Julen er terrorens højtid


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Illus­tra­tion: Malthe Emil Kibsgaard

Kære læs­er

De fleste forbinder julen med hygge, samvær, varme og selvføl­gelig glæ­den ved at mod­tage og give sine nærmeste gaver. Det er tiden, hvor uld­strøm­perne find­es frem, juletræet pyntes, gløggen bælles, og stearinl­y­sene tæn­des. Det er for mange højti­den over dem alle, hvor vi lej­lighedsvis kaster vores reli­gions­forskrækkelse af os for at omfavne alskens religiøse ritualer.

For den inter­na­tionale ter­ror­isme er julen ligeledes en højtid. Ter­ror­is­terne fejr­er ikke Jesu fød­sel, men de udnyt­ter, at vi gør. Lige­som Ramadan-måne­den er en peri­ode, hvor jihadis­ter opfor­dres til at udføre ter­ror, så er jule­ti­den også særligt pri­or­iteret. Gen­nem årene er flere ter­ro­ran­greb blevet begået omkring højti­den, lige­som jihadis­terne eksplic­it opfor­dr­er poten­tielle sym­pa­tisør­er til at angribe i juledagene.

De sen­este år er mil­i­tante islamistiske ter­ro­ran­greb uden for ver­dens kon­flik­t­zon­er ellers faldet betragteligt. Vi går ikke og er lige så bange, som vi var tilbage i 2015–2017, hvor ter­ro­ran­greb fandt sted på måneds­ba­sis i Vesten. 

Fak­tum er dog, at ter­ror fort­sat er et uhyggeligt present fænomen. Vi er bare blevet så vant til det, at vi nærmest ikke snakker om det længere. 

Denne uges nyheds­brev giv­er et vue over den aktuelle ter­rortrussel. Jeg kig­ger nærmere på tre ter­ro­ran­greb – i Cannes, Liv­er­pool og Kam­pala – der alle har fun­det sted inden for den sen­este måned.

Information om et forestående angreb

Ons­dag den 17. novem­ber 2021 lan­der en besked i en pri­vat gruppe på en online plat­form, jeg er medlem af. I grup­pen er vi en lille skare af jihadisme-nørder, som del­er stort og småt med hinanden.

Beske­den inde­hold­er nye efter­ret­ninger, som en af grup­pens medlem­mer er kom­met i besid­delse af fra en højt­stående kilde i det bel­giske militær.

Det drejer sig om en angivelig trussel i peri­o­den den 17. novem­ber til 5. decem­ber. Der skulle ifølge meldin­gen være opsnap­pet infor­ma­tion om et nært forestående angreb i Vesten, sandsyn­ligvis i Europa, fra mil­i­tante islamis­ter. Pla­nen skulle være et stort angreb i lighed med 9/11 eller angre­bet i novem­ber 2008 i Mumbai. 

Det lyder jo ganske alvorligt, og det er det måske osse, men sandsyn­lighe­den, for at det ikke er noget, er ikke desto min­dre større. 

For meldinger som oven­stående er busi­ness as usu­al omkring juletid, hvor der ofte flo­r­erer rygter om, at et større angreb er under opse­jling. Men det er en god lej­lighed til lige at tage tem­per­a­turen på ter­rortruslen rundt omkring i ver­den uden for ver­dens krigszoner. 

Knivangreb i Cannes

Mandag den 8. novem­ber angreb en gern­ings­mand med kniv en politi­bet­jent i den mondæne syd­franske ferie­by Cannes, som ellers er bedst kendt for den inter­na­tionale film­fes­ti­val samt pastel­farve-klædte feriegæster. Under angre­bet gav gern­ings­man­den udtryk for, at han udførte han­dlin­gen “i pro­fetens navn”.

Den algerisk fødte gern­ings­mand med ital­ien­sk ophold­stil­ladelse nåede ikke at påføre bet­jen­ten fatale skad­er, før han blev skudt af andre bet­jente, dog uden at dø. Bet­jen­ten blev red­det af sin skudsikre vest.

De franske myn­dighed­er vur­der­er på nuværende tid­spunkt, at der er tale om en ter­rorhan­dling, og dagen efter angre­bet anholdte de tre per­son­er, som mis­tænkes for at have forbindelse til gerningsmanden.

Et kvindehospital i Liverpool

Søndag den 14. novem­ber detonerede en mand en bombe i en taxa ude foran et kvin­de­hos­pi­tal i den engelske by Liv­er­pool. Gern­ings­man­den omkom, men chauf­føren over­levede på mirakuløs vis. 

Gern­ings­man­den vur­deres af de britiske myn­dighed­er til at være Emad al-Swealmeen, en 32-årig mand med syrisk-irakisk bag­grund, som kort forinden angre­bet havde lejet en lej­lighed tæt på gern­ingsst­edet. Her­fra havde han taget en taxa til kvin­de­hos­pi­talet – en tur på ca. ti min­ut­ter – hvor han sprængte sig selv i luften. Efter­føl­gende er fire per­son­er blevet anholdt. 

