Hur­ra, vi kan red­de både os selv og verden

Der var for nylig i den hjem­li­ge lit­teræ­re ande­dam en debat om, hvil­ke køn der læser hvil­ke. En under­sø­gel­se viste (en eller anden under­sø­gel­se ”viser” altid et eller andet), at kvin­der over­ve­jen­de læste både mænd og kvin­der, mens mænd stort set kun læste bøger af mænd, typisk fag­lit­te­ra­tur, eller for eksem­pel kri­mi­er og histo­risk lek­tu­re. Så var sce­nen sat for en fuld­kom­men for­ud­si­ge­lig og ked­som­me­lig pseu­do-debat på de soci­a­le medi­er om, at mænd var fy fy, og kvin­der var mæg­tig gode. Sene­re viste det sig selv­føl­ge­lig, at under­sø­gel­sens resul­ta­ter var noget min­dre for­ud­si­ge­li­ge og enty­di­ge, men da var flok­ken alle­re­de gal­o­pe­ret vide­re til næste pseu­do-debat. Alt det­te blot for at pud­se glo­ri­en. For i den­ne uge skal vi for­bi tre kvin­de­li­ge for­fat­te­re – og tre meget ind­byr­des for­skel­li­ge kvin­de­li­ge forfattere.