På tv er han et grønt mirakel – men i virkeligheden er der omfattende rod i rost madspildsorganisation
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen.
Det korte af det lange
Foreningen Stop Spild Lokalt er blevet fremhævet af store danske virksomheder, politikere og kendisser for deres store arbejde med at forhindre madspild.
Dagligt sørger en horde af frivillige kræfter for at uddele overskudsmad til værdigt trængende i foreningens såkaldte madoaser.
Gennem årene har stifteren og ledelsen af foreningen dog haft ualmindeligt svært ved både at fremlægge regnskaber og har samtidig ikke haft styr på indsamlingstilladelser.
Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Indsamlingsnævnet to gange har politianmeldt organisationen, hvilket i et tilfælde har resulteret i en bøde til foreningen.
Samtidig har Stop Spild Lokalt adskillige gange haft svært ved både at indsende regnskaber og gebyrer til tiden.
En succeshistorie – på overfladen
Stop Spild Lokalt er fremført som en vidunderlig historie i de danske medier. Som bare 17-årig stiftede Rasmus Erichsen organisationen i 2016, der skulle hjælpe økonomisk trængte personer og familier ved at uddele overskudsmad.
Idéen er, at varer, som har overskredet sidste salgsdato eller er blevet lettere beskadiget i dagligvarehandlen, i stedet bliver uddelt i organisationens såkaldte madoaser til værdigt trængende.
Som stifter og direktør af organisationen nåede Rasmus Erichsen finalepladsen i TV 2‑programmet Min idé – vores mission, hvor fem dommere anført af kokken Claus Meyer og iværksætter-ikonet Tommy Ahlers, der er tidligere uddannelses- og forskningsminister, skulle vurdere Danmarks bedste klimaidé.
Arbejdet har også kastet rosende artikler af sig i flere landsdækkende medier, ligesom Nordisk Ministerråd udvalgte organisationen til at repræsentere Danmark i kampen mod madspild.
Stop Spild Lokalt er også en del af Fødevareministeriets tænketank om forebyggelse af madspild, One/Third.
Senest var det Danmarks nye fødevareminister Jacob Jensen, der fremhævede organisationen.
“Jeg har i dag været på et rigtigt spændende besøg i Korsør hos idemanden og stifter af Stop Spild Lokalt Rasmus Erichsen,” skrev ministeren i et opslag på LinkedIn for to uger siden, hvor han opfordrede danskerne til at blive bedre til at udnytte fødevarerne bedre og anpriste stifteren med ordene “Godt gået, Rasmus.”
Ifølge stifter Rasmus Erichsen snakkede han med ministeren om at få madspildsindsatsen på finansloven.
Foreningen skylder stifter og direktør penge
Det startede som en god idé i 2016. Dengang 17-årige Rasmus Erichsen oprettede en lokal Facebook-gruppe, hvor man kunne uddele overskudsmad. Siden er foreningen Stop Spild Lokalt kun vokset og vokset.
I dag hævder foreningen at engagere 800 frivillige, som dagligt uddeler 30 ton mad.
Men i takt med at der er kommet flere frivillige, flere madoaser og mere overskudsmad over disken, så efterlader foreningen sig et spor af tvivlsom administration, mangelfulde regnskaber og politianmeldelser.
Siden foreningen blev stiftet i 2016, er der ikke offentliggjort ét eneste regnskab. Det er på trods af, at det både er muligt at indgå partnerskaber og donere et fast månedligt beløb til foreningen.
“Da vi er en forening uden erhvervsmæssige indtægter, skal vi ikke opstille et egentligt regnskab,” lyder det i et svar fra Stop Spild Lokalt.
Først fra 2019 og frem begynder Stop Spild Lokalt at offentliggøre såkaldte resultatopgørelser. Flere af lokalforeningerne mangler dog fortsat at offentliggøre indsamlingsregnskaber.
Resultatopgørelserne er dog yderst sporadiske. Da Slagelse Kommune får tilsendt en af opgørelserne fra foreningen, vurderer kommunen den således:
– Der er ingen status i regnskabet (består blandt andet af beholdning og gæld)
– Regnskabet bærer præg af forkerte udtryk og manglende specificering
– Kommunens tilskud fremgår ikke specifikt i regnskabet
Frihedsbrevet har spurgt Stop Spild Lokalt, om det er en revisor, som laver deres resultatopgørelser. Det har foreningen ikke svaret på. Det har dog ikke været muligt for Frihedsbrevet at finde en dansk revisor med samme navn som den person, der underskriver foreningens resultatopgørelser.
