Interview med kvinderne, der hyldede Hamas’ angreb over for Lars Løkke: “Vi er glade for, at Hamas endelig prøver at gøre noget for at få vores land tilbage”
Det korte af det lange
Torsdag aften lod til at danne ramme om en rolig mindehøjtidelighed for de jøder, der mistede livet på Krystalnatten for 85 år siden. Men da forsamlingen i Rigsdagsgården ved Christiansborg brød op, stjal en mindre gruppe moddemonstranter opmærksomheden.
“Hvis – jeg tror ikke på det – men hvis der er nogle uskyldige civile (israelere, red.), der er blevet dræbt… det er vi ikke glade for, men vi er glade for, at Hamas endelig prøver at gøre noget for at få vores land tilbage,” fortalte en ung palæstinistisk kvinde til Frihedsbrevet, kort efter hun havde haft et verbalt sammenstød med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for rullende kameraer.
Hele historien
Til markeringen af 85-året for Krystalnatten mødte en mindre gruppe moddemonstranter op med et budskab om, at Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober, der kostede omkring 1.200 israelere livet, kunne undskyldes med 75 års undertrykkelse.
Det Jødiske Samfunds årlige markering af den skæbnesvangre nat i 1938, hvor cirka 7.500 jødiske butikker blev plyndret og ødelagt, op mod 200 synagoger sat i brand, og næsten 100 jøder blev dræbt, var ellers forløbet roligt.
Lige indtil der blev takket af ved mindehøjtideligheden ved Christiansborg.
Imens den store forsamling af mennesker forlod Rigsdagsgården, hvor Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (M) samt lederen for det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, netop havde talt, stod en mindre flok palæstinensiske kvinder og gjorde tilråb.
“Børn i Gaza har ret til liv, børn i Gaza har ret til liv,” blev der råbt igen og igen frem og tilbage mellem to grupper af moddemonstranter, imens politiet stod vagt om dem. Resten af Danmarks godt og vel 24.000 palæstinensiske borgere havde ikke følt behov for at markere sig med et pro-palæstinensisk budskab ved mindehøjtideligheden.
Med partisaner-tørklæder og palæstinensiske flag var demonstranterne draget mod Christiansborg for at råbe “zionisten Mette”, Lars Løkke og medierne op.
De to sidstnævnte fik demonstranterne fat i, da Lars Løkke Rasmussen efter mindehøjtideligheden gik mod den mindre forsamling. Udenrigsministeren talte først med en mand, der stod og råbte i en megafon foran et “Fuck islam”-banner. Siden gik han over til gruppen af kvinder, der demonstrerede for Palæstina.
“Det er en fucking baby uden en hjerne. Ærligt, hvor fuck er den her verden henne?!” skreg en af de kvindelige demonstranter grædende Lars Løkke Rasmussen lige op i ansigtet, imens hun viste billeder af døde børn på sin telefon.
“Ja, men du er også meget vred over, at Hamas har lavet det terrorangreb, er du ikke?” spurgte Løkke tilbage, hvortil den palæstinensisk kvinde ved navn Hanin kvitterede med et uomtvisteligt “nej”:
“Jeg er megaglad for, at Hamas tog den beslutning den 7. oktober,” råbte Hanin.
Den 7. oktober var blot en reaktion, mente hun, og Lars Løkke kvitterede med et køligt:
“Det er så her, filmen knækker for dig, ikke?”
Den 7. oktober var “en reaktion”
Løkke konkluderede øjensynligt hurtigt, at der ikke var mere at komme efter i den samtale. Et par journalister blev hængende et kort stykke tid, hvorefter der til sidst kun var den lille forsamling af demonstranter plus et kæmpe opbud af politibetjente tilbage.
Hanin fortalte en TV 2‑journalist, hvordan alle fra politiet, hun var stødt på den aften, var zionister, og hvordan hun var blevet trukket i og forskelsbehandlet af politiet.
Stadig oprørt, men med en smule lavere toneleje, gentog hun over for Frihedsbrevet, at hun var “megaglad” for den beslutning, Hamas tog, da de valgte at angribe Israel.
En af Hanins ligesindede stemte i med et “selvfølgelig er jeg glad!”, imens Hanin fik sin anden åndsfælle Amar – som trods alt tog lidt flere forbehold i forhold til at udtrykke sin ubestridte glædesrus – til at udlægge rationalet bag en sådan melding:
“Nej, men dét, der er med det, er, at du bliver nødt til at forstå historien bag. Der er ikke nogen, der siger, at det, Hamas gjorde, at det er godt. Men det er en måde at beskytte sig selv efter 75 år af besættelse og drab. Børn bliver dræbt og skudt, og børn bliver bombet,” sagde Amar og konkluderede:
“Det er en naturlig reaktion. Gaza, det er den eneste måde, de har at forsvare sig selv.”
Men det er jo ikke selvforsvar at gå ind og lave et terrorangreb?
“Men det er jo ikke et terrorangreb! Hvordan er det et terrorangreb?” svarede flere af demonstranterne i munden på hinanden.
