan læser I jeres egen histo­rie, og den måde den udspil­ler sig på? 

Fran­cis Gavin, der kend­te Kis­sin­ger per­son­ligt og hav­de et hav af sam­ta­ler med den legen­da­ri­ske stats­mand på tomands­hånd, for­tæl­ler den­ne histo­rie som et eksem­pel på, hvor­dan det at kun­ne tæn­ke histo­risk sti­mu­le­rer stra­te­gisk empa­ti, alt­så evnen til at sæt­te sig i sin mod­parts sted og se på ver­den med deres øjne.

Kis­sin­gers til­gang betød, at han fik en bed­re for­stå­el­se af kine­ser­nes per­spek­tiv, og det gjor­de ham sene­re til effek­tiv mæg­ler mel­lem Bei­jing og Was­hin­g­ton og til en bed­re sam­ta­le­part­ner for Bei­jing. 

Gavin siger:

“Det betød ikke, at Kis­sin­ger var enig i det, kine­ser­ne sag­de, eller at han støt­te­de kom­mu­ni­st­par­ti­et, selv­føl­ge­lig ikke, men han fik en bed­re for­stå­el­se af, hvor de stod, og hvor de kom fra, og det bety­der, at han sta­dig er afholdt i Kina. Han udvik­le­de en stra­te­gisk empa­ti, en for­stå­el­se af kine­ser­nes måde at se ver­den på, som ikke er det sam­me som sym­pa­ti.”

“Du skel­ner mel­lem to cen­tra­le begre­ber. På den ene side taler du om nød­ven­dig­he­den af at lære at tæn­ke histo­risk og på den anden side om kul­ti­ve­rin­gen af en histo­risk sen­si­bi­li­tet. Du ser dem som for­skel­li­ge begre­ber, hvor­dan det?,” spør­ger jeg.

“Histo­risk sen­si­bi­li­tet er et tem­pe­ra­ment, en måde at for­hol­de sig til ver­den på. Det er, som når man for før­ste gang besø­ger et andet land og føler spæn­din­gen og bevidst­he­den om, at der fin­des en anden ver­den end den, man er vant til. Det er på sam­me måde med histo­rie. Man rej­ser til for­skel­li­ge ste­der og tider, det skær­per ens bevidst­hed om ver­den, en nys­ger­rig­hed og epi­ste­misk beske­den­hed, en ydmyg­hed og for­stå­el­se af, at der fin­des for­skel­li­ge per­spek­ti­ver og for­stå­el­se af, hvad der er vig­tigt, at til­fæl­dig­he­der, kon­tekst og sted for­mer den ver­den, vi befin­der os i. Den histo­ri­ske sen­si­bi­li­tet oplø­ser den følel­se af sik­ker­hed, som ofte fører til pro­ble­mer. Alle, der beskæf­ti­ger sig med for­ti­den på en seri­øs måde, udvik­ler sådan et tem­pe­ra­ment.”

Gavin fort­sæt­ter:

“Men et tem­pe­ra­ment er ikke nok til at hjæl­pe dem, der skal træf­fe vig­ti­ge beslut­nin­ger med sto­re kon­se­kven­ser og står over for en usik­ker frem­tid. Så at tæn­ke histo­risk inde­bæ­rer spe­ci­fik­ke fær­dig­he­der, som den histo­ri­ske sen­si­bi­li­tet kan hjæl­pe med at udvik­le. Den vig­tig­ste er evnen til at stil­le bed­re spørgs­mål med afsæt i den aktu­el­le situ­a­tion.”

Gavin har til den ende udar­bej­det en liste over nog­le af de cen­tra­le spørgs­mål, som god histo­risk tænk­ning for­drer: 

Hvor­dan end­te vi her? Hvad sker der ellers i en peri­o­de? Hvad er for­ble­vet usagt? Hvad er de uar­ti­ku­le­re­de anta­gel­ser om det, man under­sø­ger? Hvor­dan for­står andre det? Hvor­for er det vig­tigt? Var det uund­gå­e­ligt? Hvad er de muli­ge util­sig­te­de kon­se­kven­ser? Bru­ger vi for­ti­den kor­rekt? 

Bliv med­lem af Fri­heds­bre­vet for at læse hele artik­len.

Til­bud: Bliv med­lem og få hele histo­ri­en for kun 69 kr.

Bliv med­lem til sær­pris lige nu og få adgang til hele Fri­heds­bre­vet. Fra artik­ler til podcasts – få ori­gi­nal jour­na­li­stik, du ikke fin­der andre ste­der

Udnyt til­bud­det her
Allerede medlem?