Om kvin­de­hos­pi­talet virke­lig var målet, eller om bomben eksploderede uplan­mæs­sigt, vides end­nu ikke. 

Angre­bet er det andet i Storbri­tan­nien inden for en måned. Den 15. okto­ber i år blev det britiske par­la­mentsmedlem David Amess stukket ihjel. Som resul­tat har de britiske myn­dighed­er opjus­teret trussel­sniveauet fra “sub­stan­tial” til “severe”, som indik­er­er, at end­nu et angreb er meget sandsynligt.

Meget omkring angre­bet står end­nu uklart, og det er slet ikke sikkert, at gern­ings­man­den var jihadist. Som det ofte er til­fældet med denne type angreb, så kræver det et omfangsrigt efter­forskn­ingsar­be­jde, før detal­jer og motiv­er bliv­er afklaret. 

Selvmordsbombere i Kampala

Og tirs­dag den 16. novem­ber var det så Kam­pala, hov­ed­staden i Ugan­da, der skulle mærke ter­rorens skånsel­sløse bru­tal­itet, da tre selv­mords­bombere sprængte sig selv i luften. På et pressemøde for­t­alte ugan­disk poli­ti, at den første selv­mords­bomber detonerede sin bombe nær poli­ti­ets hov­ed­kvarter, mens to andre selv­mords­bombere på motor­cyk­ler kort efter detonerede deres bomber tæt på parlamentet. 

Indtil videre er der meldt om tre døde, men flere end 30 sårede efter eksplo­sion­erne. En fjerde selv­mords­bomber blev heldigvis stop­pet og anholdt, inden han fik bragt sin bombe til sprængning.

Kon­flikt og selv­mords­bombere er ikke en del af dagligda­gen i Ugan­da, men det bliv­er det måske. Siden starten af okto­ber har Islamisk Stat taget ans­varet for tre angreb i Kam­pala inklu­siv sid­ste uges selv­mord­san­greb. Ifølge myn­dighed­erne er der tale om en mil­i­tant celle med forbindelse til en Islamisk Stat-gruppe i nabolan­det DR Con­go, som forsøger at udvide deres oper­a­tionelle fokus til Uganda. 

Det ville selvsagt være en katas­trofe for det østafrikanske land, men en ganske sandsyn­lig udvikling efter at Islamisk Stat allerede er særde­les aktiv i regio­nen med grup­per i Soma­lia, DR Con­go og Mozambique.

Julen er ikke kun hjerternes fest

Der er desværre en bety­delig risiko for, at lig­nende angreb vil finde sted i den nærmeste fremtid. 

For mil­i­tante islamis­ter er julen og nytår nem­lig særligt attrak­tive højtider for ter­ror. Mens gern­ingsmæn­dene sikkert kan sam­men­brygge et religiøst ratio­nale for angreb i netop den peri­ode, så er der sikkert en langt mere sim­pel og verd­slig fork­lar­ing på det. 

Folk er glade og ubekym­rede. De føler sig trygge og sam­les i store for­sam­linger. Det gør dem til et oplagt terrormål.

Det er jihadis­terne heller ikke tavse omkring. På en pro­pa­gan­daplakat, udsendt af Islamisk Stat-sym­pa­tisør­er, ser man en mand iført et jule­mand­skos­tume blive over­faldet på, hvad der lign­er øde gade i New York. Gern­ings­man­den bær­er cam­ou­flage­bukser, sort t‑shirt og en sort bal­a­cla­va og er bevæb­net med en kniv. Nede­nun­der står der: “Kristne højtider… En sæson som de sultne løver utålmodigt ven­ter på.”

En anden plakat er lavet som et first-per­son shoot­er-com­put­er­spil. Et gevær sigter direk­te på end­nu en mand i et jule­mand­skos­tume. I den hvide kant i nis­se­huen kan man se en blod­plet. Oven­over står der: “Hvem vil gøre korstilbed­ernes højtider til deres begravelser!”

I decem­ber 2016 kørte Anis Amri en last­bil ind i et jule­marked i Berlin og dræbte 12 civile. Få uger efter angreb Abdulka­dir Masharipov Reina-natk­lubben i Istan­bul på nytår­saften, og i decem­ber 2018 udførte Chérif Chekatt et angreb med pis­tol og kniv mod et jule­marked i Strasbourg.

Siden oven­stående angreb er ter­rortruslen i Vesten minds­ket bety­deligt. Men den sen­este måneds angreb vid­ner om, at ter­roren fort­sat ram­mer uskyldige men­nesker rundt omkring i verden.