Qvortrup brugte Ekstra Bladet til at lægge pres på myndighederne for at undgå corona-isolation i Thailand
Det korte af det lange
Daværende chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup forsøgte at komme hurtigere ud af sin corona-isolation under en ferie til Thailand, blandt andet ved hjælp af et interview, han gav til Ekstra Bladet.
Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Qvortrup og Udenrigsministeriet.
Hele historien
Det var 22. december 2021, og klokken var 15.20. Mailen blev sendt til den danske ambassade i Bangkok og til det danske konsulat i Phuket. I emnefeltet stod der “HASTER”.
“Jeg opholder mig i Thailand og skal venligst bede om en opringning så hurtigt som muligt,” skrev Henrik Qvortrup i mailen og vedlagde sit telefonnummer og en venlig hilsen. Mailen blev sendt fra Qvortrups Ekstra Bladet-mail med “ansv. chefredaktør” stående i signaturen.
Situationen var tilspidset. Det var nemlig ikke gået som planlagt, da Henrik Qvortrup sammen med sin kæreste drog til Thailand i julen 2021. Udover at være chefredaktør på Ekstra Bladet var Qvortrup nemlig også smittet med covid-19, og på det tidspunkt var de thailandske retningslinjer sådan, at man bare havde at rykke direkte i isolation og regne med at være indlagt på et hospital i 10 til 14 dage, hvis man var positiv, når man satte fod på thailandsk jord.
Frihedsbrevet kan nu gennem en aktindsigt i korrespondancen mellem chefredaktøren og Udenrigsministeriet beskrive, hvordan chefredaktøren gjorde, hvad han kunne, for at komme hurtigere ud af sin corona-isolation, blandt andet ved at give et interview til sin egen avis.
Træls situation i afsondret bungalow
Senere på dagen den 22. december er der nyt i sagen.
Efter hvad der øjensynligt har været en behagelig samtale, skriver Qvortrup til den danske ambassadør i Thailand, Jon Thorgaard, at han befinder sig “i total isolation i en afsondret bungalow”, og at han værdsætter indsatsen, uanset hvad der måtte komme ud af bestræbelserne.
Ambassadør Thorgaard svarer så Qvortrup, at han godt kan forstå, at situationen er kedelig, men at Qvortrup og kæresten desværre ikke er de eneste, der er havnet i suppedasen.
“Vi har desværre en række internationale rejsende, som har haft samme oplevelser som jer. De lokale myndigheders regler er sådan, at de har ret til at flytte folk på hospitalet, hvilket desværre betyder, at det er begrænset, hvad vi kan udrette for internationale borgere i denne trælse situation. Ambassaden vil dog tage kontakt til de lokale myndigheder i morgen tidlig,” skriver ambassadøren.
Et førende dansk dagblad
Efter at have talt med ambassaden to gange sender Qvortrup den 23. december et link til en artikel over sms.
Artiklen er et interview givet til Qvortrups egen avis, Ekstra Bladet, og har rubrikken: “Tvangsindlagt: — Jeg er rasende”.
“Så ramte historien et førende dansk dagblad. Brug den gerne til at lægge alt det pres, I kan. bh Henrik,” skriver Henrik Qvortrup efterfølgende i sms’en.
Ikke nogen statshemmelighed
I dag forklarer Qvortrup, der var chefredaktør på Ekstra Bladet fra juli 2021 til april 2022, at han tippede sin egen avis om historien.
Var det din egen ide at give det interview til din egen avis?
“Det kan jeg simpelthen ikke huske. Jeg tror, jeg tippede dem om, at det var en chefredaktør, der var i Thailand. En chefredaktør, der jo også i et vist omfang er en kendt person, og jeg tænkte, at det havde en vis interesse. Så jeg tippede dem jo om historien,” siger Henrik Qvortrup til Frihedsbrevet.
Og så blev du ringet op af din egen ansatte?
“Ja, sådan husker jeg det.”
Og så sender du den artikel til en medarbejder på ambassaden for at sige, at nu bliver der talt om det her derhjemme?
