Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

I dis­se dage er det 60 år siden, at den såkald­te War­ren-kom­mis­sion præ­sen­te­re­de sin 888 sider lan­ge rap­port om mor­det på USA’s præ­si­dent John F. Ken­ne­dy. Kom­mis­sio­nen, der blev ledet af højeste­rets­præ­si­dent Earl War­ren, kon­klu­de­re­de, at Ken­ne­dy var ble­vet myr­det af den 24-åri­ge Lee Har­vey Oswald, og at han var ale­ne om uger­nin­gen. Kom­mis­sio­nen fastslog lige­le­des, at man­den, der to dage sene­re dræb­te Oswald, mens han var i poli­tiets vare­tægt, også hand­le­de ale­ne. Hans navn var Jack Ruby. 

I den anled­ning har jeg talt med en af USA’s før­en­de under­sø­gen­de jour­na­li­ster, Jef­fer­son Mor­ley, som de sene­ste 30 år har dæk­ket sagen. I dag tyder alt på, at hver­ken Oswald eller Ruby hand­le­de på egen hånd, og i strid med hvad der den­gang blev påstå­et, så kend­te de to hin­an­den. Og bag det hele spø­ger CIA.

God for­nø­jel­se.  

Nyhe­der på X

For godt en uge siden note­re­de den ame­ri­kan­ske gra­verjour­na­list Jef­fer­son Mor­ley føl­gen­de på sin X‑profil: 

“Jeg har nyhe­der. Jeg har nu dæk­ket histo­ri­en om mor­det på JFK i tre årti­er. I næste uge vil jeg offent­lig­gø­re en afslø­ring, der ham­rer en pæl igen­nem og for­pur­rer myn­dig­he­der­nes 60 år gam­le for­kla­ring på mordet.”

Mor­ley til­fø­je­de: “Jeg mener, at det­te er den vig­tig­ste JFK-histo­rie, jeg nogen­sin­de har lavet.”

Mor­ley hen­vi­ste til en af det 20. århund­re­des stør­ste mord­gå­der, skud­dra­bet på USA’s præ­si­dent John F. Ken­ne­dy den 22. novem­ber 1963 i Dal­las, mens han med sin hustru kør­te gen­nem byen i en åben bil.

Ame­ri­kansk poli­ti arre­ste­re­de sam­me dag en ung mand ved navn Lee Har­vey Oswald, som hav­de befun­det sig i den byg­ning, hvor­fra der blev skudt mod Ken­ne­dy. Oswald nære­de til­sy­ne­la­den­de sym­pa­ti for både Sov­je­tu­ni­o­nen og Fidel Castros Cuba, men han nåe­de aldrig at bli­ve afhørt, efter­som han blev lik­vi­de­ret to dage efter af en mand ved navn Jack Ruby, nat­klub-mana­ger med for­bin­del­ser til mafi­a­en, som hav­de mødt Oswald fle­re gan­ge i for­bin­del­se med akti­vi­te­ter ret­tet mod Castro-sty­ret på Cuba, selv­om den før­ste kon­gres-efter­forsk­ning kon­klu­de­re­de, at de to aldrig hav­de mødt hinanden.

Ikke en hvil­ken-som-helst journalist 

Jef­fer­son Mor­leys annon­ce­ring af, at han hav­de nyt i sagen om mor­det på Ken­ne­dy, fan­ge­de min nys­ger­rig­hed, efter­som Mor­ley ikke er en hvil­ken-som-helst jour­na­list. Han har dæk­ket sagen siden 1994 og har et ind­gå­en­de kend­skab til CIA. 

Han er også for­fat­ter til roste bio­gra­fi­er om tre tid­li­ge­re top­folk i CIA, som var med til at defi­ne­re den ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste i de før­ste årti­er efter etab­le­rin­gen af CIA i 1947. Arbej­det med de lev­nedsløb har givet Mor­ley en dyb ind­sigt i, hvor­dan tje­ne­stens øver­ste ledel­se tæn­ker og agerer. 

Det dre­jer sig om Win­ston Scott (1909–1971), der var CIA’s sta­tions­chef i Mexi­co fra 1956 til 1971, og alt­så også da Lee Har­vey Oswald aflag­de visit i lan­det få uger før mor­det på Ken­ne­dy. Scott var umid­del­bart efter Anden Ver­denskrig CIA’s før­ste sta­tions­chef i Lon­don og fik sene­re ansva­ret for hele Vest­eu­ro­pa. I sin tid i Mexi­co rek­rut­te­re­de Scott hele tre mexi­can­ske præ­si­den­ter og fun­ge­re­de i det hele taget som USA’s loka­le statholder.

Mor­leys anden bio­gra­fi hand­ler om James Jesus Ang­le­ton (1917–1987), som var chef for den ame­ri­kan­ske kon­tr­a­spio­na­ge i mere end 20 år og iføl­ge Mor­ley en af de mest magt­ful­de mænd i USA i anden halv­del af det 20. århund­re­de, selv­om han aldrig var ble­vet valgt til noget som helst.

Ang­le­ton ind­led­te sin spionkar­ri­e­re i Ita­li­en, hvor han bag kulis­ser­ne mani­p­u­le­re­de ita­li­ensk poli­tik med det for­mål at for­hin­dre en kom­mu­ni­stisk mag­tover­ta­gel­se, og i Ita­li­en indså Ang­le­ton også, at det for en efter­ret­ning­s­tje­ne­ste kan være af vær­di at knyt­te kon­tak­ter til mafi­a­en for om nød­ven­digt at kun­ne træk­ke på dens eks­per­ti­se og forbindelser. 

Det var en erfa­ring, Ang­le­ton hav­de gavn af, da han vend­te hjem til USA og skul­le over­vå­ge og bekæm­pe inter­ne fjen­der. Mafi­a­en spøg­te som bekendt i kulis­sen bag mor­det på Ken­ne­dy, men også åre­ne efter, hvor det ene vig­ti­ge vid­ne efter det andet døde under mysti­ske omstæn­dig­he­der eller blev likvideret.

