Mens vi ven­ter på den sid­ste olie

Efter Hamas’ angreb på Isra­el den 7. okto­ber og Isra­els gensvar her­ske­de der på de glo­ba­le mar­ke­der en udbredt for­vent­ning om, at olie­pri­ser­ne vil­le stige. 

For­vent­nin­gen var knyt­tet til den anspænd­te situ­a­tion i Mel­le­mø­sten og risi­ko­en for, at oli­en som i 1970’erne vil­le bli­ve brugt som poli­tisk våben. Der var en frygt for, at end­nu et udbud­s­chok – alt­så at de olie­pro­du­ce­ren­de lan­de i Mel­le­mø­sten skul­le stop­pe olie­eks­por­ten, så udbud­det faldt dra­stisk – vil­le ram­me de vest­li­ge øko­no­mi­er med både høje­re inf­la­tion og lave­re vækst til følge. 

Ind­til vide­re har udvik­lin­gen været mod­sat. Olie­pri­ser­ne er tvær­ti­mod fal­det, og der er fore­lø­big ingen tegn på, at vi er på vej ind i et øko­no­misk til­ba­ge­slag med høj inf­la­tion dre­vet af høje­re oliepriser. 

OPEC+-landene, som blandt andet omfat­ter Sau­di-Ara­bi­en, Iran, Liby­en, De For­e­ne­de Ara­bi­ske Emira­ter plus Rusland og en ræk­ke andre olie­pro­du­ce­ren­de lan­de, mødes imid­ler­tid den 30. novem­ber. Oprin­de­ligt skul­le de mødes på søn­dag den 26. novem­ber, men af ukend­te årsa­ger er afta­len ble­vet skub­bet fire dage frem. Hvor­om alting er, er deres mål ikke at sik­re os i Vesten en god jul. 

I den­ne uges Fri Vær­di kan du bli­ve klo­ge­re på, hvor­dan olie­pri­ser­ne har udvik­let sig, og hvad der for­år­sa­ger pris­fald og ‑stig­nin­ger.

Olie­pri­sens udvikling

Lad os begyn­de med, hvor­dan olie­pri­ser­ne har udvik­let sig i den sene­ste tid. I begyn­del­sen af okto­ber steg de, som også frem­går af figu­ren neden­for – her repræ­sen­te­ret ved pri­sen på en tøn­de Brent-olie (nord­s­øo­lie). Pri­sen top­pe­de den 20. okto­ber på godt 90 USD og er siden fal­det ned mod 80 USD. En tøn­de er 160 liter. 

Pri­sen på en tøn­de Brent-olie

Kil­de: Tra­ding Economics

Der er man­ge for­kla­rin­ger på, hvor­dan pri­sen på olie udvik­ler sig. Iføl­ge dem, der ope­re­rer på mar­ke­det, hæn­ger den tun­gest vejen­de for­kla­ring sam­men med den øko­no­mi­ske akti­vi­tet i ver­den, især i den vest­li­ge verden. 

Olie er et råstof, der ind­går i pro­duk­tio­nen af man­ge varer, og den er der­for en del af vores alle­sam­mens for­brugs­kurv. Så når den øko­no­mi­ske akti­vi­tet fal­der, sker det sam­me med efter­spørgs­len på olie, og pri­sen pres­ses der­for ned. 

På den noget læn­ge­re bane er den glo­ba­le øko­no­mis afhæn­gig­hed af olie fal­det. I begyn­del­sen af 1970’erne skul­le vi bru­ge en tøn­de olie til at pro­du­ce­re 1.000 USD i BNP (målt i 1985-pri­ser). I 2019 var tal­let nede på 0,4 tønde. 

Pro­duk­tio­nen sænkes

Iføl­ge Det Inter­na­tio­na­le Ener­gi­a­gen­tur, IEA, har kon­flik­ten mel­lem Hamas og Isra­el end­nu ikke påvir­ket udbud­det af olie. Sau­di-Ara­bi­en og Rusland lag­de tid­li­ge­re på året pres på olie­mar­ke­det ved at læg­ge en dæm­per på produktionen. 

Det er især Sau­di-Ara­bi­en, der føl­ger den­ne stra­te­gi ved at pro­du­ce­re godt 25 pct. min­dre, end hvad lan­det poten­ti­elt set vil­le kun­ne. Ander­le­des står det til i Rusland, hvor pro­duk­tio­nen pri­mært begræn­ses på grund af et fal­de­fær­digt produktionsapparat. 

OPEC-lan­de­ne har et solidt, men ikke fuld­stæn­digt greb om olie­mar­ke­det. De pro­du­ce­re­de i sep­tem­ber små 30 pro­cent af ver­dens olie. Rusland, der ikke er en del af OPEC, står for små 10 pct. af ver­dens olie­pro­duk­tion. Med lidt hur­tig hoved­reg­ning var det alt­så godt 60 pct. af ver­dens olie­pro­duk­tion, som i sep­tem­ber fandt sted uden for OPEC og Rusland. 

