Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

I dis­se dage er det 60 år siden, at den såkald­te War­ren-kom­mis­sion præ­sen­te­re­de sin 888 sider lan­ge rap­port om mor­det på USA’s præ­si­dent John F. Ken­ne­dy. Kom­mis­sio­nen, der blev ledet af højeste­rets­præ­si­dent Earl War­ren, kon­klu­de­re­de, at Ken­ne­dy var ble­vet myr­det af den 24-åri­ge Lee Har­vey Oswald, og at han var ale­ne om uger­nin­gen. Kom­mis­sio­nen fastslog lige­le­des, at man­den, der to dage sene­re dræb­te Oswald, mens han var i poli­tiets vare­tægt, også hand­le­de ale­ne. Hans navn var Jack Ruby. 

I den anled­ning har jeg talt med en af USA’s før­en­de under­sø­gen­de jour­na­li­ster, Jef­fer­son Mor­ley, som de sene­ste 30 år har dæk­ket sagen. I dag tyder alt på, at hver­ken Oswald eller Ruby hand­le­de på egen hånd, og i strid med hvad der den­gang blev påstå­et, så kend­te de to hin­an­den. Og bag det hele spø­ger CIA.

God for­nø­jel­se.  

Nyhe­der på X

For godt en uge siden note­re­de den ame­ri­kan­ske gra­verjour­na­list Jef­fer­son Mor­ley føl­gen­de på sin X‑profil: 

“Jeg har nyhe­der. Jeg har nu dæk­ket histo­ri­en om mor­det på JFK i tre årti­er. I næste uge vil jeg offent­lig­gø­re en afslø­ring, der ham­rer en pæl igen­nem og for­pur­rer myn­dig­he­der­nes 60 år gam­le for­kla­ring på mordet.”

Mor­ley til­fø­je­de: “Jeg mener, at det­te er den vig­tig­ste JFK-histo­rie, jeg nogen­sin­de har lavet.”

Mor­ley hen­vi­ste til en af det 20. århund­re­des stør­ste mord­gå­der, skud­dra­bet på USA’s præ­si­dent John F. Ken­ne­dy den 22. novem­ber 1963 i Dal­las, mens han med sin hustru kør­te gen­nem byen i en åben bil.

Ame­ri­kansk poli­ti arre­ste­re­de sam­me dag en ung mand ved navn Lee Har­vey Oswald, som hav­de befun­det sig i den byg­ning, hvor­fra der blev skudt mod Ken­ne­dy. Oswald nære­de til­sy­ne­la­den­de sym­pa­ti for både Sov­je­tu­ni­o­nen og Fidel Castros Cuba, men han nåe­de aldrig at bli­ve afhørt, efter­som han blev lik­vi­de­ret to dage efter af en mand ved navn Jack Ruby, nat­klub-mana­ger med for­bin­del­ser til mafi­a­en, som hav­de mødt Oswald fle­re gan­ge i for­bin­del­se med akti­vi­te­ter ret­tet mod Castro-sty­ret på Cuba, selv­om den før­ste kon­gres-efter­forsk­ning kon­klu­de­re­de, at de to aldrig hav­de mødt hinanden.

Ikke en hvil­ken-som-helst journalist 

Jef­fer­son Mor­leys annon­ce­ring af, at han hav­de nyt i sagen om mor­det på Ken­ne­dy, fan­ge­de min nys­ger­rig­hed, efter­som Mor­ley ikke er en hvil­ken-som-helst jour­na­list. Han har dæk­ket sagen siden 1994 og har et ind­gå­en­de kend­skab til CIA. 

Han er også for­fat­ter til roste bio­gra­fi­er om tre tid­li­ge­re top­folk i CIA, som var med til at defi­ne­re den ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste i de før­ste årti­er efter etab­le­rin­gen af CIA i 1947. Arbej­det med de lev­nedsløb har givet Mor­ley en dyb ind­sigt i, hvor­dan tje­ne­stens øver­ste ledel­se tæn­ker og agerer. 

Det dre­jer sig om Win­ston Scott (1909–1971), der var CIA’s sta­tions­chef i Mexi­co fra 1956 til 1971, og alt­så også da Lee Har­vey Oswald aflag­de visit i lan­det få uger før mor­det på Ken­ne­dy. Scott var umid­del­bart efter Anden Ver­denskrig CIA’s før­ste sta­tions­chef i Lon­don og fik sene­re ansva­ret for hele Vest­eu­ro­pa. I sin tid i Mexi­co rek­rut­te­re­de Scott hele tre mexi­can­ske præ­si­den­ter og fun­ge­re­de i det hele taget som USA’s loka­le statholder.

Mor­leys anden bio­gra­fi hand­ler om James Jesus Ang­le­ton (1917–1987), som var chef for den ame­ri­kan­ske kon­tr­a­spio­na­ge i mere end 20 år og iføl­ge Mor­ley en af de mest magt­ful­de mænd i USA i anden halv­del af det 20. århund­re­de, selv­om han aldrig var ble­vet valgt til noget som helst.

Ang­le­ton ind­led­te sin spionkar­ri­e­re i Ita­li­en, hvor han bag kulis­ser­ne mani­p­u­le­re­de ita­li­ensk poli­tik med det for­mål at for­hin­dre en kom­mu­ni­stisk mag­tover­ta­gel­se, og i Ita­li­en indså Ang­le­ton også, at det for en efter­ret­ning­s­tje­ne­ste kan være af vær­di at knyt­te kon­tak­ter til mafi­a­en for om nød­ven­digt at kun­ne træk­ke på dens eks­per­ti­se og forbindelser. 

Det var en erfa­ring, Ang­le­ton hav­de gavn af, da han vend­te hjem til USA og skul­le over­vå­ge og bekæm­pe inter­ne fjen­der. Mafi­a­en spøg­te som bekendt i kulis­sen bag mor­det på Ken­ne­dy, men også åre­ne efter, hvor det ene vig­ti­ge vid­ne efter det andet døde under mysti­ske omstæn­dig­he­der eller blev likvideret.