Røde spø­gel­ser

Ang­le­ton var besat af ide­en om sov­je­ti­ske muld­var­per i CIA, og hans besæt­tel­se var iføl­ge Mor­ley ved at læg­ge CIA i rui­ner, for­di spionche­fen så spø­gel­ser alle veg­ne. Det skyld­tes, at han hav­de ladet sig besnæ­re af den bri­ti­ske agent Kim Phil­by, som han hav­de givet adgang til USA’s dybe­ste hem­me­lig­he­der, hvor­på Phil­by end­te med at flyg­te til Moskva, da jor­den begynd­te at bræn­de under ham, efter at Phil­by i åre­vis hav­de for­sy­net KGB med ame­ri­kansk-bri­ti­ske hemmeligheder.

Ende­lig udgav Mor­ley for et par år siden sin bio­gra­fi om den tid­li­ge­re CIA-chef Richard Helms (1913–2002), der stod i spid­sen for tje­ne­sten fra 1966 til 1973, alt­så under præ­si­den­ter­ne John­son og Nixon. Helms hav­de det direk­te ansvar for fle­re atten­ta­ter på uden­land­ske poli­ti­ke­re, som CIA stod bag, og han blev som den ene­ste CIA-chef nogen­sin­de dømt for under ed at have løjet til Kongressen.

Mor­ley siger om sine biografier:

“Alle tre mænd var på for­skel­lig vis invol­ve­ret i begi­ven­he­der­ne i 1963. Og jeg tænk­te altid, hvem inter­es­se­rer sig for mine pri­va­te kon­spira­tions­te­o­ri­er. Til gen­gæld var det inter­es­sant at fin­de ud af, hvad en mand som Winn Scott tænk­te. Han var en insi­der og var direk­te invol­ve­ret i magtspil­let, så arbej­det med de tre bio­gra­fi­er gav mig en bed­re for­stå­el­se af kon­tek­sten for mor­det på Ken­ne­dy, og hvor­dan folk inter­nt i CIA for­stod det, og hvad de vid­ste om Oswald.”

Lær­te CIA at ken­de i Centralamerika 

Mor­ley har en lang kar­ri­e­re bag sig som under­sø­gen­de jour­na­list og redak­tør for Was­hin­g­ton Post, The New Repu­blic og The Nation. Til dag­lig besty­rer han en hjem­mesi­de med tit­len JFK-Facts, som han har haft siden 2012, alt­så året før 50-året for mor­det på Ken­ne­dy, som nu fin­des på Sub­sta­ck. Mor­ley er også vice­præ­si­dent for The Mary Fer­rell Foun­da­tion, der sam­ler og ana­ly­se­rer histo­ri­ske doku­men­ter med et kri­tisk blik på en ræk­ke poli­ti­ske mord i 1960’erne samt på Water­ga­te og tiden efter, hvor der er man­ge epi­so­der med mis­brug af efterretningstjenesten.

Mor­ley begynd­te sin jour­na­li­sti­ske kar­ri­e­re i 1980’erne med at dæk­ke CIA’s rol­le i Cuba og i bor­ger­kri­ge i El Salva­dor og Nicaragua.

Han uddy­ber:

“Det var min ind­gang til CIA, ikke mor­det på Ken­ne­dy. Jeg føl­te, at det var for­tid, og jeg hav­de ikke kil­der i CIA, hav­de ikke noget at til­fø­je, men i 1992 vedt­og Kon­gres­sen en lov i for­læn­gel­se af Oli­ver Sto­nes film JFK, som pålag­de myn­dig­he­der­ne at fri­gi­ve alle doku­men­ter, som hav­de for­bin­del­se til sagen. Det lød for mig som en guld­mi­ne af gode histo­ri­er. Jeg vid­ste alle­re­de en del om CIA, dets histo­rie og for­bry­del­ser, men det hand­le­de for mig ikke om at opkla­re den kon­spira­tion, som Sto­ne præ­sen­te­re­de i sin film, mere om at fin­de en mas­se gode historier.”

Alle doku­men­ter skul­le frigives

Loven fra 1992 pålag­de myn­dig­he­der­ne at gøre alle doku­men­ter til­gæn­ge­li­ge sene­st 25 år sene­re, alt­så i 2017, men både Donald Trump og Joe Biden har til­slut­tet sig en anmod­ning fra CIA og FBI om fort­sat at hol­de små 4.000 doku­men­ter bag lås og slå, selv­om det stri­der mod den ved­tag­ne lov. Det er sket med hen­vis­ning til beskyt­tel­se af meto­der og den natio­na­le sikkerhed. 

Efter Mor­leys annon­ce­ring af en ny afslø­ring om JFK-mor­det kom jeg via en fæl­les ven i kon­takt med ham og fik mulig­hed for at se afslø­rin­gen, før den blev publi­ce­ret i den for­gang­ne uge, hvor­på jeg inter­viewe­de Mor­ley om hans man­ge­åri­ge gra­ve­ar­bej­de i JFK-myste­ri­et, som blandt man­ge ting gav sig udslag i et 16 år langt juri­disk slags­mål med CIA om adgang til sags­ak­ter ved­rø­ren­de Lee Har­vey Oswald og mor­det på Ken­ne­dy. Mor­ley er over­be­vist om, at nøg­len til opkla­rin­gen af mor­det på Ken­ne­dy fin­des i CIA’s sags­ak­ter om Oswald.

Afslø­ring af en hem­me­lig CIA-rapport 

Mor­leys sene­ste afslø­ring har to ele­men­ter: For det før­ste kan han for­tæl­le om ind­hol­det af en intern CIA-rap­port fra slut­nin­gen af 1970’erne, der viser, at CIA med over­læg for­søg­te at føre Kon­gres­sen bag lyset i bestræ­bel­ser­ne på at kom­me til bunds i sagen om mor­det på Ken­ne­dy. Afslø­rin­gen base­rer sig på en ano­nym whi­st­le­blower fra CIA, som har haft adgang til rap­por­ten og læst den, og som iføl­ge andre af Mor­leys kil­der både hav­de en sik­ker­heds­god­ken­del­se, man­ge års erfa­ring i CIA med at fin­de frem til doku­men­ter og adgang til CIA’s hem­me­li­ge arkiver.

