Sæson 1
-
1. En stemme fra graven
En ung fransk soldat bevæger sig igennem en lille landsby i Algeriet. Foran ham åbenbarer krigens rædsler sig. Mænd, kvinder og børn med halsene skåret over, hele landsbyen er raseret af franskmændene. Den unge soldat er prins Henrik, faren til Danmarks nye konge.
Mads Brügger og Frederikke Ingemann begår det første spadestik i en hidtil ukendt fortælling om prins Henriks deltagelse i krigen i Algeriet – en dybt tabuiseret krig, der involverer systematiseret tortur.
20. december 2024 -
2. Det Andet Kontor
I biografien om prins Henrik fra 1996 fylder hans tid i krigen i Algeriet forbavsende lidt. Men en stak gamle kassettebånd med mange timers interview med prins Henrik fortæller en historie om hans tid i den franske militære efterretningstjeneste – var prins Henrik spion?
20. december 2024 -
2. Bonus: “Hvis du dræber en mand, skal du gøre det ordentligt”
På gamle kassettebånd fortæller prins Henrik om sine oplevelser med at blive soldat og tjene på fransk side i den brutale Algierkrig, der varede fra 1954-1962.
Båndene er blevet oversat og sammenklippet af Frihedsbrevet og er oplæst på dansk af skuespilleren Tommy Kenter.
20. december 2024 -
3. Constantine Tur/Tortur
En fransk historiker, som har brugt store dele af sit liv på at forske i Algier-krigen, leder Frederikke Ingemann og Mads Brügger videre på sporet af prins Henriks fortid som soldat. Er hans egenfortælling om krigen en klichéfyldt bortforklaring eller en rygende pistol?
20. december 2024 -
4. Pandoras Æske
Der er flere ledetråde, som kan føre Mads Brügger og Frederikke Ingemann på sporet af prins Henriks gerninger under Algierkrigen. Især hans militære papirer og hans tidligere soldaterkammerater er interessante og kan måske lette på låget på Pandoras Æske.
27. december 2024 -
5. Det Tredje Kontor for Menneskelige Problemer
Træd varsomt! Sådan lyder rådet fra to franske Algier-veteraner, der giver deres besyv med om prins Henriks rolle i den blodige og beskidte krig i Algeriet. Begge er af den opfattelse, at prins Henrik ikke var nogen almindelig værnepligtig, og i baggrunden spøger det berygtede torturcenter gården Ameziane, som lå ved den by i Algeriet, hvor prins Henrik var udstationeret.
03. january 2025 -
6. Skibet er ladet med krudt
Endelig har Frederikke Ingemann fået fat i prins Henriks soldaterpapirer. Nu kan vi se, hvor i Algeriet han gjorde tjeneste – og hvornår. I den franske hærs arkiver i Vincennes får Frederikke Ingemann adgang til arkivkasser fra krigen i Algeriet, og nu gælder det om at finde det papirspor, som prins Henrik har efterladt sig. Samtidig kommer det frem, at Prins Henrik har spillet klaver for en berygtet fransk torturgeneral.
10. january 2025