Røde spø­gel­ser

Ang­le­ton var besat af ide­en om sov­je­ti­ske muld­var­per i CIA, og hans besæt­tel­se var iføl­ge Mor­ley ved at læg­ge CIA i rui­ner, for­di spionche­fen så spø­gel­ser alle veg­ne. Det skyld­tes, at han hav­de ladet sig besnæ­re af den bri­ti­ske agent Kim Phil­by, som han hav­de givet adgang til USA’s dybe­ste hem­me­lig­he­der, hvor­på Phil­by end­te med at flyg­te til Moskva, da jor­den begynd­te at bræn­de under ham, efter at Phil­by i åre­vis hav­de for­sy­net KGB med ame­ri­kansk-bri­ti­ske hemmeligheder.

Ende­lig udgav Mor­ley for et par år siden sin bio­gra­fi om den tid­li­ge­re CIA-chef Richard Helms (1913–2002), der stod i spid­sen for tje­ne­sten fra 1966 til 1973, alt­så under præ­si­den­ter­ne John­son og Nixon. Helms hav­de det direk­te ansvar for fle­re atten­ta­ter på uden­land­ske poli­ti­ke­re, som CIA stod bag, og han blev som den ene­ste CIA-chef nogen­sin­de dømt for under ed at have løjet til Kongressen.

Mor­ley siger om sine biografier:

“Alle tre mænd var på for­skel­lig vis invol­ve­ret i begi­ven­he­der­ne i 1963. Og jeg tænk­te altid, hvem inter­es­se­rer sig for mine pri­va­te kon­spira­tions­te­o­ri­er. Til gen­gæld var det inter­es­sant at fin­de ud af, hvad en mand som Winn Scott tænk­te. Han var en insi­der og var direk­te invol­ve­ret i magtspil­let, så arbej­det med de tre bio­gra­fi­er gav mig en bed­re for­stå­el­se af kon­tek­sten for mor­det på Ken­ne­dy, og hvor­dan folk inter­nt i CIA for­stod det, og hvad de vid­ste om Oswald.”

Lær­te CIA at ken­de i Centralamerika 

Mor­ley har en lang kar­ri­e­re bag sig som under­sø­gen­de jour­na­list og redak­tør for Was­hin­g­ton Post, The New Repu­blic og The Nation. Til dag­lig besty­rer han en hjem­mesi­de med tit­len JFK-Facts, som han har haft siden 2012, alt­så året før 50-året for mor­det på Ken­ne­dy, som nu fin­des på Sub­sta­ck. Mor­ley er også vice­præ­si­dent for The Mary Fer­rell Foun­da­tion, der sam­ler og ana­ly­se­rer histo­ri­ske doku­men­ter med et kri­tisk blik på en ræk­ke poli­ti­ske mord i 1960’erne samt på Water­ga­te og tiden efter, hvor der er man­ge epi­so­der med mis­brug af efterretningstjenesten.

Mor­ley begynd­te sin jour­na­li­sti­ske kar­ri­e­re i 1980’erne med at dæk­ke CIA’s rol­le i Cuba og i bor­ger­kri­ge i El Salva­dor og Nicaragua.

Han uddy­ber:

“Det var min ind­gang til CIA, ikke mor­det på Ken­ne­dy. Jeg føl­te, at det var for­tid, og jeg hav­de ikke kil­der i CIA, hav­de ikke noget at til­fø­je, men i 1992 vedt­og Kon­gres­sen en lov i for­læn­gel­se af Oli­ver Sto­nes film JFK, som pålag­de myn­dig­he­der­ne at fri­gi­ve alle doku­men­ter, som hav­de for­bin­del­se til sagen. Det lød for mig som en guld­mi­ne af gode histo­ri­er. Jeg vid­ste alle­re­de en del om CIA, dets histo­rie og for­bry­del­ser, men det hand­le­de for mig ikke om at opkla­re den kon­spira­tion, som Sto­ne præ­sen­te­re­de i sin film, mere om at fin­de en mas­se gode historier.”

Alle doku­men­ter skul­le frigives

Loven fra 1992 pålag­de myn­dig­he­der­ne at gøre alle doku­men­ter til­gæn­ge­li­ge sene­st 25 år sene­re, alt­så i 2017, men både Donald Trump og Joe Biden har til­slut­tet sig en anmod­ning fra CIA og FBI om fort­sat at hol­de små 4.000 doku­men­ter bag lås og slå, selv­om det stri­der mod den ved­tag­ne lov. Det er sket med hen­vis­ning til beskyt­tel­se af meto­der og den natio­na­le sikkerhed. 

Efter Mor­leys annon­ce­ring af en ny afslø­ring om JFK-mor­det kom jeg via en fæl­les ven i kon­takt med ham og fik mulig­hed for at se afslø­rin­gen, før den blev publi­ce­ret i den for­gang­ne uge, hvor­på jeg inter­viewe­de Mor­ley om hans man­ge­åri­ge gra­ve­ar­bej­de i JFK-myste­ri­et, som blandt man­ge ting gav sig udslag i et 16 år langt juri­disk slags­mål med CIA om adgang til sags­ak­ter ved­rø­ren­de Lee Har­vey Oswald og mor­det på Ken­ne­dy. Mor­ley er over­be­vist om, at nøg­len til opkla­rin­gen af mor­det på Ken­ne­dy fin­des i CIA’s sags­ak­ter om Oswald.

Afslø­ring af en hem­me­lig CIA-rapport 

Mor­leys sene­ste afslø­ring har to ele­men­ter: For det før­ste kan han for­tæl­le om ind­hol­det af en intern CIA-rap­port fra slut­nin­gen af 1970’erne, der viser, at CIA med over­læg for­søg­te at føre Kon­gres­sen bag lyset i bestræ­bel­ser­ne på at kom­me til bunds i sagen om mor­det på Ken­ne­dy. Afslø­rin­gen base­rer sig på en ano­nym whi­st­le­blower fra CIA, som har haft adgang til rap­por­ten og læst den, og som iføl­ge andre af Mor­leys kil­der både hav­de en sik­ker­heds­god­ken­del­se, man­ge års erfa­ring i CIA med at fin­de frem til doku­men­ter og adgang til CIA’s hem­me­li­ge arkiver.

