I disse dage er det 60 år siden, at den såkaldte Warren-kommission præsenterede sin 888 sider lange rapport om mordet på USA’s præsident John F. Kennedy. Kommissionen, der blev ledet af højesteretspræsident Earl Warren, konkluderede, at Kennedy var blevet myrdet af den 24-årige Lee Harvey Oswald, og at han var alene om ugerningen. Kommissionen fastslog ligeledes, at manden, der to dage senere dræbte Oswald, mens han var i politiets varetægt, også handlede alene. Hans navn var Jack Ruby.
I den anledning har jeg talt med en af USA’s førende undersøgende journalister, Jefferson Morley, som de seneste 30 år har dækket sagen. I dag tyder alt på, at hverken Oswald eller Ruby handlede på egen hånd, og i strid med hvad der dengang blev påstået, så kendte de to hinanden. Og bag det hele spøger CIA.
God fornøjelse.
Nyheder på X
For godt en uge siden noterede den amerikanske graverjournalist Jefferson Morley følgende på sin X‑profil:
“Jeg har nyheder. Jeg har nu dækket historien om mordet på JFK i tre årtier. I næste uge vil jeg offentliggøre en afsløring, der hamrer en pæl igennem og forpurrer myndighedernes 60 år gamle forklaring på mordet.”
Morley tilføjede: “Jeg mener, at dette er den vigtigste JFK-historie, jeg nogensinde har lavet.”
Morley henviste til en af det 20. århundredes største mordgåder, skuddrabet på USA’s præsident John F. Kennedy den 22. november 1963 i Dallas, mens han med sin hustru kørte gennem byen i en åben bil.
Amerikansk politi arresterede samme dag en ung mand ved navn Lee Harvey Oswald, som havde befundet sig i den bygning, hvorfra der blev skudt mod Kennedy. Oswald nærede tilsyneladende sympati for både Sovjetunionen og Fidel Castros Cuba, men han nåede aldrig at blive afhørt, eftersom han blev likvideret to dage efter af en mand ved navn Jack Ruby, natklub-manager med forbindelser til mafiaen, som havde mødt Oswald flere gange i forbindelse med aktiviteter rettet mod Castro-styret på Cuba, selvom den første kongres-efterforskning konkluderede, at de to aldrig havde mødt hinanden.
Ikke en hvilken-som-helst journalist
Jefferson Morleys annoncering af, at han havde nyt i sagen om mordet på Kennedy, fangede min nysgerrighed, eftersom Morley ikke er en hvilken-som-helst journalist. Han har dækket sagen siden 1994 og har et indgående kendskab til CIA.
Han er også forfatter til roste biografier om tre tidligere topfolk i CIA, som var med til at definere den amerikanske efterretningstjeneste i de første årtier efter etableringen af CIA i 1947. Arbejdet med de levnedsløb har givet Morley en dyb indsigt i, hvordan tjenestens øverste ledelse tænker og agerer.
Det drejer sig om Winston Scott (1909–1971), der var CIA’s stationschef i Mexico fra 1956 til 1971, og altså også da Lee Harvey Oswald aflagde visit i landet få uger før mordet på Kennedy. Scott var umiddelbart efter Anden Verdenskrig CIA’s første stationschef i London og fik senere ansvaret for hele Vesteuropa. I sin tid i Mexico rekrutterede Scott hele tre mexicanske præsidenter og fungerede i det hele taget som USA’s lokale statholder.
Morleys anden biografi handler om James Jesus Angleton (1917–1987), som var chef for den amerikanske kontraspionage i mere end 20 år og ifølge Morley en af de mest magtfulde mænd i USA i anden halvdel af det 20. århundrede, selvom han aldrig var blevet valgt til noget som helst.
Angleton indledte sin spionkarriere i Italien, hvor han bag kulisserne manipulerede italiensk politik med det formål at forhindre en kommunistisk magtovertagelse, og i Italien indså Angleton også, at det for en efterretningstjeneste kan være af værdi at knytte kontakter til mafiaen for om nødvendigt at kunne trække på dens ekspertise og forbindelser.
Det var en erfaring, Angleton havde gavn af, da han vendte hjem til USA og skulle overvåge og bekæmpe interne fjender. Mafiaen spøgte som bekendt i kulissen bag mordet på Kennedy, men også årene efter, hvor det ene vigtige vidne efter det andet døde under mystiske omstændigheder eller blev likvideret.
