Julen er terrorens højtid
Illustration: Malthe Emil Kibsgaard
Kære læser
De fleste forbinder julen med hygge, samvær, varme og selvfølgelig glæden ved at modtage og give sine nærmeste gaver. Det er tiden, hvor uldstrømperne findes frem, juletræet pyntes, gløggen bælles, og stearinlysene tændes. Det er for mange højtiden over dem alle, hvor vi lejlighedsvis kaster vores religionsforskrækkelse af os for at omfavne alskens religiøse ritualer.
For den internationale terrorisme er julen ligeledes en højtid. Terroristerne fejrer ikke Jesu fødsel, men de udnytter, at vi gør. Ligesom Ramadan-måneden er en periode, hvor jihadister opfordres til at udføre terror, så er juletiden også særligt prioriteret. Gennem årene er flere terrorangreb blevet begået omkring højtiden, ligesom jihadisterne eksplicit opfordrer potentielle sympatisører til at angribe i juledagene.
De seneste år er militante islamistiske terrorangreb uden for verdens konfliktzoner ellers faldet betragteligt. Vi går ikke og er lige så bange, som vi var tilbage i 2015–2017, hvor terrorangreb fandt sted på månedsbasis i Vesten.
Faktum er dog, at terror fortsat er et uhyggeligt present fænomen. Vi er bare blevet så vant til det, at vi nærmest ikke snakker om det længere.
Denne uges nyhedsbrev giver et vue over den aktuelle terrortrussel. Jeg kigger nærmere på tre terrorangreb – i Cannes, Liverpool og Kampala – der alle har fundet sted inden for den seneste måned.
Information om et forestående angreb
Onsdag den 17. november 2021 lander en besked i en privat gruppe på en online platform, jeg er medlem af. I gruppen er vi en lille skare af jihadisme-nørder, som deler stort og småt med hinanden.
Beskeden indeholder nye efterretninger, som en af gruppens medlemmer er kommet i besiddelse af fra en højtstående kilde i det belgiske militær.
Det drejer sig om en angivelig trussel i perioden den 17. november til 5. december. Der skulle ifølge meldingen være opsnappet information om et nært forestående angreb i Vesten, sandsynligvis i Europa, fra militante islamister. Planen skulle være et stort angreb i lighed med 9/11 eller angrebet i november 2008 i Mumbai.
Det lyder jo ganske alvorligt, og det er det måske osse, men sandsynligheden, for at det ikke er noget, er ikke desto mindre større.
For meldinger som ovenstående er business as usual omkring juletid, hvor der ofte florerer rygter om, at et større angreb er under opsejling. Men det er en god lejlighed til lige at tage temperaturen på terrortruslen rundt omkring i verden uden for verdens krigszoner.
Knivangreb i Cannes
Mandag den 8. november angreb en gerningsmand med kniv en politibetjent i den mondæne sydfranske ferieby Cannes, som ellers er bedst kendt for den internationale filmfestival samt pastelfarve-klædte feriegæster. Under angrebet gav gerningsmanden udtryk for, at han udførte handlingen “i profetens navn”.
Den algerisk fødte gerningsmand med italiensk opholdstilladelse nåede ikke at påføre betjenten fatale skader, før han blev skudt af andre betjente, dog uden at dø. Betjenten blev reddet af sin skudsikre vest.
De franske myndigheder vurderer på nuværende tidspunkt, at der er tale om en terrorhandling, og dagen efter angrebet anholdte de tre personer, som mistænkes for at have forbindelse til gerningsmanden.
Et kvindehospital i Liverpool
Søndag den 14. november detonerede en mand en bombe i en taxa ude foran et kvindehospital i den engelske by Liverpool. Gerningsmanden omkom, men chaufføren overlevede på mirakuløs vis.
Gerningsmanden vurderes af de britiske myndigheder til at være Emad al-Swealmeen, en 32-årig mand med syrisk-irakisk baggrund, som kort forinden angrebet havde lejet en lejlighed tæt på gerningsstedet. Herfra havde han taget en taxa til kvindehospitalet – en tur på ca. ti minutter – hvor han sprængte sig selv i luften. Efterfølgende er fire personer blevet anholdt.