Whi­st­le­blowe­ren siger om rapporten:

“Det var en plan for, hvor­dan man skul­le hol­de ting skjult for offent­lig­he­den, og hvor­dan man skul­le for­hin­dre den under­sø­gel­ses­ko­mité, som Kon­gres­sen hav­de ned­sat, i at se doku­men­ter, der kun­ne inkri­mi­ne­re dele af stats­ap­pa­ra­tet. CIA gen­nem­før­te en under­sø­gel­se for at fin­de ud af, om de hav­de haft held til at vild­le­de den ame­ri­kan­ske offent­lig­hed om mor­det på Ken­ne­dy, og de kon­klu­de­re­de, at løg­nen hav­de virket.”

Den under­sø­gel­ses­ko­mité, der hen­vi­ses til, blev ned­sat af Kon­gres­sen i 1976 for at genåb­ne efter­forsk­nin­gen af mor­de­ne på John F. Ken­ne­dy og bor­ger­rets­for­kæm­pe­ren Mar­tin Lut­her King, efter at det var kom­met for en dag, at CIA tid­li­ge­re hav­de været direk­te invol­ve­ret i lik­vi­de­rin­ger eller atten­tat­for­søg på uden­land­ske lede­re, her­i­blandt Fidel Castro fra Cuba, Patri­ce Lumum­ba fra Congo, Rene Sch­nei­der fra Chi­le og Ngo Dinh Diem fra Vietnam. 

Efter tre års efter­forsk­ning kon­klu­de­re­de kon­gresko­mi­te­en, at der hav­de været mere end én skyt­te bag mor­det på Ken­ne­dy, og at præ­si­den­ten var ble­vet fan­get i krydsild og dræbt som led i en sam­men­svær­gel­se, men at man ikke kun­ne iden­ti­fi­ce­re ger­nings­mæn­de­ne. Med andre ord demen­te­re­de kon­gresko­mi­te­en teo­ri­en om, at Lee Har­vey Oswald skul­le have hand­let ale­ne, og at han var den ene­ste skytte.

CIA’s sabo­ta­ge 

Iføl­ge Mor­ley sabo­te­re­de CIA komi­te­ens arbej­de på mindst to måder. For det før­ste send­te CIA i 1978 en for­bin­del­ses­of­fi­cer til komi­te­en for at bistå med efter­forsk­nin­gen og sva­re på spørgs­mål. Hans navn var Geor­ge Joan­ni­des, og CIA und­lod at infor­me­re komi­te­en om, at han hav­de gjort tje­ne­ste på CIA’s Mia­mi-kon­tor i 1963, alt­så umid­del­bart før og efter mor­det på Ken­ne­dy, og her hav­de han været førings­of­fi­cer for en cubansk stu­den­ter­grup­pe, der i de før­ste timer efter mor­det på Ken­ne­dy spred­te pro­pa­gan­da, som udråb­te Oswald til ger­nings­man­den og knyt­te­de ham til Castro og Cuba. Det var en vel­lyk­ket ope­ra­tion, for dagen efter fyld­te net­op den vin­kel de ame­ri­kan­ske medier.

Mor­ley noterer:

“Det var den før­ste kon­spira­tions­te­o­ri om mor­det på JFK, og den var plan­lagt og finan­si­e­ret af CIA.”

Men da kon­gresko­mi­te­en spurg­te Joan­ni­des, hvem der hav­de ansvar for den­ne stu­den­ter­grup­pe, for­tal­te han intet om sin egen rol­le i affæren. 

Sam­me tri­ck benyt­te­de CIA sig i øvrigt af i den før­ste kom­mis­sion, der blev ned­sat for at fin­de frem til sand­he­den, den såkald­te War­ren-kom­mis­sion, der i efter­å­ret 1964 kon­klu­de­re­de, at Oswald var mor­de­ren og hav­de age­ret på egen hånd. Den­gang var det lyk­ke­des efter­ret­ning­s­tje­ne­sten at få CIA’s god­fat­her og tid­li­ge­re direk­tør, Allen Dul­les, pla­ce­ret i kom­mis­sio­nen. Dul­les var tre år tid­li­ge­re ble­vet fyret af præ­si­dent Ken­ne­dy for sin rol­le i den såkald­te Svi­ne­bugt Ope­ra­tion, som skul­le have omstyr­tet Fidel Castro i en inva­sion med hjælp fra cuba­ne­re i eksil, men som end­te i en total fiasko.

CIA tog bil­le­der af Oswald 

CIA’s anden vild­led­ning af kon­gresko­mi­te­en dre­je­de sig om Oswalds besøg i Mexi­co i sep­tem­ber 1963, hvor han lag­de vej­en for­bi både den sov­je­ti­ske og cuban­ske diplo­ma­ti­ske mis­sion, angi­ve­ligt for at søge visum. Komi­te­en vil­le ger­ne vide, hvad CIA vid­ste om det, og om der eksi­ste­re­de foto­gra­fi­er eller film af Oswalds besøg på de to soci­a­li­sti­ske lan­des ambas­sa­der. Det afvi­ste CIA, men det var løgn. CIA hav­de taget bil­le­der af Oswald, da han kom og gik, og her­med er vi frem­me ved det andet ele­ment i Mor­leys afslø­ring, nem­lig at hans kil­de i et hem­me­ligt CIA-arkiv uden for Was­hin­g­ton for nog­le år siden faldt over en boks med film, hvor­på der stod “Oswald i Mexi­co City” eller “Oswald i Mexi­co” ledsa­get af en date­ring, sep­tem­ber 1963, alt­så lige præ­cis det mate­ri­a­le, som den nævn­te kon­gres-komi­te for­hør­te sig om hos CIA til­ba­ge i 1978, men som CIA afvi­ste at være i besid­del­se af.

Så vidt Jef­fer­son Mor­leys sene­ste nyhed om mor­det på John F. Kennedy. 

Der­på spurg­te jeg ham om hans arbej­de med sagen, hvad sta­tus er på opkla­rin­gen, om vi nogen­sin­de får den ful­de sand­hed, om CIA i dag er en anden orga­ni­sa­tion end på Ken­ne­dys tid, og om det uopkla­re­de mord og dele af CIA’s muli­ge invol­ve­ring i mor­det er rele­vant for den poli­ti­ske situ­a­tion i dagens Amerika.