Røde spøgelser
Angleton var besat af ideen om sovjetiske muldvarper i CIA, og hans besættelse var ifølge Morley ved at lægge CIA i ruiner, fordi spionchefen så spøgelser alle vegne. Det skyldtes, at han havde ladet sig besnære af den britiske agent Kim Philby, som han havde givet adgang til USA’s dybeste hemmeligheder, hvorpå Philby endte med at flygte til Moskva, da jorden begyndte at brænde under ham, efter at Philby i årevis havde forsynet KGB med amerikansk-britiske hemmeligheder.
Endelig udgav Morley for et par år siden sin biografi om den tidligere CIA-chef Richard Helms (1913–2002), der stod i spidsen for tjenesten fra 1966 til 1973, altså under præsidenterne Johnson og Nixon. Helms havde det direkte ansvar for flere attentater på udenlandske politikere, som CIA stod bag, og han blev som den eneste CIA-chef nogensinde dømt for under ed at have løjet til Kongressen.
Morley siger om sine biografier:
“Alle tre mænd var på forskellig vis involveret i begivenhederne i 1963. Og jeg tænkte altid, hvem interesserer sig for mine private konspirationsteorier. Til gengæld var det interessant at finde ud af, hvad en mand som Winn Scott tænkte. Han var en insider og var direkte involveret i magtspillet, så arbejdet med de tre biografier gav mig en bedre forståelse af konteksten for mordet på Kennedy, og hvordan folk internt i CIA forstod det, og hvad de vidste om Oswald.”
Lærte CIA at kende i Centralamerika
Morley har en lang karriere bag sig som undersøgende journalist og redaktør for Washington Post, The New Republic og The Nation. Til daglig bestyrer han en hjemmeside med titlen JFK-Facts, som han har haft siden 2012, altså året før 50-året for mordet på Kennedy, som nu findes på Substack. Morley er også vicepræsident for The Mary Ferrell Foundation, der samler og analyserer historiske dokumenter med et kritisk blik på en række politiske mord i 1960’erne samt på Watergate og tiden efter, hvor der er mange episoder med misbrug af efterretningstjenesten.
Morley begyndte sin journalistiske karriere i 1980’erne med at dække CIA’s rolle i Cuba og i borgerkrige i El Salvador og Nicaragua.
Han uddyber:
“Det var min indgang til CIA, ikke mordet på Kennedy. Jeg følte, at det var fortid, og jeg havde ikke kilder i CIA, havde ikke noget at tilføje, men i 1992 vedtog Kongressen en lov i forlængelse af Oliver Stones film JFK, som pålagde myndighederne at frigive alle dokumenter, som havde forbindelse til sagen. Det lød for mig som en guldmine af gode historier. Jeg vidste allerede en del om CIA, dets historie og forbrydelser, men det handlede for mig ikke om at opklare den konspiration, som Stone præsenterede i sin film, mere om at finde en masse gode historier.”
Alle dokumenter skulle frigives
Loven fra 1992 pålagde myndighederne at gøre alle dokumenter tilgængelige senest 25 år senere, altså i 2017, men både Donald Trump og Joe Biden har tilsluttet sig en anmodning fra CIA og FBI om fortsat at holde små 4.000 dokumenter bag lås og slå, selvom det strider mod den vedtagne lov. Det er sket med henvisning til beskyttelse af metoder og den nationale sikkerhed.
Efter Morleys annoncering af en ny afsløring om JFK-mordet kom jeg via en fælles ven i kontakt med ham og fik mulighed for at se afsløringen, før den blev publiceret i den forgangne uge, hvorpå jeg interviewede Morley om hans mangeårige gravearbejde i JFK-mysteriet, som blandt mange ting gav sig udslag i et 16 år langt juridisk slagsmål med CIA om adgang til sagsakter vedrørende Lee Harvey Oswald og mordet på Kennedy. Morley er overbevist om, at nøglen til opklaringen af mordet på Kennedy findes i CIA’s sagsakter om Oswald.
Afsløring af en hemmelig CIA-rapport
Morleys seneste afsløring har to elementer: For det første kan han fortælle om indholdet af en intern CIA-rapport fra slutningen af 1970’erne, der viser, at CIA med overlæg forsøgte at føre Kongressen bag lyset i bestræbelserne på at komme til bunds i sagen om mordet på Kennedy. Afsløringen baserer sig på en anonym whistleblower fra CIA, som har haft adgang til rapporten og læst den, og som ifølge andre af Morleys kilder både havde en sikkerhedsgodkendelse, mange års erfaring i CIA med at finde frem til dokumenter og adgang til CIA’s hemmelige arkiver.
