Papes spin­dok­tor var util­freds med Ekstra Bla­det og gik til Søren Pind og rege­rin­gens medi­e­ud­valg: Che­fre­dak­tør ret­ter skarp kri­tik af forløbet


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Det kor­te af det lange

I kølvan­det på en ræk­ke kri­ti­ske artik­ler om Søren Pape Poul­sen i efter­å­ret 2022 var par­ti­for­man­dens spin­dok­tor så util­freds med Ekstra Bla­det, at han tog affære. 

Den sær­li­ge råd­gi­ver gik direk­te til tid­li­ge­re Ven­stre-mini­ster Søren Pind i kraft af hans rol­le som for­mand for det såkald­te medi­e­ansvar­s­ud­valg. Efter­føl­gen­de vil­le Søren Pind sik­re sig, at der ikke kun­ne gives aktind­sigt i henvendelsen. 

Ekstra Bla­dets ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tør, Knud Brix, kal­der det pro­ble­ma­tisk, at Søren Pind har ønsket at und­gå offent­lig­hed om ind­s­par­ke­ne fra spin­dok­to­ren. Pind afviser. 

Hele histo­ri­en

Man­dag den 15. august var en lun sen­som­mer­dag, og Søren Pape Poul­sen hav­de invi­te­ret til pres­se­mø­de. Par­ti­for­man­den hav­de en stor nyhed. For­an de frem­mød­te jour­na­li­ster bekendt­gjor­de han, klædt i hvid skjor­te og slips, at han vil­le være statsminister. 

Hvad der skul­le have været start­skud­det på et ridt mod den mest pre­sti­ge­fyld­te post i dansk poli­tik, blev et ræs mod bun­den af målin­ger­ne med møgs­ag efter møgs­ag i medierne. 

For i den efter­føl­gen­de tid kun­ne sær­ligt Ekstra Bla­det afslø­re en ræk­ke for­hold fra Søren Pape Poul­sens for­tid – pri­vat såvel som poli­tisk. Sær­ligt hans davæ­ren­de mand, Josue Medi­na Vasquez, var gen­stand for opmærksomhed. 

Selv hav­de Pape til­ba­ge i 2014 for­talt, at kære­stens onkel var præ­si­dent i Den Domi­ni­kan­ske Repu­blik. Det pas­se­de ikke, kun­ne Ekstra Bla­det for­tæl­le, kort efter at Pape luf­te­de sin statsministerdrøm. 

Min­dre end to uger sene­re kun­ne Jyl­lands-Posten afslø­re, at Søren Pape Poul­sen i sin tid som justits­mi­ni­ster i pri­vat regi hav­de rejst til Den Domi­ni­kan­ske Repu­blik sam­men med Inger Støj­berg og Mai Merca­do. En rej­se, der vak­te vold­som bal­la­de i medi­er­ne, for­di den var fore­gå­et uden om Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et og den loka­le ambassade. 

Der var med andre ord nok at se til for Søren Pape Poul­sens spin­dok­tor, Simon Gosvig, som hen mod slut­nin­gen af for­lø­bet tog affæ­re. Søn­dag den 18. sep­tem­ber sid­ste år kon­tak­te­de han nem­lig Søren Pind, viser en mail­kor­re­spon­dan­ce, som Fri­heds­bre­vet har fået aktind­sigt i. 

Og det var ikke til­fæl­digt, at det net­op var Søren Pind, han tog fat i. 

Den tid­li­ge­re justits­mi­ni­ster er for­mand for det medi­e­ansvar­s­ud­valg, som blev ned­sat i august 2022. Et udvalg, der skal gran­ske medi­er­nes rol­le og blandt andet kom­me med anbe­fa­lin­ger til, hvor­dan medi­er­ne “lever op til deres ansvar for den demo­kra­ti­ske samtale”. 

“Vi har inden­for den sene­ste uge taget et medie (Ekstra Bla­det) i to fak­tu­el­le fejl i deres dæk­ning, og jeg synes, de slip­per for let fra deres præ­ci­se­rin­ger. Jeg håber, at det er noget af det, I vil se nær­me­re på i udval­get, selv­om det­te blot er et input til dig og ikke en offi­ci­el hen­ven­del­se til medi­e­ansvar­s­ud­val­get,” skrev Simon Gosvig til Søren Pind. 

Han var træt af et for­løb, hvor Ekstra Bla­det hav­de lavet en “præ­ci­se­ring” i en histo­rie – et ord, som iføl­ge råd­gi­ve­ren nær­me­re bur­de hed­de en und­skyld­ning. Poin­ten var, at præ­ci­se­rin­gen først kom, da artik­len for længst var væk fra Ekstra Bla­dets for­si­de, skrev han. Der­med var der man­ge tusin­de læse­re, som aldrig vil­le se ret­tel­sen, lød det. 