Fra kon­spira­tion til bureau­kra­ti­ske hemmeligheder

Du skrev på X for nog­le dage siden, at du mener, at det­te er den vig­tig­ste JKF-histo­rie du har lavet. Hvor­for det?

“Den­ne histo­rie sam­ler fle­re dele af min dæk­ning af sagen. Histo­ri­en om Geor­ge Joan­ni­des, om CIA-chef i Mexi­co Winn Scott og Oswald og mit før­ste inter­view i JFK-sagen i 1994 med den tid­li­ge­re CIA-offi­cer Jane Roman, der iføl­ge fri­giv­ne doku­men­ter kend­te til Oswald og hans akti­vi­te­ter før mor­det på Ken­ne­dy. Den nye afslø­ring flyt­ter JFK-histo­ri­en ud af kon­spira­tions­u­ni­ver­set, som ofte er den fore­truk­ne vin­kel, og ind i en ny ram­me, hvor vi ser på den gen­nem bureau­kra­tiets hem­me­li­ge ope­ra­tio­ner. Hvad gjor­de CIA, når de skul­le hånd­te­re begi­ven­he­der og per­so­ner, som hav­de for­bin­del­se til mor­det? I den­ne histo­rie mener jeg, at man for før­ste gang bli­ver taget med ind i CIA. Det er før­ste gang, vi har en JFK-whi­st­le­blower inde i CIA, som har adgang til infor­ma­tion, som ingen uden­for kan få adgang til. Og vi ser, at den histo­rie, som CIA for­tal­te War­ren-kom­mis­sio­nen i 1964, alt­så at de stort intet vid­ste om Lee Har­vey Oswald, var en falsk histo­rie. Vi kan nu uden tvivl fast­slå, at det var en bevidst falsk historie.”

CIA’s bevid­ste inten­tion om at vildlede

Hvad dæk­ker det over?

“Vi får ind­sigt i ting i CIA, vi ser kon­stan­te ope­ra­tio­nel­le akti­vi­te­ter omkring Lee Har­vey Oswald, og vi ser, at CIA ikke har delt alt, hvad de ved. Jeg fin­der det især inter­es­sant, at det af whi­st­le­blowe­rens for­tæl­ling frem­går, at CIA skju­ler et doku­ment, der viser en bevidst inten­tion om at vild­le­de Kon­gres­sens efter­forsk­ning. Det stem­mer med min egen dæk­ning, histo­ri­en om Geor­ge Joan­ni­des, og hvor­dan CIA i 1970’erne før­te Kon­gres­sens efter­forsk­ning bag lyset, så vi står med end­nu et til­fæl­de, hvor CIA som insti­tu­tion med over­læg blo­ke­rer fri­gi­vel­sen af infor­ma­tion om den påstå­e­de mor­der, som de er i besid­del­se af; en påstå­et mor­der, der benæg­te­de sin skyld. Jeg mener, at det viser os noget vig­tigt uden at sva­re på, hvem der myr­de­de Ken­ne­dy. Det viser et møn­ster af fakta.” 

Hvad mener du?

“Det viser os en langt mere kom­pleks vir­ke­lig­hed end histo­ri­en om en mor­der, der age­re­de ale­ne. Jeg bli­ver ofte spurgt af jour­na­li­ster, om CIA ikke bare over­vå­ge­de Oswald og klod­se­de alvor­ligt i det, da han end­te med at myr­de præ­si­den­ten, uden at de greb ind, og der­for er det pin­ligt for CIA, og de har lige siden for­søgt at skju­le deres fejl – CYA, Cover Your Ass. Alt­så en bureau­kra­tisk fejl, som kan ske for alle – uagtsom­hed. Det er en måde at se det på den.” 

“Alter­na­ti­vet er, at det er mistænk­somt, hvad der fore­går, at det er slemt og kri­mi­nelt, og det hæl­der jeg til. Jeg mener ikke, at CIA opt­rå­d­te uagt­somt i den­ne sag. Det for­ud­sæt­ter et niveau af inkom­pe­ten­ce, som ikke ken­de­teg­ner CIA. CIA er ikke en inkom­pe­tent orga­ni­sa­tion. Der­for fin­der jeg den­ne histo­rie vig­tig. Den brin­ger klar­hed til JFK-histo­ri­en, løf­ter den fra kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes domæ­ne til et domæ­ne, hvor det hand­ler om, hvad CIA rent fak­tisk gjor­de i 1963.”

Ken­ne­dy kom på tværs af sine fjender

Hvad er sta­tus på den offi­ci­el­le ver­sion af mor­det på Kennedy?

“Der er War­ren-kom­mis­sio­nen fra 1964 og Kon­gres­sens komi­te fra 1979, som nåe­de frem til for­skel­li­ge kon­klu­sio­ner. Den før­ste sag­de, at Oswald var mor­de­ren og ale­ne om det. Den anden kon­klu­de­re­de, at Ken­ne­dy blev dræbt i krydsild som led i en sam­men­svær­gel­se, men man kun­ne ikke iden­ti­fi­ce­re de skyl­di­ge. Beg­ge under­sø­gel­ser blev tak­ket være CIA’s obstruk­tion for­ment adgang til helt afgø­ren­de oplys­nin­ger om CIA og Oswald. Opi­ni­o­nen i USA er skif­tet. I dag mener et fler­tal, at fle­re end én per­son var invol­ve­ret i mor­det, men der er ingen konsensus.”

Hvor­for er afdæk­nin­gen af, hvad der ske­te den­gang, og hvem der myr­de­de Ken­ne­dy, vig­tigt for den aktu­el­le poli­ti­ske situ­a­tion i USA? Det har jeg hørt dig sige.

