Sæson 1

• 45. Havner Putin i Haag?

  24. march 2023

  Den internationale krigsforbryderdomstol har udstedt en arrestordre på Vladimir Putin for illegal deportation af ukrainske børn. Hvad er domstolen egentlig for en institution, hvorfor er USA imod den, og hvilke konsekvenser får arrestordren for udsigten til en afslutning på krigen i Ukraine?

• 44. Xi og Putin i Moskva

  23. march 2023

  Hvem står tilbage som vindere og tabere efter denne uges historiske topmøde i Moskva mellem Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin? Og hvad betyder det for krigen i Ukraine, for USA, Europa og det Globale Syd?

• 43. En ny verdensorden?

  18. march 2023

  Verden er i opbrud, der er krig i Europa, Kina spiller en større rolle på den globale scene, og flere lande i det globale syd gør krav på at blive hørt. Hvad er det for en ny verdensorden, som er ved at tage form?

• 42. Er Kina den nye diplomatiske supermagt i Mellemøsten?

  17. march 2023

  Ærkerivalerne Iran og Saudi-Arabien er med Kina i en mæglerrolle blevet enige om at genoptage de diplomatiske forbindelser. Hvor bæredygtig er aftalen, og skal vi vænne os til, at Kina fremover vil spille en mere aktiv rolle i verden?

• 41. Hvad sker der i Det Republikanske Parti i USA?

  09. march 2023

  Det seneste årti har Det Republikanske Parti bevæget sig fra at være fortaler for frie markeder, et internationalt engagement baseret på en muskulær udenrigspolitik og traditionelle værdier til at stå for en mere tilbagetrukken rolle internationalt, protektionisme og store offentlige udgifter. Skyldes denne udvikling alene Donald Trump, eller stikker det dybere, og har Trump halvandet år før præsidentvalget i 2024 en reel chance for at vinde Det Republikanske Partis nominering?

• 40. Stod Ukraine bag sabotagen Nord Stream?

  08. march 2023

  Ifølge amerikanske og tyske medier stod en pro-ukrainsk gruppe bag sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen sidste efterår. Hvor troværdige er de nye oplysninger, og hvilke konsekvenser vil det få for Ukraines forhold til Tyskland og andre NATO-lande, hvis det viser sig at være korrekt?

• 39. Kinesisk fredsplan?

  02. march 2023

  På årsdagen for Ruslands angreb på Ukraine offentliggjorde Kina en 12-punktsplan for håndteringen af det, Beijing kalder “den ukrainske krise”. EU og USA var hurtige til at skyde planen ned med henvisning til, at den gik Moskvas ærinde, mens andre – fra Ungarn i EU til Kasakhstan i Centralasien – hilste den velkommen. Hvem henvender Kina sig til med planen, og kan Kina spille en konstruktiv rolle for at få gjort en ende på krigen?

• 38. Valg i Nigeria

  01. march 2023

  I weekenden valgte Nigeria ny præsident, men oppositionen kræver omvalg med henvisning til urent trav. Vi går i denne episode bag valget og ser nærmere på Afrikas største demokrati, største økonomi og folkerigeste nation.

• 37. Hvad sker der på Balkan?

  23. february 2023

  I Ukraine-krigens skygge presser EU på for finde en endelig løsning på konflikten mellem Serbien og Kosovo. Hvordan går det?

• 36. Findes der et diplomatisk spor i Ukraine?

  22. february 2023

  Vesten har i et år insisteret på, at krigen i Ukraine ikke må sprede sig til andre lande, og at man skal undgå en direkte konfrontation med Rusland. Men hvad gør Vesten, hvis det viser sig, at Ukraine ikke kan vinde krigen?

• 35. Hvordan ser det globale syd på krigen i Ukraine?

  17. february 2023

  Et år efter Ruslands invasion af Ukraine er det ikke lykkedes Vesten at flytte nationer over på sin side af krigen i Ukraine. Det er stadig sådan, at langt over halvdelen af jordens befolkning foretrækker at være neutrale. Ifølge en tidligere national sikkerhedsrådgiver for Indiens premierminister står og falder folkeretten og opretholdelsen af internationale normer ikke med udfaldet af krigen i Ukraine, sådan som Vesten påstår. Har han ret? Det taler vi om i denne episode af Friis’ diplomatpost.

