Naturen er det mest langt ude, man kan komme

Noget af det bedste ved efteråret og at skulle skrive Fri Kritik er nu engang, at man kan sidde med god samvittighed indenfor med en bog uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt man burde gå ud og nyde det gode vejr. Lad mig bare være ærlig og sige, at hvor meget jeg end kunne ønske mig det anderledes, så er mit forhold til naturen bare ikke særlig naturligt. Når andre mennesker spørger, om vi skal “gå en tur”, så tænker jeg: “Ja da, men hvor er det mere præcist, vi skal gå hen?” Eller jeg forsøger at tænke på en skov og tænker i stedet på Jumanji og Jurassic Park i fjernsynet, og hvordan det, når nogen har spist popcorn og så rejser sig, ligner, at der har været en fugl.