Man tager ikke på stran­den for at læse Kaf­ka

Lad det bare være kendt, at jeg ikke er nogen strand­løvin­de. Jeg fore­træk­ker i sand­hed at sid­de på en rig­tig stol langt fra ispin­de, flip­flap­pe­re og mænd, der uds­pyr vand­me­lon­ker­ner iført spruk­ne sur­fers­horts. Alli­ge­vel har jeg i den for­løb­ne uge til­ladt mig at have den til­ba­ge­ven­den­de tan­ke, at de to bøger i den­ne uges Fri Kri­tik er nog­le rig­ti­ge strand­bø­ger.