Whistlebloweren siger om rapporten:
“Det var en plan for, hvordan man skulle holde ting skjult for offentligheden, og hvordan man skulle forhindre den undersøgelseskomité, som Kongressen havde nedsat, i at se dokumenter, der kunne inkriminere dele af statsapparatet. CIA gennemførte en undersøgelse for at finde ud af, om de havde haft held til at vildlede den amerikanske offentlighed om mordet på Kennedy, og de konkluderede, at løgnen havde virket.”
Den undersøgelseskomité, der henvises til, blev nedsat af Kongressen i 1976 for at genåbne efterforskningen af mordene på John F. Kennedy og borgerretsforkæmperen Martin Luther King, efter at det var kommet for en dag, at CIA tidligere havde været direkte involveret i likvideringer eller attentatforsøg på udenlandske ledere, heriblandt Fidel Castro fra Cuba, Patrice Lumumba fra Congo, Rene Schneider fra Chile og Ngo Dinh Diem fra Vietnam.
Efter tre års efterforskning konkluderede kongreskomiteen, at der havde været mere end én skytte bag mordet på Kennedy, og at præsidenten var blevet fanget i krydsild og dræbt som led i en sammensværgelse, men at man ikke kunne identificere gerningsmændene. Med andre ord dementerede kongreskomiteen teorien om, at Lee Harvey Oswald skulle have handlet alene, og at han var den eneste skytte.
CIA’s sabotage
Ifølge Morley saboterede CIA komiteens arbejde på mindst to måder. For det første sendte CIA i 1978 en forbindelsesofficer til komiteen for at bistå med efterforskningen og svare på spørgsmål. Hans navn var George Joannides, og CIA undlod at informere komiteen om, at han havde gjort tjeneste på CIA’s Miami-kontor i 1963, altså umiddelbart før og efter mordet på Kennedy, og her havde han været føringsofficer for en cubansk studentergruppe, der i de første timer efter mordet på Kennedy spredte propaganda, som udråbte Oswald til gerningsmanden og knyttede ham til Castro og Cuba. Det var en vellykket operation, for dagen efter fyldte netop den vinkel de amerikanske medier.
Morley noterer:
“Det var den første konspirationsteori om mordet på JFK, og den var planlagt og finansieret af CIA.”
Men da kongreskomiteen spurgte Joannides, hvem der havde ansvar for denne studentergruppe, fortalte han intet om sin egen rolle i affæren.
Samme trick benyttede CIA sig i øvrigt af i den første kommission, der blev nedsat for at finde frem til sandheden, den såkaldte Warren-kommission, der i efteråret 1964 konkluderede, at Oswald var morderen og havde ageret på egen hånd. Dengang var det lykkedes efterretningstjenesten at få CIA’s godfather og tidligere direktør, Allen Dulles, placeret i kommissionen. Dulles var tre år tidligere blevet fyret af præsident Kennedy for sin rolle i den såkaldte Svinebugt Operation, som skulle have omstyrtet Fidel Castro i en invasion med hjælp fra cubanere i eksil, men som endte i en total fiasko.
CIA tog billeder af Oswald
CIA’s anden vildledning af kongreskomiteen drejede sig om Oswalds besøg i Mexico i september 1963, hvor han lagde vejen forbi både den sovjetiske og cubanske diplomatiske mission, angiveligt for at søge visum. Komiteen ville gerne vide, hvad CIA vidste om det, og om der eksisterede fotografier eller film af Oswalds besøg på de to socialistiske landes ambassader. Det afviste CIA, men det var løgn. CIA havde taget billeder af Oswald, da han kom og gik, og hermed er vi fremme ved det andet element i Morleys afsløring, nemlig at hans kilde i et hemmeligt CIA-arkiv uden for Washington for nogle år siden faldt over en boks med film, hvorpå der stod “Oswald i Mexico City” eller “Oswald i Mexico” ledsaget af en datering, september 1963, altså lige præcis det materiale, som den nævnte kongres-komite forhørte sig om hos CIA tilbage i 1978, men som CIA afviste at være i besiddelse af.
Så vidt Jefferson Morleys seneste nyhed om mordet på John F. Kennedy.
Derpå spurgte jeg ham om hans arbejde med sagen, hvad status er på opklaringen, om vi nogensinde får den fulde sandhed, om CIA i dag er en anden organisation end på Kennedys tid, og om det uopklarede mord og dele af CIA’s mulige involvering i mordet er relevant for den politiske situation i dagens Amerika.
