Tore Hamming

Jeg synes, at det her til sidst er på sin plads at svinge sig op i historiske højder. For i disse måneder kører den vel nok største terrorsag i nyere europæisk historie: Sagen mod Salah Abdesalam og 19 andre for deres indblanding i terrorangrebet den 13. november 2015 i Paris mod Bataclan, Stade de France og en række spisesteder. Sagen dækkes sparsomt og kun lejlighedsvis i de danske medier, så det er begrænset, hvad der er kommet frem om den. Det er ærgerligt, for retssager afdækker ofte en masse interessant information om rationalet bag et terrorangreb, individernes motivation og radikaliseringsforløb samt den konkrete planlægning. Så lad os tage et kig på sagen.

I dag tager vi fat på et emne, som har beskæftiget mig meget det seneste år. Det drejer sig om gruppen Islamisk Stat og dens geografiske udvikling. Mere præcist handler det om, hvor gruppens tyngdepunkt nu befinder sig. Siden Islamisk Stat i marts 2019 efter slaget ved Baghouz mistede kontrollen med de sidste områder i Syrien og Irak, har gruppens epicenter rykket sig mod det afrikanske kontinent. Det er en udvikling, der har været længe undervejs og fortsat er i gang. Men Islamisk Stat og gruppens tilhængere har selv været meget eksplicitte om, at Afrika er der, hvor det sker.

Dagens udgave af Fri Jihad bliver en anelse anderledes. Nyhedsbrevet kommer nemlig til at handle om noget, der ikke rigtigt eksisterer endnu. Det drejer sig om det virtuelle Metaverse. En gruppe forskere fra University of Nebraska Omaha har kigget på de risici, der er forbundet med fremtidens virtuelle univers ud fra et ekstremisme-perspektiv. Og det er mildest talt interessant. Jeg vil indlede med at bekende, at det ikke er mange uger siden, at jeg hørte om metaverset for første gang. Og at det i sandhed er et koncept, der kan twiste ens hjerne, og hvor de reelle muligheder og implikationer på ingen måde er afklaret.

Formålet med at engagere jihadister i en diplomatisk proces er enten at få dem til at demobilisere eller integrere dem i det etablerede politiske system. Politiske processers evne til at have en modererende effekt på aktører er undervurderet. Det gælder også ekstremister. Især hvis de er trætte af konflikt. Kommer jihadisterne først til forhandlingsbordet, så er der et væsentligt potentiale for, at de vil gøre indrømmelser.

I denne uge vil jeg ikke belemre dig med en historie fra jihadismens verden, men derimod give dig mulighed for selv at dykke ned i ekstremisternes kaninhuller. Hvad skulle man ellers bruge sin juleferie på? Derfor får du her et par idéer til aktuelle artikler og rapporter, som kan gøre dig klogere på stort og småt i det ekstremistiske univers.