I man­ge år har OPEC haft en stør­re mar­keds­an­del end de 30 pro­cent, og da OPEC-lan­de­ne sid­der på stør­ste­delen af oli­e­re­ser­ver­ne, må det også for­ven­tes at være til­fæl­det frem­over.

Den 30. novem­ber mødes OPEC-lan­de­ne med en ræk­ke andre olie­pro­du­cen­ter, her­un­der Rusland, i den såkald­te OPEC+-konstellation. På agen­da­en er yder­li­ge­re reduk­tion af olieud­bud­det. Alle OPEC+-landene har en inter­es­se i, at der skæ­res i udbud­det, men alle har også en inter­es­se i, at det er de andre, som skæ­rer. De har nem­lig alle brug for pengene. 

Usik­ker­hed og sanktioner

USA har for­søgt at ind­fø­re en mak­si­mal­pris på rus­sisk olie som straf for inva­sio­nen af Ukrai­ne. Mak­si­mal­pri­sen er sat til 60 USD. Den har været svær at hol­de. Over de sene­ste måne­der har pri­sen været oppe i over 80 USD. På det sene­ste er den fal­det til­ba­ge mod godt 60 USD. Mak­si­mal­pri­sen har til for­mål at begræn­se Ruslands ind­tæg­ter og der­med lan­dets evne til at føre krig. Prislof­tet giver min­dre mening i for­hold til, at de, der kan købe til den lave­re pris, vil bru­ge mere olie. Når Indi­en og Kina kan købe til under ver­dens­mar­kedspri­sen, så køber de mere.

Der fin­des også pri­ser for olie til leve­ring ude i frem­ti­den, og de indi­ke­rer, at pri­ser­ne vil fal­de de kom­men­de år. Fire år ude i frem­ti­den lig­ger pri­sen på under 70 USD. Det giver en til­skyn­del­se til ikke at lade oli­en lig­ge i jor­den, men i ste­det sæl­ge den i dag til høje­re priser. 

Olie­pri­ser­ne er noto­risk vola­ti­le, så man skal være for­sig­tig med at for­ud­si­ge udvik­lin­gen. Lige­som for aktier kan man for pri­ser på finan­si­el­le instru­men­ter knyt­tet til olie­pri­sen udle­de et godt bud på, hvor ufor­ud­si­ge­li­ge de finan­si­el­le mar­ke­der for­ven­ter, at olie­pri­sen vil være. 

I øje­blik­ket er bud­det efter en ræk­ke her­oi­ske tek­ni­ske anta­gel­ser, her­un­der om risi­ko­a­ver­sion, at de finan­si­el­le mar­ke­der for­ven­ter, at olie­pri­sen om et år lig­ger i inter­val­let 50 til 110 USD med en sand­syn­lig­hed på ca. 70 pct. Sam­men­lig­net med det ellers noto­risk usta­bi­le aktie­mar­ked er den for­ven­te­de vola­ti­li­tet på olie­mar­ke­det tre gan­ge stør­re end på aktiemarkedet. 

Hvis man kig­ger til­ba­ge i tiden, er det vig­tigt at kor­ri­ge­re olie­pri­ser­ne for pris­ud­vik­lin­gen på andre varer. Det er for­søgt gjort i figu­ren nedenfor. 

Reel­le oliepriser

Kil­de: Macrotrends.

De reel­le olie­pri­ser, olie­pri­ser­ne juste­ret for udvik­lin­gen i andre pri­ser, lig­ger under top­punk­ter­ne i star­ten af 1980’erne og omkring finanskri­sen, men over de meget lave pri­ser, vi så i 1990’erne. 

Ikke som i ‘70’erne

Olie­pri­ser­ne er ofte ste­get før et øko­no­misk til­ba­ge­slag og der­på fal­det. De grå søj­ler mar­ke­rer øko­no­mi­ske til­ba­ge­slag i USA. Nog­le gan­ge, som under olie­kri­ser­ne i 1973 og 1979, var pris­stig­nin­ger på olie med til at udlø­se øko­no­mi­ske til­ba­ge­slag. Andre gan­ge steg olie­pri­ser­ne som føl­ge af høj øko­no­misk akti­vi­tet. I beg­ge til­fæl­de før­te det efter­føl­gen­de øko­no­mi­ske til­ba­ge­slag til lave­re efter­spørgsel på olie og der­med til lave­re oliepriser. 

Ind­til vide­re har vi und­gå­et de for­ven­te­de pris­stig­nin­ger. OPEC+-mødet kan ændre på det, men det er ikke givet på for­hånd – for det er ikke nemt for den­ne grup­pe at nå til enig­hed. Hel­dig­vis er vi i dag ble­vet min­dre afhæn­gi­ge af olie. Og selv hvis OPEC+-landene bli­ver eni­ge om at hæve pri­sen, står vi ikke over for et dra­ma­tisk for­løb som i 1970’erne. Det ændrer imid­ler­tid ikke på, at det er pro­ble­ma­tisk, at Sau­di-Ara­bi­en og Rusland går sam­men. Det er end­nu et godt argu­ment for den grøn­ne omstilling.