Whi­st­le­blowe­ren siger om rapporten:

“Det var en plan for, hvor­dan man skul­le hol­de ting skjult for offent­lig­he­den, og hvor­dan man skul­le for­hin­dre den under­sø­gel­ses­ko­mité, som Kon­gres­sen hav­de ned­sat, i at se doku­men­ter, der kun­ne inkri­mi­ne­re dele af stats­ap­pa­ra­tet. CIA gen­nem­før­te en under­sø­gel­se for at fin­de ud af, om de hav­de haft held til at vild­le­de den ame­ri­kan­ske offent­lig­hed om mor­det på Ken­ne­dy, og de kon­klu­de­re­de, at løg­nen hav­de virket.”

Den under­sø­gel­ses­ko­mité, der hen­vi­ses til, blev ned­sat af Kon­gres­sen i 1976 for at genåb­ne efter­forsk­nin­gen af mor­de­ne på John F. Ken­ne­dy og bor­ger­rets­for­kæm­pe­ren Mar­tin Lut­her King, efter at det var kom­met for en dag, at CIA tid­li­ge­re hav­de været direk­te invol­ve­ret i lik­vi­de­rin­ger eller atten­tat­for­søg på uden­land­ske lede­re, her­i­blandt Fidel Castro fra Cuba, Patri­ce Lumum­ba fra Congo, Rene Sch­nei­der fra Chi­le og Ngo Dinh Diem fra Vietnam. 

Efter tre års efter­forsk­ning kon­klu­de­re­de kon­gresko­mi­te­en, at der hav­de været mere end én skyt­te bag mor­det på Ken­ne­dy, og at præ­si­den­ten var ble­vet fan­get i krydsild og dræbt som led i en sam­men­svær­gel­se, men at man ikke kun­ne iden­ti­fi­ce­re ger­nings­mæn­de­ne. Med andre ord demen­te­re­de kon­gresko­mi­te­en teo­ri­en om, at Lee Har­vey Oswald skul­le have hand­let ale­ne, og at han var den ene­ste skytte.

CIA’s sabo­ta­ge 

Iføl­ge Mor­ley sabo­te­re­de CIA komi­te­ens arbej­de på mindst to måder. For det før­ste send­te CIA i 1978 en for­bin­del­ses­of­fi­cer til komi­te­en for at bistå med efter­forsk­nin­gen og sva­re på spørgs­mål. Hans navn var Geor­ge Joan­ni­des, og CIA und­lod at infor­me­re komi­te­en om, at han hav­de gjort tje­ne­ste på CIA’s Mia­mi-kon­tor i 1963, alt­så umid­del­bart før og efter mor­det på Ken­ne­dy, og her hav­de han været førings­of­fi­cer for en cubansk stu­den­ter­grup­pe, der i de før­ste timer efter mor­det på Ken­ne­dy spred­te pro­pa­gan­da, som udråb­te Oswald til ger­nings­man­den og knyt­te­de ham til Castro og Cuba. Det var en vel­lyk­ket ope­ra­tion, for dagen efter fyld­te net­op den vin­kel de ame­ri­kan­ske medier.

Mor­ley noterer:

“Det var den før­ste kon­spira­tions­te­o­ri om mor­det på JFK, og den var plan­lagt og finan­si­e­ret af CIA.”

Men da kon­gresko­mi­te­en spurg­te Joan­ni­des, hvem der hav­de ansvar for den­ne stu­den­ter­grup­pe, for­tal­te han intet om sin egen rol­le i affæren. 

Sam­me tri­ck benyt­te­de CIA sig i øvrigt af i den før­ste kom­mis­sion, der blev ned­sat for at fin­de frem til sand­he­den, den såkald­te War­ren-kom­mis­sion, der i efter­å­ret 1964 kon­klu­de­re­de, at Oswald var mor­de­ren og hav­de age­ret på egen hånd. Den­gang var det lyk­ke­des efter­ret­ning­s­tje­ne­sten at få CIA’s god­fat­her og tid­li­ge­re direk­tør, Allen Dul­les, pla­ce­ret i kom­mis­sio­nen. Dul­les var tre år tid­li­ge­re ble­vet fyret af præ­si­dent Ken­ne­dy for sin rol­le i den såkald­te Svi­ne­bugt Ope­ra­tion, som skul­le have omstyr­tet Fidel Castro i en inva­sion med hjælp fra cuba­ne­re i eksil, men som end­te i en total fiasko.

CIA tog bil­le­der af Oswald 

CIA’s anden vild­led­ning af kon­gresko­mi­te­en dre­je­de sig om Oswalds besøg i Mexi­co i sep­tem­ber 1963, hvor han lag­de vej­en for­bi både den sov­je­ti­ske og cuban­ske diplo­ma­ti­ske mis­sion, angi­ve­ligt for at søge visum. Komi­te­en vil­le ger­ne vide, hvad CIA vid­ste om det, og om der eksi­ste­re­de foto­gra­fi­er eller film af Oswalds besøg på de to soci­a­li­sti­ske lan­des ambas­sa­der. Det afvi­ste CIA, men det var løgn. CIA hav­de taget bil­le­der af Oswald, da han kom og gik, og her­med er vi frem­me ved det andet ele­ment i Mor­leys afslø­ring, nem­lig at hans kil­de i et hem­me­ligt CIA-arkiv uden for Was­hin­g­ton for nog­le år siden faldt over en boks med film, hvor­på der stod “Oswald i Mexi­co City” eller “Oswald i Mexi­co” ledsa­get af en date­ring, sep­tem­ber 1963, alt­så lige præ­cis det mate­ri­a­le, som den nævn­te kon­gres-komi­te for­hør­te sig om hos CIA til­ba­ge i 1978, men som CIA afvi­ste at være i besid­del­se af.

Så vidt Jef­fer­son Mor­leys sene­ste nyhed om mor­det på John F. Kennedy. 

Der­på spurg­te jeg ham om hans arbej­de med sagen, hvad sta­tus er på opkla­rin­gen, om vi nogen­sin­de får den ful­de sand­hed, om CIA i dag er en anden orga­ni­sa­tion end på Ken­ne­dys tid, og om det uopkla­re­de mord og dele af CIA’s muli­ge invol­ve­ring i mor­det er rele­vant for den poli­ti­ske situ­a­tion i dagens Amerika.