• 34. Kan Joe Biden genvinde præsidentvalget næste år, og hvad er alternativet?

  15. february 2023

  62 procent af Demokraternes vælgere ønsker ikke, at Joe Biden skal genopstille til præsidentvalget næste år – han vil være 82 år til den tid – men partieliten støtter ham. Og kun 20 procent af amerikanerne mener, at det går fremad for deres privatøkonomi, et normalt vigtigt parameter i en amerikansk valgkamp.

• 33. Kan Ukraine se frem til optagelse i EU?

  10. february 2023

  Var sidste sommers kandidatstatus til Ukraine en symbolsk gestus i en svær situtation, eller vil Ukraine blive optaget i EU inden for en overskuelig fremtid? Det taler vi om i denne episode af Friis’ Diplomatpost.

• 32. Stod USA bag sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen, og hvor meget ved den danske regering?

  09. february 2023

  Det taler vi om i den seneste episode af Friis’ Diplomatpost. Danmarks tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen vurderer, at en lille kreds i regeringstoppen samt departementchefer og efterretningsfolk ved mere om sabotagen, end offentligheden har fået at vide.

• 31. Tænketank: En lang krig er ikke i USA's interesse

  03. february 2023

  Den regeringsfinansierede amerikanske tænketank RAND Corporation advarer i en ny rapport Washington mod de negative følger af en langvarig krig i Ukraine. Ifølge tænketanken vil ulemperne for USA ved en langvarig krig være større end fordelene. Har RAND ret i sin analyse, eller giver det mening at fortsætte krigen, indtil Ukraine og Vesten har nået sine mål?

• 30. Droneangreb på Iran

  02. february 2023

  I sidste weekend blev Iran ramt af et droneangreb. Iagttagere mener, at Israel stod bag, men ingen har officielt taget ansvar. Hvad ligger der bag, og hvorfor er forholdet mellem Iran og Israel så skidt?

• 29. Biden udråber Kina til den største trussel

  26. january 2023

  I midten af 1980’erne havde USAs militære og sikkerhedspolitiske bureaukrati vokset sig så stort, at landets magtanvendelse i udlandet ofte var præget af kaos og manglende koordination. Det ændrede man på med vedtagelsen af en ny lov om den nationale sikkerhedsstrategi, som skulle godkendes af Kongressen. I denne episode af Friis’ Diplomatpost taler vi om historien bag USAs nationale sikkerhedsstrategi, og Friis Arne Petersen analyserer præsident Bidens nyligt offentliggjorte strategi, hvor Kina identificeres som den eneste magt, der kan udfordre USAs position i verden.

• 28. Kampvogne til Ukraine

  25. january 2023

  Tyskland har besluttet at levere 14 kampvogne til Ukraine.Hvad ligger bag den tyske beslutning, repræsenterer den et vendepunkt og hvad betyder det for, hvad der sker på slagmarken?En eskalering af krigen som vil tvinge Rusland til at søge en forhandlingsløsning eller en eskalering, som øger risikoen for en direkte krig mellem Rusland og NATO?

• 27. Diplomatens medieforbrug

  23. january 2023

  Hvordan orienterer diplomater sig i et fragmenteret mediebillede, og hvordan skaffer diplomater sig informationer om de samfund, hvor de er udstationeret? Er der forskel på, hvordan det sker i demokratier og autokratier?

• 26. Rusland og Kina: Allierede eller ej?

  19. january 2023

  Har Kina distanceret sig fra Rusland i forlængelse af krigen i Ukraine, eller lader kineserne bare, som om det er tilfældet, mens virkeligheden er en ganske anden.

• 25. Hvor længe kan Tyrkiet blokere svensk NATO-medlemskab?