“Jeg tror, at det var Ken­ne­dys fjen­der i hans egen rege­ring, der myr­de­de ham, for­di de føl­te sig tru­et af hans poli­tik. Efter Cuba­kri­sen i 1962 var Ken­ne­dy pla­get af ide­en om, at han hav­de været på tær­s­k­len til at føre en atom­krig, som han ikke ønske­de, så i 1963 tager Ken­ne­dys uden­rigs­po­li­ti­ske kurs en ny drej­ning. Han næg­te­de at inva­de­re Cuba under kri­sen i 1962, og han afvi­ste det igen året efter. Han gør det i strid med, hvad de fle­ste af hans sik­ker­heds­rå­d­gi­ve­re fore­slår. De ønske­de en inva­sion. Han trak også sin støt­te til anti-Castro oprø­re­re i for­å­ret 1963. Han støt­te­de en ny bor­ger­ret­tig­heds­lov og holdt i juni 1963 en opsigtsvæk­ken­de tale, hvor han opfor­dre­de til fre­de­lig samek­si­stens for for­skel­li­ge poli­ti­ske syste­mer. Han lag­de der­med afstand til Pax Ame­ri­ca­na (ide­en om fred i Vesten sty­ret af USA, red.).” 

“På det tids­punkt indså Ken­ne­dys fjen­der, at han var i gang med fun­da­men­tale for­an­drin­ger. Han ønske­de at træk­ke USA ud af kold­krigs­kon­flik­ter i Viet­nam og Cuba, og han ønske­de at ind­gå ned­rust­nings­af­ta­ler om atom­vå­ben med Sov­je­tu­ni­o­nen. Han vil­le gøre en ende på Den Kol­de Krig, og han var både en effek­tiv poli­ti­ker og popu­lær. Da Ken­ne­dy blev myr­det, var der ingen, der blev stil­let til ansvar i det, man kan kal­de den natio­na­le sik­ker­heds­frak­tion i rege­rin­gen. Jeg mener, at det er en af grun­de­ne til, at vi har ført så aggres­siv en uden­rigs­po­li­tik. Siden Ken­ne­dy har vi ikke haft en præ­si­dent, der ikke ønske­de at påtvin­ge den øvri­ge ver­den Pax Americana.”

CIA er sta­dig magtfuld

Og hvor­for er det rele­vant i dag?

“For­di det har kon­se­kven­ser, når folk slip­per af sted med den slags uden at bli­ve dra­get til ansvar. Og den frak­tion, der støt­ter regi­meskif­te, hem­me­li­ge ope­ra­tio­ner og den slags, har aldrig mistet deres ind­fly­del­se i den ame­ri­kan­ske rege­ring i de 60 år siden mor­det på Ken­ne­dy, og deres ind­fly­del­se er sta­dig enorm. CIA er en ekstremt magt­fuld orga­ni­sa­tion, og de fik også deres vil­je over for to så for­skel­li­ge præ­si­den­ter som Trump og Biden, som efter­kom kra­vet om ikke at fri­gi­ve de sid­ste doku­men­ter, som kan kaste lys over mor­det på Kennedy.”

Jeg læste også, at du knyt­ter alle kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne omkring de sene­ste atten­tat­for­søg på Trump til det uopkla­re­de mord på Ken­ne­dy og alle de ube­sva­re­de spørgsmål.

“Ja, myn­dig­he­der­ne har ikke frem­lagt en tro­vær­dig for­kla­ring på mor­det på Ken­ne­dy, og offent­lig­he­den har fun­det ud af, at den er ble­vet ført bag lyset. Tag et begreb som fal­se flag ope­ra­tion (en situ­a­tion, hvor en begi­ven­hed eller hand­ling er isce­ne­sat af en grup­pe eller rege­ring for at få det til at se ud, som om det er udført af en anden grup­pe eller rege­ring, red.). Nu om dage er alt en fal­se flag ope­ra­tion. The Super Bowl (fina­len i den ame­ri­kan­ske fod­bold­liga, red.) er en fal­se flag ope­ra­tion. Orka­nen Hele­ne er en fal­se flag ope­ra­tion. Well, hvor stam­mer den ide fra?”

Ope­ra­tion Northwoods

Ja, hvor stam­mer den fra?

”Ame­ri­ka­ner­ne hør­te for alvor om fal­se flag-ope­ra­tio­ner i 1997, da myn­dig­he­der­ne fri­gav en bun­ke doku­men­ter knyt­tet til Ope­ra­tion Nort­hwoods, hvor offent­lig­he­den for før­ste gang fik detal­je­ret kend­skab til, hvor­dan den øver­ste mili­tæ­re ledel­se i 1963 plan­lag­de en fal­se flag-ope­ra­tion for at ret­fær­dig­gø­re en inva­sion af Cuba. Det skul­le ske ved at orga­ni­se­re spek­taku­læ­re angreb på ame­ri­kan­ske bor­ge­re og mål i USA og give fjen­den skyl­den. Ken­ne­dy afvi­ste pla­nen, men den blev anbe­fa­let af den øver­ste mili­tæ­re ledel­se, så vi sid­der i den kni­be, at myn­dig­he­der­ne har miskre­di­te­ret sig selv, og der­for kan et infor­ma­tions­vaku­um fyl­des med hvad som helst.”

Mener du, at Lee Har­vey Oswald myr­de­de Kennedy?

“Nej. Det kan godt være, at han affy­re­de et skud den dag, men han var ikke den intel­lek­tu­el­le ophavs­mand til dra­bet på Ken­ne­dy. Præ­si­den­ten blev myr­det af sine fjen­der i regeringen.”

Hvad mener du?

“Jeg mener, at Oswald var, hvad han selv sag­de: A Pat­sy, et god­tro­en­de fjols og en syndebuk.”

Oswald-arki­vet er nøg­len til det hele

Du har i fle­re sam­men­hæn­ge sagt, at Oswald-arki­vet er nøg­len til histo­ri­en bag mor­det på Ken­ne­dy, hvad mener du med det?

“Det dre­jer sig om de 42 for­skel­li­ge doku­men­ter, som myn­dig­he­der­ne hav­de på Oswald, da Ken­ne­dy blev myr­det. Der er rap­por­ter fra uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et og FBI. Der er CIA-rap­por­ter, som doku­men­te­rer Oswalds fær­den fra hans flugt til Sov­je­tu­ni­o­nen i 1959 til mor­det på Ken­ne­dy i novem­ber 1963. CIA vid­ste, hvem han var, især en hånd­fuld folk i top­pen af CIA, som fulg­te ham tæt. De vid­ste alt om ham. De hav­de, i strid med hvad den sene­re CIA-direk­tør Richard Helms påstod over for Kon­gres­sen, mak­si­mal viden om hans gøren og laden. De vid­ste besked med hans poli­ti­ske hold­nin­ger, hans pri­vat­liv, at han slog sin kone, hans uden­land­ske kon­tak­ter, de læste hans bre­ve. De vid­ste, at han i New Orle­ans hav­de været i slags­mål med cuba­ne­re finan­si­e­ret af CIA. De vid­ste, at han hav­de været i kon­takt med en KGB-offi­cer i Mexi­co City. Det var CIA’s kon­tr­a­spio­na­ge-chef James Ang­le­ton, der sty­re­de det.”