Fra konspiration til bureaukratiske hemmeligheder
Du skrev på X for nogle dage siden, at du mener, at dette er den vigtigste JKF-historie du har lavet. Hvorfor det?
“Denne historie samler flere dele af min dækning af sagen. Historien om George Joannides, om CIA-chef i Mexico Winn Scott og Oswald og mit første interview i JFK-sagen i 1994 med den tidligere CIA-officer Jane Roman, der ifølge frigivne dokumenter kendte til Oswald og hans aktiviteter før mordet på Kennedy. Den nye afsløring flytter JFK-historien ud af konspirationsuniverset, som ofte er den foretrukne vinkel, og ind i en ny ramme, hvor vi ser på den gennem bureaukratiets hemmelige operationer. Hvad gjorde CIA, når de skulle håndtere begivenheder og personer, som havde forbindelse til mordet? I denne historie mener jeg, at man for første gang bliver taget med ind i CIA. Det er første gang, vi har en JFK-whistleblower inde i CIA, som har adgang til information, som ingen udenfor kan få adgang til. Og vi ser, at den historie, som CIA fortalte Warren-kommissionen i 1964, altså at de stort intet vidste om Lee Harvey Oswald, var en falsk historie. Vi kan nu uden tvivl fastslå, at det var en bevidst falsk historie.”
CIA’s bevidste intention om at vildlede
Hvad dækker det over?
“Vi får indsigt i ting i CIA, vi ser konstante operationelle aktiviteter omkring Lee Harvey Oswald, og vi ser, at CIA ikke har delt alt, hvad de ved. Jeg finder det især interessant, at det af whistleblowerens fortælling fremgår, at CIA skjuler et dokument, der viser en bevidst intention om at vildlede Kongressens efterforskning. Det stemmer med min egen dækning, historien om George Joannides, og hvordan CIA i 1970’erne førte Kongressens efterforskning bag lyset, så vi står med endnu et tilfælde, hvor CIA som institution med overlæg blokerer frigivelsen af information om den påståede morder, som de er i besiddelse af; en påstået morder, der benægtede sin skyld. Jeg mener, at det viser os noget vigtigt uden at svare på, hvem der myrdede Kennedy. Det viser et mønster af fakta.”
Hvad mener du?
“Det viser os en langt mere kompleks virkelighed end historien om en morder, der agerede alene. Jeg bliver ofte spurgt af journalister, om CIA ikke bare overvågede Oswald og klodsede alvorligt i det, da han endte med at myrde præsidenten, uden at de greb ind, og derfor er det pinligt for CIA, og de har lige siden forsøgt at skjule deres fejl – CYA, Cover Your Ass. Altså en bureaukratisk fejl, som kan ske for alle – uagtsomhed. Det er en måde at se det på den.”
“Alternativet er, at det er mistænksomt, hvad der foregår, at det er slemt og kriminelt, og det hælder jeg til. Jeg mener ikke, at CIA optrådte uagtsomt i denne sag. Det forudsætter et niveau af inkompetence, som ikke kendetegner CIA. CIA er ikke en inkompetent organisation. Derfor finder jeg denne historie vigtig. Den bringer klarhed til JFK-historien, løfter den fra konspirationsteoriernes domæne til et domæne, hvor det handler om, hvad CIA rent faktisk gjorde i 1963.”
Kennedy kom på tværs af sine fjender
Hvad er status på den officielle version af mordet på Kennedy?
“Der er Warren-kommissionen fra 1964 og Kongressens komite fra 1979, som nåede frem til forskellige konklusioner. Den første sagde, at Oswald var morderen og alene om det. Den anden konkluderede, at Kennedy blev dræbt i krydsild som led i en sammensværgelse, men man kunne ikke identificere de skyldige. Begge undersøgelser blev takket være CIA’s obstruktion forment adgang til helt afgørende oplysninger om CIA og Oswald. Opinionen i USA er skiftet. I dag mener et flertal, at flere end én person var involveret i mordet, men der er ingen konsensus.”
Hvorfor er afdækningen af, hvad der skete dengang, og hvem der myrdede Kennedy, vigtigt for den aktuelle politiske situation i USA? Det har jeg hørt dig sige.
