Det var med stor sandsynlighed en statslig aktør, der udtænkte og beordrede sabotagen, som var politisk motiveret og blev udført som en efterretningsoperation. Det fremgår af en nylig og principiel vigtig kendelse fra en tysk højesteret, som udgør omdrejningspunktet for dagens episode. Kendelsen er en uovertruffen sejr for anklagemyndigheden, for retten afviste alle hovedargumenter fra forsvaret af den hovedmistænkte ukrainer, Serhii K. Den baner vejen for en straffesag, selv om ukraineren end ikke er tiltalt endnu.

Den tyske anklagemyndighed arbejder ud fra teorien om, at en gruppe ukrainere dykker ned på Østersøens bund på 70-80 meters dybde fra en sejlbåd – uden trykkammer. "Det kan ikke lade sig gøre", lyder det fra kritikere af teorien. Men er det virkelig umuligt? I dagens episode har vi har talt med en af de mest erfarne og højtuddannede tekniske dykkere i verden, danskeren Jesper Kjøller, der oven i købet selv har dykket med en af hovedmistænkte i sagen, superdykkeren Valeria T, længe før sabotagen. 

Vi lukker historiebogen om Nord Streams tilblivelse, for nutidens aktualitet har igen indhentet os. EU har netop vedtaget en skelsættende lov, der forbyder al import til EU af russisk gas – principielt i al evighed. Aldrig mere vil EU være afhængig af russisk gas. Men gas skal der til, så nu skal den importeres fra USA; én afhængighed erstatter en anden. Måske ville det alligevel være en god idé at genåbne en del af Nord Stream? Vi har talt med energipolitisk analytiker Alfred Arnborg fra Tænketanken Europa. 

I vores gennemgang af historien bag Nord Stream retter vi nu blikket på taberen i energisamarbejdet, Ukraine. Landet var arg modstander af Nord Stream-projektet helt fra dets begyndelse, for det kostede dyrt både økonomisk og geopolitisk. Med gasrørledningerne på Østersøens bund mistede Ukraine afgørende transitindtægter fra den russiske gas, som hidtil løb gennem landet, og det pressionsmiddel, rørledningerne i ukrainsk jord havde sikret Ukraine over for Rusland. Gjorde Nord Stream så ondt på Ukraine, at det kan være selve motivet til sabotagen mod rørledningerne? Vi har igen talt med Thomas Graham, forsker og forfatter til "Getting Russia Right".

Putin havde skumle bagtanker med Nord Stream. Energisamarbejdet skulle tjene som pressionsmiddel mod ikke bare Ukraine og Tyskland, men også mod resten af Europa. Det var et led i en større plan, som Putin kunne udnytte som led i sine imperiale ambitioner. Nord Stream muliggjorde ligefrem krigen i Ukraine. Men er alt det i virkeligheden en myte, måske endda et skoleeksempel på, hvor galt forståelsen af fortiden kan gå, når man ser den med nutidens briller? I denne episode tager vi tilbage til Putins Rusland i 00'erne. Vi har talt med Thomas Graham, der er forsker, ekspert og tidligere Ruslands-rådgiver for præsident George W. Bush.

I vores oprulning af historien bag energisamarbejdet med Rusland tager vi nu fat på USA's position. Nord Stream-projektet har aldrig vakt begejstring i USA, hvad enten præsidenten hed Obama, Trump eller Biden. Det var ikke i USA's interesse og risikerede at styrke Rusland økonomisk og geopolitisk på bekostning af Europa – og især Ukraine. Alligevel endte Biden med at fjerne de sidste sten på vejen, så projektet kunne fuldendes. Hvordan harmonerer det med teorien om, at det var USA, der stod bag sabotagen? Hør også, hvordan Trump er en vendekåbe, der i det skjulte arbejder for en genåbning af Nord Stream.

Vi fortsætter fortællingen om historien bag Nord Stream; denne gang om Danmarks rolle.
Danmark accepterede et energisamarbejde med Putins Rusland, selv om det hverken skortede på advarsler om projektets storpolitiske risici eller det russiske regimes sande natur. En død kejserinde og et par fadøl i Tivoli blev afgørende. Var Danmark Putins nyttige idiot i et naivt spil om goodwill hos Bjørnen i Øst? Bedøm selv.

Vi lader sagen om den varetægtsfængslede ukrainer ligge og lægger fra land med et raseri. For de ubekvemme sandheder om Ukraine og korruption vælter for tiden frem i Frihedsbrevets spalter. Og det får politikere til at beskylde os for at gå Putins ærinde. Og så tager vi ellers hul på fortællingen om historien bag Nord Stream. Vi har talt med en ekspert i tysk forsvars- og sikkerhedspolitik, Rafael Loss. Hvad drev Tyskland til at indgå et tæt energisamarbejde med Putins Rusland? Naivitet, dårlig samvittighed, penge? Og troede du, at sabotagen gav Nord Stream dødsstødet, tager du måske fejl.

Ukraineren Serhii K. sidder nu varetægtsfængslet i Tyskland, mistænkt for at spille en hovedrolle i sabotagen. Vi har talt med hans tyske advokater, der mener, at Ukraine stod bag, og at Tyskland derfor slet ikke har ret til at føre sagen. Får de held med det? Og så tegner vi et nyt portræt af hovedpersonen: Han kom i spion-skole som 17-årig og var i de ukrainske specialstyrker, da sabotagen skete.

Hvid røg fra Italien – ukraineren Serhii K. bliver udleveret til Tyskland meget snart. Vi vender det seneste nye i Nord Stream-sagen og giver en opdatering på, hvordan det går med at få den henholdsvis den danske justitsminister og udenrigsminister til at give en kommentar til det hele. Og så sætter vi spot på en lidt overset figur i sagen: En kvindelig ukrainsk super-dykker, som ifølge tyskerne også var ombord på sejlskibet Andromeda, da de angiveligt sprængte Nord Stream-rørledningerne i luften.