Var Oswald CIA-agent?

I en popu­lær podcast fra novem­ber 2023, ‘Who Kil­led JFK’, som du selv med­vir­ker i, og som for­sø­ger at sva­re på, hvem der myr­de­de JFK, påstås det, at Oswald i vir­ke­lig­he­den blev sendt til Moskva af CIA for at fin­ge­re en flugt. Hvad mener du om det?

“Det er svært at sige, når man ser på hans sags­map­pe. Det er rig­tigt, at CIA hav­de kig på Oswald, før han rej­ste til Sov­je­tu­ni­o­nen, så det er muligt, og man bli­ver mistænk­som, når alt fort­sat hol­des hemmeligt.”

“CIA hav­de et pro­gram, Red­skin, hvor man lod lega­le rej­sen­de tage til østblok­ken. Oswalds indrej­se til Sov­je­tu­ni­o­nen pir­rer ens nys­ger­rig­hed. Han var 20 år, var drop­pet ud af gym­na­si­et, men vid­ste præ­cis, hvor man kun­ne få et hur­tigt visum til Moskva – Hels­inki var stort set det ene­ste sted, det kun­ne lade sig gøre. Hvis Oswald var taget til Lon­don, Ber­lin eller Paris, var han ikke kom­met vide­re. Og de fin­ske myn­dig­he­der har for nylig fri­gi­vet deres oplys­nin­ger om Oswalds ind- og udrej­se, og det viser sig, at den fin­ske sik­ker­hed­s­tje­ne­ste ikke ved, hvor­dan han kom ind i lan­det. Hvis du rej­ser med fly, tog eller fær­ge, så får du et stem­pel på et papir i dit pas, men der fin­des intet af det på Oswald. 

“Var det en isce­ne­sat flugt? Måske, men jeg tæn­ker på det som et spek­trum, hvad enten han blev hjul­pet under­vejs eller ej, så blev han behand­let usæd­van­ligt, da han kom til Sov­je­tu­ni­o­nen. Han blev ikke behand­let som en sik­ker­heds­ri­si­ko af USA. Du ser ingen i hans sag spør­ge: Er han rød? Hvil­ket hav­de været et legi­timt spørgs­mål, men CIA ved, at han til­bød de sov­je­ti­ske myn­dig­he­der at give dem infor­ma­tio­ner om sin tid på en top­hem­me­lig ame­ri­kansk base i Japan. Det vil­le have været en guld­mi­ne for Moskva og en klar kræn­kel­se af ame­ri­kansk lov­giv­ning, men CIA føl­ger ikke op på det. Oswald bli­ver ikke behand­let som en trus­sel, han ses som et aktiv.”

Radi­o­tavs­hed blandt kritikerne 

Efter udsen­del­sen af den podcast, jeg nævn­te, pege­de du på, at der til for­skel fra tid­li­ge­re nu er for­bløf­fen­de lidt kon­tro­vers om den hypo­te­se, at folk fra CIA var invol­ve­ret i mor­det på Ken­ne­dy, og du efter­s­purg­te fact-check­ing af dig selv og podca­sten. Er der sket noget på den front?

“Der er total radi­o­tavs­hed. Ingen har rin­get eller skre­vet til mig. Jeg opfor­dre­de alle de gam­le kri­ti­ke­re til at påpe­ge, hvor jeg tager fejl. De vil ikke gå ind i debat­ten om, at jeg har en poin­te om CIA og mor­det på Ken­ne­dy, for de har ikke lyst til at gå ned ad den vej. Det er absurd, men jeg kan kun se tavs­he­den som en bekræf­tel­se af det, jeg har sagt.”

Er det også en reha­bi­li­te­ring af Oli­ver Sto­nes film om mor­det på Ken­ne­dy, selv­om der er tale om fik­tion? Han er jo ble­vet stemp­let som konspirationsteoretiker.

“Jeg vil sige det på den­ne måde: De bevi­ser, der er kom­met frem siden hans film, og som den bidrog til at få frem i offent­lig­he­den, har styr­ket de ting, Oli­ver Sto­ne taler om fil­men. I 1991, da fil­men blev udsendt, og ind­til fri­gi­vel­sen af hele Oswald-arki­vet i 2020, fik man ikke meget opbak­ning til påstan­den om, at CIA var inter­es­se­ret i Lee Har­vey Oswald. Nu er det en doku­men­te­ret kends­ger­ning. Og Oli­ver Sto­ne vid­ste ikke noget om Ope­ra­tion Nort­hwoods, da han lave­de sin film, men det var et klas­sisk eksem­pel på en rege­rings-sam­men­svær­gel­se i en anti-demo­kra­tisk ånd, som fil­men sæt­ter fokus på.”

CIA mani­p­u­le­re­de Oswald

Du har sagt, at Oswald blev mani­p­u­le­ret af CIA. Hvad mener du med det?

“Nu taler vi om, hvad jeg mener, ikke hvad jeg kan doku­men­te­re, men for mig ser Ope­ra­tion Nort­hwoods ud som en ska­be­lon for mor­det på Ken­ne­dy, alt­så ide­en om at man isce­ne­sæt­ter en spek­taku­lær hæn­del­se med hen­blik på at give Cuba skyl­den, så man kun­ne føre den krig mod Cuba, som CIA og Pen­ta­gon ønske­de, hvor vi hav­de mas­siv mili­tær over­le­gen­hed, så de mang­len­de bare en legi­tim anled­ning til at gå i krig. Den 22. novem­ber 1963 får vi så den­ne spek­taku­læ­re vol­de­li­ge hæn­del­se i USA, præ­si­den­ten bli­ver myr­det, og CIA’s agen­ter begyn­der straks at give Cuba skyl­den, så det kan man se som en skabelon.” 