“Jeg tror, at det var Kennedys fjender i hans egen regering, der myrdede ham, fordi de følte sig truet af hans politik. Efter Cubakrisen i 1962 var Kennedy plaget af ideen om, at han havde været på tærsklen til at føre en atomkrig, som han ikke ønskede, så i 1963 tager Kennedys udenrigspolitiske kurs en ny drejning. Han nægtede at invadere Cuba under krisen i 1962, og han afviste det igen året efter. Han gør det i strid med, hvad de fleste af hans sikkerhedsrådgivere foreslår. De ønskede en invasion. Han trak også sin støtte til anti-Castro oprørere i foråret 1963. Han støttede en ny borgerrettighedslov og holdt i juni 1963 en opsigtsvækkende tale, hvor han opfordrede til fredelig sameksistens for forskellige politiske systemer. Han lagde dermed afstand til Pax Americana (ideen om fred i Vesten styret af USA, red.).”
“På det tidspunkt indså Kennedys fjender, at han var i gang med fundamentale forandringer. Han ønskede at trække USA ud af koldkrigskonflikter i Vietnam og Cuba, og han ønskede at indgå nedrustningsaftaler om atomvåben med Sovjetunionen. Han ville gøre en ende på Den Kolde Krig, og han var både en effektiv politiker og populær. Da Kennedy blev myrdet, var der ingen, der blev stillet til ansvar i det, man kan kalde den nationale sikkerhedsfraktion i regeringen. Jeg mener, at det er en af grundene til, at vi har ført så aggressiv en udenrigspolitik. Siden Kennedy har vi ikke haft en præsident, der ikke ønskede at påtvinge den øvrige verden Pax Americana.”
CIA er stadig magtfuld
Og hvorfor er det relevant i dag?
“Fordi det har konsekvenser, når folk slipper af sted med den slags uden at blive draget til ansvar. Og den fraktion, der støtter regimeskifte, hemmelige operationer og den slags, har aldrig mistet deres indflydelse i den amerikanske regering i de 60 år siden mordet på Kennedy, og deres indflydelse er stadig enorm. CIA er en ekstremt magtfuld organisation, og de fik også deres vilje over for to så forskellige præsidenter som Trump og Biden, som efterkom kravet om ikke at frigive de sidste dokumenter, som kan kaste lys over mordet på Kennedy.”
Jeg læste også, at du knytter alle konspirationsteorierne omkring de seneste attentatforsøg på Trump til det uopklarede mord på Kennedy og alle de ubesvarede spørgsmål.
“Ja, myndighederne har ikke fremlagt en troværdig forklaring på mordet på Kennedy, og offentligheden har fundet ud af, at den er blevet ført bag lyset. Tag et begreb som false flag operation (en situation, hvor en begivenhed eller handling er iscenesat af en gruppe eller regering for at få det til at se ud, som om det er udført af en anden gruppe eller regering, red.). Nu om dage er alt en false flag operation. The Super Bowl (finalen i den amerikanske fodboldliga, red.) er en false flag operation. Orkanen Helene er en false flag operation. Well, hvor stammer den ide fra?”
Operation Northwoods
Ja, hvor stammer den fra?
”Amerikanerne hørte for alvor om false flag-operationer i 1997, da myndighederne frigav en bunke dokumenter knyttet til Operation Northwoods, hvor offentligheden for første gang fik detaljeret kendskab til, hvordan den øverste militære ledelse i 1963 planlagde en false flag-operation for at retfærdiggøre en invasion af Cuba. Det skulle ske ved at organisere spektakulære angreb på amerikanske borgere og mål i USA og give fjenden skylden. Kennedy afviste planen, men den blev anbefalet af den øverste militære ledelse, så vi sidder i den knibe, at myndighederne har miskrediteret sig selv, og derfor kan et informationsvakuum fyldes med hvad som helst.”
Mener du, at Lee Harvey Oswald myrdede Kennedy?
“Nej. Det kan godt være, at han affyrede et skud den dag, men han var ikke den intellektuelle ophavsmand til drabet på Kennedy. Præsidenten blev myrdet af sine fjender i regeringen.”
Hvad mener du?
“Jeg mener, at Oswald var, hvad han selv sagde: A Patsy, et godtroende fjols og en syndebuk.”
Oswald-arkivet er nøglen til det hele
Du har i flere sammenhænge sagt, at Oswald-arkivet er nøglen til historien bag mordet på Kennedy, hvad mener du med det?