Hvad man dog kan se er, at foreningen fra 2019 til 2021 har haft en omsætning på 401.396 kroner.
Samtlige år har foreningen dog kørt med relativt store underskud. De underskud skal dækkes af stifteren Rasmus Erichsen selv.
Det har også Sjællandske Medier tidligere kunnet fortælle.
Dermed hænger Rasmus Erichsen personligt på at skulle lægge ud for et underskud på cirka 135.000 kroner. Det vil altså sige, at foreningen skylder penge til stifteren, der i dag er direktør i foretagendet.
I et svar til Frihedsbrevet skriver Stop Spild Lokalt, at det er foreningens kasserer og foreningens bilagskontrollant, der står for at bogføre foreningens gæld til Rasmus Erichsen.
Rod i indsamlingerne
Selvom det ikke er muligt at se, hvor foreningens penge kommer fra i deres resultatopgørelser, stammer en del af pengene fra indsamlinger.
Frihedsbrevet har fået aktindsigt i foreningens indsamlingsregnskaber og kommunikation med Indsamlingsnævnet, der hører under Civilstyrelsen. Det afslører flere alvorlige mangler i foreningens administration.
I flere af ansøgningerne om en indsamlingstilladelse fremgår det, at en af måderne at donere penge til foreningen på er ved at sende penge til et MobilePay-nummer, som er registreret hos foreningens stifter, Rasmus Erichsen.
“Før organisationen fik oprettet en erhvervskonto, gik pengene ind på en separat konto, oprettet til formålet af direktør Rasmus Erichsen, således at en adskillelse fandt sted på trods af, at det var gennem privat oprettet konto,” skriver foreningen i et svar til Frihedsbrevet.
Det er et krav, at man indsender et indsamlingsregnskab til Indsamlingsnævnet, når man har fået en indsamlingstilladelse. Men gang på gang sender har Stop Spild Lokalt problemer med at få indsendt dokumentationen til Indsamlingsnævnet.
Senest i 2022 måtte Indsamlingsnævnet rykke foreningen ad flere omgange og true med politianmeldelse for at få tilsendt et regnskab.
I 2022 var fristen for regnskabet den 8. januar, men det blev først indsendt til Indsamlingsnævnet den 14. april.
Året forinden – i 2021 – var Rasmus Erichsen blevet kontaktet af Indsamlingsnævnet, fordi de kunne se, at foreningen samlede penge ind uden at have søgt om tilladelse.
I første omgang reagerer Stop Spild Lokalt ikke på henvendelsen. Først en måned senere – da Indsamlingsnævnet endnu engang kontakter stifteren – bliver der ansøgt om tilladelse til at samle penge ind.
Det koster 1.100 kroner at ansøge om tilladelse, men de penge glemmer foreningen at indbetale – og så begynder en rodet proces.
Rasmus Erichsen oplyser, at pengene er overført den 3. oktober 2021, selvom de i ansøgningen havde skrevet, at pengene var overført den 27. september.
Tre dage senere sender Rasmus Erichsen så dokumentation på, at pengene er overført til Indsamlingsnævnet. Han har vedhæftet et skærmbillede af bankoverførslerne, som viser, at pengene ikke er overført den 3. oktober, men først den 6. oktober.
Den 14. oktober ringer Indsamlingsnævnet så igen til Rasmus Erichsen, da de fortsat ikke har modtaget de penge, som Rasmus Erichsen ellers havde forsikret dem om, at han havde sendt. Rasmus Erichsen skyder skylden på problemer hos banken.
Samme dag sender Rasmus Erichsen en mail med endnu et screenshot af pengene, som er overført. Denne gang er betalingsdatoen den 14. oktober — altså lang tid efter, at foreningen har lovet, at pengene var overført.
Politianmeldt
Det er dog langt fra de mest alvorlige sager, som Stop Spild Lokalt har haft med Indsamlingsnævnet. To gange er sagerne fra Indsamlingsnævnet nemlig blevet sendt videre til politiet.
Københavns Vestegns Politi bekræfter overfor Frihedsbrevet, at den ene politisag er endt med en bøde til foreningen.
Ifølge foreningen selv har de modtaget bøden, fordi de ikke var opmærksomme på, at man skulle have en indsamlingstilladelse for at modtage donationer.
Inden man bliver politianmeldt, modtager man en række opmærksomhedsbreve fra Indsamlingsnævnet. I brevene står der, at man risikerer at blive politianmeldt, hvis man ikke ansøger om tilladelsen. Hvordan kan det være, at I ikke reagerede på disse?