“Vi er blevet bombet i 75 år, men fordi Israel bliver bombet, wow! Så, nu er der terror!” fulgte en fjerde kvindelig demonstrant op.
Jamen, har det måske noget at gøre med, at det er en terrororganisation?
“Hamas er ikke en terrororganisation,” svarede en femte prompte og Maya fremturede:
“Hamas bruges som en undskyldning for etnisk udrensning af palæstinensere.”
“Jeg skammer mig over et land som Danmark, mand,” sagde Hanin.
“Jeg har lyst til at slå hende (journalisten, red.),” bemærkede en tredje til resten af forsamlingen, hvorefter de samstemmigt konkluderede, at det var spild af tid at tale mere med Frihedsbrevets journalist.
“Ingen beviser” for at civile israelere er blevet dræbt
Tidligere i samtalen, før demonstranterne afsluttede interviewet, betonede de vedholdende, hvor meget Israel havde taget fra dem og henviste igen og igen til den arabisk-israelske krig i 1948, hvor Israel endte med at have erobret knap 80 procent af Palæstina ved krigens afslutning. Mange palæstinensere blev både under og som følge af krigen fordrevet eller hjemløse, og millioner lever fortsat som statsløse med meget få rettigheder som følge af det.
Og som Hanin fremhævede det over for udenrigsministeren, da hun havde ham på tomandshånd med et fuldt pressekorps som publikum, blev resultatet af den krig, at palæstinenserne “har været i fucking fængsel siden 1948”.
“Jeg er glad for, at der endelig sker noget. Jeg er glad for det. Jeg er glad for den her reaktion. Det er en reaktion,” sagde Hanin.
I sagde lige før, det var selvforsvar. Det er da ikke selvforsvar at gå ind og angribe Israel på den måde?
“Jamen, det er jo ikke at gå ind og angribe på den måde. Først og fremmest vil jeg gerne se beviser for alle de israelere, der er blevet dræbt…”
Efter angrebet den 7. oktober blev over 100 internationale journalister inviteret ind på en israelsk militærbase nord for Tel Aviv til en visning af 45 minutters optagelser fra den 7. oktober. Videobånd fra både overvågningskameraer, fra ofrenes egne mobiltelefoner og endda videoer fra Hamas-krigeres egne GoPro-kameraer blev vist.
Journalisterne, der var til stede, har siden berettet om billeder, der var så grufulde, at flere af dem sad og græd, mens visningen fandt sted. Halshuggede soldater og brændte babylig var noget af det, som man kunne se på videomaterialet. Siden er samme dokumentationsvideo også blevet vist på Israels ambassade i Danmark ved en lukket fremvisning for journalister.
Videomaterialet viser 138 af de omkring 1.200 dræbte israelere, der måtte lade livet under Hamas’ massakre den 7. oktober, men er kun blevet vist på lukkede fremvisninger efter aftale med de afdødes familier.
Det tror du ikke på? I tror ikke på alle de journalister, som var inde til den visning?
“Vis billeder! Vi vil gerne have billeder. Så skal vi nok tro på jer,” sagde en af demonstranterne – Maya, der ikke ville oplyse sit efternavn – da det blev pointeret over for hende, at der jo rent faktisk var videomateriale, der dokumenterede angrebet.
“Der har ikke været nogen beviser på det, det har der bogstaveligt talt ikke,” fulgte Hanin op.
Men journalister, som var inde og se beviser for de ting, der skete den 7. oktober…
“Jeg har set de zionister, og hvor var de henne? De var i Israel, de var ikke i Palæstina.”
Hvem snakker du om nu?
“Israelere – hvor journalister tager over til israelere og interviewer dem. Hvad med at gå ind i Palæstina og interviewe dem? De (journalister red.) tager kun den ene side.”
Men de (Israel, red.) har jo fremlagt det for en lang række journalister?
“Vi tror ikke på dem,” konstaterede Maya.
I tror ikke på de tal, der er kommet ud om, hvor mange israelere der blev dræbt den 7. oktober?
“Nej, det gør jeg virkelig ikke”, svarede Hanin.
Hanin og entouraget betonede, at de ikke troede et sekund på de tal, der var kommet ud omkring de civile drab på Israels side, der fandt sted den 7. oktober. Der var ingen beviser, mente de.
“Hvis – jeg tror ikke på det – men hvis der er nogle uskyldige civile (israelere, red.), der er blevet dræbt… det er vi ikke glade for, men vi er glade for, at Hamas endelig prøver at gøre noget for at få vores land tilbage,” sagde Hanin.
Ifølge de israelske myndigheder er omkring 1.200 israelere blevet dræbt siden Hamas-bevægelsen indledte et angreb på Israel lørdag morgen den 7. oktober. Både USA og EU betegner Hamas som en terrororganisation.
På baggrund af Frihedsbrevets video af optrinnet har Danmarksdemokraternes Susie Jessen nu stillet et udvalgsspørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard, hvor hun beder ham redegøre for, hvorvidt kvinden på videoen overtræder straffelovens § 136 stk. 2 om billigelse af terror.