“Det drejer sig om de 42 forskellige dokumenter, som myndighederne havde på Oswald, da Kennedy blev myrdet. Der er rapporter fra udenrigsministeriet og FBI. Der er CIA-rapporter, som dokumenterer Oswalds færden fra hans flugt til Sovjetunionen i 1959 til mordet på Kennedy i november 1963. CIA vidste, hvem han var, især en håndfuld folk i toppen af CIA, som fulgte ham tæt. De vidste alt om ham. De havde, i strid med hvad den senere CIA-direktør Richard Helms påstod over for Kongressen, maksimal viden om hans gøren og laden. De vidste besked med hans politiske holdninger, hans privatliv, at han slog sin kone, hans udenlandske kontakter, de læste hans breve. De vidste, at han i New Orleans havde været i slagsmål med cubanere finansieret af CIA. De vidste, at han havde været i kontakt med en KGB-officer i Mexico City. Det var CIA’s kontraspionage-chef James Angleton, der styrede det.”
Var Oswald CIA-agent?
I en populær podcast fra november 2023, ‘Who Killed JFK’, som du selv medvirker i, og som forsøger at svare på, hvem der myrdede JFK, påstås det, at Oswald i virkeligheden blev sendt til Moskva af CIA for at fingere en flugt. Hvad mener du om det?
“Det er svært at sige, når man ser på hans sagsmappe. Det er rigtigt, at CIA havde kig på Oswald, før han rejste til Sovjetunionen, så det er muligt, og man bliver mistænksom, når alt fortsat holdes hemmeligt.”
“CIA havde et program, Redskin, hvor man lod legale rejsende tage til østblokken. Oswalds indrejse til Sovjetunionen pirrer ens nysgerrighed. Han var 20 år, var droppet ud af gymnasiet, men vidste præcis, hvor man kunne få et hurtigt visum til Moskva – Helsinki var stort set det eneste sted, det kunne lade sig gøre. Hvis Oswald var taget til London, Berlin eller Paris, var han ikke kommet videre. Og de finske myndigheder har for nylig frigivet deres oplysninger om Oswalds ind- og udrejse, og det viser sig, at den finske sikkerhedstjeneste ikke ved, hvordan han kom ind i landet. Hvis du rejser med fly, tog eller færge, så får du et stempel på et papir i dit pas, men der findes intet af det på Oswald.
“Var det en iscenesat flugt? Måske, men jeg tænker på det som et spektrum, hvad enten han blev hjulpet undervejs eller ej, så blev han behandlet usædvanligt, da han kom til Sovjetunionen. Han blev ikke behandlet som en sikkerhedsrisiko af USA. Du ser ingen i hans sag spørge: Er han rød? Hvilket havde været et legitimt spørgsmål, men CIA ved, at han tilbød de sovjetiske myndigheder at give dem informationer om sin tid på en tophemmelig amerikansk base i Japan. Det ville have været en guldmine for Moskva og en klar krænkelse af amerikansk lovgivning, men CIA følger ikke op på det. Oswald bliver ikke behandlet som en trussel, han ses som et aktiv.”
Radiotavshed blandt kritikerne
Efter udsendelsen af den podcast, jeg nævnte, pegede du på, at der til forskel fra tidligere nu er forbløffende lidt kontrovers om den hypotese, at folk fra CIA var involveret i mordet på Kennedy, og du efterspurgte fact-checking af dig selv og podcasten. Er der sket noget på den front?
“Der er total radiotavshed. Ingen har ringet eller skrevet til mig. Jeg opfordrede alle de gamle kritikere til at påpege, hvor jeg tager fejl. De vil ikke gå ind i debatten om, at jeg har en pointe om CIA og mordet på Kennedy, for de har ikke lyst til at gå ned ad den vej. Det er absurd, men jeg kan kun se tavsheden som en bekræftelse af det, jeg har sagt.”
Er det også en rehabilitering af Oliver Stones film om mordet på Kennedy, selvom der er tale om fiktion? Han er jo blevet stemplet som konspirationsteoretiker.
“Jeg vil sige det på denne måde: De beviser, der er kommet frem siden hans film, og som den bidrog til at få frem i offentligheden, har styrket de ting, Oliver Stone taler om filmen. I 1991, da filmen blev udsendt, og indtil frigivelsen af hele Oswald-arkivet i 2020, fik man ikke meget opbakning til påstanden om, at CIA var interesseret i Lee Harvey Oswald. Nu er det en dokumenteret kendsgerning. Og Oliver Stone vidste ikke noget om Operation Northwoods, da han lavede sin film, men det var et klassisk eksempel på en regerings-sammensværgelse i en anti-demokratisk ånd, som filmen sætter fokus på.”
CIA manipulerede Oswald
Du har sagt, at Oswald blev manipuleret af CIA. Hvad mener du med det?