Spin­dok­to­ren skrev også til Søren Pind, at det hav­de taget avi­sen halvan­det døgn at ret­te i en podcast, hvor der lige­le­des – iføl­ge spin­dok­to­ren – var en “usand­hed”.

Alt sam­men fik råd­gi­ve­ren til at kon­klu­de­re, at “der bør være krav til, hvor hur­tigt et medie ret­ter en fejl”. Han fore­slog der­for følgende: 

“Udgi­ves en arti­kel på net med en fejl, bør der udgi­ves en selv­stæn­dig arti­kel, hvor medi­et und­skyl­der, og artik­len bør på eksem­pel­vis EB.dk have sam­me pla­ce­ring på for­si­den i dob­belt så lang tid, som artik­len oprin­de­ligt lå. Og medi­et bør ikke kun­ne væl­ge at publi­ce­re artik­len på et tids­punkt, hvor de har fær­re­st læse­re,” skrev Simon Gosvig. 

Søren Pind kvit­te­re­de for mailen: 

“Tak! Vi grub­ler! Kan du ikke sen­de mig fejl­e­ne og ret­tel­ser­ne?” skrev han. 

Efter­føl­gen­de send­te Søren Pind input­tet til den med­ar­bej­der i Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et, som vare­ta­ger opga­ver rela­te­ret til Medi­e­ansvar­s­ud­val­get. Han gik ud fra, at offent­lig­he­den ikke kun­ne få ind­blik i hen­ven­del­sen fra spin­dok­to­ren og lig­nen­de input, skrev Søren Pind. 

“Som sagt læg­ger jeg til grund, der ikke er aktind­sigt i dis­se – vil du note­re den­ne og få kom­men­ta­rer på de for­skel­li­ge ide­er?” skrev Søren Pind. 

Sær­ligt sidst­nævn­te får Knud Brix, ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tør på Ekstra Bla­det, til at kri­ti­se­re for­lø­bet. Det lig­ner nem­lig, at Søren Pind har for­søgt at und­gå offent­lig­hed om ind­s­par­ket fra spin­dok­to­ren, mener Knud Brix. 

“Hvis det er et for­søg på at skju­le hen­ven­del­sen fra spin­dok­to­ren, så mener jeg, at Søren Pind diskva­li­fi­ce­rer sig selv som for­mand for det her udvalg. For mere luk­ket­hed er i min optik ikke det, han som for­mand er sat i ver­den for,” siger Knud Brix og slår fast: 

“Det er kri­tisa­belt, at en for­mand for det her medi­e­ud­valg for­sø­ger at gøre det her gedulgt og i det skjulte.” 

Men er det ikke fair nok, at spin­dok­to­ren i det hele taget kom­mer med for­slag? Det kan Ekstra Bla­det jo også gøre…

“Det er legi­timt nok, at de skri­ver til for­man­den, hvis de har nog­le gode ide­er. Der, hvor det bli­ver pro­ble­ma­tisk, er, hvis for­man­den ønsker, der ikke skal være aktind­sigt i det her. For så er vi ude i en gedulgt pro­ces, hvor der ikke er fuld åben­hed om, hvad man vil. Når jeg læg­ger det sam­men med Søren Pinds udta­lel­ser om, at medi­er­ne er til fare for demo­kra­ti­et, så har Søren Pind diskva­li­fi­ce­ret sig selv som for­mand for udval­get,” siger Knud Brix. 

Fejl­e­ne, som spin­dok­to­ren omtal­te, hand­le­de blandt andet om en podcast om Søren Papes bolig i Viborg, hvor Ekstra Bla­det fejl­ag­tigt beskrev en aflåst dør i entre­en. Der­u­d­over måt­te avi­sen præ­ci­se­re en arti­kel om mæng­den af admi­ni­stra­tion i Papes borgmester-tid. 

Sene­re – alt­så efter hen­ven­del­sen til Søren Pind – eska­le­re­de kon­flik­ten mel­lem Ekstra Bla­det og Kon­ser­va­ti­ve. Avi­sen skrev, at Søren Pape gik imod myn­dig­he­der­nes cor­o­na-anbe­fa­lin­ger, da han i 2020 rej­ste til udlandet. 

Men Pape kun­ne godt rej­se, kom det efter­føl­gen­de frem, og så måt­te Ekstra Bla­det beklage. 

Det siger Søren Pind

Det har tid­li­ge­re vakt debat, at lige præ­cis Pind er ble­vet for­mand for udvalget. 

