Papes spindoktor var utilfreds med Ekstra Bladet og gik til Søren Pind og regeringens medieudvalg: Chefredaktør retter skarp kritik af forløbet
Det korte af det lange
I kølvandet på en række kritiske artikler om Søren Pape Poulsen i efteråret 2022 var partiformandens spindoktor så utilfreds med Ekstra Bladet, at han tog affære.
Den særlige rådgiver gik direkte til tidligere Venstre-minister Søren Pind i kraft af hans rolle som formand for det såkaldte medieansvarsudvalg. Efterfølgende ville Søren Pind sikre sig, at der ikke kunne gives aktindsigt i henvendelsen.
Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, kalder det problematisk, at Søren Pind har ønsket at undgå offentlighed om indsparkene fra spindoktoren. Pind afviser.
Hele historien
Mandag den 15. august var en lun sensommerdag, og Søren Pape Poulsen havde inviteret til pressemøde. Partiformanden havde en stor nyhed. Foran de fremmødte journalister bekendtgjorde han, klædt i hvid skjorte og slips, at han ville være statsminister.
Hvad der skulle have været startskuddet på et ridt mod den mest prestigefyldte post i dansk politik, blev et ræs mod bunden af målingerne med møgsag efter møgsag i medierne.
For i den efterfølgende tid kunne særligt Ekstra Bladet afsløre en række forhold fra Søren Pape Poulsens fortid – privat såvel som politisk. Særligt hans daværende mand, Josue Medina Vasquez, var genstand for opmærksomhed.
Selv havde Pape tilbage i 2014 fortalt, at kærestens onkel var præsident i Den Dominikanske Republik. Det passede ikke, kunne Ekstra Bladet fortælle, kort efter at Pape luftede sin statsministerdrøm.
Mindre end to uger senere kunne Jyllands-Posten afsløre, at Søren Pape Poulsen i sin tid som justitsminister i privat regi havde rejst til Den Dominikanske Republik sammen med Inger Støjberg og Mai Mercado. En rejse, der vakte voldsom ballade i medierne, fordi den var foregået uden om Udenrigsministeriet og den lokale ambassade.
Der var med andre ord nok at se til for Søren Pape Poulsens spindoktor, Simon Gosvig, som hen mod slutningen af forløbet tog affære. Søndag den 18. september sidste år kontaktede han nemlig Søren Pind, viser en mailkorrespondance, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.
Og det var ikke tilfældigt, at det netop var Søren Pind, han tog fat i.
Den tidligere justitsminister er formand for det medieansvarsudvalg, som blev nedsat i august 2022. Et udvalg, der skal granske mediernes rolle og blandt andet komme med anbefalinger til, hvordan medierne “lever op til deres ansvar for den demokratiske samtale”.
“Vi har indenfor den seneste uge taget et medie (Ekstra Bladet) i to faktuelle fejl i deres dækning, og jeg synes, de slipper for let fra deres præciseringer. Jeg håber, at det er noget af det, I vil se nærmere på i udvalget, selvom dette blot er et input til dig og ikke en officiel henvendelse til medieansvarsudvalget,” skrev Simon Gosvig til Søren Pind.
Han var træt af et forløb, hvor Ekstra Bladet havde lavet en “præcisering” i en historie – et ord, som ifølge rådgiveren nærmere burde hedde en undskyldning. Pointen var, at præciseringen først kom, da artiklen for længst var væk fra Ekstra Bladets forside, skrev han. Dermed var der mange tusinde læsere, som aldrig ville se rettelsen, lød det.
Spindoktoren skrev også til Søren Pind, at det havde taget avisen halvandet døgn at rette i en podcast, hvor der ligeledes – ifølge spindoktoren – var en “usandhed”.
Alt sammen fik rådgiveren til at konkludere, at “der bør være krav til, hvor hurtigt et medie retter en fejl”. Han foreslog derfor følgende:
“Udgives en artikel på net med en fejl, bør der udgives en selvstændig artikel, hvor mediet undskylder, og artiklen bør på eksempelvis EB.dk have samme placering på forsiden i dobbelt så lang tid, som artiklen oprindeligt lå. Og mediet bør ikke kunne vælge at publicere artiklen på et tidspunkt, hvor de har færrest læsere,” skrev Simon Gosvig.
Søren Pind kvitterede for mailen:
“Tak! Vi grubler! Kan du ikke sende mig fejlene og rettelserne?” skrev han.
Efterfølgende sendte Søren Pind inputtet til den medarbejder i Kulturministeriet, som varetager opgaver relateret til Medieansvarsudvalget. Han gik ud fra, at offentligheden ikke kunne få indblik i henvendelsen fra spindoktoren og lignende input, skrev Søren Pind.
“Som sagt lægger jeg til grund, der ikke er aktindsigt i disse – vil du notere denne og få kommentarer på de forskellige ideer?” skrev Søren Pind.
Særligt sidstnævnte får Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, til at kritisere forløbet. Det ligner nemlig, at Søren Pind har forsøgt at undgå offentlighed om indsparket fra spindoktoren, mener Knud Brix.