Fra kon­spira­tion til bureau­kra­ti­ske hemmeligheder

Du skrev på X for nog­le dage siden, at du mener, at det­te er den vig­tig­ste JKF-histo­rie du har lavet. Hvor­for det?

“Den­ne histo­rie sam­ler fle­re dele af min dæk­ning af sagen. Histo­ri­en om Geor­ge Joan­ni­des, om CIA-chef i Mexi­co Winn Scott og Oswald og mit før­ste inter­view i JFK-sagen i 1994 med den tid­li­ge­re CIA-offi­cer Jane Roman, der iføl­ge fri­giv­ne doku­men­ter kend­te til Oswald og hans akti­vi­te­ter før mor­det på Ken­ne­dy. Den nye afslø­ring flyt­ter JFK-histo­ri­en ud af kon­spira­tions­u­ni­ver­set, som ofte er den fore­truk­ne vin­kel, og ind i en ny ram­me, hvor vi ser på den gen­nem bureau­kra­tiets hem­me­li­ge ope­ra­tio­ner. Hvad gjor­de CIA, når de skul­le hånd­te­re begi­ven­he­der og per­so­ner, som hav­de for­bin­del­se til mor­det? I den­ne histo­rie mener jeg, at man for før­ste gang bli­ver taget med ind i CIA. Det er før­ste gang, vi har en JFK-whi­st­le­blower inde i CIA, som har adgang til infor­ma­tion, som ingen uden­for kan få adgang til. Og vi ser, at den histo­rie, som CIA for­tal­te War­ren-kom­mis­sio­nen i 1964, alt­så at de stort intet vid­ste om Lee Har­vey Oswald, var en falsk histo­rie. Vi kan nu uden tvivl fast­slå, at det var en bevidst falsk historie.”

CIA’s bevid­ste inten­tion om at vildlede

Hvad dæk­ker det over?

“Vi får ind­sigt i ting i CIA, vi ser kon­stan­te ope­ra­tio­nel­le akti­vi­te­ter omkring Lee Har­vey Oswald, og vi ser, at CIA ikke har delt alt, hvad de ved. Jeg fin­der det især inter­es­sant, at det af whi­st­le­blowe­rens for­tæl­ling frem­går, at CIA skju­ler et doku­ment, der viser en bevidst inten­tion om at vild­le­de Kon­gres­sens efter­forsk­ning. Det stem­mer med min egen dæk­ning, histo­ri­en om Geor­ge Joan­ni­des, og hvor­dan CIA i 1970’erne før­te Kon­gres­sens efter­forsk­ning bag lyset, så vi står med end­nu et til­fæl­de, hvor CIA som insti­tu­tion med over­læg blo­ke­rer fri­gi­vel­sen af infor­ma­tion om den påstå­e­de mor­der, som de er i besid­del­se af; en påstå­et mor­der, der benæg­te­de sin skyld. Jeg mener, at det viser os noget vig­tigt uden at sva­re på, hvem der myr­de­de Ken­ne­dy. Det viser et møn­ster af fakta.” 

Hvad mener du?

“Det viser os en langt mere kom­pleks vir­ke­lig­hed end histo­ri­en om en mor­der, der age­re­de ale­ne. Jeg bli­ver ofte spurgt af jour­na­li­ster, om CIA ikke bare over­vå­ge­de Oswald og klod­se­de alvor­ligt i det, da han end­te med at myr­de præ­si­den­ten, uden at de greb ind, og der­for er det pin­ligt for CIA, og de har lige siden for­søgt at skju­le deres fejl – CYA, Cover Your Ass. Alt­så en bureau­kra­tisk fejl, som kan ske for alle – uagtsom­hed. Det er en måde at se det på den.” 

“Alter­na­ti­vet er, at det er mistænk­somt, hvad der fore­går, at det er slemt og kri­mi­nelt, og det hæl­der jeg til. Jeg mener ikke, at CIA opt­rå­d­te uagt­somt i den­ne sag. Det for­ud­sæt­ter et niveau af inkom­pe­ten­ce, som ikke ken­de­teg­ner CIA. CIA er ikke en inkom­pe­tent orga­ni­sa­tion. Der­for fin­der jeg den­ne histo­rie vig­tig. Den brin­ger klar­hed til JFK-histo­ri­en, løf­ter den fra kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes domæ­ne til et domæ­ne, hvor det hand­ler om, hvad CIA rent fak­tisk gjor­de i 1963.”

Ken­ne­dy kom på tværs af sine fjender

Hvad er sta­tus på den offi­ci­el­le ver­sion af mor­det på Kennedy?

“Der er War­ren-kom­mis­sio­nen fra 1964 og Kon­gres­sens komi­te fra 1979, som nåe­de frem til for­skel­li­ge kon­klu­sio­ner. Den før­ste sag­de, at Oswald var mor­de­ren og ale­ne om det. Den anden kon­klu­de­re­de, at Ken­ne­dy blev dræbt i krydsild som led i en sam­men­svær­gel­se, men man kun­ne ikke iden­ti­fi­ce­re de skyl­di­ge. Beg­ge under­sø­gel­ser blev tak­ket være CIA’s obstruk­tion for­ment adgang til helt afgø­ren­de oplys­nin­ger om CIA og Oswald. Opi­ni­o­nen i USA er skif­tet. I dag mener et fler­tal, at fle­re end én per­son var invol­ve­ret i mor­det, men der er ingen konsensus.”

Hvor­for er afdæk­nin­gen af, hvad der ske­te den­gang, og hvem der myr­de­de Ken­ne­dy, vig­tigt for den aktu­el­le poli­ti­ske situ­a­tion i USA? Det har jeg hørt dig sige.