“Men så begyn­der det at gå galt. Oswald bli­ver pågre­bet i live, og han benæg­ter at have gjort det. Hvis Oswald var for­s­vun­det eller var ble­vet dræbt, så hav­de man haft sin Cuba-sam­men­svær­gel­se, og jor­den var ble­vet gødet med de her CIA-ope­ra­tio­ner og over­våg­nin­gen af Oswald, men han blev pågre­bet i live, og der­for stod CIA med et hel­ve­des pro­blem, hvis han begynd­te at snak­ke, og alle de CIA-ope­ra­tio­ner, han var fal­det over i løbet af åre­ne, kun­ne være kom­met i spil. Og der­for vid­ste Oswald, at han var livs­fa­re efter mor­det på Ken­ne­dy. Han tog hjem og hen­te­de et sky­de­vå­ben og dræb­te måske en betjent og gem­te sig i en bio­graf, hvor han blev pågre­bet, og han bli­ver der­på myr­det, mens han er i poli­tiets vare­tægt, efter at han har sagt til pres­sen, at han er en pat­sy, et naivt fjols og syn­de­buk. Oswalds age­ren efter mor­det stem­mer med hans egen påstand om, at han var en pat­sy. Og når man ser på al den CIA-akti­vi­tet omkring ham, så bli­ver det end­nu mere plausibelt.”

Hvem affy­re­de det dræ­ben­de skud?

I podca­sten ‘Who Kil­led JFK?’ bli­ver der nævnt fire ger­nings­mænd, folk fra CIA, mafi­a­en og cuba­ne­re med et glø­de­n­de had til Fidel Castro. Du har sagt, at man bur­de have afholdt sig fra den påstand, og til­fø­je­de så, at det nok kun var en af de fire, der affy­re­de skud mod Ken­ne­dy den dag. Hvem tænk­te du på?

“Her­mi­nio Diaz Garcia, en cubansk skar­p­skyt­te, mor­der og med­lem af en mili­tant grup­pe, der gen­nem­før­te ter­r­orak­tio­ner for at bekæm­pe Castros sty­re. Folk omkring ham men­te, at det var ham, der hav­de affy­ret det død­brin­gen­de skud mod Ken­ne­dy på Dea­ley Pla­za i Dal­las. Adskil­li­ge men­ne­sker, der kend­te ham, har sagt det, og han blev dræbt i 1966 under en mis­sion på Cuba, hvor han direk­te hav­de sagt til CIA, at han vil­le myr­de Castro. Var han så rent fak­tisk på Dea­ley Pla­za den 22. novem­ber 1963? Det kan jeg ikke bevi­se, men af de fire nævn­te og i lyset af alt det vi ved om dem, så er net­op Her­mi­nio Diaz Garcia det til­fæl­de, hvor mæng­den af bevi­ser når et niveau, hvor jeg vil sige: Ja, jeg tror, at det kun­ne være ham.” 

Den vig­tig­ste sagsmappe 

Der er fort­sat små 4.000 doku­men­ter med for­bin­del­se til JFK-mor­det, som end­nu ikke er fri­gi­vet. Hvis du kun­ne få lov til at væl­ge, hvil­ket doku­ment vil­le du så helst få adgang til?

”Geor­ge Joan­ni­des’ per­son­map­pe. Han var chef for hem­me­li­ge ope­ra­tio­ner på CIA’s sta­tion i Mia­mi i 1963 og førings­of­fi­cer for en cubansk stu­den­ter­grup­pe. I Joan­ni­des sags­map­pe er der en mas­se doku­men­ter fra 1963 og 1964 om ope­ra­tio­ner i Mia­mi og New Orle­ans, hvor Oswald boe­de, og War­ren-kom­mis­sio­nen for­søg­te at fin­de ud af, hvad der fore­gik i New Orle­ans med de cuban­ske grup­per. Der­næst vil der være oplys­nin­ger om 1978, hvor Joan­ni­des blev udnævnt til CIA’s for­bin­del­ses­of­fi­cer til kon­gresko­mi­te­en, som efter­for­ske­de mor­det på Kennedy. 

Doku­men­ter­ne ved­rø­rer Joan­ni­des’ efter­ret­nings­me­to­der og hans hem­me­li­ge dæk­ke i 1963, hvor hans agen­ter hav­de kon­takt med Oswald, og hvor de frem­stil­le­de pro­pa­gan­da om Oswald. Jeg tror, at både efter­ret­nings­me­to­der­ne og det hem­me­li­ge dæk­ke er direk­te rele­van­te for mor­det på Ken­ne­dy. Jeg tror, at der var tale om en hem­me­lig ope­ra­tion, hvor man udnyt­te­de Oswald på en eller anden måde, som aldrig er ble­vet afslø­ret. Og jeg tror, at dis­se hem­me­ligt stemp­le­de doku­men­ter vil vise det. Og på bag­grund af de oplys­nin­ger, CIA hav­de om Oswald, kun­ne de mani­p­u­le­re ham. Jeg tror dog ikke, at de doku­men­ter vil iden­ti­fi­ce­re en mor­der, men de vil afdæk­ke detal­jer om rela­tio­nen mel­lem Oswald og CIA, og at Oswald var et mål, og når man hav­de en mas­se efter­ret­nin­ger om ham, kun­ne man mani­p­u­le­re ham og få ham til at gøre ting. Det er grund­læg­gen­de, hvad hem­me­li­ge efter­ret­nings-ope­ra­tio­ner går ud på.”

Alt­så histo­ri­en om, at Oswald var kom­mu­nist og støt­te­de Castro, og der­for hav­de en inter­es­se i at myr­de Kennedy?

”Ja, al infor­ma­tio­nen om Oswald som Castro-til­hæn­ger blev gene­re­ret som føl­ge af hans møder og sam­men­stød med den cuban­ske stu­den­ter­grup­pe, CIA finan­si­e­re­de og sty­re­de, så det net­værk går i aktion straks efter mor­det på Ken­ne­dy og spre­der pro­pa­gan­da­en om, at Ken­ne­dy blev myr­det af en Castro-tilhænger.”