“Det gjorde vi ikke, fordi vi i samme periode heller ikke var opmærksomme på, at man skulle have særskilt NemID og e‑boks til foreninger. Vi kendte derfor ikke til opmærksomhedsbrevene, før politiet ringede og fortalte os, at vi var blevet politianmeldt og ville modtage en bøde. Da vi havde den oplysning, kunne vi reagere, og det gjorde vi så.”
Svarene er sendt fra direktør og stifter Rasmus Erichsen og bestyrelsesformand Bo Laursen.
Det er muligt at få tilladelsen bagudrettet – hvilket også er sket i flere tilfælde for jer. Hvorfor søgte I ikke om tilladelse, da I opdagede, at I ikke havde en?
“Fordi vi blev opmærksomme på det for sent,” skriver foreningen, som også tilføjer, at den anden politianmeldelse er en fejl.
“Der er tilsyneladende en person, som har oprettet et CVR-nr. og kaldt virksomheden ’Stop
Spild Lokalt Korsør’. Civilstyrelsen troede i første omgang, at det var os, men vi havde vores egen indsamlingstilladelse på vores eget CVR-nr,” skriver foreningen.
Stop Spild Lokalt Korsør er oprettet af en person, der deler navn med en af foreningens frivillige, og som i 2020 stod listet som en af madoasens daglige ledere. Året efter er hun også med i den lokale afdelings bestyrelse, ifølge flere facebook-opslag, som Stop Spild Lokal selv har lavet.
Stop Spild Lokalt fortæller dog, at den pågældende var almindelig frivillig, og at de efter episoden informerede hende om, at man ikke længere ønskede hendes hjælp, og samarbejdet stoppede.
Store fonde spytter penge i kassen
Selvom foreningens direktør og stifter Rasmus Erichsen altså hæfter for næsten 135.000 kroners gæld, så har indtægterne i foreningen været yderst begrænsede.
Det ændrede sig dog i 2020, da Tuborgfondet donerede 750.000 kroner til Stop Spild Lokalt, som skulle bruges til at få mere styr på foreningens organisering. Pengene blev ifølge generalforsamlingen brugt på konsulenter. Indtægterne fremgår dog ikke i foreningens regnskaber. Foreningen oplyser, at man har fået udarbejdet et projektregnskab af en statsautoriseret revisor, som er fremsendt til Tuborgfondet.
Året efter er det Salling Fonden, der støtter Stop Spild Lokalt. Denne gang med 500.000 kroner.
Fonden oplyser til Frihedsbrevet, at den har støttet “projektet i sin helhed, herunder at få etableret en bæredygtig, fremtidsrettet og transparent platform for de kommende års arbejde. Dette med henblik på at projektet kan styrke reduktionen af madspild i form af inspiration og rådgivning til borgerne om brugen af overskudsmaden”.
Ifølge Stop Spild Lokalt vil denne donation fremgå på årsregnskabet for 2022, som ikke er offentliggjort endnu. Det vil i så fald være den syv år gamle forenings første offentlige regnskab.
Stop Spild Lokalt oplyser desuden, at pengene er gået til at ansætte direktør Rasmus Erichsen i Stop Spild Lokalt.
Dermed er stifter og direktør Rasmus Erichsen Stop Spilds Lokalts eneste ansatte. Ved siden af sit direktørjob i foreningen driver Rasmus Erichsen desuden et rekrutteringsbureau, der vil “revolutionere den klassiske rekrutteringsproces og minimere fejlrekruttering ud fra menneskers egne talenter og ikke erfaringer”.
Kommune krævede penge tilbage
Stop Spild Lokalt er fordelt over en række lokationer i det danske land. En række kommuner støtter foreningen ved blandt andet at stille lokaler til rådighed, ligesom flere kommuner giver foreningen tilskud gennem de såkaldte servicelovens paragraf 18-midler.
I Slagelse Kommune – samme kommune, hvor foreningen først er stiftet – tildelte man foreningen 30.000 kroner fra paragraf 18-midlerne i 2019.
Pengene skulle bruges til at købe t‑shirts og forklæder til madoasens frivillige samt en udflugt til de frivillige, som arbejder i madoasen. Derudover skulle pengene bruges på markedsføringsmateriale.
Slagelse Kommune har desuden stillet et lokale til rådighed for organisationen. Lokalet skulle have været til rådighed i fem måneder, men det endte med, at foreningen var der i tre år.