“Jeg tror, at det var Ken­ne­dys fjen­der i hans egen rege­ring, der myr­de­de ham, for­di de føl­te sig tru­et af hans poli­tik. Efter Cuba­kri­sen i 1962 var Ken­ne­dy pla­get af ide­en om, at han hav­de været på tær­s­k­len til at føre en atom­krig, som han ikke ønske­de, så i 1963 tager Ken­ne­dys uden­rigs­po­li­ti­ske kurs en ny drej­ning. Han næg­te­de at inva­de­re Cuba under kri­sen i 1962, og han afvi­ste det igen året efter. Han gør det i strid med, hvad de fle­ste af hans sik­ker­heds­rå­d­gi­ve­re fore­slår. De ønske­de en inva­sion. Han trak også sin støt­te til anti-Castro oprø­re­re i for­å­ret 1963. Han støt­te­de en ny bor­ger­ret­tig­heds­lov og holdt i juni 1963 en opsigtsvæk­ken­de tale, hvor han opfor­dre­de til fre­de­lig samek­si­stens for for­skel­li­ge poli­ti­ske syste­mer. Han lag­de der­med afstand til Pax Ame­ri­ca­na (ide­en om fred i Vesten sty­ret af USA, red.).” 

“På det tids­punkt indså Ken­ne­dys fjen­der, at han var i gang med fun­da­men­tale for­an­drin­ger. Han ønske­de at træk­ke USA ud af kold­krigs­kon­flik­ter i Viet­nam og Cuba, og han ønske­de at ind­gå ned­rust­nings­af­ta­ler om atom­vå­ben med Sov­je­tu­ni­o­nen. Han vil­le gøre en ende på Den Kol­de Krig, og han var både en effek­tiv poli­ti­ker og popu­lær. Da Ken­ne­dy blev myr­det, var der ingen, der blev stil­let til ansvar i det, man kan kal­de den natio­na­le sik­ker­heds­frak­tion i rege­rin­gen. Jeg mener, at det er en af grun­de­ne til, at vi har ført så aggres­siv en uden­rigs­po­li­tik. Siden Ken­ne­dy har vi ikke haft en præ­si­dent, der ikke ønske­de at påtvin­ge den øvri­ge ver­den Pax Americana.”

CIA er sta­dig magtfuld

Og hvor­for er det rele­vant i dag?

“For­di det har kon­se­kven­ser, når folk slip­per af sted med den slags uden at bli­ve dra­get til ansvar. Og den frak­tion, der støt­ter regi­meskif­te, hem­me­li­ge ope­ra­tio­ner og den slags, har aldrig mistet deres ind­fly­del­se i den ame­ri­kan­ske rege­ring i de 60 år siden mor­det på Ken­ne­dy, og deres ind­fly­del­se er sta­dig enorm. CIA er en ekstremt magt­fuld orga­ni­sa­tion, og de fik også deres vil­je over for to så for­skel­li­ge præ­si­den­ter som Trump og Biden, som efter­kom kra­vet om ikke at fri­gi­ve de sid­ste doku­men­ter, som kan kaste lys over mor­det på Kennedy.”

Jeg læste også, at du knyt­ter alle kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne omkring de sene­ste atten­tat­for­søg på Trump til det uopkla­re­de mord på Ken­ne­dy og alle de ube­sva­re­de spørgsmål.

“Ja, myn­dig­he­der­ne har ikke frem­lagt en tro­vær­dig for­kla­ring på mor­det på Ken­ne­dy, og offent­lig­he­den har fun­det ud af, at den er ble­vet ført bag lyset. Tag et begreb som fal­se flag ope­ra­tion (en situ­a­tion, hvor en begi­ven­hed eller hand­ling er isce­ne­sat af en grup­pe eller rege­ring for at få det til at se ud, som om det er udført af en anden grup­pe eller rege­ring, red.). Nu om dage er alt en fal­se flag ope­ra­tion. The Super Bowl (fina­len i den ame­ri­kan­ske fod­bold­liga, red.) er en fal­se flag ope­ra­tion. Orka­nen Hele­ne er en fal­se flag ope­ra­tion. Well, hvor stam­mer den ide fra?”

Ope­ra­tion Northwoods

Ja, hvor stam­mer den fra?

”Ame­ri­ka­ner­ne hør­te for alvor om fal­se flag-ope­ra­tio­ner i 1997, da myn­dig­he­der­ne fri­gav en bun­ke doku­men­ter knyt­tet til Ope­ra­tion Nort­hwoods, hvor offent­lig­he­den for før­ste gang fik detal­je­ret kend­skab til, hvor­dan den øver­ste mili­tæ­re ledel­se i 1963 plan­lag­de en fal­se flag-ope­ra­tion for at ret­fær­dig­gø­re en inva­sion af Cuba. Det skul­le ske ved at orga­ni­se­re spek­taku­læ­re angreb på ame­ri­kan­ske bor­ge­re og mål i USA og give fjen­den skyl­den. Ken­ne­dy afvi­ste pla­nen, men den blev anbe­fa­let af den øver­ste mili­tæ­re ledel­se, så vi sid­der i den kni­be, at myn­dig­he­der­ne har miskre­di­te­ret sig selv, og der­for kan et infor­ma­tions­vaku­um fyl­des med hvad som helst.”

Mener du, at Lee Har­vey Oswald myr­de­de Kennedy?

“Nej. Det kan godt være, at han affy­re­de et skud den dag, men han var ikke den intel­lek­tu­el­le ophavs­mand til dra­bet på Ken­ne­dy. Præ­si­den­ten blev myr­det af sine fjen­der i regeringen.”

Hvad mener du?

“Jeg mener, at Oswald var, hvad han selv sag­de: A Pat­sy, et god­tro­en­de fjols og en syndebuk.”

Oswald-arki­vet er nøg­len til det hele

Du har i fle­re sam­men­hæn­ge sagt, at Oswald-arki­vet er nøg­len til histo­ri­en bag mor­det på Ken­ne­dy, hvad mener du med det?

