Vladimir Putin vil snart have det som Palle alene i verden.
Sådan forlød det umiddelbart efter starten på USA’s og Israels angreb på Iran og likvideringen af landets religiøse og militære ledelse som følge af en imponerende magtdemonstration, der decimerede Irans militære kapacitet.
Vi ignorerer for tankeeksperimentets skyld, at verden ikke længere er delt op i distinkte blokke og alliancer; at det kan skifte fra situation til situation, som vi selv har måttet sande i forhold til USA, og at Rusland, uanset hvad der sker i Iran, sidder med ved bordet i nogle af de seneste årtiers vigtigste internationale nyskabelser, nemlig BRIKS+ og Shanghai Cooperation Organization (SCO).
Den ene såkaldt nære allierede efter den anden faldt, hed det. Først Assad-regimet i Syrien i 2024, dernæst Maduro i Venezuela i januar, dog uden et regimeskifte, og nu Irans ayatollah Ali Khamenei, hvor mange for et par uger siden forestillede sig, at præstestyret ville kollapse, mens flere inklusive præsident Trump selv forudså, at Cuba ville blive den næste i rækken.
Samtidig er Ruslands indflydelse i sit nære udland, ikke mindst i Centralasien og det sydlige Kaukasus, blevet svækket som følge af krigen i Ukraine. Både fordi Ukraine er Kremls udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioritet nummer ét, og hovedparten af landets ressourcer kanaliseres den vej, og fordi flere af republikkerne i det tidligere Sovjetunionen har udnyttet situationen til at kigge i andre retninger, uden at Moskva kan gøre så meget.
Set fra Moskva vil udfaldet af krigen i Ukraine bestemme landets position i verden i mange år fremover. Hvis man taber krigen, vil det blive mere end almindeligt svært at opretholde forestillingen om Rusland som stormagt.
Intropris: Bliv medlem for bare 65 kr.
Få den første måned for bare 65 kr. og få adgang til alt indhold fra Frihedsbrevet – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Stat
Viceborgmester og bostedsleder bandlyser svinekød: Ansat blev...
Fri Politik
Krig mellem medstifter af Borgernes Parti og Lars Boje: Han skylder mig...
Fri Stat
Dømt for skudepisode, narko og corona-svindel: Tidligere...
Fri Finans
Skandaliseret ejendomsmatador får konkurskarantæne:...