“Jamen, det tror jeg godt, de vidste. Jeg tror, jeg havde fortalt dem i første omgang, at Ekstra Bladet interesserede sig for den, og da den så blev offentliggjort, sendte jeg linket til dem og sagde: ‘Brug den gerne til at lægge pres på mydighederne’.”
Virkede det at lægge pres på, ved du det?
“Det tror jeg sgu ikke.”
Du kom ikke hurtigere hjem af den grund?
“Det kan man ikke påstå.”
“Jeg vil gerne generelt sige, at jeg synes faktisk, at Udenrigsministeriet gav mig en superfin behandling, som jeg gerne vil kvittere for. Og jeg håber, at alle andre danskere, der kommer i problemer i udlandet, får en lignende behandling, omend de ikke kunne gøre det helt store.”
Nå, men det var da godt. Jeg synes jo, at når man læser den her korrespondance… Man kan jo se, at du skriver fra din Ekstra Bladet-mail, og din signatur er “ansvarshavende chefredaktør”. Brugte du din titel til at prøve at komme hurtigere ud af din isolation?
“Næh, er det ikke bare den autosignatur, der er på den? Den har jeg vel bare brugt, da jeg skulle sende en mail, det har jeg ikke tænkt nærmere over. Men det var jo ikke nogen statshemmelighed, at jeg var chefredaktør på Ekstra Bladet.”
Nu var det jo sådan her, de thailandske retningslinjer var. Du tester positiv, og det er jo uheldigt, men så er der jo de her retningslinjer, og hvad skal man gøre ved det?
Hvorfor mente du, at du ikke skulle overholde dem?
“Det har jeg da aldrig ment, at jeg ikke skulle. Men jeg var en dansk statsborger, der kom i klemme i udlandet, og så gjorde jeg, som jeg tror, at mange danske statsborgere gennem tiden har gjort, at få fat i Udenrigsministeriet.”
Jeg er jo den jeg er
Hvis jeg får det indtryk, at du har forsøgt at bruge din stilling som chefredaktør til at komme hurtigere ud af den her klemme, så er det mig, der er galt afmarcheret?
“Du må jo tænke, hvad du tænker. Jeg tror, jeg gjorde, som enhver anden dansk statsborger, der kommer i klemme i udlandet, gør, nemlig tager fat i Udenrigsministeriet. Og jeg er jo den, jeg er. Hvis jeg havde været Anders fra Grindsted, havde jeg også skrevet, og så havde jeg, håber jeg, fået en tilsvarende behandling, en god behandling. Jeg er jo den, jeg er. Det kan jeg ikke ændre på.”
Nej, nej. Man kan bare godt få det indtryk, at du bruger det her interview, som du selv giver til din egen avis – i og med at du også sender det til ambassaden – til at komme hurtigere ud?
“Jeg tror, jeg tænker, at nu bliver den her sag omtalt i Danmark. Så siger jeg til Udenrigsministeriet: Send I den til de thailandske myndigheder, hvis det kan ændre et eller andet. Det var bare et forslag. Om de gjorde det, det aner jeg jo ikke.”
“Mit hovedbudskab er, at jeg gjorde, som jeg tror, de fleste ville gøre, nemlig tog fat i Udenrigsministeriet. Jeg føler mig godt behandlet, og jeg håber og tror, at andre danskere i en lignende situation også bliver godt behandlet. Og jeg hedder dét, jeg hedder, og jeg har dét job, jeg har. Og ja, sådan er dét.”
Ja, og det er jo så heller ikke, fordi du ikke har brugt den titel, kan man så sige.
“Nej, nej, den er både i min autosignatur på mailen og… Ja. Men selv hvis der ikke havde været en autosignatur, så tror jeg nok, at de havde vidst, hvem jeg var.”
Efter interviewet ringede Henrik Qvortrup. Nu huskede han forløbet anderledes end i interviewet. Det var ikke var ham, der havde tippet Ekstra Bladet om historien. Det var, fordi hans kæreste dengang havde lagt et opslag på Instagram, hvorefter han blev kontaktet af TV 2 og var live igennem på skærmen. Efterfølgende tog Ekstra Bladet så historien op, siger Qvortrup.