  13. january 2023

  Da Sverige og Finland for over et halvt år siden søgte om medlemskab af NATO, troede alle, at det var en formsag at få de to nordiske lande indlemmet i alliancen. Men Tyrkiet har siden da stillet krav til Sverige om at udlevere personer, som Ankara kalder terrorister og kupmagere. Den svenske regering siger, at man ikke kan gøre mere. Vil Tyrkiet ligesom Grækenland i forhold til Makedonien blokere Sveriges optagelse i NATO i mange år, eller vil der - måske efter valg i Tyrkiet til sommer - komme en løsning på den tilsyneladende fastlåste situation?

• 24. Kaos i Kongressen

  11. january 2023

  I sidste uge blev der skrevet amerikansk historie. For første gang i 100 år lykkedes det ikke at vælge en formand for Repræsentanternes Hus i første forsøg. Det måtte 15 afstemninger før Republikanernes Kevin McCarthy blev valgt. Hvad betyder det, og hvilke konsekvenser får det for Kongressens arbejde de næste to år?

• 23. Regnskabets time for Storbritanniens politiske klasse

  06. january 2023

  I denne måned er det tre år siden, at Storbritannien sagde farvel til EU. Efter et år med tre forskellige premierministre og et partisystem i krise gør vi status over briternes afsked med EU. Hvordan er det gået, og er Brexit forløbet sådan, som politikerne lovede briterne?

• 22. Netanyahu: the comeback kid

  04. january 2023

  Binyamin Netanyahu er den mest succesfulde politiker i Israels historie. Hvilke indenrigs- og udenrigspolitiske udfordringer står den 72-årige premierminister over for i sin sjette regeringsperiode med den mest højreorienterede koalition i landets historie?

• 21. Verden i 2023

  28. december 2022

  Friis Arne Petersen ser ind i 2023 og kommer med sit bud på, hvad vi skal holde øje med på den globale scene i året, der kommer.Bliver der fred i Ukraine, kan Vesten holde sammen i sanktionspolitiken over for Rusland, genvinder Erdogan præsidentposten i Tyrkiet, og får vi svar på hvem der stod bag sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen? Og hvordan vil forholdet mellem verdens to folkerigeste nationer, Indien og Kina, udvikle sig?

• 20. Verden i året der gik

  21. december 2022

  Friis Arne Petersen ser tilbage på året der gik og før status over årets vigtigste begivenheder og tendenser.

• 19. FE-sagen og Danmarks forhold til USA

  16. december 2022

  Har FE-sagen, altså afsløringen af et hemmeligt kabelsamarbejde mellem Danmark og USA og retsforfølgelse af ledende FE-medarbejdere haft indflydelse på forholdet til vores nære allierede USA?

• 18. Tysklands syn på verden

  15. december 2022

  I forbindelse med krigen i Ukraine har Tyskland lanceret en ny sikkerheds- og udenrigspolitik, en såkaldt Zeitenwende. Hvad indebærer den nye kurs for Tysklands forhold til USA, EU, Kina og Rusland?

• 17. Kupplaner i Tyskland

  14. december 2022

  I sidste uge gennemførte de tyske myndigheder den største politiaktion i landets historie, da flere end 3.000 betjente gennemførte ransagninger og arrestationer i elleve tyske delstater. Målet var en påstået terrorcelle omkring den såkaldte Reichsburger-bevægelser, der ifølge myndighederne tumlede med planer om at omstyrte det tyske demokrati. Hvor alvorligt skal vi tage det og hvad betyder det for Tyskland?

• 16. Priskrig om det sorte guld

  09. december 2022

  I denne uge indførte EU et prisloft på russisk olie, som eksporteres ad søvejen. Det er sat til 60 dollar pr. tønde.Formålet er på den ene side at svække Ruslands økonomiske muligheder for at føre krig i Ukraine og på den anden at sikre, at der er tilstrækkeligt olie på markedet. Vil det lykkes og hvad er der på spil for Vesten?

• 15. Protester i Kina

  07. december 2022

  Er demonstrationer mod corona-restriktioner en trussel mod det kinesiske regime?Og hvordan indsamler man som Danmarks ambassadør i Beijing informationer om, hvad der foregår?