Får vi nogen­sin­de den ful­de sandhed?

Tror du, at offent­lig­he­den nogen­sin­de vil få det ful­de bil­le­de af, hvad der ske­te omkring mor­det på Kennedy?

”Ja, det tror jeg. Jeg tror, at folk med tider­nes skif­ten ændrer deres syn på sto­re histo­ri­ske begi­ven­he­der, og det sker ikke, for­di man fin­der en rygen­de pistol. Det er som med Tho­mas Kuhns teo­ri om de viden­ska­be­li­ge revo­lu­tio­ners struk­tur, hvor der sker para­dig­meskif­ter, når man går fra en måde at tæn­ke om ver­den på til en anden. I de til­fæl­de sker der et radi­kalt brud, og når det sker, har det været læn­ge under­vejs, selv­om vi ikke læg­ger mær­ke til det. 

I histo­ri­en om mor­det på JFK ple­jer jeg at sam­men­lig­ne med den lan­ge debat om Tho­mas Jef­fer­son og hans sla­ve Sal­ly Hem­ings. Hav­de USA’s tred­je præ­si­dent et for­hold til den­ne kvin­de, som var hans ejen­dom? Det var den sto­re sexskan­da­le omkring val­get i 1800, og det har været debat­te­ret lige siden. Hvis du for 50 år siden hav­de påstå­et, at Jef­fer­son hav­de haft en affæ­re med en af sine kvin­de­li­ge sla­ver, hvad enten det ske­te med tvang eller ej, så vil­le 95 pro­cent af eks­per­ter­ne, The New York Times, Har­vard-pro­fes­so­rer, menings­dan­ne­re og alle dem, hvis vur­de­rin­ger blev taget alvor­ligt, have sagt, at det var en lat­ter­lig histo­rie. Man vil­le sige, at det var anti-ame­ri­kansk pro­pa­gan­da og slad­der, alt­så en kon­spira­tions­te­o­ri. I dag for­hol­der det sig stik mod­sat. I dag siger 95 pro­cent af alle eks­per­ter, at Jef­fer­son hav­de et for­hold til sin slave.

Tre ting fører til paradigmeskifte

Hvad er der sket? Efter min mening er der sket tre ting, som har vendt kon­sensus på hove­d­et. For det før­ste bor­ger­rets-revo­lu­tio­nen i 1960’erne. Det var vel­kendt, at Sal­ly Hem­ings hav­de et for­hold til Jef­fer­son. Det sag­de hen­des fami­lie, og af og til blev det til en histo­rie i en avis. Det var kendt, men det blev kon­stant afvist med hen­vis­ning til, at det jo bare var sor­te men­ne­sker, som man ikke skul­le tage alvor­ligt. Det begynd­te at ændre sig med bor­ger­rets-revo­lu­tio­nen i 1960’erne, hvor histo­ri­ke­re begynd­te at spør­ge, om man ikke skul­le lyt­te til Hem­ings. Der ske­te alt­så et hold­nings­skif­te. Det var det før­ste. Der­næst begynd­te der at duk­ke nye bevi­ser op. Man fandt til­ba­ge til de histo­ri­er, der tid­li­ge­re var ble­vet for­talt, og for det tred­je ske­te der et tek­no­lo­gisk gen­nem­brud. I 1990’erne kun­ne man lave DNA-prø­ver, og det viste, at efter­kom­me­re af Hem­ings hav­de sam­me DNA som Jef­fer­son, og han var den ene­ste i sin fami­lie, som hav­de været tæt på Hem­ings i hen­des fem graviditeter. 

Så dis­se para­dig­meskif­ter i vores for­stå­el­se sker som føl­ge af nye hold­nin­ger, nye bevi­ser og ny tek­no­lo­gi. Hvad angår mor­det på Ken­ne­dy, så har vi alle­re­de nye hold­nin­ger. Folk erken­der, at CIA kun­ne have gjort noget i den ret­ning, og vi har nye bevi­ser som Ope­ra­tion Nort­hwoods, der kom til offent­lig­he­dens kend­skab i 1997, og ende­lig har vi den ny tek­no­lo­gi i form af inter­net­tet og data­ba­ser, der kan orga­ni­se­re, hen­te og ana­ly­se­re information. 

Vi har meget bed­re kapa­ci­tet nu, så jeg tror, at der vil ske det sam­me med debat­ten om mor­det på JFK som med Tho­mas Jef­fer­son og Sal­ly Hem­ings. På et tids­punkt vil det stå klart, at den offi­ci­el­le histo­rie er falsk, og at en anden histo­rie er sand. Jeg kan ikke sige, hvor­når det sker, men jeg tror, at det vil ske.” 

Lige nu: Spar 50% den første måned

Kom i gang med det samme for bare 49,50 kr. og få en hel måned med uafhængig journalistik.

Normalpris: 99 kr./md.

Bestil nu

Allerede medlem?
Tilbuddet gælder i en begrænset periode. Mindstepris: 49,50 kr. Abonnementet fornyes til 99 kr./md. og fornyes automatisk, indtil det opsiges. Ingen minimumsbinding. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har været abonnent de sidste seks måneder.
Log ind, som du plejer

Du har tidligere oprettet dig som bruger med denne e-mail:

Indtast din adgangskode for at logge ind. Er dette ikke din e-mail, eller ønsker du at logge ind på en anden bruger, klik her.

Adgangskoden skal indeholde mindst 8 tegn.

Mistet din adgangskode? Nulstil her.

Opret adgangskode

Din e-mail:

Adgangskoden skal indeholde mindst 8 tegn.

Opret adgangskode

Du skal oprette en adgangskode nu

Din e-mail:

Vi har registreret dit abonnement, men du mangler en adgangskode. For at logge ind på Frihedsbrevet.dk og i Frihedsbrevets app skal du oprette en adgangskode.

Vi har sendt et link til ovenstående e-mailadresse, hvor du kan oprette din nye adgangskode.

Velkommen til Frihedsbrevet

Du har nu adgang til alle artikler, nyhedsbreve og podcast. Kom godt i gang ved at vælge dine nyhedsbreve nu.

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.

[ree_login_form]