Nye tal afslører: Mette Frederiksens yndlingsfabrik koster samfundet milliarder
Det korte af det lange
Aalborg Portland kostede det danske samfund 2,3 milliarder kroner i 2021.
Det viser nye tal fra det Europæiske Miljøagentur, som Frihedsbrevet har fået adgang til som en del af et samarbejde med det europæiske journalistnetværk CORRECTIV.Europe.
Tallene er opgjort i, hvor mange der bliver syge, dør for tidligt, belastninger på sundhedsvæsenet og miljøskader som følge af Aalborg Portlands luftforurening.
Aalborg Portland vurderer modsat, at de bidrog med 831 millioner kroner til det danske samfund i 2021, et bidrag væsentlig mindre end omkostningerne.
Hele historien
“Jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Dansk Industris årsmøde i 2018.
Året efter gentog hun sit forsvar for cementfabrikken i et interview med Børsen.
”Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg er aalborgenser og vokset op med Aalborg Portland. Vi er en stolt industrination,” fortalte hun.
Mette Frederiksens kærlighed til cementgiganten er interessant set i lyset af de nye tal fra European Environment Agency (EEA), der viser, at Aalborg Portland kostede det danske samfund 2,3 milliarder kroner i 2021, og det tal er væsentligt højere end den gevinst, cementfabrikken selv vurderer, at de tilførte Danmark det samme år, som lå på 831 millioner kroner.
Tallene fra EEA er opgjort i antallet af mennesker, der bliver syge, dør for tidligt, belastninger på sundhedsvæsenet eller skader på miljøet.
European Environmental Agency, også kaldet Det Europæiske Miljøagentur på dansk, har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle miljøoplysninger fra medlemslandene i EU.
Frihedsbrevet har fået adgang til tallene gennem et samarbejde mellem det europæiske journalistnetværk CORRECTIV.Europe og Frihedsbrevet. Tallene opgør, hvor meget specifikke industrifaciliteters udledning koster samfundet i de pågældende lande.
I Danmark kostede industrielle luftforureninger samfundet næsten 11,7 milliarder kroner i 2021. Med deres 2,3 milliarder kroner står Aalborg Portland for hele 20 procent af den regning.
Rabat til en underskudsforretning
I 2022 besluttede den socialdemokratiske regering og en række aftalepartier sig for at give Aalborg Portland og de øvrige topudledere i Danmark rabat på den CO2-afgift, man ellers lagde på industrien, som træder i kraft i 2025.
En rabat, der forærer Aalborg Portland en besparelse på 455 millioner kroner årligt fra 2025 til 2030, kunne DR fortælle. Det er til trods for at Aalborg Portland i 2021 havde et overskud på 346 millioner kroner i Danmark og 1,1 milliarder på verdensplan.
Man gav CO2-rabatten, to måneder efter at Mette Frederiksen selv havde været ude med et kampskrift af en kronik i Politiken og erklære, at hun ikke længere var rød før grøn.
Dengang kaldte Enhedslistens Peder Hvelplund rabatten for “pløk åndssvag” over for Danmarks Radio, og rabatten fik flere politikere og medier til at spørge, om Mette Frederiksen eller Socialdemokratiet havde fået støtte af Aalborg Portland i forbindelse med valgkampen i 2019, men det nægtede Mette Frederiksen at svare på.
I stedet fik flere medier, heriblandt Frihedsbrevet, Aalborg Portland til at svare. De svarede dengang, at man i forbindelse med valgkampen i 2019 havde givet penge til en række partier, herunder også Socialdemokratiet, men at man ikke gav generel partistøtte.
Frihedsbrevet har igen spurgt Aalborg Portland, om der er penge mellem dem og Socialdemokratiet – om de gav dem penge i forbindelse med valgkampen i 2022, eller om de giver generel partistøtte. Men det ønsker Aalborg Portland ikke længere at kommentere på, og de vil ikke svare på hvorfor.
Skræmmende tal
Enhedslisten har fra begyndelsen været imod CO2-rabatten til Aalborg Portland og andre store udledere, hvorfor de stod uden for aftalen om den grønne skattereform tilbage i 2022.
Deres politiske ordfører, Pelle Dragsted, mener, at de nye tal bør give anledning til, at aftalepartierne overvejer rabatten en ekstra gang.
“Jeg synes absolut, at de her tal giver anledning til, at de partier, som var med i aftalen om CO2-afgift, bør rejse et spørgsmål til forligskredsen om det her,” siger han til Frihedsbrevet.
Ordføreren kalder det skræmmende, at der er mennesker, der kan dø for tidligt af Aalborg Portlands udledning. Han pointerer dog, at det især er de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er interessante, når det kommer til Aalborg Portland.
“Når vi taler om Aalborg Portland, så er argumentet som regel, at vi ikke må regulere dem for meget, fordi de tilfører samfundet værdi. Men hvis man gør regnestykket op, og de negative tilføjelser til samfundsøkonomien er større end de positive, så bør det føre til, at de her virksomheder skal reguleres anderledes. Det er nogle virkelig vilde tal, der virkelig skal sætte gang i nogle overvejelser,“ fortæller Pelle Dragsted til Frihedsbrevet.
Hvad siger regeringen og Aalborg Portland til de nye tal?
Generelt har argumentet for Aalborg Portland været, at de giver et vigtigt bidrag til den danske økonomi.
Da man gav CO2-rabatten til Aalborg Portland tilbage i 2022, fik det den daværende formand for Frie Grønne, Sikandar Siddique, til at stille en række kritiske spørgsmål til statsministeren under en spørgetime.