• 14. Flygtninge til Rwanda

  02. december 2022

  Hvilken rolle spiller diplomatiet og embedsværket, når en regering får den ide at etablere et udrejsecenter i et afrikansk land, som vi normalt ikke har specielt nære forbindelser til? Og hvordan har forholdet mellem det danske embedsværk og skiftende regeringer ændret sig de seneste årtier?

• 13. Handelskrig mellem EU og USA?

  02. december 2022

  EU beskylder USA for massiv protektionisme og skyhøje priser på naturgas som truer med at lægge store europæiske industrier i ruiner.Hvor alvorlig er situationen og hvad kan EU stille op?

• 12. Er det på tide at give diplomatiet en chance I Ukraine?

  25. november 2022

  Krigen i Ukraine har nu varet i over ni måneder.Der tales om flere end 100.000 døde og sårede på begge sider af fronten.USA opfordrer Ukraine til at vise større forhandlingsvilje, men fastholder, at Ukraine suverænt bestemmer, hvornår og på hvilke betingelser, man skal forhandle. Er det realistisk at forestille sig en våbenhvile på kort sigt og en fredsaftale på længere sigt?

• 11. Qatar og den ny verdensorden

  23. november 2022

  Mange danskere er oprørte over VM i Qatar og mener at der er tale om en enlig svipser, som ikke må gentage sig, men det er slet ikke tilfældet. I virkeligheden er VM i Qatar billede på en ny multipolær verden, hvor Vesten ikke længere svinger taktstokken. Qatar er kun begyndelsen.

• 10. Tilfældet Qatar

  18. november 2022

  Hvordan kan det være, at den fungerende socialdemokratiske regering på den ene side er repræsenteret på klimatopmødet i Egypten, men på den anden ikke rejser til VM i Qatar med henvisning til, at Danmark ikke har en regering?Og hvad stiller man op med internationale sportsarrangementer i en verden, hvor 68 lande af FN’s 193 medlemmer har kriminaliseret homoseksualitet?

• 9. Biden og Xi krydser klinger på Bali

  16. november 2022

  USA’s og Kinas ledere mødes for første gang i fem år - hvad kom der ud af det?Og var verden natten til onsdag på randen af en krig mellem Rusland og NATO, da Ukraine påstod at er russisk missil havde ramt Polen og slået to mennesker ihjel?

• 8. Midtvejsvalg i USA

  10. november 2022

  Hvad kommer valget i Kongressen til at betyde for USA’s udenrigspolitik de næste to år frem mod præsidentvalget i 2024? Vil USA skrue ned for støtten til Ukraine? Vil USA kræve at Europa betaler en større del af regningen? Og vil EU tilslutte sig USA’s skærpede kurs over for Kina? 

• 7. Tyrkiet - galt eller genialt?

  03. november 2022

  Tyrkiet er en vigtig allieret for USA, men har afvist at følge Vestens sanktioner mod Rusland. EU er Tyrkiets vigtigste handelspartner, men præsident Erdogan køber våben og atomkraftværker af Rusland. Tyrkiet er også det eneste land, der bedriver effektivt diplomati i krigen mellem Ukraine og Rusland. I denne episode af Friis’ Diplomatpost går vi i dybden med Tyrkiets udenrigspolitik. Er der tale om ren opportunisme eller har Tyrkiet knækket koden til, hvordan en ny verdensorden fungerer? Desuden sætter vi fokus på valget i Brasilien og spørger, om man kan få øje på et diplomatisk spor i Ukraine.

• 6. Hvad har Kinas nye nummer to til fælles med Christian Eriksen?

  27. october 2022

  Under sit nylige besøg i USA mødtes Danmarks tidligere Washington-ambassadør Friis Arne Petersen med det republikanske kongresmedlem Victoria Spartz. Hun er født og opvokset i Ukraine og har været en vigtig stemme i bestræbelserne på at mobilisere amerikansk støtte til Ukraine, men i sommer rettede Spartz en skarp kritik mod Ukraines præsident Zelenskyy. Hør om baggrunden for udfaldet, og om Spartz fastholder sin kritik forud for midtvejsvalget den 8. november, som kan give Republikanerne flertal i Kongressen. Hør også om et afgørende men overset møde under kongresforkvinde Nancy Pelosis besøg på Taiwan i sommers og om ligheden mellem Kinas nye nummer to og Christian Eriksen.