“Nu taler vi om, hvad jeg mener, ikke hvad jeg kan dokumentere, men for mig ser Operation Northwoods ud som en skabelon for mordet på Kennedy, altså ideen om at man iscenesætter en spektakulær hændelse med henblik på at give Cuba skylden, så man kunne føre den krig mod Cuba, som CIA og Pentagon ønskede, hvor vi havde massiv militær overlegenhed, så de manglende bare en legitim anledning til at gå i krig. Den 22. november 1963 får vi så denne spektakulære voldelige hændelse i USA, præsidenten bliver myrdet, og CIA’s agenter begynder straks at give Cuba skylden, så det kan man se som en skabelon.”
“Men så begynder det at gå galt. Oswald bliver pågrebet i live, og han benægter at have gjort det. Hvis Oswald var forsvundet eller var blevet dræbt, så havde man haft sin Cuba-sammensværgelse, og jorden var blevet gødet med de her CIA-operationer og overvågningen af Oswald, men han blev pågrebet i live, og derfor stod CIA med et helvedes problem, hvis han begyndte at snakke, og alle de CIA-operationer, han var faldet over i løbet af årene, kunne være kommet i spil. Og derfor vidste Oswald, at han var livsfare efter mordet på Kennedy. Han tog hjem og hentede et skydevåben og dræbte måske en betjent og gemte sig i en biograf, hvor han blev pågrebet, og han bliver derpå myrdet, mens han er i politiets varetægt, efter at han har sagt til pressen, at han er en patsy, et naivt fjols og syndebuk. Oswalds ageren efter mordet stemmer med hans egen påstand om, at han var en patsy. Og når man ser på al den CIA-aktivitet omkring ham, så bliver det endnu mere plausibelt.”
Hvem affyrede det dræbende skud?
I podcasten ‘Who Killed JFK?’ bliver der nævnt fire gerningsmænd, folk fra CIA, mafiaen og cubanere med et glødende had til Fidel Castro. Du har sagt, at man burde have afholdt sig fra den påstand, og tilføjede så, at det nok kun var en af de fire, der affyrede skud mod Kennedy den dag. Hvem tænkte du på?
“Herminio Diaz Garcia, en cubansk skarpskytte, morder og medlem af en militant gruppe, der gennemførte terroraktioner for at bekæmpe Castros styre. Folk omkring ham mente, at det var ham, der havde affyret det dødbringende skud mod Kennedy på Dealey Plaza i Dallas. Adskillige mennesker, der kendte ham, har sagt det, og han blev dræbt i 1966 under en mission på Cuba, hvor han direkte havde sagt til CIA, at han ville myrde Castro. Var han så rent faktisk på Dealey Plaza den 22. november 1963? Det kan jeg ikke bevise, men af de fire nævnte og i lyset af alt det vi ved om dem, så er netop Herminio Diaz Garcia det tilfælde, hvor mængden af beviser når et niveau, hvor jeg vil sige: Ja, jeg tror, at det kunne være ham.”
Den vigtigste sagsmappe
Der er fortsat små 4.000 dokumenter med forbindelse til JFK-mordet, som endnu ikke er frigivet. Hvis du kunne få lov til at vælge, hvilket dokument ville du så helst få adgang til?
”George Joannides’ personmappe. Han var chef for hemmelige operationer på CIA’s station i Miami i 1963 og føringsofficer for en cubansk studentergruppe. I Joannides sagsmappe er der en masse dokumenter fra 1963 og 1964 om operationer i Miami og New Orleans, hvor Oswald boede, og Warren-kommissionen forsøgte at finde ud af, hvad der foregik i New Orleans med de cubanske grupper. Dernæst vil der være oplysninger om 1978, hvor Joannides blev udnævnt til CIA’s forbindelsesofficer til kongreskomiteen, som efterforskede mordet på Kennedy.
Dokumenterne vedrører Joannides’ efterretningsmetoder og hans hemmelige dække i 1963, hvor hans agenter havde kontakt med Oswald, og hvor de fremstillede propaganda om Oswald. Jeg tror, at både efterretningsmetoderne og det hemmelige dække er direkte relevante for mordet på Kennedy. Jeg tror, at der var tale om en hemmelig operation, hvor man udnyttede Oswald på en eller anden måde, som aldrig er blevet afsløret. Og jeg tror, at disse hemmeligt stemplede dokumenter vil vise det. Og på baggrund af de oplysninger, CIA havde om Oswald, kunne de manipulere ham. Jeg tror dog ikke, at de dokumenter vil identificere en morder, men de vil afdække detaljer om relationen mellem Oswald og CIA, og at Oswald var et mål, og når man havde en masse efterretninger om ham, kunne man manipulere ham og få ham til at gøre ting. Det er grundlæggende, hvad hemmelige efterretnings-operationer går ud på.”