Det fik Mette Frederiksen til højt at udbryde i Folketingssalen:
“Hvem tror du betaler for kræftbehandlingen i det her land? Og de anbragte børn?”
Socialdemokratiets daværende og nuværende skatteordfører, Anders Kronborg, kom dengang med samme argument. Til DR sagde han:
“Det er rigtigt, at der er en lille rabat for en virksomhed som Aalborg Portland. Men i og med, at de udleder meget CO2, kommer de også til at betale en stor regning i forhold til den grønne skattereform. Og samlet set bidrager de faktisk rigtig meget.”
Frihedsbrevet har derfor bedt Statsministeriet om et interview med Mette Frederiksen eller en relevant repræsentant for Socialdemokratiet.
Vi har blandt andet spurgt om, hvad de gode argumenter for rabatten er nu, set i lyset af de nye tal, der viser, at de bidrager med langt mindre, end de koster os. Vi har også spurgt om, hvor meget kræftbehandling Mette Frederiksen tror, at man kunne have fået, hvis man ikke havde givet CO2-rabatten, og om de nye tal giver anledning til at genoverveje den.
Statsministeriet henviser dog i stedet til Skatteministeriet og vil ikke svare på Frihedsbrevets spørgsmål eller på vores anmodning om interview.
Frihedsbrevet har derfor stillet de samme spørgsmål til Skatteministeriet. De svarer ikke på vores konkrete spørgsmål, men i et skriftligt svar fra skatteminister Jeppe Bruus lyder det:
“Regeringen ønsker at reducere klimabelastningen fra industrien, uden at arbejdspladserne flytter til udlandet sammen med CO2-udslippet. Regeringen og aftalepartierne har derfor en klar forventning om, at også virksomheder med en reduceret afgift leverer markante reduktioner frem mod 2030. I det lys er det positivt, at Aalborg Portland har forpligtet sig til at reducere sin udledning med minimum 660.000 tons inden 2030 og i foråret 2024 har oplyst, at virksomheden på to år har sænket udledningen med over 500.000 tons.”
Frihedsbrevet har også spurgt Aalborg Portland, om de ville have råd til at betale den fulde CO2-afgift, og om de vurderer, at det er rimeligt, at de koster det danske samfund så meget mere, end de bidrager med. Aalborg Portland har heller ikke svaret på Frihedsbrevets konkrete spørgsmål, men de har sendt et skriftligt svar, der lyder:
”Aalborg Portland producerer et produkt, der er uundværligt i moderne byggeri, herunder broer, hospitalsbygninger, vindmøllefundamenter og meget mere. Samtidig tyder intet på, at behovet for cement vil blive mindre i fremtiden. Aalborg Portland har de seneste to år reduceret sin CO2-udledning med 24 %, og vi følger dermed vores 2030-roadmap, hvor målet er at udlede maksimalt 600.000 tons CO2 i 2030, hvilket vil betyde, at Aalborg Portland vil producere cement med et af verdens laveste klimaaftryk.”
En sort industri
Når det gælder det ambitiøse 70 procent-mål for 2030, ser det udfordrende ud. På nuværende tidspunkt peger det på en reduktion på 63,1 procent, hvilket betyder, at Danmark mangler 5,4 millioner tons CO2 for at nå målet.
Transport, landbrug og tung industri bærer et stort ansvar for at få Danmarks CO2-udledning ned. Mange industrier arbejder også hårdt med at reducere deres udledninger og har taget betydelige skridt i den rigtige retning siden 1990.
Men det er ikke alle industrier, der kan klappe sig selv på skulderen. Data fra Danmarks Statistik viser, at de fleste industrier kraftigt har reduceret deres CO2-udledninger i perioden 1990–2021 med undtagelse af én. Plast‑, glas- og betonindustrien har modsat udledt næsten 20 procent mere i 2021, end de gjorde i 1990.
Aalborg Portlands udledninger er steget med 40 procent i perioden 2010–2022
I en pressemeddelelse i marts i år skrev Aalborg Portland, at de har reduceret deres CO2-udledninger i 2023 med mere end 500.000 ton sammenlignet med 2021, og at de er “godt på vej til at indfri sit mål om at reducere sin 2021-udledning med 73 procent inden 2030”.
Men det er dog værd at bemærke, at Aalborg Portland i pressemeddelelsen valgte at bruge 2021 som referenceår for sin CO2-reduktion.
Siden 2017 har deres udledninger nemlig ligget stabilt højt sammenlignet med tidligere år. I 2020 var de faktisk allerhøjest med hele 2,34 millioner tons CO2. Til sammenligning anslår Concito, at CO2-udledningen fra hele den danske luftfartsindustri i 2019 var cirka 3 millioner tons.
Mellem 2015 og 2017 steg Aalborg Portlands CO2-udledning med omtrent 500.000 tons. Selvom der er sket fremgang, fordi de har reduceret deres udledning med 500.000 tons mellem 2021 og 2023, betyder det dog, at de blot er tilbage på niveauet fra 2014.
Frihedsbrevet har spurgt Aalborg Portland, om det er bevist, at de bruger 2021 som referenceår, og hvorfor de ikke nævner i pressemeddelelsen, at deres udledninger faktisk er steget siden 2010.
Aalborg Portland har ikke svaret på vores konkrete spørgsmål. De har i stedet sendt et generelt skriftligt svar, der kan læses længere oppe i artiklen.