“Det dre­jer sig om de 42 for­skel­li­ge doku­men­ter, som myn­dig­he­der­ne hav­de på Oswald, da Ken­ne­dy blev myr­det. Der er rap­por­ter fra uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et og FBI. Der er CIA-rap­por­ter, som doku­men­te­rer Oswalds fær­den fra hans flugt til Sov­je­tu­ni­o­nen i 1959 til mor­det på Ken­ne­dy i novem­ber 1963. CIA vid­ste, hvem han var, især en hånd­fuld folk i top­pen af CIA, som fulg­te ham tæt. De vid­ste alt om ham. De hav­de, i strid med hvad den sene­re CIA-direk­tør Richard Helms påstod over for Kon­gres­sen, mak­si­mal viden om hans gøren og laden. De vid­ste besked med hans poli­ti­ske hold­nin­ger, hans pri­vat­liv, at han slog sin kone, hans uden­land­ske kon­tak­ter, de læste hans bre­ve. De vid­ste, at han i New Orle­ans hav­de været i slags­mål med cuba­ne­re finan­si­e­ret af CIA. De vid­ste, at han hav­de været i kon­takt med en KGB-offi­cer i Mexi­co City. Det var CIA’s kon­tr­a­spio­na­ge-chef James Ang­le­ton, der sty­re­de det.”

Var Oswald CIA-agent?

I en popu­lær podcast fra novem­ber 2023, ‘Who Kil­led JFK’, som du selv med­vir­ker i, og som for­sø­ger at sva­re på, hvem der myr­de­de JFK, påstås det, at Oswald i vir­ke­lig­he­den blev sendt til Moskva af CIA for at fin­ge­re en flugt. Hvad mener du om det?

“Det er svært at sige, når man ser på hans sags­map­pe. Det er rig­tigt, at CIA hav­de kig på Oswald, før han rej­ste til Sov­je­tu­ni­o­nen, så det er muligt, og man bli­ver mistænk­som, når alt fort­sat hol­des hemmeligt.”

“CIA hav­de et pro­gram, Red­skin, hvor man lod lega­le rej­sen­de tage til østblok­ken. Oswalds indrej­se til Sov­je­tu­ni­o­nen pir­rer ens nys­ger­rig­hed. Han var 20 år, var drop­pet ud af gym­na­si­et, men vid­ste præ­cis, hvor man kun­ne få et hur­tigt visum til Moskva – Hels­inki var stort set det ene­ste sted, det kun­ne lade sig gøre. Hvis Oswald var taget til Lon­don, Ber­lin eller Paris, var han ikke kom­met vide­re. Og de fin­ske myn­dig­he­der har for nylig fri­gi­vet deres oplys­nin­ger om Oswalds ind- og udrej­se, og det viser sig, at den fin­ske sik­ker­hed­s­tje­ne­ste ikke ved, hvor­dan han kom ind i lan­det. Hvis du rej­ser med fly, tog eller fær­ge, så får du et stem­pel på et papir i dit pas, men der fin­des intet af det på Oswald. 

“Var det en isce­ne­sat flugt? Måske, men jeg tæn­ker på det som et spek­trum, hvad enten han blev hjul­pet under­vejs eller ej, så blev han behand­let usæd­van­ligt, da han kom til Sov­je­tu­ni­o­nen. Han blev ikke behand­let som en sik­ker­heds­ri­si­ko af USA. Du ser ingen i hans sag spør­ge: Er han rød? Hvil­ket hav­de været et legi­timt spørgs­mål, men CIA ved, at han til­bød de sov­je­ti­ske myn­dig­he­der at give dem infor­ma­tio­ner om sin tid på en top­hem­me­lig ame­ri­kansk base i Japan. Det vil­le have været en guld­mi­ne for Moskva og en klar kræn­kel­se af ame­ri­kansk lov­giv­ning, men CIA føl­ger ikke op på det. Oswald bli­ver ikke behand­let som en trus­sel, han ses som et aktiv.”

Radi­o­tavs­hed blandt kritikerne 

Efter udsen­del­sen af den podcast, jeg nævn­te, pege­de du på, at der til for­skel fra tid­li­ge­re nu er for­bløf­fen­de lidt kon­tro­vers om den hypo­te­se, at folk fra CIA var invol­ve­ret i mor­det på Ken­ne­dy, og du efter­s­purg­te fact-check­ing af dig selv og podca­sten. Er der sket noget på den front?

“Der er total radi­o­tavs­hed. Ingen har rin­get eller skre­vet til mig. Jeg opfor­dre­de alle de gam­le kri­ti­ke­re til at påpe­ge, hvor jeg tager fejl. De vil ikke gå ind i debat­ten om, at jeg har en poin­te om CIA og mor­det på Ken­ne­dy, for de har ikke lyst til at gå ned ad den vej. Det er absurd, men jeg kan kun se tavs­he­den som en bekræf­tel­se af det, jeg har sagt.”

Er det også en reha­bi­li­te­ring af Oli­ver Sto­nes film om mor­det på Ken­ne­dy, selv­om der er tale om fik­tion? Han er jo ble­vet stemp­let som konspirationsteoretiker.

“Jeg vil sige det på den­ne måde: De bevi­ser, der er kom­met frem siden hans film, og som den bidrog til at få frem i offent­lig­he­den, har styr­ket de ting, Oli­ver Sto­ne taler om fil­men. I 1991, da fil­men blev udsendt, og ind­til fri­gi­vel­sen af hele Oswald-arki­vet i 2020, fik man ikke meget opbak­ning til påstan­den om, at CIA var inter­es­se­ret i Lee Har­vey Oswald. Nu er det en doku­men­te­ret kends­ger­ning. Og Oli­ver Sto­ne vid­ste ikke noget om Ope­ra­tion Nort­hwoods, da han lave­de sin film, men det var et klas­sisk eksem­pel på en rege­rings-sam­men­svær­gel­se i en anti-demo­kra­tisk ånd, som fil­men sæt­ter fokus på.”

CIA mani­p­u­le­re­de Oswald

Du har sagt, at Oswald blev mani­p­u­le­ret af CIA. Hvad mener du med det?

“Nu taler vi om, hvad jeg mener, ikke hvad jeg kan doku­men­te­re, men for mig ser Ope­ra­tion Nort­hwoods ud som en ska­be­lon for mor­det på Ken­ne­dy, alt­så ide­en om at man isce­ne­sæt­ter en spek­taku­lær hæn­del­se med hen­blik på at give Cuba skyl­den, så man kun­ne føre den krig mod Cuba, som CIA og Pen­ta­gon ønske­de, hvor vi hav­de mas­siv mili­tær over­le­gen­hed, så de mang­len­de bare en legi­tim anled­ning til at gå i krig. Den 22. novem­ber 1963 får vi så den­ne spek­taku­læ­re vol­de­li­ge hæn­del­se i USA, præ­si­den­ten bli­ver myr­det, og CIA’s agen­ter begyn­der straks at give Cuba skyl­den, så det kan man se som en skabelon.” 