Som Fri­heds­bre­vet beskrev i novem­ber sid­ste år, spøg­te Stats­mi­ni­ste­ri­et i kulis­sen, da Pind blev udnævnt i august – i øvrigt gan­ske kort tid efter, at han hav­de dis­se­ke­ret dan­ske medi­er i en sam­ta­le med Met­te Fre­de­rik­sen på Fol­ke­mø­det på Bornholm. 

Og de to deler et kri­tisk blik på medierne. 

Søren Pind har eksem­pel­vis tid­li­ge­re skre­vet i sin klum­me hos Ber­ling­s­ke, at “den sym­bio­se, der er mel­lem de til­ba­ge­væ­ren­de og skrup­pel­lø­se medi­er, er en fare for demo­kra­ti­et. Den genop­li­ver det fasci­sti­ske spø­gel­se”. Sam­me sted har han skrevet: 

“Jeg ankla­ger dan­ske medi­er for at være under­gra­ven­de for fol­ke­sty­ret og det alme­ne vel.” 

Søren Pind har ikke ønsket at stil­le op til inter­view om hen­ven­del­sen fra Kon­ser­va­ti­ves spin­dok­tor, men har sendt et skrift­ligt svar til Frihedsbrevet. 

Han afvi­ser, at der skul­le være noget pro­ble­ma­tisk i for­lø­bet. Han skriver: 

“Jeg mod­ta­ger input fra en lang ræk­ke men­ne­sker, her­un­der sær­li­ge råd­gi­ve­re og poli­ti­ke­re. Jeg uddra­ger ikke andet fra det, end argu­men­ter­nes magt kan bære. Rent fak­tisk værds­æt­ter jeg, når der kom­mer sådan­ne input fra høj som lav, her­un­der fra men­ne­sker der har følt sig dår­ligt behand­let i medi­e­ansvars­mæs­sig sammenhæng.” 

Han poin­te­r­er, at han også skal mødes med nog­le fra den anden side af bor­det, nem­lig Publi­cist­klub­ben – en tra­di­tions­rig for­e­ning for pres­sen. Om for­mu­le­rin­gen om, at han lag­de til grund, der ikke var aktind­sigt i hen­ven­del­sen fra spin­dok­to­ren, skri­ver Søren Pind: 

“Det er sam­ti­dig min prin­ci­pi­el­le opfat­tel­se, at alle bør kun­ne hen­ven­de sig med sådan­ne pro­ble­mer, uden at de der­med skal tåle udstil­ling i offent­lig­he­den og – i sam­men­hæn­ge hvor man måt­te være ble­vet dår­ligt behand­let – tåle det­te end­nu engang.” 

Ads­purgt, hvad han men­te med for­mu­le­rin­gen, lyder det: 

“Hen­sy­net til de input, der ønskes for arbej­det gør, at men­ne­sker natur­lig­vis skal kun­ne hen­ven­de sig, uden at det­te fører til, at de pågæl­den­de udstil­les i offent­lig­he­den. Der er i øvrigt frem­over ikke aktind­sigt, jeg var blot fejl­ag­tigt ble­vet givet det ind­tryk, at det­te regel­sæt alle­re­de gjaldt for udval­gets arbej­de på davæ­ren­de tids­punkt,” skri­ver Pind. 

Om Knud Brix’ kri­tik kon­sta­te­rer Pind tørt: 

“Det er i øvrigt nyt for mig, at Knud Brix først nu mener, jeg har diskva­li­fi­ce­ret mig selv som for­mand for udvalget.“ 

Simon Gosvig fra Kon­ser­va­ti­ve står fuld­stæn­dig på mål for henvendelsen. 

“Jeg står fuld­stæn­dig på mål for, at der er brug for at opda­te­re reg­ler­ne til den digi­ta­le medi­e­vir­ke­lig­hed. Reg­ler­ne er skre­vet i en tid, hvor der kun udkom papira­vi­ser. Jeg for­står, at Medi­e­ansvar­s­ud­val­get ønsker input fra et bredt udvalg af medi­e­ak­tø­rer, og det her er så mit spar­som­me input. Jeg har man­ge fle­re. Og jeg mener helt alvor­ligt, at der kan og skal gøres mere fra medi­er­nes side, når de begår fejl og publi­ce­rer fak­tu­elt for­ker­te oplys­nin­ger, som vi desvær­re har ople­vet den sene­ste tid,” skri­ver han til Frihedsbrevet. 

Medi­e­ansvar­s­ud­val­get skal afle­ve­re sine anbe­fa­lin­ger sene­st i begyn­del­sen af 2024.