Vi dvæler ved en ny og meget kryptisk melding fra den tidligere øverstbefalende for de ukrainske styrker og sætter spot på en erklæring underskrevet af en række EU-parlamentarikere, der blander sig i udleveringssagen om ukraineren Serhii K. Og så gennemgår vi sammen med advokat Eddie Khawaja de juridiske spørgsmål i udleveringssagerne, og han fælder en hård dom over Polens ageren.

Denne gang skal det igen handle om ukraineren Serhii K. Vi har helt nye informationer om manden, som tyskerne mener var projektleder på sabotagen. Det viser sig nemlig, at han havde berøring med den ukrainske efterretningstjeneste for mange år siden. Samtidig fortæller hans forsvarsadvokat, at Serhii K. er gået i sultestrejke i det italienske fængsel.

I et meget lidt charmerende fængsel i udkanten af Bologna bliver den ukrainske militærmand Serhii K. igen stillet for retten. Taskforcens udsendte er til stede og opsnapper det sidste nye i sagen, hvor det officielle Ukraine igen glimrer ved sit fravær. Forsvarsadvokaten er meget lidt begejstret for, at landet lader ham i stikken, hvilket giver mindelser om Samsam-sagen.

“Case closed,” lød det prompte fra Polens premierminister, Donald Tusk, da en domstol i Warszawa slog fast, at den ukrainske dykker Volodymyr Z. ikke skal udleveres til retsforfølgelse i Tyskland. Tysk politi mener ellers at kunne bevise, at han var med til at placere sprængstofferne på Nord Stream-rørene. Men nu er han på fri fod igen. Vi spørger en ekspert, om der er gået politik i retsvæsenet i Polen. Og så er Andreas Munk igen søgt mod lufthavnen for at jage spor – for i dag er der retsmøde i sagen om udleveringen af den anden anholdte, nemlig Serhii K., der blev pågrebet i Italien.

Vi bringer det sidste ny i sagen, hvor tyskernes ønske om at få udleveret den mulige projektleder bag Nord Stream-sabotagen er løbet ind i problemer. Og så gennemgår vi en amerikansk rapport fra maj, der hævder, at det er mest sandsynligt, at det er Rusland, der står bag sabotagen. Vi interviewer den sikkerhedspolitiske rådgiver og tidligere FE-mand Jacob Kaarsbo, som har henvist til rapporten og brugt den i sin argumentation.

Vi drager paralleller mellem den aktuelle drone-panik og Nord Stream-sagen. Og så har Polens premierminister valgt at blande sig i sagen om den fængslede ukrainske dykker. Vi er også tilbage på Christiansø for at tale med nogle af de personer, dansk politi har haft fat i.

Den internationalt efterlyste dykker Volodymyr Z. er blevet anholdt i Polen. Tysk politi mistænker den 45-årige ukrainer for – sammen med seks andre ukrainere – at stå bag sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne. Vi taler med Volodymyr Z.’s forsvarsadvokat i Polen, som kommer med en forklaring, der trækker tråde til en anden hovedperson i sagen.

Frihedsbrevet har besøgt Christiansø, som spiller en central rolle i Nord Stream-sagen. Tysk politi mener, at yachten Andromeda lagde til på øen, få dage før sabotagen fandt sted. I dette afsnit interviewer Frihedsbrevet øens administrator, som blandt andet løfter sløret for, hvad politiet har undersøgt. Det viser sig også, at flere øboere har fået mundkurv på.

Frihedsbrevet har været i Polen og fået livstegn fra den forsvundne ukrainske dykker, der blev internationalt efterlyst sidste år. Ifølge de tyske myndigheder har han sammen med Serhii K., der blev anholdt i Italien, været dybt involveret i sabotagen mod Nord Stream.

Taskforcens udsendte, Andreas Munk, tjekker ind på det italienske feriecenter, hvor den ukrainske mistænkte blev anholdt i ly af natten, efter at han var ankommet til stedet i en Toyota Land Cruiser på ukrainske nummerplader. Og så følger vi sagen til et nyt retsmøde i Bologna, hvor advokaten fortæller, at hans klient er blevet efterladt alene uden hjælp fra de ukrainske myndigheder.

For to uger siden blev den 49-årige ukrainer Serhii K. anholdt under en ferie i Italien. Taskforce Nord Stream er rejst til Italien for at finde nye spor og følge retssagen om hans udlevering til Tyskland. Det står hurtigt klart, at anholdelsen giver flere og flere forklaringsproblemer for Ukraine.

Verdenspressen gik i breaking news – efter mere end et års total stilhed – da den 49-årige ukrainer Serhii K. blev anholdt i Italien i august 2025. Ifølge en række medier er Serhii K. under anklage for at være projektlederen, der stod for den praktiske del af sabotagen, som angiveligt blev udført af dykkere fra yachten Andromeda. Vi taler med Serhii K.’s advokat og gennemgår teorien, der efterhånden giver Ukraine flere og flere forklaringsproblemer.

Det er snart tre år siden, at rørledningerne blev saboteret – og spørgsmålene står stadig i kø. Hvem gjorde det? Og hvorfor? I dette afsnit bliver Frihedsbrevets taskforce søsat med det erklærede mål at gennemgå alle detaljer og nå til bunds i sagen. 

Dette er en teaser for podcasten Taskforce Nord Stream. Du kan høre alle episoderne, hvis du bliver medlem af Frihedsbrevet på Frihedsbrevet.dk.