• 5. USA optrapper konfrontationen med Kina

  20. october 2022

  I et forsøg på at svække Kinas evne til at konkurrere inden for den mest avancerede chip-teknologi har USA forbudt borgere og virksomheder at medvirke til produktion og salg af de mest sofistikerede chips til Kina. Ifølge Friis Arne Petersen er der tale om et drastisk initiativ, som det på forhånd er svært at forudsige konsekvenserne af. Amerikanske Kina-eksperter forudser, at initiativet kan få lige så stor indflydelse på den internationale orden, som Ruslands invasion af Ukraine. Det taler vi om i den nye episode af Friis’ Diplomatpost. Vi taler også om, hvordan man skal forstå, at Sverige, Tyskland og Danmark ikke har kunnet finde ud af at koordinere kommunikationen af sin efterforskning af eksplosionerne på gasledninger i Nordsøen, og partikongressen i Kina.

• 4. USA’s og Europas interne problemer blegner i sammenligning med Kinas

  13. october 2022

  På søndag indledes en historisk partikongres i Beijing, hvor Xi Jinping ventes at få forlænget sin regeringsperiode som præsident. Vesten har fokuseret meget på denne forlængelse, men ifølge Danmarks tidligere ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, er det langt vigtigere for Xi Jinpings magt, at han er generalsekretær for Kinas Kommunistparti og formand for landets militærkomite. I denne uges Friis Diplomatpost taler Flemming Rose og Friis Arne Petersen om udfordringerne ved at være ambassadør i et land som Kina, den forestående partikongres og Saudi-Arabiens og det øvrige OPEC's afvisning af USAs ønske om at skrue op for olieproduktionen.

• 3. Ny rapport om Danmarks sikkerhed vinkler skarpt

  06. october 2022

  Det var ikke tilfældigt, at statsminister Mette Frederiksen i denne uge valgte at præsentere en ny rapport om Danmarks sikkerhed og forsvar uden deltagelse af udenrigsministeren og forsvarsministeren. Det var et bevidst led i optakten til den valgkamp, der nu er skudt i gang. Hør tidligere topdiplomat Friis Arne Petersens vurdering i denne uges udgave af Friis’ Diplomatpost. Hør også, om nutidens diplomater og politikere kan lære noget af Cubakrisen, som for 60 år siden bragte verden på randen af en atomkrig, samt om det anspændte forhold mellem Polen og Tyskland.

• 2. Hvordan håndterer diplomatiet gaslækket i Østersøen?

  29. september 2022

  Hvordan opererer den danske udenrigstjeneste i en krisesituation, som den der nu udspiller sig med gaslækagen i Østersøen? Det afslører Arne Friis Petersen, tidligere direktør i Udenrigsministeriet og Danmarks mest erfarne diplomat, i denne episode af Friis’ Diplomatpost. Vi taler også om, hvordan det danske diplomati reagerer, når vores vigtigste allierede, USA, ønsker at købe Grønland, den eksplosive situation i Iran og hvad den forgangne uges italienske valg betyder for Italien og EU.

• 1. Hvad skal Tysklands og Frankrigs ledere i Beijing?

  22. september 2022

  I den forgangne uge kom det frem, at kansler Olaf Scholz og præsident Emmanuel Macron som de første europæiske ledere i tre år skal mødes med Xi Jinping i Beijing. Det sker på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Kina og Vesten er forværret. Hvad er på dagsordenen, og er besøget udtryk for tysk og fransk afhængighed af Kina? Det svarer Friis Arne Petersen på i denne episode af Friis’ Diplomatpost. Vi taler også om verdens største regionale organisation, hvor ikke et eneste vestligt land er medlem. Er det et varsel om en ny verdensorden, hvor Vesten fylder mindre?