På Samsø smagte jeg verdens bedste ost

Den modne ost vid­ner om forædling af råvar­er i abso­lut ver­den­sklasse. Den hvil­er på flere hun­drede års arbe­jde med mælk i alle afskygninger og har udløst glæde og stolthed ver­den over. I Nor­den har vi en helt speciel tra­di­tion med ”gam­mel dan­sk ost”, men det er ikke nød­vendigvis noget, der får de store smagsklokker til at ringe ude i den store ver­den. I hvert fald ikke Gam­le Oles old­e­far eller den noget stram­mere type, der i min omgangskreds går under navnet Døde Ole er død igen. Norge, Sverige og Fin­land har også deres egne udgaver af  forædlet lak­toseråd­den­skab, og ingen af dem er i oste-eliten kendt som smukke oste. Det er en skam, for man kan over den ganske ver­den købe andre af deres pro­duk­ter såsom surstrømn­ing, lute­fisk, bidesild og trest­jer­net rødt fedt med hvidt fedt. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være medlem. Allerede medlem? Log ind her.