Mak­rel­mad roy­a­le

For­tæl mig, om du har læst Prousts På spo­ret af den tab­te tid, og jeg skal sige dig, hvem du er. Nej, vel – selv­om der sta­dig her­sker snob­be­ri og kanon­dan­nel­se i dansk kul­tur (både op- og nedad), er vi i nuti­dens digi­ta­le og glo­ba­le vir­ke­lig­hed hel­dig­vis kom­met til et punkt, hvor det at have eller ikke at have læst et bestemt lit­terært værk ikke mere er afgø­ren­de for din ind­lem­mel­se i den lit­teræ­re offent­lig­hed, end­si­ge rele­vant i for­hold til dine evner eller sta­tus som kul­tu­relt væsen. Især ikke en 3.500-siders impres­sio­ni­stisk roman skre­vet for over 100 år siden af en ast­ma­tisk, hvid mand.