Altså historien om, at Oswald var kommunist og støttede Castro, og derfor havde en interesse i at myrde Kennedy?
”Ja, al informationen om Oswald som Castro-tilhænger blev genereret som følge af hans møder og sammenstød med den cubanske studentergruppe, CIA finansierede og styrede, så det netværk går i aktion straks efter mordet på Kennedy og spreder propagandaen om, at Kennedy blev myrdet af en Castro-tilhænger.”
Får vi nogensinde den fulde sandhed?
Tror du, at offentligheden nogensinde vil få det fulde billede af, hvad der skete omkring mordet på Kennedy?
”Ja, det tror jeg. Jeg tror, at folk med tidernes skiften ændrer deres syn på store historiske begivenheder, og det sker ikke, fordi man finder en rygende pistol. Det er som med Thomas Kuhns teori om de videnskabelige revolutioners struktur, hvor der sker paradigmeskifter, når man går fra en måde at tænke om verden på til en anden. I de tilfælde sker der et radikalt brud, og når det sker, har det været længe undervejs, selvom vi ikke lægger mærke til det.
I historien om mordet på JFK plejer jeg at sammenligne med den lange debat om Thomas Jefferson og hans slave Sally Hemings. Havde USA’s tredje præsident et forhold til denne kvinde, som var hans ejendom? Det var den store sexskandale omkring valget i 1800, og det har været debatteret lige siden. Hvis du for 50 år siden havde påstået, at Jefferson havde haft en affære med en af sine kvindelige slaver, hvad enten det skete med tvang eller ej, så ville 95 procent af eksperterne, The New York Times, Harvard-professorer, meningsdannere og alle dem, hvis vurderinger blev taget alvorligt, have sagt, at det var en latterlig historie. Man ville sige, at det var anti-amerikansk propaganda og sladder, altså en konspirationsteori. I dag forholder det sig stik modsat. I dag siger 95 procent af alle eksperter, at Jefferson havde et forhold til sin slave.
Tre ting fører til paradigmeskifte
Hvad er der sket? Efter min mening er der sket tre ting, som har vendt konsensus på hovedet. For det første borgerrets-revolutionen i 1960’erne. Det var velkendt, at Sally Hemings havde et forhold til Jefferson. Det sagde hendes familie, og af og til blev det til en historie i en avis. Det var kendt, men det blev konstant afvist med henvisning til, at det jo bare var sorte mennesker, som man ikke skulle tage alvorligt. Det begyndte at ændre sig med borgerrets-revolutionen i 1960’erne, hvor historikere begyndte at spørge, om man ikke skulle lytte til Hemings. Der skete altså et holdningsskifte. Det var det første. Dernæst begyndte der at dukke nye beviser op. Man fandt tilbage til de historier, der tidligere var blevet fortalt, og for det tredje skete der et teknologisk gennembrud. I 1990’erne kunne man lave DNA-prøver, og det viste, at efterkommere af Hemings havde samme DNA som Jefferson, og han var den eneste i sin familie, som havde været tæt på Hemings i hendes fem graviditeter.
Så disse paradigmeskifter i vores forståelse sker som følge af nye holdninger, nye beviser og ny teknologi. Hvad angår mordet på Kennedy, så har vi allerede nye holdninger. Folk erkender, at CIA kunne have gjort noget i den retning, og vi har nye beviser som Operation Northwoods, der kom til offentlighedens kendskab i 1997, og endelig har vi den ny teknologi i form af internettet og databaser, der kan organisere, hente og analysere information.
Vi har meget bedre kapacitet nu, så jeg tror, at der vil ske det samme med debatten om mordet på JFK som med Thomas Jefferson og Sally Hemings. På et tidspunkt vil det stå klart, at den officielle historie er falsk, og at en anden historie er sand. Jeg kan ikke sige, hvornår det sker, men jeg tror, at det vil ske.”
Log ind
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.
Populære artikler
Fri Kultur
Hofnarren Hornsleths ørkenvandring
Fri Politik
Ellemanns skattefrie kaffeklub: Over hundrede ansatte hos Nordisk Råd slipper for...
Fri Forskning
Medicinalselskaber fylder danske lægers lommer: Har udbetalt over 100 millioner
Fri Finans
Fagboss tog på “internt seminar” med ATP-top: Brugte 200.000 på luksustur til...
