Nye spa­destik i Euro­pas døen­de jord

Er Euro­pa fak­tisk døen­de, som præ­si­dent Macron hæv­der, eller er der grund til opti­mis­me for det sår­ba­re kon­ti­nent? Hvad har to års de facto krigs­del­ta­gel­se gjort ved Euro­pas selv­for­stå­el­se? Og er det med god grund, at det ikke er Ukrai­ne­kri­gen, men kri­gen i Gaza, der mobi­li­se­rer flest unge euro­pæ­e­re til at gå på gaden? Et oplagt sted at søge svar på de spørgs­mål er ude i den øst­ty­ske provins, hvor den før så roman­ti­ske for­fat­ter, 36-åri­ge Simon Strauss, er flyt­tet ud på et gam­melt land­sted for at genop­byg­ge sit tab­te ide­al om Euro­pa med sine egne hæn­der og med hjælp fra de alli­e­re­de, der måt­te kom­me forbi.