Om kvindehospitalet virkelig var målet, eller om bomben eksploderede uplanmæssigt, vides endnu ikke.
Angrebet er det andet i Storbritannien inden for en måned. Den 15. oktober i år blev det britiske parlamentsmedlem David Amess stukket ihjel. Som resultat har de britiske myndigheder opjusteret trusselsniveauet fra “substantial” til “severe”, som indikerer, at endnu et angreb er meget sandsynligt.
Meget omkring angrebet står endnu uklart, og det er slet ikke sikkert, at gerningsmanden var jihadist. Som det ofte er tilfældet med denne type angreb, så kræver det et omfangsrigt efterforskningsarbejde, før detaljer og motiver bliver afklaret.
Selvmordsbombere i Kampala
Og tirsdag den 16. november var det så Kampala, hovedstaden i Uganda, der skulle mærke terrorens skånselsløse brutalitet, da tre selvmordsbombere sprængte sig selv i luften. På et pressemøde fortalte ugandisk politi, at den første selvmordsbomber detonerede sin bombe nær politiets hovedkvarter, mens to andre selvmordsbombere på motorcykler kort efter detonerede deres bomber tæt på parlamentet.
Indtil videre er der meldt om tre døde, men flere end 30 sårede efter eksplosionerne. En fjerde selvmordsbomber blev heldigvis stoppet og anholdt, inden han fik bragt sin bombe til sprængning.
Konflikt og selvmordsbombere er ikke en del af dagligdagen i Uganda, men det bliver det måske. Siden starten af oktober har Islamisk Stat taget ansvaret for tre angreb i Kampala inklusiv sidste uges selvmordsangreb. Ifølge myndighederne er der tale om en militant celle med forbindelse til en Islamisk Stat-gruppe i nabolandet DR Congo, som forsøger at udvide deres operationelle fokus til Uganda.
Det ville selvsagt være en katastrofe for det østafrikanske land, men en ganske sandsynlig udvikling efter at Islamisk Stat allerede er særdeles aktiv i regionen med grupper i Somalia, DR Congo og Mozambique.
Julen er ikke kun hjerternes fest
Der er desværre en betydelig risiko for, at lignende angreb vil finde sted i den nærmeste fremtid.
For militante islamister er julen og nytår nemlig særligt attraktive højtider for terror. Mens gerningsmændene sikkert kan sammenbrygge et religiøst rationale for angreb i netop den periode, så er der sikkert en langt mere simpel og verdslig forklaring på det.
Folk er glade og ubekymrede. De føler sig trygge og samles i store forsamlinger. Det gør dem til et oplagt terrormål.
Det er jihadisterne heller ikke tavse omkring. På en propagandaplakat, udsendt af Islamisk Stat-sympatisører, ser man en mand iført et julemandskostume blive overfaldet på, hvad der ligner øde gade i New York. Gerningsmanden bærer camouflagebukser, sort t‑shirt og en sort balaclava og er bevæbnet med en kniv. Nedenunder står der: “Kristne højtider… En sæson som de sultne løver utålmodigt venter på.”
En anden plakat er lavet som et first-person shooter-computerspil. Et gevær sigter direkte på endnu en mand i et julemandskostume. I den hvide kant i nissehuen kan man se en blodplet. Ovenover står der: “Hvem vil gøre korstilbedernes højtider til deres begravelser!”
I december 2016 kørte Anis Amri en lastbil ind i et julemarked i Berlin og dræbte 12 civile. Få uger efter angreb Abdulkadir Masharipov Reina-natklubben i Istanbul på nytårsaften, og i december 2018 udførte Chérif Chekatt et angreb med pistol og kniv mod et julemarked i Strasbourg.
Siden ovenstående angreb er terrortruslen i Vesten mindsket betydeligt. Men den seneste måneds angreb vidner om, at terroren fortsat rammer uskyldige mennesker rundt omkring i verden.