Da kommunen beder om at få udleveret kvitteringerne for de 30.000 kroner, udbetalt fra paragraf 18-midlerne, opstår der dog problemer for foreningen.
Flere måneder efter kommunen beder om at se kvitteringerne, fremsender Stop Spild Lokalt to fakturaer. En fra Storebælt Camping og Feriecenter I/S på 12.000 kroner – den dækker over 31 gange middag, dans og musik og en bustur til 325 kroner.
Derudover er der en faktura, som er udskrevet af en af Stop Spild Lokalts egne bestyrelsesmedlemmer, på 17.900 kroner for t‑shirts og forklæder.
Fakturaerne overholder dog ikke kravene, skriver Slagelse Kommune, da der ikke er CVR-nummer og momsgrundlag på fakturaerne.
Et par uger efter tager Slagelse Kommune så fat i stifteren Rasmus Erichsen, der fortæller, at han er i gang med at fremskaffe kvitteringerne. Kommunen må herefter rykke Rasmus Erichsen for fakturaerne to gange uden held.
Ugen efter de mislykkede rykkere fra kommunen fortæller Rasmus Erichsens far, Benjamin Erichsen, der på daværende tidspunkt var næstformand i foreningen, at det nu endelig er lykkedes at fremskaffe fakturaerne.
Dokumentationen er seks overførsler via MobilePay fra foreningen til dets ene bestyrelsesmedlem.
Der medfølger også seks fakturaer for de t‑shirts, som bestyrelsesmedlemmet har købt for pengene, han har fået overført med MobilePay. Der er bare ét problem. Der mangler fortsat fakturaer for 9.682 kroner.
Derfor beder Slagelse Kommune Stop Spild Lokalt om at betale restancen tilbage.
Sagen ender med, at stifteren Rasmus Erichsen indgår en afbetalingsordning med Slagelse Kommune om at tilbagebetale beløbet med 500 kroner hver måned.
Sagen har tidligere været omtalt i Sjællandske Medier.
Stop Spild Lokalt svarer:
“Da vi afleverede regnskabet for vores brugte §18-midler viste det sig, at der ikke fremgik CVR-nr. på kvitteringerne fra firmaet vi havde handlet med, hvorfor de ikke kunne godkendes. Vi tog derfor kontakt til firmaet for at få nye kvitteringer med CVR-nummeret oplyst på udleveret. Firmaet informerede os da om, at de var ved at lukke, hvorfor det ikke var muligt.”
Tilbagebetalingerne til Slagelse Kommune fremgår ikke af foreningens resultatopgørelser. Det vil dog kunne ses i det kommende regnskab, skriver foreningen, da tilbagebetalingen blev påbegyndt i 2022.
Intern uro
Læser man foreningens generalforsamlingsreferat fra sidste år, er der særligt én ting, som springer i øjnene.
Det er punktet “Hvad er der i pipeline for at undgå yderligere intern uro?”
Et bud på hvad det kan betyde, kan man læse i Sjællandske Medier, der som det eneste danske medie har dækket foreningen kritisk.
Foreningen var i en årrække hjemmehørende i Korsør. I dag har den hjemme i Albertslund.
I Korsør har foreningen været årsag til lokal splid, og der findes sågar udbrydergrupper, hvor kritikken er haglet ned over ledelsen.
Særligt har nogle været kritiske overfor foreningens manglende åbenhed omkring regnskaber, indtægter og udgifter.
Kritikken har blandt andet rettet sig mod foreningens udgifter til køretøjer. Det er den klart største udgift i foreningens resultatopgørelse, og flere har undret sig over, at der er udgifter til billeasing, når foreningen tidligere har stået frem og fortalt, at de har fået doneret en bil.
Ifølge foreningen fik de dog kun stillet bilen til rådighed i en enkelt måned, og man har nu i stedet indgået en leasingaftale, hvor foreningen selv står for omkostningerne.
“Vores udgifter til kørsel er kontinuerligt høje, da vi hvert år afhenter og transporterer utrolig store mænger af madspild,” oplyser Stop Spild Lokalt til Frihedsbrevet.
Rettelse: I en tidligere version af artiklen omtalte vi Benjamin Erichsen som tidligere bestyrelsesformand. Det er retteligt næstformand. Vi har ligeledes ændret en mellemrubrik, hvor der før stod “Stifter og direktør skylder foreningen penge.” Som det hele tiden har fremgået af artiklen forholder dette sig omvendt. Foreningen har gæld til stifter og direktør Rasmus Erichsen.