Der går let inf­la­tion i ordet “histo­risk”. Ikke mindst i medi­er­ne. Men der bli­ver vit­ter­ligt taget hul på et styk­ke dansk rets­hi­sto­rie, når opløs­nings­sa­gen mod rock­er­klub­ben Ban­di­dos MC ons­dag ind­le­des ved Ret­ten i Helsingør. 

Det er gan­ske vist ikke før­ste gang, at en for­e­ning bli­ver for­søgt opløst med grund­loven i hån­den – det ske­te sene­st for gade­ban­den Loy­al To Fami­lia (LTF), som Højeste­ret i 2021 gjor­de ende­gyl­digt for­budt på dansk jord – men det er før­ste gang, at myn­dig­he­der­ne ved dom­sto­le­ne prø­ver at for­by­de en rock­er­klub med alt, hvad der­til hører.

Her vil nogen måske anfø­re, at der ikke er nogen for­skel; at det kan kom­me ud på et, om det er en gade­ban­de eller en rock­er­klub. Dansk poli­ti er som kom­mu­ni­ka­tiv poin­te for længst holdt op med at skel­ne og bru­ger ordet “ban­de” om beg­ge typer orga­ni­sa­tio­ner. Og den fore­stå­en­de sag mod Ban­di­dos kan sag­tens ses som en afledt kon­se­kvens af udfal­det i sagen mod LTF.

Men der er både kul­tu­rel­le og orga­ni­sa­to­ri­ske for­skel­le på de to fæno­me­ner. Gade­ban­der er oftest løse­re struk­tu­rer fun­de­ret i et loka­l­om­rå­de, mens rock­er­klub­ber er for­ma­li­se­re­de fæl­les­ska­ber byg­get på blandt andet hie­rar­ki­er, regel­sæt og ritu­a­ler samt en for­ank­ring i fysi­ske klubhuse.