“Men så begyn­der det at gå galt. Oswald bli­ver pågre­bet i live, og han benæg­ter at have gjort det. Hvis Oswald var for­s­vun­det eller var ble­vet dræbt, så hav­de man haft sin Cuba-sam­men­svær­gel­se, og jor­den var ble­vet gødet med de her CIA-ope­ra­tio­ner og over­våg­nin­gen af Oswald, men han blev pågre­bet i live, og der­for stod CIA med et hel­ve­des pro­blem, hvis han begynd­te at snak­ke, og alle de CIA-ope­ra­tio­ner, han var fal­det over i løbet af åre­ne, kun­ne være kom­met i spil. Og der­for vid­ste Oswald, at han var livs­fa­re efter mor­det på Ken­ne­dy. Han tog hjem og hen­te­de et sky­de­vå­ben og dræb­te måske en betjent og gem­te sig i en bio­graf, hvor han blev pågre­bet, og han bli­ver der­på myr­det, mens han er i poli­tiets vare­tægt, efter at han har sagt til pres­sen, at han er en pat­sy, et naivt fjols og syn­de­buk. Oswalds age­ren efter mor­det stem­mer med hans egen påstand om, at han var en pat­sy. Og når man ser på al den CIA-akti­vi­tet omkring ham, så bli­ver det end­nu mere plausibelt.”

Hvem affy­re­de det dræ­ben­de skud?

I podca­sten ‘Who Kil­led JFK?’ bli­ver der nævnt fire ger­nings­mænd, folk fra CIA, mafi­a­en og cuba­ne­re med et glø­de­n­de had til Fidel Castro. Du har sagt, at man bur­de have afholdt sig fra den påstand, og til­fø­je­de så, at det nok kun var en af de fire, der affy­re­de skud mod Ken­ne­dy den dag. Hvem tænk­te du på?

“Her­mi­nio Diaz Garcia, en cubansk skar­p­skyt­te, mor­der og med­lem af en mili­tant grup­pe, der gen­nem­før­te ter­r­orak­tio­ner for at bekæm­pe Castros sty­re. Folk omkring ham men­te, at det var ham, der hav­de affy­ret det død­brin­gen­de skud mod Ken­ne­dy på Dea­ley Pla­za i Dal­las. Adskil­li­ge men­ne­sker, der kend­te ham, har sagt det, og han blev dræbt i 1966 under en mis­sion på Cuba, hvor han direk­te hav­de sagt til CIA, at han vil­le myr­de Castro. Var han så rent fak­tisk på Dea­ley Pla­za den 22. novem­ber 1963? Det kan jeg ikke bevi­se, men af de fire nævn­te og i lyset af alt det vi ved om dem, så er net­op Her­mi­nio Diaz Garcia det til­fæl­de, hvor mæng­den af bevi­ser når et niveau, hvor jeg vil sige: Ja, jeg tror, at det kun­ne være ham.” 

Den vig­tig­ste sagsmappe 

Der er fort­sat små 4.000 doku­men­ter med for­bin­del­se til JFK-mor­det, som end­nu ikke er fri­gi­vet. Hvis du kun­ne få lov til at væl­ge, hvil­ket doku­ment vil­le du så helst få adgang til?

”Geor­ge Joan­ni­des’ per­son­map­pe. Han var chef for hem­me­li­ge ope­ra­tio­ner på CIA’s sta­tion i Mia­mi i 1963 og førings­of­fi­cer for en cubansk stu­den­ter­grup­pe. I Joan­ni­des sags­map­pe er der en mas­se doku­men­ter fra 1963 og 1964 om ope­ra­tio­ner i Mia­mi og New Orle­ans, hvor Oswald boe­de, og War­ren-kom­mis­sio­nen for­søg­te at fin­de ud af, hvad der fore­gik i New Orle­ans med de cuban­ske grup­per. Der­næst vil der være oplys­nin­ger om 1978, hvor Joan­ni­des blev udnævnt til CIA’s for­bin­del­ses­of­fi­cer til kon­gresko­mi­te­en, som efter­for­ske­de mor­det på Kennedy. 

Doku­men­ter­ne ved­rø­rer Joan­ni­des’ efter­ret­nings­me­to­der og hans hem­me­li­ge dæk­ke i 1963, hvor hans agen­ter hav­de kon­takt med Oswald, og hvor de frem­stil­le­de pro­pa­gan­da om Oswald. Jeg tror, at både efter­ret­nings­me­to­der­ne og det hem­me­li­ge dæk­ke er direk­te rele­van­te for mor­det på Ken­ne­dy. Jeg tror, at der var tale om en hem­me­lig ope­ra­tion, hvor man udnyt­te­de Oswald på en eller anden måde, som aldrig er ble­vet afslø­ret. Og jeg tror, at dis­se hem­me­ligt stemp­le­de doku­men­ter vil vise det. Og på bag­grund af de oplys­nin­ger, CIA hav­de om Oswald, kun­ne de mani­p­u­le­re ham. Jeg tror dog ikke, at de doku­men­ter vil iden­ti­fi­ce­re en mor­der, men de vil afdæk­ke detal­jer om rela­tio­nen mel­lem Oswald og CIA, og at Oswald var et mål, og når man hav­de en mas­se efter­ret­nin­ger om ham, kun­ne man mani­p­u­le­re ham og få ham til at gøre ting. Det er grund­læg­gen­de, hvad hem­me­li­ge efter­ret­nings-ope­ra­tio­ner går ud på.”

Alt­så histo­ri­en om, at Oswald var kom­mu­nist og støt­te­de Castro, og der­for hav­de en inter­es­se i at myr­de Kennedy?

