Sik­ke et påsked­ra­ma, vi lige over­le­ve­de; al den død og genop­stan­del­se og det evi­ge liv – for ikke at tale om påske­kyl­lin­ger, påske­bryg og påske­froko­ster i så ende­lø­se mæng­der, at det er lige før, man tæn­ker, at nu kom­mer døden, men ikke genop­stan­del­sen. Men søre­me om ikke de fle­ste af os våg­ner gla­de og vel­o­p­lag­te tirs­dag mor­gen til end­nu en omgang i den fald­ne ver­den. For Fri Kri­tiks ved­kom­men­de skal man nu ikke glæ­de sig for hur­tigt, for i dag skal vi både for­bi mala­ba­ri­ske slag­te­ri­er på kri­gens slag­mar­ker (et motiv, der er ube­ha­ge­ligt aktu­elt) og feber­he­de revo­lu­tions­drøm­me fra Amerika.