“Hvis det er et forsøg på at skjule henvendelsen fra spindoktoren, så mener jeg, at Søren Pind diskvalificerer sig selv som formand for det her udvalg. For mere lukkethed er i min optik ikke det, han som formand er sat i verden for,” siger Knud Brix og slår fast:
“Det er kritisabelt, at en formand for det her medieudvalg forsøger at gøre det her gedulgt og i det skjulte.”
Men er det ikke fair nok, at spindoktoren i det hele taget kommer med forslag? Det kan Ekstra Bladet jo også gøre…
“Det er legitimt nok, at de skriver til formanden, hvis de har nogle gode ideer. Der, hvor det bliver problematisk, er, hvis formanden ønsker, der ikke skal være aktindsigt i det her. For så er vi ude i en gedulgt proces, hvor der ikke er fuld åbenhed om, hvad man vil. Når jeg lægger det sammen med Søren Pinds udtalelser om, at medierne er til fare for demokratiet, så har Søren Pind diskvalificeret sig selv som formand for udvalget,” siger Knud Brix.
Fejlene, som spindoktoren omtalte, handlede blandt andet om en podcast om Søren Papes bolig i Viborg, hvor Ekstra Bladet fejlagtigt beskrev en aflåst dør i entreen. Derudover måtte avisen præcisere en artikel om mængden af administration i Papes borgmester-tid.
Senere – altså efter henvendelsen til Søren Pind – eskalerede konflikten mellem Ekstra Bladet og Konservative. Avisen skrev, at Søren Pape gik imod myndighedernes corona-anbefalinger, da han i 2020 rejste til udlandet.
Men Pape kunne godt rejse, kom det efterfølgende frem, og så måtte Ekstra Bladet beklage.
Det siger Søren Pind
Det har tidligere vakt debat, at lige præcis Pind er blevet formand for udvalget.
Som Frihedsbrevet beskrev i november sidste år, spøgte Statsministeriet i kulissen, da Pind blev udnævnt i august – i øvrigt ganske kort tid efter, at han havde dissekeret danske medier i en samtale med Mette Frederiksen på Folkemødet på Bornholm.
Og de to deler et kritisk blik på medierne.
Søren Pind har eksempelvis tidligere skrevet i sin klumme hos Berlingske, at “den symbiose, der er mellem de tilbageværende og skruppelløse medier, er en fare for demokratiet. Den genopliver det fascistiske spøgelse”. Samme sted har han skrevet:
“Jeg anklager danske medier for at være undergravende for folkestyret og det almene vel.”
Søren Pind har ikke ønsket at stille op til interview om henvendelsen fra Konservatives spindoktor, men har sendt et skriftligt svar til Frihedsbrevet.
Han afviser, at der skulle være noget problematisk i forløbet. Han skriver:
“Jeg modtager input fra en lang række mennesker, herunder særlige rådgivere og politikere. Jeg uddrager ikke andet fra det, end argumenternes magt kan bære. Rent faktisk værdsætter jeg, når der kommer sådanne input fra høj som lav, herunder fra mennesker der har følt sig dårligt behandlet i medieansvarsmæssig sammenhæng.”
Han pointerer, at han også skal mødes med nogle fra den anden side af bordet, nemlig Publicistklubben – en traditionsrig forening for pressen. Om formuleringen om, at han lagde til grund, der ikke var aktindsigt i henvendelsen fra spindoktoren, skriver Søren Pind:
“Det er samtidig min principielle opfattelse, at alle bør kunne henvende sig med sådanne problemer, uden at de dermed skal tåle udstilling i offentligheden og – i sammenhænge hvor man måtte være blevet dårligt behandlet – tåle dette endnu engang.”
Adspurgt, hvad han mente med formuleringen, lyder det:
“Hensynet til de input, der ønskes for arbejdet gør, at mennesker naturligvis skal kunne henvende sig, uden at dette fører til, at de pågældende udstilles i offentligheden. Der er i øvrigt fremover ikke aktindsigt, jeg var blot fejlagtigt blevet givet det indtryk, at dette regelsæt allerede gjaldt for udvalgets arbejde på daværende tidspunkt,” skriver Pind.
Om Knud Brix’ kritik konstaterer Pind tørt:
“Det er i øvrigt nyt for mig, at Knud Brix først nu mener, jeg har diskvalificeret mig selv som formand for udvalget.“
Simon Gosvig fra Konservative står fuldstændig på mål for henvendelsen.
“Jeg står fuldstændig på mål for, at der er brug for at opdatere reglerne til den digitale medievirkelighed. Reglerne er skrevet i en tid, hvor der kun udkom papiraviser. Jeg forstår, at Medieansvarsudvalget ønsker input fra et bredt udvalg af medieaktører, og det her er så mit sparsomme input. Jeg har mange flere. Og jeg mener helt alvorligt, at der kan og skal gøres mere fra mediernes side, når de begår fejl og publicerer faktuelt forkerte oplysninger, som vi desværre har oplevet den seneste tid,” skriver han til Frihedsbrevet.
Medieansvarsudvalget skal aflevere sine anbefalinger senest i begyndelsen af 2024.