”Ja, al infor­ma­tio­nen om Oswald som Castro-til­hæn­ger blev gene­re­ret som føl­ge af hans møder og sam­men­stød med den cuban­ske stu­den­ter­grup­pe, CIA finan­si­e­re­de og sty­re­de, så det net­værk går i aktion straks efter mor­det på Ken­ne­dy og spre­der pro­pa­gan­da­en om, at Ken­ne­dy blev myr­det af en Castro-tilhænger.”

Får vi nogen­sin­de den ful­de sandhed?

Tror du, at offent­lig­he­den nogen­sin­de vil få det ful­de bil­le­de af, hvad der ske­te omkring mor­det på Kennedy?

”Ja, det tror jeg. Jeg tror, at folk med tider­nes skif­ten ændrer deres syn på sto­re histo­ri­ske begi­ven­he­der, og det sker ikke, for­di man fin­der en rygen­de pistol. Det er som med Tho­mas Kuhns teo­ri om de viden­ska­be­li­ge revo­lu­tio­ners struk­tur, hvor der sker para­dig­meskif­ter, når man går fra en måde at tæn­ke om ver­den på til en anden. I de til­fæl­de sker der et radi­kalt brud, og når det sker, har det været læn­ge under­vejs, selv­om vi ikke læg­ger mær­ke til det. 

I histo­ri­en om mor­det på JFK ple­jer jeg at sam­men­lig­ne med den lan­ge debat om Tho­mas Jef­fer­son og hans sla­ve Sal­ly Hem­ings. Hav­de USA’s tred­je præ­si­dent et for­hold til den­ne kvin­de, som var hans ejen­dom? Det var den sto­re sexskan­da­le omkring val­get i 1800, og det har været debat­te­ret lige siden. Hvis du for 50 år siden hav­de påstå­et, at Jef­fer­son hav­de haft en affæ­re med en af sine kvin­de­li­ge sla­ver, hvad enten det ske­te med tvang eller ej, så vil­le 95 pro­cent af eks­per­ter­ne, The New York Times, Har­vard-pro­fes­so­rer, menings­dan­ne­re og alle dem, hvis vur­de­rin­ger blev taget alvor­ligt, have sagt, at det var en lat­ter­lig histo­rie. Man vil­le sige, at det var anti-ame­ri­kansk pro­pa­gan­da og slad­der, alt­så en kon­spira­tions­te­o­ri. I dag for­hol­der det sig stik mod­sat. I dag siger 95 pro­cent af alle eks­per­ter, at Jef­fer­son hav­de et for­hold til sin slave.

Tre ting fører til paradigmeskifte

Hvad er der sket? Efter min mening er der sket tre ting, som har vendt kon­sensus på hove­d­et. For det før­ste bor­ger­rets-revo­lu­tio­nen i 1960’erne. Det var vel­kendt, at Sal­ly Hem­ings hav­de et for­hold til Jef­fer­son. Det sag­de hen­des fami­lie, og af og til blev det til en histo­rie i en avis. Det var kendt, men det blev kon­stant afvist med hen­vis­ning til, at det jo bare var sor­te men­ne­sker, som man ikke skul­le tage alvor­ligt. Det begynd­te at ændre sig med bor­ger­rets-revo­lu­tio­nen i 1960’erne, hvor histo­ri­ke­re begynd­te at spør­ge, om man ikke skul­le lyt­te til Hem­ings. Der ske­te alt­så et hold­nings­skif­te. Det var det før­ste. Der­næst begynd­te der at duk­ke nye bevi­ser op. Man fandt til­ba­ge til de histo­ri­er, der tid­li­ge­re var ble­vet for­talt, og for det tred­je ske­te der et tek­no­lo­gisk gen­nem­brud. I 1990’erne kun­ne man lave DNA-prø­ver, og det viste, at efter­kom­me­re af Hem­ings hav­de sam­me DNA som Jef­fer­son, og han var den ene­ste i sin fami­lie, som hav­de været tæt på Hem­ings i hen­des fem graviditeter. 

Så dis­se para­dig­meskif­ter i vores for­stå­el­se sker som føl­ge af nye hold­nin­ger, nye bevi­ser og ny tek­no­lo­gi. Hvad angår mor­det på Ken­ne­dy, så har vi alle­re­de nye hold­nin­ger. Folk erken­der, at CIA kun­ne have gjort noget i den ret­ning, og vi har nye bevi­ser som Ope­ra­tion Nort­hwoods, der kom til offent­lig­he­dens kend­skab i 1997, og ende­lig har vi den ny tek­no­lo­gi i form af inter­net­tet og data­ba­ser, der kan orga­ni­se­re, hen­te og ana­ly­se­re information. 

Vi har meget bed­re kapa­ci­tet nu, så jeg tror, at der vil ske det sam­me med debat­ten om mor­det på JFK som med Tho­mas Jef­fer­son og Sal­ly Hem­ings. På et tids­punkt vil det stå klart, at den offi­ci­el­le histo­rie er falsk, og at en anden histo­rie er sand. Jeg kan ikke sige, hvor­når det sker, men jeg tror, at det vil ske.” 

Læs videre som medlem

Det koster 99 DKK/mdr. - Abonnementet fornyes automatisk, indtil det opsiges.

Bestil nu

Allerede medlem?
Log ind, som du plejer

Du har tidligere oprettet dig som bruger med denne e-mail:

Indtast din adgangskode for at logge ind. Er dette ikke din e-mail, eller ønsker du at logge ind på en anden bruger, klik her.

Adgangskoden skal indeholde mindst 8 tegn.

Mistet din adgangskode? Nulstil her.

Opret adgangskode

Din e-mail:

Adgangskoden skal indeholde mindst 8 tegn.

Opret adgangskode

Du skal oprette en adgangskode nu

Din e-mail:

Vi har registreret dit abonnement, men du mangler en adgangskode. For at logge ind på Frihedsbrevet.dk og i Frihedsbrevets app skal du oprette en adgangskode.

Vi har sendt et link til ovenstående e-mailadresse, hvor du kan oprette din nye adgangskode.

Velkommen til Frihedsbrevet

Du har nu adgang til alle artikler, nyhedsbreve og podcast. Kom godt i gang ved at vælge dine nyhedsbreve nu.

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.

[ree_login_form]